Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Når du klikker på en af mødedatoerne i venstre side, kan du se dagsorden, referat og bilag for det pågældende møde.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer
Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
den 30. maj 2018 kl. 14:00
i Konferencerum, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00 - 14.05)
2 Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05 - 14.10)
3 Oplæg fra Akutafdelingen Hjørring, Regionshospital Nordjylland (50 min. kl. 14.10 - 15.00)
4 Oplæg fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital (50 min. kl. 15.00 - 15.50)
5 Pause (15 min. kl. 15.50 - 16.05)
6 KBU Hospitalsenheden Horsens - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.05 - 16.10)
7 KBU Hospitalsenheden Vest - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.10 - 16.15)
8 KBU Regionshospitalet Randers - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.15 - 16.20)
9 Anæstesiologi introduktionsuddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.20 - 16.25)
10 Klinisk onkologi introduktionsuddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.25 - 16.30)
11 Klinisk onkologi hoveduddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.30 - 16.35)
12 Thoraxkirurgi hoveduddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.35 - 16.40)
13 Almen medicin hoveduddannelse Region Midtjylland - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.40 - 16.45)
14 Klinisk genetik hoveduddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.50 - 16.55)
15 Almen medicin hoveduddannelse Region Nordjylland - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.45 - 16.50)
16 Orientering om status for Akutmedicin (5 min. kl. 16.55 - 17.00)
17 Høring over to bekendtgørelser om Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (10 min. kl. 17.00 - 17.10)
18 Opfølgning på PUF-evaluering (15 min. kl. 17.10 - 17.25)
19 Orientering om godkendelse af forsøgsordninger om øget fleksibilitet i forbindelse med seksårsfristen (5 min. kl. 17.25 - 17.30)
20 Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP
21 Orientering: Inspektorrapporter
22 Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum
23 Orientering: PKL
24 Eventuelt
25 Deltagere
Sagnr.: 1-01-72-1-18

1. Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00 - 14.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

 

Punkterne 20 til 23 er orienteringspunker, der kun behandles på selve mødet, såfremt et medlem af Rådet ønsker dette. Såfremt et punkt ikke aktivt behandles på mødet, godkendes indstillingen.

Beslutning

Der blev indledningsvist udtrykt ønske om at drøfte punkterne 20 og 22.

 

Herefter bød Lone Winther Jensen (LWJ), formand, velkommen til følgende personer, der deltog i rådsmøde for første gang:

 

  • Inger Brødsgaard, ledende overlæge Klinik Psykiatri Syd, medlem på vegne af de uddannelsesgivende læger i Region Nordjylland.
  • Per Höllsberg, studieleder for medicin, medlem på vegne af Health - Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet
  • Tue Kruse Rasmussen, reservelæge Aarhus Universitetshospital, suppleant for de uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland.

 

Rådet godkendte dagsordenen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

2. Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05 - 14.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender det reviderede referat.

Sagsfremstilling

Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge Aarhus Universitetshospital, har indsendt to bemærkninger (se bilag 1) til referatet fra mødet d. 21. marts 2018. Bemærkningerne vedrører dagsordenspunkterne 10 og 11.

 

Videreuddannelsessekretariatet har revideret referatet på baggrund af bemærkningerne (se bilag 2). Revisioner er skrevet med blå skrifttype.

Beslutning

Rådet godkendte det reviderede referat.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

3. Oplæg fra Akutafdelingen Hjørring, Regionshospital Nordjylland (50 min. kl. 14.10 - 15.00)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager oplægget til efterretning.

 

at Rådet identificerer tre gode ideer fra oplægget, og drøfter hvorledes Råde kan være med til at sprede disse tre ideer til resten af videreuddannelsesregionen.

Sagsfremstilling

På mødet vil der være oplæg ved Maika Shakar (uddannelsesansvarlig overlæge) samt Marc Ludwig (ledende overlæge) fra Akutafdelingen Hjørring, Regionshospital Nordjylland.

 

Oplægget vil omhandle det arbejde og de prioriteringer som akutafdelingen i Hjørring gør ift. lægelig videreuddannelse, herunder de ledelsesmæssige perspektiver.

 

Efter oplægget vil der være 10 minutter til gruppedrøftelser, med det formål at identificere tre gode ideer fra oplægget, som Rådet kan hjælpe med at sprede til resten af videreuddannelsesregionen.

 

Akutafdelingen i Hjørring modtog d. 13 marts Sundhedsstyrelsens pris som årets højdespringer med følgende begrundelse:

 

Afdelingen har siden 2015 flyttet sig fra en gennemsnitsscore på 2,4 til et gennemsnit på 3,8 i 2017. Sundhedsstyrelsens inspektorer fremhæver, at der er sket en betydelig fremgang i uddannelse og læringsmiljø siden forrige besøg og at afdelingen nu har et særdeles godt læringsmiljø.  

Beslutning

Marc Ludwig, ledende overlæge ved akutafdelingen i Hjørring, holdte indledningsvist et oplæg om, hvordan afdelingen prioriterer og strukturerer uddannelse af yngre læger. Marcs oplæg er vedlagt (se bilag 1).

Oplægget havde blandt andet fokus på den udvikling som afdelingen har gennemgået de seneste tre år, herunder hvordan der er blevet involveret flere personer i arbejdet med uddannelsen - en ledelsesprioritering der var nødvendig, og som har givet rigtig godt afkast.

 

På baggrund af gruppedrøftelser kom Rådet frem til en række gode ideer, baseret på Marcs oplæg, for eksempel:

 

  • Find "huller" i det daglige/ugentlige flow på afdelingen og udfyld disse med skemalagt uddannelse.
  • Stuktur og skemasætning af uddannelse og undervisning kan være med til at få uddannelse og undervisning prioriteret i en travl hverdag.
  • At have modet til at lave ændringer og ændre målsætninger, hvis man har satset for ambitiøst eller uhensigtsmæssigt.
  • Sikre en fast speciallæge stab, der indgår i uddannelsesopgaven, blandt andet som vejledere.
  • Vigtigheden af læring på tværs af faggrupper (teamtræning).
  • Anvendelse af vejleder fra andre afdelinger, hvilket kan være med til at nedbryde barrierer mellem de forskellige afdelinger og skabe samarbejde på tværs af hospitalet.
  • Det er vigtigt at skabe et miljø på afdelingen, der giver plads til og prioriterer uddannelse, og hvor de yngre læger aktivt bidrager til læring og uddannelsen.
  • Hjælpe de yngre læger med de mere lavpraktiske aspekter, for eksempel bredere introduktion rundt på hospitalet og udarbejdelse af guide/pjece der indeholder information om den praktiske hverdag (overlevelsesguiden). Dette er især gavnligt for KBU-lægerne.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

4. Oplæg fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital (50 min. kl. 15.00 - 15.50)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager oplægget til efterretning.

 

at Rådet identificerer tre gode ideer fra oplægget, og drøfter hvorledes Råde kan være med til at sprede disse tre ideer til resten af videreuddannelsesregionen.

Sagsfremstilling

På mødet vil der være oplæg ved Liselotte Fisker (uddannelsesansvarlig overlæge), Sten Lund (uddannelsesansvarlig overlæge) samt Else Vestbo (ledende overlæge) fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), Aarhus Universitetshospital.

 

Oplægget vil omhandle det arbejde og de prioriteringer som MEA gør ift. lægelig videreuddannelse, herunder de ledelsesmæssige perspektiver.

 

Efter oplægget vil der være 10 minutter til gruppedrøftelser, med det formål at identificere tre gode ideer fra oplægget, som Rådet kan hjælpe med at sprede til resten af videreuddannelsesregionen.

 

MEA modtog d. 13. marts 2018 Sundhedsstyrelsens uddannelsespris med følgende begrundelse:

 

Der er tale om en stor afdeling med en god uddannelseskultur, hvor supervision og feedback bliver prioriteret. Inspektorerne konkluderer, at afdelingen på alle niveauer har en stærk tradition for uddannelse og et trygt læringsmiljø, som aktivt fokuserer på læring inden for alle de 7 lægeroller. 

Beslutning

Else Vestbo, ledende overlæge ved MEA, Liselotte Fisker, ledende overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og tidligere uddannelsesansvarlige overlæge ved MEA samt Sten Lund, uddannelsesansvarlig overlæge MEA, holdte indledningsvist et oplæg om, hvordan afdelingen prioriterer og strukturerer uddannelse af yngre læger. Deres oplæg er vedlagt (se bilag 2).

Oplægget havde især fokus på vigtigheden af ledelsesopbakning i forhold til uddannelse, og vigtigheden i at have et godt team med fokus på uddannelse. Der skal fra ledelsens side af skabes plads til uddannelsestiltag, og det skal vises, at man vil uddannelse på afdelingen.

Afdelingen har god erfaringer med at lave en fast struktur for uddannelsen på afdelingen, blandt andet via et detaljeret årshjul, og at gennemføre simulationstræning med fokus på teamtræning i akutte situationer.

 

På baggrund af gruppedrøftelser kom Rådet frem til en række gode ideer, baseret på oplægget, herunder:

 

  • Det er vigtigt med ledelsesopbakning til prioritering af uddannelse, og en villighed til at investere i uddannelsen af de yngre læger.
  • Systematisk planlægning af uddannelse i afdelingen, for eksempel med detaljeret årshjul for alle uddannelsesaktiviteter i ugen, hvilket er med til at skabe en kultur, der prioriterer uddannelse.
  • Skabelse af et trygt miljø på afdelingen og en kultur der værdsætter åbenhed – for eksempel ved at alle som udgangspunkt har åbne døre.
  • Uddannelse som et fælles mål på baggrund af fælles interesser, idet alle på afdelingen har gavn af uddannelsestiltag og den medfølgende læring.
  • Det er værdifuldt at opbygge et team, der har fokus på uddannelse, hvor forskellige opgaver uddelegeres til de rette personer, der gerne vil uddannelse, for eksempel uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger.
  • Fælles kompetencevurdering i formelle rammer 3-4 gange om året
  • Bevidsthed om fordelen ved at stærkt forskningsmiljø på afdelingen, hvilket kan være med til at løfte vejlederopgaven. 

 

Samlet for de to oplæg fra henholdsvis akutafdelingen i Hjørring og MEA kan følgende tre overordnede ideer videreformidles:

 

  • Sæt holdet. Sørg for at have det rette team med fokus på uddannelse. Et hold hvor alle har lysten og viljen til at sætte det på dagsordenen.
  • Find tiden med struktur og systematik. Gør uddannelse systematisk, for eksempel gennem årshjul og skemalægning af uddannelsestiltag, så der er sikkerhed for, at der er tid til at prioritere det i hverdagen.
  • Kultur og miljø. Skab en kultur og et fælleskab, der prioriterer uddannelse, og ser at uddannelse er med til at skabe værdi på afdelingen og for patienterne

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

5. Pause (15 min. kl. 15.50 - 16.05)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-82-15

6. KBU Hospitalsenheden Horsens - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.05 - 16.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Uddannelseskoordinerende overlæge ved Hospitalsenheden Horsens (HE Horsens), Berit Skjødeberg Toftegaard, har opdateret den lægefaglige indstilling for KBU-forløb ved HE Horsens.

 

På baggrund af de stigende antal KBU-læger vil HE Horsens gerne inkludere medicinsk afdeling i kommende KBU-forløb, med forløbstypen Medicinsk afdeling - Almen Praksis.

 

Rammer og retningslinjer for tilrettelæggelse af KBU er vedlagt (se bilag 2).

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-82-15

7. KBU Hospitalsenheden Vest - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.10 - 16.15)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Uddannelseskoordinerende overlæge ved Hospitalsenheden Vest (HE Vest), Vibeke Ersbak, har opdateret den lægefaglige indstilling for KBU-forløb ved HE Vest.

 

På baggrund af de stigende antal KBU-læger vil HE Vest gerne inkludere to nye forløbstyper:

 

  • Medicinsk afdeling, Holstebro - Psykiatri
  • Kirurgisk afdeling, Herning - Almen praksis

 

Rammer og retningslinjer for tilrettelæggelse af KBU er vedlagt (se bilag 2).

 

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-82-15

8. KBU Regionshospitalet Randers - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.15 - 16.20)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Uddannelseskoordinerende overlæge ved Regionshospitalet Randers (RH Randers), Anita Ulvsgaard Sørensen, har opdateret den lægefaglige indstilling for KBU-forløb ved RH Randers.

 

På baggrund af de stigende antal KBU-læger vil RH Randers gerne inkludere medicinsk afdeling i kommende KBU-forløb, med forløbstypen Medicinsk afdeling - Almen Praksis.

 

Rammer og retningslinjer for tilrettelæggelse af KBU er vedlagt (se bilag 2).

 

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-74-15

9. Anæstesiologi introduktionsuddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.20 - 16.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Anæstesiologi er i dimensioneringsplanen for 2018 til 2020 blevet neddimensioneret i antal hoveduddannelsesforløb fra 20 til 18. Med uændret ratio mellem hoveduddannelsesforløb og introduktionsstillinger følger heraf, at antal introduktionsstillinger reduceres - fra 30 minimums og 40 maksimums introduktionsstillinger til 27 minimums og 36 maksimums introduktionsstillinger.

 

Denne lægefaglige indstilling foreslår en fordeling af introduktionsstillinger jf. den nye dimensioneringsplan. Fordelingen af årsværk afviger fra den gældende aftale om, at årsværk fordeles med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland. Den lægefaglige indstilling fordeler 26 % af minimumsstillingerne til Region Nordjylland og 25 % af maksimumstillingerne til Region Nordjylland. Dette skyldes, at introduktionsuddannelsen i anæstesiologi udelukkende foregår på regionshospitaler og dermed inkluderer 1 regionshospital i Region Nordjylland og 4 hospitaler i Region Midtjylland. PKL har i samarbejde med UAO vurderet, at uddannelseskapaciteten på Sygehus Vendsyssel, Anæstesi-intensiv svarer til det antal introduktionsstillinger, som er angivet i den lægefaglige indstilling. PKL og det specialespecifikke uddannelsesudvalg i anæstesiologi arbejder på en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsesforløbene i anæstesiologi. Denne vil samlet (hoveduddannelsesårsværk og introduktionsårsværk) indarbejde den overordnede fordeling mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland .

 

 

Der er enighed i uddannelsesudvalget om fordeling af stillinger.

Den lægefaglige indstilling har været i høring hos hospitalsledelserne og der er ikke indkommet høringssvar med indvendinger.

PKL deltager ikke ved mødet.

Beslutning

Berit Bjerre Handberg (BBH), sekretariatschef, gennemgik baggrunden for den lægefaglige indstilling.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-78-15

10. Klinisk onkologi introduktionsuddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.25 - 16.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Denne lægefaglige indstilling foreslår en fordeling af minimum- og maksimumsantallet på de enkelte afdelinger, hvilket ikke var angivet i den nuværende lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen i specialet. Der foreslås desuden flyttet svarende til 1 årsværk fra Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital til Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest.

 

Nedenstående introduktionsforløb foreslås ændret, så alle 12 måneders ansættelse er knyttet til Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest med 2 måneders arbejdsfunktion på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital. De 2 måneders arbejdsfunktion på Kræftafdelingen skal sikre opnåelse af stråleterapi-kompetencerne.

 

6 måneder

6 måneder

Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

 

Stillingerne fordeles med 2/3 til Region Midtjylland og 1/3 til Region Nordjylland i overensstemmelse med gældende aftale for fordeling af uddannelsesstillinger.

 

Der er enighed i det specialespecifikke uddannelsesudvalg om sammensætningen og fordelingen af introduktionsstillingerne.

 

Der er fremsendt høringsbrev til hospitalsledelserne den 15. maj med høringsfrist den 28. maj. Eventuelle indsigelser til den ny lægefaglige indstilling vil blive præsenteret ved mødet i Rådet den 30. maj 2018. 

 

PKL deltager ved mødet.

Beslutning

BBH gennemgik baggrunden for den lægefaglige indstilling.

 

Det blev bemærket, at det er vigtigt at få beskrevet i uddannelsesprogrammet, hvordan kompetencerne forbundet med vagtfunktion opnås i den ændrede introduktionsstilling.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-78-15

11. Klinisk onkologi hoveduddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.30 - 16.35)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Der er flere grunde til, at sammensætning og fordeling af hoveduddannelsesforløbene i klinisk onkologi foreslås ændret:

 

- Der er nu tilstrækkelig uddannelseskapacitet i Videreuddannelsesregion Nord, så det ikke længere er nødvendigt at inddrage Videreuddannelsesregion Syd i hoveduddannelsen i specialet. Det foreslås derfor, at Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital ikke længere indgår i hoveduddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord. Dette er efter aftale med Videreuddannelsesregion Syd.

 

- Antallet af hoveduddannelsesforløbstyper ændres fra 9 til 6, hvilket letter planlægningsopgaven.

 

- Antallet af delansættelser i alle hoveduddannelsesforløbene reduceres fra 5 til 4, hvilket styrker kvaliteten i uddannelsen gennem færre skift i læringskultur og læringsmiljø.

 

Onkologisk afdeling og Medicinsk afdeling ved Hospitalsenheden Vest har ønsket at indgå med flere årsværk i hoveduddannelsen.

 

Hæmatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital har accepteret, at de ikke længere indgår i hoveduddannelsen og Medicinsk endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital ønsker ikke længere at indgå i hoveduddannelsen.

 

Lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital ønsker at reducere antal årsværk fra 2 til 1.

 

Region Midtjylland har overordnet ønsket, at der arbejdes på at flytte medicinske ansættelser til regionshospitaler.

 

Den samlede øgning i årsværk foreslås således:

  • Onkologisk afdeling, HE Vest (øges med 1 årsværk)
  • Hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital (øges med 1 årsværk)
  • Medicinsk afdeling, Randers (øges med 1 årsværk )
  • Medicinsk afdeling, HE Vest (øges med 2 årsværk)

 

PKL og det specialespecifikke uddannelsesudvalg vurderer, at uddannelsens gode kvalitet vil blive fastholdt ved den nye sammensætning og fordeling jf. Lægedækningsrapportens forudsætning angående flytning af uddannelsestid.

 

Stillingerne fordeles med 2/3 til Region Midtjylland og 1/3 til Region Nordjylland i overensstemmelse med gældende aftale for fordeling af uddannelsesstillinger.

 

Der er enighed i det specialespecifikke uddannelsesudvalg om sammensætningen og fordelingen af årsværk.

 

Der er fremsendt høringsbrev til hospitalsledelserne den 15. maj med høringsfrist den 28. maj. Eventuelle indsigelser til den ny lægefaglige indstilling vil blive præsenteret ved mødet i Rådet den 30. maj 2018.

 

PKL deltager ved mødet.

Beslutning

BBH gennemgik baggrunden for den lægefaglige indstilling.

 

I forhold til den lægefaglige indstilling der er sendt med dagsordenen, ønsker medicinsk afdeling, RH Randers ikke at blive øget fra ét til to hoveduddannelsesårsværk.

Maria Kandi, PKL i kl. onkologi, og videreuddannelsessekretariatet har været i dialog med Medicinsk afdeling, HE Vest der gerne vil tage det ekstra hoveduddannelsesårsværk.

Derved fastholdes ét hoveduddannelsesårsværk på medicinsk afdeling, RH Randers, og medicinsk afdeling, HE Vest øges fra to til fem hoveduddannelsesårsværk.

 

MEAs ønske om at udgå af uddannelsen i klinisk onkologi er primært økonomisk betinget.

Rådet udtrykte en bekymring for, hvorvidt dette kan blive et betydende problem fremover. Hvis dette sker må drøftelserne af løsningerne herpå tages i ledelsesfora og uddannelsesfora.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling, med de ændringer der blev fremført på mødet.

Maria Kandi og videreuddannelsessekretariatet får udarbejdet en ny lægefaglig indstilling, der beskriver de aftalte ændringer (se bilag 2).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-105-15

12. Thoraxkirurgi hoveduddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.35 - 16.40)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Der er lavet en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi grundet et forslag fra det nationale uddannelsesudvalg i thoraxkirurgi om en ændret fordeling af forløb mellem videreuddannelsesregionerne, som betyder at Videreuddannelsesregion Nord stiger fra 5 hoveduddannelsesårsværk til 5,875 hoveduddannelsesårsværk.
Ændringen ligger indenfor Sundhedsstyrelsens ramme om 3 årlige nationale hoveduddannelsesforløb i thoraxkirurgi.

 

Fordelingen af årsværk afviger fra den gældende aftale om, at årsværk fordeles med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland. Den lægefaglige indstilling fordeler 22% af hoveduddannelsesårsværkene til Region Nordjylland. PKL har i samarbejde med UAO og ledende overlæge fra Aalborg Universitetshospital vurderet, at uddannelseskapaciteten på Aalborg Universitetshospital, Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling modsvarer det antal hoveduddannelsesårsværk, som er angivet i den lægefaglige indstilling.

I forløbene med hovedparten af tiden på Aalborg Universitetshospital indgår i sidste delansættelse et fokuseret ophold på Rigshospitalet af én måneds varighed med henblik på kompetenceopnåelse inden for transplantationer og børnehjertekirurgi.
Aalborg Universitetshospital afholder lønudgiften under det fokuserede ophold.

 

Der er enighed i uddannelsesudvalget om fordeling af stillinger.

Den lægefaglige indstilling har været i høring hos hospitalsledelserne og der er ikke indkommet høringssvar med indvendinger.

PKL deltager ikke ved mødet.

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-39-14

13. Almen medicin hoveduddannelse Region Midtjylland - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.40 - 16.45)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender, at de seks ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin i Videreuddannelsesregion Nord fordeles med tre til Region Midtjylland og tre til Region Nordjylland.

 

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløbene i almen medicin i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Den nye dimensioneringsplan for 2018-2020 indeholder en stigning på seks årlige hoveduddannelsesforløb i almen medicin i Videreuddannelsesregion Nord. Det foreslås, at der afviges fra den vanlige fordelingsnøgle mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland (2/3 og 1/3) for at tilgodese rekrutteringsudfordringerne i forhold til praktiserende læger i Region Nordjylland. Dermed anbefaler PKLerne, Region Midtjylland og Region Nordjylland, at stigningen på seks årlige hoveduddannelsesforløb fordeles med tre forløb til hver region.

 

De tre ekstra hoveduddannelsesforløb i Region Midtjylland foreslås sammensat således:

 

  • Et forløb med hospitalsansættelse ved HE Vest og praksisansættelse i distrikt Vest(Holstebro, Lemvig, Struer, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommune) til opslag første gang efterår 2018.

 

  • Et forløb med hospitalsansættelse ved HE Midt og praksisansættelse i distrikt Midt (Skive, Viborg og Silkeborg) til opslag første gang efterår 2018.

 

  • Et forløb med hospitalsansættelse ved Regionshospital Randers og praksisansættelse i den del af distrikt Øst, som omfatter Randers, Favrskov og Norddjurs kommune til opslag første gang i 2020.

 

Dermed foreslås det, at alle tre nye hoveduddannelsesforløb i Region Midtjylland placeres i lægedækningstruede områder.

 

Alle hoveduddannelsesforløb med hospitalsansættelse ved Regionshospitalet Randers skal have den psykiatriske delansættelse ved Regionspsykiatrien Randers, da afdelingen får Favrskov Kommune som optageområde fra 1. november 2018 og dermed et større antal patienter. Ændringen træder i kraft ved opslag i efteråret 2018 og fremgår af den nye lægefaglige indstilling.  

 

Der er enighed i uddannelsesudvalget om sammensætningen og om fordelingen af uddannelsesstillinger.

 

Der er fremsendt høringsbrev til hospitalsledelserne den 15. maj med høringsfrist den 28. maj. Eventuelle indsigelser til den ny lægefaglige indstilling vil blive præsenteret ved mødet i Rådet den 30. maj 2018.

 

PKL, Søren Prins, deltager ved mødet.

Beslutning

Søren Prins, PKL i almen medicin, gennemgik baggrunden for den lægefaglige indstilling.

 

Den geografiske fordeling af hoveduddannelsesforløbene blev drøftet, herunder hvilke tanker der ligger bag den foreslåede fordeling.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-102-15

14. Klinisk genetik hoveduddannelse - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.50 - 16.55)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Der indstilles nye forløbstyper. Derudover sker der en begrænset ændring i fordelingen af antal hoveduddannelsesårsværk mellem Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

Fordelingen af årsværk afviger fra den gældende aftale om, at årsværk fordeles med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland. Den lægefaglige indstilling fordeler 43 % af hoveduddannelsesårsværkene til Region Nordjylland (fraset 0,4 hoveduddannelsesårsværk som foregår på anden afdeling efter aftale). PKL har i samarbejde med UAO vurderet, at uddannelseskapaciteten på Aalborg Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling modsvarer det antal hoveduddannelsesårsværk, som er angivet i den lægefaglige indstilling.

 

Der er enighed i uddannelsesudvalget om fordeling af stillinger.

Den lægefaglige indstilling har været i høring hos hospitalsledelserne og der er ikke indkommet høringssvar med indvendinger.

PKL deltager ikke ved mødet.

Beslutning

Rådet udtrykte en bekymring for, hvorvidt det vil blive vanskeligt at besætte de Aalborg forløb der indeholder delansættelse ved akutmodtagelsen i Thisted, som følge af den geografiske spredning i disse forløb.

Besættelsen af hoveduddannelsesforløbene i almen medicin vil blive fulgt nøje og Rådet vil blive orienteret herom.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-39-14

15. Almen medicin hoveduddannelse Region Nordjylland - godkendelse af ny lægefaglig indstilling (5 min. kl. 16.45 - 16.50)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløbene i almen medicin i Region Nordjylland.

Sagsfremstilling

Den nye dimensioneringsplan for 2018-2020 indeholder en stigning på seks årlige hoveduddannelsesforløb i almen medicin i Videreuddannelsesregion Nord. Det foreslås, at der afviges fra den vanlige fordelingsnøgle mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland (2/3 og 1/3) for at tilgodese rekrutteringsudfordringerne i forhold til praktiserende læger i Region Nordjylland. Dermed anbefaler PKLerne, Region Midtjylland og Region Nordjylland, at stigningen på seks årlige hoveduddannelsesforløb fordeles med tre forløb til hver region.

 

De tre ekstra hoveduddannelsesforløb i Region Nordjylland foreslås sammensat således:

 

  • Et forløb med hospitalsansættelse ved Aalborg Universitetshospital til opslag første gang 2. halvår 2018.
  • Et forløb med hospitalsansættelse ved Regionshospital Nordjylland til opslag første gang 1. halvår 2019.
  • Et forløb med hospitalsansættelse ved Aalborg Universitetshospital til opslag første gang 1. halvår 2020.

 

Ansættelsen i Akutmodtagelsen, Aalborg ændres til ansættelse i Akutmodtagelsen, Thisted ved fire årlige Aalborg-forløb. Ændringen træder i kraft ved opslag første gang 2. halvår 2018 og forløbstypen fremgår af den nye lægefaglige indstilling.

Desuden ønskes en fleksibilitet i rækkefølgen for hospitalsansættelser/psykiatriansættelse i samtlige hoveduddannelsesforløb ved evt. genopslag af tidligere ubesatte forløb. Dette for at tilstræbe, at der kontinuerligt er ansat samme antal almenmedicinere på afdelingerne.

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-83-18

16. Orientering om status for Akutmedicin (5 min. kl. 16.55 - 17.00)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 9. februar 2018 trådte en ny bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger og bekendtgørelse om speciallæger i kraft. Hermed blev specialet akutmedicin en realitet.

 

Herunder gives en status for speciallægeuddannelsen i akutmedicin i Videreuddannelsesregion Nord.

 

Introduktionsuddannelsen

Der er pr. 9. maj 2018 godkendt uddannelsesprogrammer for introduktionsuddannelsen på Regionshospitalet Randers samt Aarhus Universitetshospital. Uddannelsesprogrammer for de resterende fem hospitaler (Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Horsens, Hospitalsenheden Vest, Regionshospital Nordjylland, Aalborg Universitetshospital) er godkendt med forbehold og forventes endelig godkendt i løbet af maj måned. Der gives en opdatering på mødet. Desuden har samtlige uddannelsesgivende afdelinger slået introduktionsstillinger op.

Pr. 9. maj 2018 er der besat fire introduktionsstillinger i akutmedicin på Aarhus Universitetshospital. Tre med start 1. maj 2018 og én med start 1. juni 2018. Derudover er der besat 3 introduktionsstillinger på Hospitalsenheden Horsens med start 1. august og 2 introduktionsstillinger på Aalborg Universitetshospital. Én med start 1. juni 2018 og én med start 1.oktober 2018.

 

Herudover er følgende introduktionsstillinger i opslag:

  • Aalborg Universitetshospital: en stilling med start 1. september 2018. Ansøgningsfrist 21. maj 2018
  • Regionshospital Nordjylland: fire stillinger med start henholdsvis 1. august, 1. september, 1. oktober og 1. november 2018. Ansøgningsfrist 29. maj 2018
  • Regionshospitalet Randers: to stillinger med start 1. september 2018. Ansøgningsfrist 31. maj 2018
  • Hospitalsenheden Vest: to stillinger med start 1. august 2018. Ansøgningsfrist 31. maj 2018
  • Hospitalsenhed Midt: to stillinger med start 1. august 2018. Ansøgningsfrist 31. maj 2018

 

Hoveduddannelsen

Uddannelsesudvalget skal på deres møde den 12. juni 2018 drøfte sammensætning af hoveduddannelsesforløb og fordeling af hoveduddannelsesårsværk. De ledende overlæger vil deltage på mødet.

Det forventes, at den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen er klar til behandling i DRRLV på mødet den 26. september 2018.

 

Meritvurderinger

I april måned åbnede Videreuddannelsessekretariatet op for behandling af meritansøgninger for visse merittyper. I maj er der blevet åbnet op for de resterende former for meritansøgninger og dermed meritvurderinger.

 

Pr. 17. maj 2018 har Videreuddannelsessekretariatet modtaget seks meritansøgninger. Én ansøgning er færdig behandlet, mens de øvrige er i proces.

 

Der forventes en sagsbehandlingstid på 2-2,5 måneder.

Beslutning

Trine Kirkegaard Petersen, Videreuddannelsessekretariatet, orienterede om status for specialet i akutmedicin.

 

Generelt opleves der god søgning af de opslåede introduktionsstillinger i videreuddannelsesregionen.

 

Der blev spurgt ind til, hvorfor nogle af introduktionsstillingerne på samme hospital er opslået med forskudt startdato. Det blev bemærket, at dette vil blive synkroniseret fremover.

 

De uddannelsesprogrammer der endnu ikke er godkendt kræver udelukkende redaktionelle ændringer, og skal således ikke behandles i UGUP igen.

 

De primære ansøgninger om merit er fra læger der har været ansat i akutafdelinger i flere år og som har en godkendt fagområdeuddannelse.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-30-18

17. Høring over to bekendtgørelser om Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (10 min. kl. 17.00 - 17.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender udkast til høringssvar fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har den 20. april 2018 udsendt høringsbrev "Høring over udkast til bekendtgørelse om opgaver og forretningsordenen for Det Nationale Råd for lægers videreuddannelse og bekendtgørelse om sammensætning af Det Nationale Råd for lægers videreuddannelse" (se bilag 1 til 4).

 

De primære ændringer i bekendtgørelserne vedrører sammensætningen af henholdsvis Det Nationale Råd for lægeres videreuddannelse og Prognose og dimensioneringsudvalget. Derudover er der foretaget en række mindre ændringer i bekendtgørelserne.

 

Ændringerne i sammensætning fremgår herunder.

 

Det Nationale Råd for lægers videreuddannelse går fra 14 til 16 medlemmer, udover formanden og formændene fra de DRRLV

 

De to nye medlemmer er

a. To medlemmer efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, mod tidligere ét medlem.

b. Ét medlem efter indstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Prognose og dimensioneringsudvalget går fra 9-13 medlemmer

 

De fire nye medlemmer er:

a. Ét medlem indstillet af Sundhedsdatastyrelsen

b. To medlemmer indstillet af Lægeforeningen, heraf en repræsentant fra Yngre Læger, mod tidligere ét medlem.

c. Ét medlem indstillet af Lægemiddelindustriforeningen

d. Ét medlem indstillet af de Sundhedsvidenskabelige fakulteter

 

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet et udkast til høringssvar (se bilag 5) med følgende bemærkninger:

 

a. Bekendtgørelse om sammensætning af Det Nationale Råd for lægers videreuddannelse:

 

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord har ikke bemærkninger til den reviderede bekendtgørelse om sammensætning af Det Nationale Råd for lægers videreuddannelse.

 

b. Bekendtgørelse om opgaver og forretningsordenen for Det Nationale Råd for lægers videreuddannelse:

 

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord bemærker, at udvidelsen af prognose og dimensioneringsudvalget betyder en relativ udtynding af repræsentationen fra arbejdsgiverne og aftagerne i udvalget. Derudover bemærker Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord, at udvidelsen desuden må formodes at give en relativ overrepræsentation af medlemmer med udgangspunkt i Østdanmark.

 

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord vil opfordre til, at det overvejes, hvorvidt denne udtynding og overrepræsentation er hensigtsmæssig.

Beslutning

BBH gennemgik baggrunden for høringen samt overvejelserne bag udkastene til høringssvar.

 

Rådet drøftede udkastene, særligt den foreslåede udvidelse af prognose- og dimensioneringsudvalget.

Rådet besluttede, at der tydeligere skal udtrykkes forundring over, at lægemiddelindustrien fremover får en plads i prognose- og dimensioneringsudvalget.

 

Med ovenstående bemærkning godkendte Rådet udkastene til høringssvar. Det endelig høringssvar er vedlagt (se bilag 6).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-41-14

18. Opfølgning på PUF-evaluering (15 min. kl. 17.10 - 17.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender handleplan for opfølgning på evaluering af Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Videreuddannelsesregion Nord.

 

at Rådet drøfter hvordan den Pædagogisk Udviklende Funktion kan udvikles samt hvordan den i større grad kan inddrages og synliggøres.

Sagsfremstilling

Der er gennemført en evaluering af Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF) i Videreuddannelsesregion Nord. PUF består af ledelsen (ledende lektor og sekretariatschef) samt korpset af PKL'er (43 specialespecifikke og 4 ikke-specialespecifikke). Evalueringen er lavet med en fremadskuende tilgang med det formål at bidrage med opmærksomhedspunkter til, hvordan den eksisterende praksis kan justeres og udvikles og hvordan PUF organiseres bedst muligt fremover. Evalueringen og evalueringskonceptet er aftalt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet (parterne bag PUF).

 

Parterne bag PUF har været involveret i evalueringen. Det samme gælder repræsentanter for PKL'erne, uddannelseskoordinerende overlæger/uddannelseskoordinatorer, uddannelsesansvarlige overlæger/tutorlæger, yngre læger, videreuddannelsessekretariatet samt repræsentanter fra de øvrige videreuddannelsesregioner. Evalueringen er gennemført af Defactum i Region Midtjylland. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag.

 

Efter gennemgang af handleplanen vil der være gruppedrøftelser efterfølgende plenum opsamling, med fokus på hvordan Rådet kan bidrage til at udvikle PUF samt hvordan PUF i større grad kan inddrages og synliggøres.

 

Opfølgning på evalueringen

Parterne bag PUF har vedtaget en handleplan for, hvordan der følges op på evalueringen. Handleplanen er opbygget efter de fire overordnede opmærksomhedspunkter, som evalueringsrapporten påpeger (side 19-20 i evalueringsrapporten). Handleplanen er vedlagt som bilag.

 

I hovedtræk foretages følgende som opfølgning på evalueringen:

 

  1. Afgrænsning og overordnede vilkår for PUF

 

  • Afgrænsning af PUF og rollefordeling i ledelsen
    Parterne bag PUF har præciseret, at PUF omfatter både de akademiske, de pædagogisk udviklende samt de organisatoriske og rådgivende opgaver for PKL'erne. Ledelsen af og i PUF varetages i fællesskab af ledende lektor og sekretariatschef i Videreuddannelsessekretariatet.

 

  • Synlighed omkring PUF/PKL'erne
    Parterne bag PUF vil have fokus på at promovere, indtænke og inddrage PUF/PKL'erne som hjælpere og ressourcepersoner for ledelsessystemet i alle relevante situationer. Endvidere opfordres PKL'erne til at invitere afdelingsledelser til at deltage i møder om uddannelse, fx specialespecifikke uddannelsesudvalgsmøder, når det vurderes hensigtsmæssigt.

    PUF-evalueringen præsenteres i ledelsesfora i såvel Region Nordjylland og Region Midtjylland som på Aarhus og Aalborg Universitet.

 

  • Interesse for PKL-stillinger
    Ledelsen i PUF vurderer ikke, at det generelt er vanskeligt at besætte PKL-stillinger. Derfor foretages intet pt. i forhold til at øge interessen for PKL-stillingerne.

 

  • Specialespecifikke og tværgående PKL'er
    De specialespecifikke samt de ikke-specialespecifikke (simulation- og færdighedstræning i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland samt medicinsk pædagogik og feedback og vejledning) PKL-stillinger bevares indtil videre i uændret form.

 

2. PKL'ernes opgaveløsning og kompetencer

 

  • Forventningsafstemning omkring opgaveløsning og den akademiske funktion
    Ledelsen i PUF har fokus på forventningsafstemning om opgaveløsning i dialogen med PKL'erne. I dialogen indgår også forventningsafstemning om PKL'ernes akademiske funktion.

 

3. Samspil mellem aktører

 

  • Afstemning af roller og snitflader
    Der nedsættes en ledelsesgruppe bag PUF med ledelsesrepræsentation fra parterne bag PUF. Ledelsesgruppen får til opgave at udstikke de overordnede rammer og pejlemærker for PUF.

 

  • Omfordeling af opgaver
    Samarbejdet mellem aktører i den lægelige videreuddannelse og fordeling af opgaver mellem aktørerne drøftes med PKL'erne på en PKL-temadag, hvor også uddannelseskoordinerende overlæger er til stede.

 

4. PUF med afsæt i to universiteter

 

  • Koordinering og samarbejde, pendant til ledende lektor og PKL'ers ansættelse
    Aalborg Universitet og Aarhus Universitet repræsenteres begge i den ledelsesgruppe bag PUF, der nedsættes. Herudover fortsætter den nuværende organisering med ledende lektor og PKL'er, der er ansat på Aarhus Universitet indtil videre. Organiseringen af PUF i forhold til de to universiteter afklares i forbindelse med revision af Aftale om Principper for den postgraduate Pædagogisk Udviklende Funktion i Videreuddannelsesregion Nord. Den nuværende aftale løber frem til og med 2019. Parterne bag PUF har givet tilsagn om, at de finansierer stillingen til ledende lektor frem til medio maj 2020, som er den nuværende ansættelsesperiode.

Beslutning

LWJ gennemgik resultaterne fra evalueringen af den pædagogisk udviklende funktion (PUF).

 

Det blev bemærket, at det er vigtigt at styrke afdelingsledelserne og uddannelseslægernes kendskab til de postgraduate kliniske lektorers (PKL) rolle og opgave.

Vedrørende uddannelseslægerne blev det bemærket, at det vigtigste er, at der er et godt uddannelsesmiljø på de enkelte afdelinger og at de ved hvor de kan søge råd, hjælp og vejledning.

 

Det blev bemærket, at det er vigtigt at der er respekt for de faglige vurderinger som PKL'erne laver, og at det arbejde der ligger bag tydeligt anerkendes.

 

De uddannelsessøgende læger udtrykte et ønske om, at en uddannelseslæge bliver inkluderet i ledelsesgruppen bag PUF.

 

Rådet godkendte handleplanen, og takkede for det store stykke arbejde der ligger bag rapporten.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-170-11

19. Orientering om godkendelse af forsøgsordninger om øget fleksibilitet i forbindelse med seksårsfristen (5 min. kl. 17.25 - 17.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af anbefalinger i lægedækningsrapporten samt drøftelse i Rådet på mødet den 11. december 2017, søgte Rådet den 19. december 2017 Sundhedsstyrelsen om en forsøgsordning med øget fleksibilitet i forbindelse med 6årsfristen.

 

Sundhedsstyrelsen og ministeriet har den 17. maj 2018 godkendt forsøgsordningen. Afgørelsen er vedhæftet (se bilag 1).

 

Konkret ansøgte Videreuddannelsesregion Nord om følgende:

 

  • at alle introduktionsstillinger ved Regionshospitalet Nordjylland giver dispensation for 6årsfristen svarende til introduktionsstillingens længde
  • at introduktionsstillinger i psykiatri og almen medicin i Region Nordjylland giver dispensation for 6årsfristen svarende til introduktionsstillingens længde
  • at introduktionsstillinger ved de parakliniske specialer på Aalborg Universitetshospital giver dispensation for 6årsfristen svarende til introduktionsstillingens længde
  • at introduktionsstillinger i psykiatri i Region Midtjylland giver dispensation for 6årsfristen svarende til introduktionsstillingens længde

 

Videreuddannelsesregion Syd har desuden søgt om samme fleksibilitet gældende for Sygehus Sønderjylland.

 

Bemærk at ansøgningen blev udarbejdet forud for den organisatoriske flytning af Thisted Sygehus. Forsøgsordningen gælder dog fortsat for introduktionsstillinger med geografisk placering i Thisted.

 

Ministeriet har fastsat følgende rammer for forsøgsordningen:

 

  • Max. tidsfrist forlængelse svarende til to år ved ansættelse i introduktionsforløb i de specialer og ansættelsessteder, som indgår i forsøgsordningerne. Der kan kun godskrives én introduktionsstilling i samme speciale i forsøgsordningen.
  • Læger, der gennemfører minimum 6 mdr. af en introduktionsstilling ift. forsøgsordningen, får tidsfristen forlænget svarende til ansættelsestiden. Ved forlængelser grundet barsel, sygdom, ikke opnåede kompetencer mv. foretages godskrivning af tid svarende til det samlede forløb. Der gives ikke forlængelse svarende til aftalebaseret orlov, forskning eller lign. Ved ansættelser af kortere varighed end 6 måneder fås ikke en forlængelse af fristen.
  • Et introduktionsforløb i forsøgsordningen gennemføres som udgangspunkt på fuldtid. Ved deltidsansættelse forlænges tidsfristen forholdsmæssigt, dog højest 12 måneder.

 

Forsøgsordningen evalueres løbende. Videreuddannelsesregion Nord skal primo 2019 indsende de første evalueringer til Sundhedsstyrelsen.

Beslutning

BBH gennemgik Sundhedsstyrelsens svar på ansøgningen.

 

Rådet roste arbejdet bag ansøgningen.

 

Videreuddannelsessekretariatet vil melde mere offentligt ud om Sundhedsstyrelsens afgørelse efter d. 6. juni, hvor der er endelig afklaring med Sundhedsstyrelsen om en række mindre forhold.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-29-14

20. Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer(UGUP) har afholdt møde den 4. maj 2018.

 

Ved mødet blev der behandlet 26 uddannelsesprogrammer, hvoraf 21 blev godkendt.

 

20 af de godkendte uddannelsesprogrammer er sendt tilbage til afdelingerne, som skal behandle uddannelsesprogrammerne ud fra de kommentarer UGUP havde på mødet.

 

5 uddannelsesprogrammer blev ikke godkendt, primært fordi at skabelonen ikke blev fulgt og fordi flere afsnit ikke var beskrevet tilstrækkeligt. De pågældende afdelinger har fået tilsendt de afviste uddannelsesprogrammer med kommentarer fra UGUP.

 

Næste møde i UGUP er den 31. august 2018.

Beslutning

De uddannelsessøgende læger efterspurgte en oversigt over hvilke programmer der ikke godkendes, med angivelse af baggrunden for at programmerne ikke er blevet godkendt.

 

Videreuddannelsessekretariatet vil se på muligheden herfor.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

21. Orientering: Inspektorrapporter

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

 

Videreuddannelsessekretariatet vil gerne særligt rose følgende afdeling på baggrund af deres seneste inspektorrapport:

  • Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers - 9 ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god".
  • Ortopædkirurgi, Hospitalsenheden Horsens - 13 ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god".

 

 

Regionshospitalet Randers, Børneafdelingen den 29. november 2017

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Inspektorerne har foretaget rutinebesøg på afdelingen som sidst blev besøgt i 2012.  Ift den gang, er der sket forbedringer på alle de fire indsatsområder, som anbefalet.

 

Ved det aktuelle inspektorbesøg deltog, udover den lægefaglige direktør, 5 af afdelingens 11 speciallæger og 7 ud af 10 læger i uddannelsesstillinger, repræsenterende såvel introduktions- som hovedforløb i såvel almen medicin som i pædiatri. Endvidere deltog repræsentanter for sygeplejegruppen, psykolog og socialrådgiver.

 

Samstemmende med afdelings selvevaluering, anfører inspektorerne 9 temaer som særdeles godt og 7 tilfredsstillende opfyldt.

 

Inspektorerne fremhæver at der hver måned afvikles tværfaglig, og tværprofessionelt, simulationstræning for personalet og at der vurderes tilfredshed med tiltaget. Endvidere afholdes skemaplanlagte vejledersamtaler med uddannelseslægerne. Endelig skriver de at en dedikeret forskningsansvarlig overlæge, tilbyder hjælp via ”idébank” og muligheder for økonomisk støtte til forskningsprojekter. Sundhedsstyrelsen finder det positivt at afdelingen på denne måde prioriterer uddannelsen af kommende speciallæger, både ift at øve færdigheder, administrativt og ved at understøtte initiativer til forskning fra de uddannelsessøgende læger.

 

Sundhedsstyrelsen støtter inspektorernes anbefalinger om at afdelingen fortsat prioriterer og fastholder det gode introduktionsprogram i afdelingen samt de tre forslag til yderligere forbedring af uddannelse:

  • Fast skemalagt supervision i ambulatoriet
  • Inddragelse af neonatalområdet i uddannelsen
  • Tydelig ledelsesmæssig forankring af uddannelsesansvaret i afdelingen

 

Samlet set beskriver inspektorrapporten en god uddannelsesafdeling.

 

Næste inspektorbesøg planlægges at finde sted, som rutinebesøg, ultimo 2021 eller snarest derefter.

 

 

Hospitalsenheden Horsens, Ortopædkirurgi den 27. februar 2018

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Det planlagte besøg er et genbesøg fra 2014.

Ved besøget deltog tre overlæger samt enkelte introlæger og hoveduddannelseslæger. Afdelingsledelsen er repræsenteret af ledende oversygeplejerske. Sygehusledelsen var repræsenteret ved deltagelse af en administrationschef.

 

Inspektorerne erkender sig overordnet set enig med afdelingens selvevaluering, hvor der på 6 temaer er afvigelser mellem afdelingens selvevaluering og inspektorernes vurdering af temaerne.  Inspektorerne har reduceret vurderingen i 3 temaer fra ”særdeles god” til ”tilstrækkelig” og højnet vurderingen i de restende 3 temaer fra ”tilstrækkelig” til ”særdeles god” i henhold til selvevalueringen.

 

Generelt er de uddannelsessøgende læger tilfredse med introduktionen til afdelingen og alle er enige om et godt læringsmiljø med god kultur og tone i afdelingen.

Alle uddannelsessøgende læger er forskningsaktive og har stort udbytte af professorambulatorierne, hvor der også foregår læring indenfor kommunikation, sundhedsfremmer og medicinsk ekspert.

De uddannelsessøgende læger forholder sig kritisk over for regionens fælles IT-baseret uddannelsesplan som de ikke føler hjælper deres uddannelse, men som de dog anvender og supplerer med uddannelsesplaner på Logbog.net.

 

Inspektorerne udpeger ved besøget to indsatsområder, der omhandler vejlederkurser og kompetenceskemaer.

Inspektorerne vurderer, at vejlederkursus er blevet bedre siden sidste besøg, men at flere stadig mangler kursustilmelding. Det går desuden fremad med at anvende kompetencevurderingsskemaerne, som tages med på afdelingens pizzamøder, hvor de uddannelsessøgende læger deltager og diskuterer forskning.

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg primo 2022 eller snarest muligt derefter.

  

 

Hospitalsenhed Midt, Neurologisk afdeling den 11. oktober 2017

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Afdelingen er vurderet ved inspektorernes rutinebesøg. Ved seneste besøg i 2012 afgav inspektorerne anbefaling på 4 områder som alle nu vurderes helt eller delvist løst.

 

Udover lægefaglig direktør, deltog 6 af 9 speciallæger - herunder uddannelsesansvarlig overlæge -ved mødet med inspektorerne samt alle afdelingens 6 uddannelseslæger.

 

Der er overordnet men ikke fuldkommen overensstemmelse mellem selvevalueringen og inspektorrapporten idet selvevalueringen fremstår en anelse mere positiv på læringstemaerne vedr. 5 af de 7 lægeroller, mens inspektorerne bedømmer temaet arbejdstilrettelæggelse mere positivt end afdelingen selv. Samlet set finder inspektorerne 5 temaer som særdeles godt og 11 tilfredsstillende opfyldt, ingen med lavere score.

 

Uafhængigt af inspektorernes scoring peger de på det uhensigtsmæssige i afdelingens proces omkring selvevalueringsrapporten, idet de anbefaler en metode, der sikre at alles mening mere frit kan komme frem.

 

Inspektorerne fremhæver afdelingens gode arbejdstilrettelæggelse som fremmer mulighederne for løbende uddannelse, samt afdelings generelle åbne miljø, der inviterer til spørgsmål.

 

Sundhedsstyrelsen støtter inspektorerne anbefalinger om at fastholde de gode tiltag siden første besøg, samt at arbejde med forbedring på områderne:

  • Sikre at alle kan være med til undervisning, uanset arbejdspres
  • Sikre systematisk sparring ved konference i vagten ved overgang mellem bagvagtens tilstedeværelses-, og rådighedsvagt
  • Mere systematisk tilgang til vurdering af de uddannelsessøgendes opnåede kompetencer

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som rutine besøg ultimo 2021, eller snarest derefter.

 

 

Psykiatrien Region Midtjylland, Regionspsykiatrien Randers den 13. december 2017

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Denne rapport vedrører rutinebesøg på en afdeling med lang klinisk historie på samme adresse og med mange år på bagen som uddannelsesafdeling.

 

Selvevalueringen var gennemført med deltagelse af 8 af afdelingens læger, men det er ikke angivet hvordan disse var fordelt. Der er ikke gennemført SWOT-analyse, men alene scoring af de 16 temaer.

 

Ved inspektorernes besøg deltog, udover ledende overlæge og UAO, 6 overlæger, 3 KBU-læger, 2 læger i hoveduddannelse i Psykiatri og 2 i Almen Medicin.

Sygehusets ledelse var ikke repræsenteret ved besøget.

 

Der var alt overvejende samstemmende scoring af de 16 temaer som enten tilstrækkeligt eller særdeles godt opfyldt. Dog fandt inspektorerne grund til at påpege at temaet ”forskning” ikke var tilfredsstillende opfyldt idet der ikke var igangværende forskningsprojekter, trods idéer og vilje.

 

Inspektorerne fremhæver fordelen ved at afdeling i høj grad anvender vikarer til vagter for at give uddannelseslægerne mere mulighed for at deltage i fx stuegang.

 

Inspektorerne anbefaler 6 prioriterede indsatser, hvoraf det sjette (aflastning af uddannelseslæger for vagter) alene mangler at gøres systematisk. De øvrige anbefalinger retter sig mod dels at forbedre indsatsen omkring at gøre forskning konkret og tilgængeligt for uddannelseslægerne, at sikre fast såvel faglig som psykologisk supervision; dels at inddrage Vejledere og PKL mere regelmæssigt for at styrke uddannelsesmiljøet.

 

Sundhedsstyrelsen støtter de foreslåede tiltag og planlægger med rutinebesøg ultimo 2021 eller snarest derefter.

 

 

Hospitalsenheden Vest, Børn og Unge den 9. Januar 2018

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Rapporten vedrører rutinebesøg på afdelingen, der senest havde inspektorbesøg i 2013.

 

Afdelingen har 13 læger i hoveduddannelsesforløb og 5 i introduktionsforløb, hvoraf 4 H-læger og alle 5 I-læger deltog ved inspektorbesøget sammen med den lægelige direktør, UAO og ledende overlæge.

 

Der er stort set overensstemmelse mellem afdelingens egenevaluering og inspektorernes scoringer idet der er mindre variationer med scoring som hhv tilstrækkeligt og særdeles godt opfyldte uddannelsestemaer. Dog vurderer inspektorerne de to områder; Akademiker og Forskning som utilstrækkeligt opfyldt.

 

Inspektorerne foreslår 5 prioriterede indsatsområder; herunder på at inddrage læger med ph.d. til at drive journal club og oplæring i kritisk litteraturlæsning. Endvidere peges på behovet for at sikre at læger i hoveduddannelse i pædiatri, opnår den fornødne supervision og kompetencevurdering

 

Overordnet set beskriver inspektorrapporten en velorganiseret og god uddannelsesafdeling med et stort engagement. De anførte indsatsområder ses derfor mest som optimering af afdelingens videreuddannelse.

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som rutinebesøg i 2022 eller snarest muligt derefter.

 

 

Psykiatrien Region Midtjylland, Regionspsykiatrien Midt den 10. januar 2018

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Afdelingen i Viborg blev besøgt 10 år forinden dette inspektørbesøg.

 

Psykiatrisk afdeling i Silkeborg er per 1. januar 2016 lagt ind under Viborg, og et sengeafsnit, tidligere placeret i Holstebro, er ligeledes flyttet til Viborg.

Afdelingen har uddannelsespotentiale indenfor samtlige fagområder, da afdelingen har speciallæger på hoved- og regionsniveau.

 

Et stort antal speciallæger og uddannelsessøgende læger foruden en lægelig direktør var til stede under besøget.

 

Afdelingens selvevaluering er i god overensstemmelse med inspektorrapporten, hvor blot ét tema (Forskning) vurderes ”tilstrækkelig” af inspektorerne frem for ”utilstrækkelig” af afdelingen selv.

Det vurderes af inspektorerne, at uddannelsen på afdelingen varetages på alle planer, men inspektorerne påpeger, at der kan ske en større indsats for at systematisere undervisning og supervision.

 

Vejlederfunktioner fremstår i denne rapport mere organiseret end beskrevet i 2008, og inspektorerne fremsætter 5 nye indsatsområder.

Inspektorernes fremadrettede anbefalinger indebærer at øge antallet af overlæger/speciallæger, der har et vejlederkursus og strukturere møder i vejledergruppen, hvor uddannelsessøgende lægers uddannelsesforløb kan evalueres. For at gøre det nemmere for læger at komme i gang med psykoterapiuddannelsen anbefales det af inspektorerne, at planlægningen af uddannelsen lægges ind som en del af introduktionen.

Sundhedsstyrelsen finder, at de fremsatte indsatsområderne er relevante og kan optimere og udvikle afdelingens videreuddannelse.

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg primo 2022 eller snarest muligt derefter.

 

 

Aarhus Universitetshospital, Urinvejskirurgi den 4. januar 2018

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Besøget er et rutinebesøg efter 4 år.

 

Afdelingen er en stor urologisk afdeling med stor ambulant og kirurgisk aktivitet.

Ved besøget deltog en stor andel speciallæger og uddannelsessøgendelæger, hospitalsdirektøren, en lægelig direktør og en uddannelseskoordinerende overlæge.

 

Ved sidste besøg i 2014 udpegede inspektorerne fem indsatsområder, som alle er blevet arbejdet på og forbedret forud for dette inspektorbesøg.

 

Inspektorerne vurderede læring og kompetencevurdering som ”utilstrækkelig” og påpeger, at områder herunder fortsat bør forbedres.

Der mangler en systematisk udnyttelse af uddannelsesplaner og kompetencevurderingsredskaber, så uddannelsespotentialet i den benigne urologi kan udnyttes. Speciallæger bør i højere grad være repræsenteret ved konferencer og uddannelseslægerne skal i højere grad involveres, så læringsværdien øges.

Desuden kan forskningsområdet fremover forbedres ved at øge synligheden af en i øvrig meget velfungerende forskningsenhed i den kliniske hverdag.

 

Inspektorerne vurderede introduktionen til afdelingen som ”særdeles god” og roste læringsmiljøet, hvori de uddannelsessøgende læger trives.

Inspektorerne påpegede, at den reelle teamtilknytning bør optimeres, så en formel og struktureret introduktion ikke står alene.

Rapporten illustrerede en afdeling, som var velfungerende og opfyldte forventningerne på de forskellige områder på tilstrækkelig vis.

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg primo 2022 eller snarest muligt derefter.

 

 

Aalborg Universitetshospital, Klinisk Immunologi den 29. januar 2018

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Forrige besøg fandt sted i 2013.

Ved besøget deltog alle speciallæger og uddannelseslæger.

Der var ikke deltagelse fra center- eller hospitalsledelsen.

 

Der er generelt overensstemmelse med afdelingens egen vurdering og inspektorernes vurdering af temaerne.

Inspektorerne vurderer 15 temaer som ”tilstrækkelig” eller ”særdeles god”. Ét enkelt tema (konferencernes læringsværdi) blev vurderet som ”utilstrækkelig”. Dog scores sundhedsfremme højere af inspektorerne og vurderes som ”tilstrækkelig” mens forskning scores lavere af inspektorerne og ligeså vurderes tilstrækkelig.

 

Inspektorerne beskriver, at der findes detaljerede individuelle uddannelsesplaner, hvor der indgår opfølgende justerings- samt midtvejssamtaler. På baggrund af dette har inspektorerne vurderet, at afdelingen har forbedret uddannelsesplanen siden sidste besøg.

Inspektorerne finder, at der er tale om en god uddannelsesafdeling, hvor der er et godt grundlag for kontinuerlig supervision og uddannelse, da forholdet mellem speciallæger og uddannelsessøgende læger fortsat er højt.

Uddannelsessøgende læger og speciallæger skiftes til at afholde planlagte undervisningsmøder, og for at bedre integrationen af forskningsafdelingen og den kliniske afdeling foreslås det af inspektorerne, at ansatte tilknyttet forskningsafdelingen fremover inviteres som oplægsholdere.

 

Afdelingen har opfyldt indsatsen om bedre og mere tilgængelige instrukser, hvor de uddannelsessøgende læger nu er inddraget i at opdatere instrukserne.

 

I indsatsområderne er det gennemgående, at der skal skabes bedre struktur igennem møder, konferencer og tydeligere arbejdsopgaver. Forskning skal fortsat højnes ved at integrere forskningsenhedens forskningsområder med klinikken og dens forskning, hvori der stadig vurderes et stort udviklingspotentiale.

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg primo 2022 eller snarest muligt derefter.

 

  

Aalborg Universitetshospital, Kardiologisk Afdeling den 16. januar 2018

 

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

 

Der er tale om et rutinebesøg - forrige besøg var i 2012.

Indsatsområder fra besøget i 2012 er stort set indarbejdet.

 

Afdelingen har 6 uddannelseslæger i introduktionsforløb og 7 uddannelseslæger i hoveduddannelse i intern medicin, kardiologi. Ved besøget var der deltagelse fra 12 specialelæger, 10 uddannelseslæger, 2 fra andre personalegrupper samt 2 fra hospitalsledelsen.

 

Der er overensstemmelse mellem selvevalueringen og inspektorrapporten. Således vurderer inspektorerne 1 tema som ’særdeles god’, 14 temaer som ’tilstrækkelig’ og 1 tema, konferencernes læringsværdi, som ’utilstrækkelig’.

 

Inspektorerne vurderer, at der ved afdelingen er en god omgangstone og god mulighed for supervision.

Blandt uddannelseslægerne efterlyses bedre mulighed for mesterlære og konferencernes læringsværdi opleves som utilstrækkelig, da uddannelseslægerne ikke altid har mulighed for at deltage. Som følge heraf anbefaler inspektorerne, at dette prioriteres.

Sundhedsstyrelsen støtter de anførte indsatsområder og tilhørende tidsrammer.

 

Samlet set er det inspektorernes indtryk, at der på afdelingen er stor interesse for de yngre lægers uddannelse og at uddannelsesmiljøet er godt og trygt. 

 

Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg i 2022 eller snarest muligt derefter.

 

Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning, og roste de flotte inspektorrapporter for børneafdelingen, Regionshospitalet Randers samt ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Horsens.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-15

22. Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

 

Siden sidste møde i DRRLV har Afdeling P Risskov, Psykiatrien region Midtjylland fået godkendelse til at opslå to ekstra introduktionsforløb udover deres maksimums dimensionering.

Beslutning

Rådet spurgte ind til baggrunden for at godkendte midlertidige udvidelser i antal introduktionsuddannelsesstillinger ud over maksimum.

 

BBH gennemgik proceduren for udvidelserne.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-41-14

23. Orientering: PKL

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Følgende PKL-stillinger har været opslået med ansøgningsfrist 7. maj 2018:

 

  • PKL i simulation- og færdighedstræning i Region Nordjylland (3-årig ansættelse)
  • PKL i intern medicin. endokrinologi (5-årig ansættelse)

 

Charlotte Paltved er forlænget i stillingen som PKL i simulation og færdighedstræning i Region Midtjylland for en 3-årig periode fra 1. januar 2018.

Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

24. Eventuelt

Beslutning

Der blev spurgt ind til den fælles deltagelse ved AMEE, hvortil BBH gennemgik status.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-18

25. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør Regionshospitalet Randers, formand

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Lisbet Hørslev Pedersen, specialkonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland

Flemming Knudsen, uddannelseskoordinerende overlæge Regionshospital Nordjylland, suppleant for hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Marianne Kleis Møller, uddannelseskoordinerende overlæge Aarhus Universitetshospital, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Inger Brødsgaard, ledende overlæge Klinik Psykiatri Syd, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Inge Marie Møller, uddannelsesansvarlig overlæge Hospitalsenheden Horsens, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Peter Grydehøj, uddannelsesansvarlig overlæge Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Anne Balle Larsen, 1. reservelæge almen praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Tue Kruse Rasmussen, reservelæge Aarhus Universitetshospital, suppleant for uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Anne Ramlov, reservelæge Hospitalsenheden Vest, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Per Höllsberg, studieleder for medicin, Health - Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet

Bente Malling, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Lykke Andersen, Lægeforeningen Region Nordjylland

 

Fra VUS

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef

Rasmus Elgaard Petersen, sagsbehandler, referent

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler

Sanne Steenfeldt Christensen, sagsbehandler

Kasper Clausen, sagsbehandler

Thomas Bøttern Christensen, sagsbehandler

Johan Grankvist, sagsbehandler

 

Gæster

Marc Ludwig, ledende overlæge ved akutafdeling i Hjørring, Regionshospital Nordjylland

Maika Shakar, uddannelsesansvarlig overlæge ved akutafdeling i Hjørring, Regionshospital Nordjylland

Else Vestbo, ledende overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital

Liselotte Fisker, ledende overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus (tidligere uddannelsesansvarlige overlæge ved MEA)

Sten Lund, uddannelsesansvarlig overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital

Maria Kandi, PKL i klinisk onkologi

 

Afbud

Søren Pihlkjær Hjortshøj, institutleder på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 

Lene Mortensen, ledende overlæge Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Therese Straarup, 1. reservelæge Hospitalsenhed Midt, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien Region Nordjylland

Lise Høyer, praktiserende læge, Lægeforeningen Midtjylland

Jacob Jacobsen, HR-chef, den regionale administration, Region Nordjylland

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig vicedirektør Regionshospital Nordjylland, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Morten Noreng, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Claus Thomsen, lægefaglig direktør Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Thea Heide Faaborg, 1. reservelæge Regionshospital Nordjylland, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Christian Bjerre Høyer, 1. reservelæge Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Tilbage til toppen