Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Når du klikker på en af mødedatoerne i venstre side, kan du se dagsorden, referat og bilag for det pågældende møde.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer
Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Abonnér
Referat
til
mødet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
den 15. september 2016 kl. 14:00
i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N, Konferencerum


Sagnr.: 1-01-72-1-16

1. Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00 - 14.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Lone Winther Jensen (LWJ) indledede med at tilkendegive hvor glad hun er for at tage jobbet som formand for Rådet, og at hun er ydmyg mht. at følge efter tidligere formand Kjeld Martinussen.

 

LWJ bemærkede yderligere, at der denne gang ikke ville være en  temadrøftelse, og at der på næste møde i Rådet planlægges en temadrøftelse omhandlende Rådets arbejdsform.

 

Rådet godkendte dagsordenen.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

2. Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05 - 14.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender referatet.

Beslutning

Rådet godkendte referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

3. Dimensioneringsplan 2018-2022 (20 min. kl. 14.10 - 14.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende dimensioneringsplanen for 2018-2022.

Sagsfremstilling

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er høringspart i forhold til den kommende dimensioneringsplan for 2018-2022.  Sundhedsstyrelsen har givet en svarfrist for høringsparterne den 1. november 2016. Rådet bedes drøfte udkast til høringssvar til Sundhedsstyrelsen (se bilag 1).

 

De respektive direktioner i Region Nordjylland og Region Midtjylland har sammen med hospitalsledelserne drøftet spørgsmålet om dimensioneringen af speciallægeuddannelsen i perioden 2018 – 2022. Grundlaget for drøftelsen har været input fra blandt andet de postgraduate kliniske lektorer, hospitalerne og de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland. Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet det fremsendte udkast til høringssvar i et samarbejde med administrationerne i Region Nordjylland og Region Midtjylland.

 

Efter Sundhedsstyrelsens høringsfrist den 1. november rådgives Sundhedsstyrelsen af Prognose- og dimensioneringsudvalget, som er et permanent udvalg under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. En "teknikergruppe" under dette udvalg har ansvaret for at udarbejde et udkast til en dimensioneringsplan for 2018 - 2022. Den nye dimensioneringsplan forventes udmeldt af Sundhedsstyrelsen i løbet af de første måneder af 2017.

 

Udkastet er udarbejdet ud fra den grundpræmis, at Videreuddannelsesregion Nord ønsker at fastholde de nuværende 311,5 hoveduddannelsesforløb per år, fordi:

 

  • Der for nuværende ikke er tilstrækkeligt med potentielle ansøgere til en øget mængde hoveduddannelsesforløb. Antallet forventes uændret frem til tidligst 2020. Der er dermed ikke grundlag for at øge den samlede dimensionering på landsplan for nuværende.

 

  • Det ikke ventes, at Videreuddannelsesregion Nord vil kunne få flere hoveduddannelsesforløb. Det skyldes:

- at ingen af de tre andre regioner som udgangspunkt forventes at ville reducere antallet af hoveduddannelsesforløb i egen videreuddannelsesregion. Region Hovedstaden har eksempelvis i 2015 udtrykt ønske om en væsentlig tilvækst.

- at der ved udarbejdelsen af den nuværende dimensioneringsplan mest blev aftalt udvidelser i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark.

Beslutning

Berit Bjerre Handberg (BBH), sekretariatschef, orienterede omkring processen vedr. den kommende dimensioneringsplan, og hvordan Rådets høringssvar hænger sammen med denne.

 

BBH bemærkede yderligere, at konkrete indspil ift. justeringer i enkelte specialer drøftes i de politiske regioner.

 

Rådet godkendte høringssvaret.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-107-15

4. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i urologi (15 min. kl. 14.30 - 14.45)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Den nye lægefaglige indstilling (se bilag 1) rummer både en omfordeling af HU-stillinger mellem de urologiske afdelinger i videreuddannelsesregionen samt nye HU-forløb.

 

Baggrunden for omfordelingen af hoveduddannelsesstillingerne er dels, at Region Nordjylland har tilkendegivet et ønske om, at Regionshospital Nordjylland fremadrettet skal indgå i hoveduddannelsen. Dels har Sundhedsstyrelsens inspektorer i 2015 leveret en rapport om uddannelsesforholdene på Urologisk Afdeling, HE Midt (bilag 2), der beskrev stærkt kritisable uddannelsesforhold.

 

Den foreslåede fordeling styrker balancen i forhold til fordelingen af HU-stillinger i urologi mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der flyttes 1½ HU-stillinger til Region Nordjylland, så regionen samlet vil få 32 % af HU-stillingerne.

 

Fordelingen af HU-stillinger er opsummeret i nedenstående tabel:

 

Ansættelsessted

Nuværende HU-stillinger

Fremtidige HU-stillinger

Hospitalsenhed Midt

6

3

Hospitalsenheden Vest

6

6

Aarhus Universitetshospital

6,5

8

Aalborg Universitetshospital

6,5

7

Regionshospital Nordjylland

0

1

I alt

25

25

 

Den nye lægefaglige indstilling rummer derfor flere ændringer vedrørende HE Midt, idet HE Midt i fremtiden dels vil have færre hoveduddannelsesstillinger, dels ikke vil have hoveduddannelseslæger i de sidste 18 måneder af deres uddannelse.

 

Endvidere indstilles det, at der på ethvert tidspunkt planlægges med maksimalt 4 hoveduddannelseslæger på Urologisk Afdeling i Viborg. Såfremt Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse godkender dette, vil der blive udarbejdet en plan for håndteringen af dette i en overgangsfase frem til, at den nye lægefaglige indstilling er fuldt implementeret.

 

Den lægefaglige indstilling støttes af Region Midtjylland samt af Regionshospital Nordjylland og Aalborg Universitetshospital.

Beslutning

Fra HE Midt deltog UKO Franz von Jessen samt UKYL fra afdelingen Henning Nielsen.

 

LWJ gennemgik baggrunden for den nye lægefaglige indstilling.

 

BBH kommenterede, at for de uddannelseslæger der allerede har en ansættelses- og uddannelsesaftale der involverer en ansættelse på HE Midt, vil der blive lavet konkrete aftaler for de enkelte. Disse planer vil blive udarbejdet i dialog mellem afdelingsledelsen på urologisk afd., HE Midt, den enkelte uddannelseslæge, PKL samt Videreuddannelsessekretariatet.

 

Yngre Læger (YL) udtrykte tilfredshed med den lægefaglige indstilling.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-107-15

5. Opfølgning på inspektorbesøg på Urologisk Afdeling, HE Midt (20 min. kl. 14.45 - 15.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter inspektorrapporten og opfølgningen herpå.

Sagsfremstilling

Som besluttet på mødet i DRRLV den 26. maj 2016, følges der op på inspektorrapporten fra et opfølgende besøg (se bilag 3) på Urologisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt den 27. april 2016.

Hospitalsenhed Midt har fremsendt en handlingsplan (se bilag 1), der redegør for status, hvilken udvikling der er sket samt hvad der planlægges fremover.

 

På mødet vil repræsentanter fra HE Midt redegøre for handlingsplanen og tiltag. I fraværet af en PKL i specialet vil sekretariatschef Berit Handberg supplere.

 

Der er yderligere vedhæftet nyeste introduktionsprogram for uddannelseslæger (se bilag 2), inspektorrapport fra marts 2015 (se bilag 4), kommentarer til seneste inspektorrapport fra yngre læger på urologisk afdeling HE Midt (se bilag 5) samt brev fra fremtidige hoveduddannelseslæger på afdelingen (se bilag 6).

 

Seneste inspektorrapport har disse kommentarer:

 

”Speciallæger og uddannelseslæger fra afdelingen har deltaget i udfyldelsen af selvevalueringen. Af inspektorrapporten fremgår det, at der ved besøget var deltagelse fra sygehusledelsen (3), afdelingens speciallæger (2) samt uddannelseslæger (4).

 

Der er overvejende overensstemmelse mellem temascoringerne i afdelingens selvevaluering.

Af inspektorrapporten fremgår det, at 1 tema anføres under ”Særdeles god”, 10 temaer under ”Tilstrækkelig” og 5 temaer under ”Behov for forbedringer”. De temaer, der anføres under ”Behov for forbedringer” er ’Uddannelsesprogram’, ’Kommunikator’, ’Samarbejder’, ’Sundhedsfremmer’ og ’Forskning’.

 

At inspektorrapporten ses det, at størsteparten af de anførte indsatsområder fra besøget i marts 2015 er indfriet. Dog kan afdelingen med fordel optimere indsatsen omkring supervision og feedback, hvilket også er anført i denne rapport.

 

Et nyt uddannelsesprogram er ved at blive indarbejdet og dette forventes at sikre en præcisering af kompetenceopnåelsen i forhold til de enkelte dele af hoveduddannelsen. I forlængelse heraf anbefaler inspektorerne, at uddannelseslægerne inddrages mere i afdelingens udviklingsarbejde og supervision.

Sundhedsstyrelsen støtter dette og øvrige anførte indsatsområder med tilhørende tidsrammer.

 

Samlet set konkluderer inspektorerne, at der er sket væsentlige forbedringer af afdelingens uddannelse og at afdelingen er inde i en god udvikling.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et opfølgende besøg primo 2018.”

Beslutning

Fra HE Midt deltog UKO Franz von Jessen samt UKYL fra afdelingen Henning Nielsen.

 

Franz von Jessen og Henning Nielsen kommenterede den seneste inspektorrapport og afdelingens handleplan.

 

Rådet drøftede seneste inspektorrapport, afdelingens handlingsplan og det generelle forløb for sagen.

 

Rådet roste de involverede parter, der er ydet en stor indsats med tydelig effekt.

 

Rådet udtrykte bekymring ift. de fremtidige muligheder for  supervision af uddannelses-lægerne. Dette vil afdelingen være meget opmærksomme på.

 

Den umiddelbare opfølgning vil – som vanligt – blive håndteret af PKL og Videreuddan-nelsessekretariatet.

 

Rådet tog opfølgningen og handleplanerne til efterretning, og Rådet vil følge op efter næste inspektorbesøg, forventet primo 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-99-15

6. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Intern medicin: geriatri (10 min. kl. 15.05 - 15.15)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i intern medicin: geriatri.

Sagsfremstilling

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg i IM: geriatri ønsker at udnytte den uddannelseskapacitet, der til enhver tid er på de uddannelsesgivende afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord. Som resultat af, at Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers (RRA) nu har ansat 3 speciallæger i IM: geriatri ønsker uddannelsesudvalget en omfordeling af hoveduddannelsesstillinger i IM: geriatri i Region Midtjylland.

 

Med den nye fordeling reduceres antallet af hoveduddannelsesstillinger i intern medicin på HEV og HEH med 1,5 hoveduddannelsesstilling hver. RRA øges med 3,5 hoveduddannelsesstillinger (afvigelse skyldes afrunding).

 

DRRLV behandlede denne lægefaglige indstilling første gang den 17. september 2015 og afviste den, eftersom der var dissens fra HEV. Denne dissens er frafaldet. 

 

Den lægefaglige indstilling berører ikke forløb, der involverer Region Nordjylland. Ændringen berører ydermere ikke hoveduddannelsesstillinger i IM: geriatri på Hospitalsenhed Midt, Viborg eller antallet af hoveduddannelsesstillinger i IM: geriatri på Aarhus Universitetshospital.

 

Der er alene tale om en ny fordeling af allerede godkendte forløbstyper.

 

Den nye lægefaglige indstilling vil gælde for hoveduddannelsesstillinger, der slås op efter 1. januar 2017. Der vil dog være en implementeringsperiode, der maksimalt løber frem til 2022.

 

Den lægefaglige indstilling har været i høring i perioden 28. juli - 22. august. Der ikke modtaget dissens.

 

PKL Marianne Metz Mørch deltager under behandlingen af punktet.

Beslutning

PKL Marianne Metz Mørch gennemgik baggrunden for indstillingen.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-15

7. Lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen i Psykiatri (5 min. kl. 15.15 - 15.20)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den nye lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelse i Psykiatri.

Sagsfremstilling

Der indstilles en ny lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen i Psykiatri, da der ikke tidligere har været fordelt stillinger ud fra maksimumsdimensioneringen.

 

I den nye lægefaglige indstilling er der taget højde for, at den dimensionerede mængde stillinger er fordelt med henholdsvis 2/3 og 1/3 til Region Midtjylland og Region Nordjylland.

 

Den Lægefaglige indstilling er udarbejdet af tidligere PKL Ulla Bartels og indstillingen har været drøftet i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. PKL Morten Kjølbye deltager i mødet.

 

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved berørte parter og der er ikke indgivet indsigelser.

Beslutning

PKL Morten Kjølbye redegjorde for ændringerne i den nye lægefaglige indstilling.

 

Rådet drøftede hvornår det kan forventes at rekrutteringssituationen i psykiatri bedres.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-15

8. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Psykiatri (5 min. kl. 15.20 - 15.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den nye lægefaglige indstilling for hoveduddannelse i Psykiatri.

 

Sagsfremstilling

Der indstilles en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Psykiatri, da der er sket en organisatorisk ændring i Psykiatrien i Region Nordjylland som har indflydelse på fordelingen af stillinger.

 

De stillinger som tidligere var placeret på Retspsykiatrisk afdeling ved Psykiatrien i Region Nordjylland er blevet lagt ind under Aalborg Universitetshospital, Klinik Psykiatri Syd, da retspsykiatrisk afdelingen også organisatorisk er blevet lagt ind under Aalborg Universitetshospital, Klinik Psykiatri Syd.

 

Den Lægefaglige indstilling er udarbejdet af tidligere PKL Ulla Bartels og indstillingen har været drøftet i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. PKL Morten Kjølbye deltager i mødet.

 

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved berørte parter og der er ikke indgivet indsigelser.

 

Beslutning

PKL Morten Kjølbye redegjorde for ændringerne i den nye lægefaglige indstilling, hvoref-ter Rådet drøftede hvorvidt det er nødvendigt med så relativt mange forskellige delansættelser i uddannelsesforløbene. Rådet anbefalede, at alle specialer i fremtiden overve-jer, hvorvidt man kan skære ned i antal delansættelser i hoveduddannelsesforløbene.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-82-15

9. Lægefaglig indstilling for den kliniske basisuddannelse på Hospitalsenhed Midt (5 min. kl. 15.25 - 15.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglig indstilling.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt ønsker at tilføje et nyt muligt uddannelsesforløb for læger under den kliniske basisuddannelse (KBU).

 

Det nye uddannelsesforløb består af første ansættelse på akutafdelingen og anden ansættelse på neurologisk afdeling. Godkendes den lægefaglige indstilling vil Hospitalsenhed Midt have fem mulige uddannelsesforløb for fremtidige KBU-læger. Uddannelsesprogram for det nye uddannelsesforløb behandles i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer den 9. september 2016.

 

Baggrunden for ønsket om det nye uddannelsesforløb med anden ansættelse på neurologisk afdeling er med henblik på at øge kendskabet til samt at profilere neurologien som speciale.

 

Den lægefaglige indstilling er indstillet af de uddannelseskoordinerende overlæger på Hospitalsenhed Midt, Jens Peter Nielsen og Franz von Jessen, i mangel på en postgraduat klinisk lektor indenfor KBU i Region Midtjylland.

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

10. Henvendelse fra Danske Psykiateres og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation (10 min. kl. 15.30 - 15.40)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter den vedlagte henvendelse og forholder sig til det principielle spørgsmål i forhold til hvorvidt der ønskes yderligere inddragelse af speciallægepraksis i hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregionen.

Sagsfremstilling

DRRLV har modtaget den vedlagte henvendelse fra Danske Psykiateres og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation (DPBO) vedrørende øget inddragelse af speciallægepraksis under hoveduddannelserne i Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri.

 

Henvendelsen har inden mødet været drøftet i begge specialers specialespecifikke uddannelsesudvalg i Videreuddannelsesregion Nord. I begge specialer fandt udvalgene det interessant på sigt at undersøge om speciallægepraksis kunne gavne de respektive uddannelser. Udvalgene havde flere forbehold som de vurderede skulle være afklaret inden det eventuelt kunne blive aktuelt. Før udvalgene vurderede, om en inddragelse af speciallægepraksis er hensigtsmæssig, foreslås det, at der laves forsøg med inddragelse af speciallægepraksis i hoveduddannelsesforløbene.

 

Jf. sundhed.dk er der i øjeblikket 5 speciallægepraksis i Psykiatri og 5 speciallægepraksis i Børne- og ungdomspsykiatri i VUR Nord, med henholdsvis 6 og 7 speciallæger.

Til sammenligning er der 36,6 Børne og ungdomspsykiatriske speciallæger og 111,9 speciallæger i Psykiatri ansat alene i Region Midtjylland. Videreuddannelsessekretariatet besidder ikke data på antallet af speciallæger i de to specialer i Region Nordjylland.

 

Inden der afgives et svar til DPBO ønskes der en helt principiel drøftelse af hvorvidt DRRLV ønsker yderligere inddragelse af speciallægepraksis i hoveduddannelserne i Videreuddannelsesregion Nord.

Beslutning

LWJ og BBH gennemgik indledningsvis henvendelsen, hvorefter den blev drøftet af Rådet.

 

Ifølge bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, nr. 1257 af 25. oktober 2007 skal ansættelse i speciallægepraksis tillige indgå i hoveduddannelsen i specialer, hvor en væsentlig del af patientvaretagelsen sker i speciallægepraksis.

 

Ledelsessystemet i  psykiatrien samt børne og unge psykiatrien i Region Midtjylland og Region Nordjylland støtter ikke, at der flyttes en delansættelse til speciallægepraksis.

 

Rådet bemærkede, at såfremt der sker ændringer i fordelingen af patientgrupper der medfører, at visse kompetencer ikke længere kan opnås gennem de nuværende uddannelsesforløb, så skal disse ændres således at kompetencerne fortsat kan opnås.

 

Rådet aftalte, at Rådet på næste rådsmøde vil have en principiel drøftelse af, hvornår det giver mening at involvere speciallægepraksis i uddannelsesforløb.

 

Rådet finder ikke, at en væsentlig del af patientvaretagelsen sker i speciallægepraksis og afviste derfor henvendelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

11. Pause (15 min. kl. 15.40 - 15.55)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

12. Orientering om inspektorrapporter (5 min. kl. 15.55 - 16.00)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

 

Aalborg Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling den 14. april 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Der er tale om et opfølgende besøg ved en afdeling, der både har yngre læger i introduktions- og hoveduddannelse.

 

Inspektorrapporten giver indtryk af en uddannelsesafdeling der er veldrevet, og har forbedret tidligere indsatsområder markant.

 

Der var en bred deltagelse i selvevalueringen, idet 8 yngre læger og 3 overlæger deltog i selvevalueringen.

Af inspektorrapporten fremgår det, at samtlige lægekategorier var vel repræsenteret ved besøget, idet der ved besøget var deltagelse fra sygehusledelsen (2), afdelings speciallæger (3), uddannelsessøgende læger (6) samt andre (4).

 

Der er overvejende overensstemmelse mellem temascoringerne i afdelingens selvevaluering og i inspektorrapporten. Af selvevalueringen fremgår det, at 11 temaer anføres som ”Særdeles god” og 5 temaer anføres som ”Tilstrækkelig”, mens det fremgår af inspektorrapporten, at 10 temaer anføres som ”Særdeles god” og 6 temaer anføres som ”Tilstrækkelig”.

Samtlige af afdelingens temaer vurderes altså som tilfredsstillende eller gode i inspektorrapporten.

Det tema inspektorrapporten har anført som ”Tilstrækkelig” fremfor ”Særdeles god” er ’Forskning’.

 

Det fremgår ikke af inspektorrapporten, at der er foreslået forbedringstiltag. Det fremgår dog, at der stadig skal arbejdes med den laboratoriemæssige uddannelse, som har været et forbedringstiltag siden sidste besøg.

 

Det er inspektorernes indtryk, at afdelingen har gennemgået en stor forvandling siden sidste besøg i 2013. Desuden er der en stor velvilje overfor uddannelse både fra afdelingen og fra sygehusledelsens side af. Afdelingen har forbedret tidligere forbedringstiltag på tilfredsstillende vis.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg primo 2020.

 

 

Psykiatrien i Region Nordjylland, Klinik Psykiatri Syd den 12. april 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Der er tale om et rutinebesøg på en afdeling, der har yngre læger i introduktions- og hoveduddannelse samt læger under uddannelse til almen medicin og neurologi.  

 

Speciallæger og uddannelseslæger fra afdelingen har deltaget i udfyldelsen af selvevalueringen. Af inspektorrapporten fremgår det, at der ved besøget var deltagelse af lægelig direktør, centerchef og klinikchef (3), afdelingens speciallæger (9), uddannelseslæger (14), psykolog (1) samt sygeplejersker (4).

 

Generelt har inspektorerne scoret temaerne mindre positivt, end afdelingen selv har.

Det er positivt, at inspektorerne har scoret fire temaer som ”Særdeles god” (’Introduktion til afdelingen’, ’Uddannelsesprogram’, ’Undervisning’ givet af afdelingen samt ’Arbejdstilrettelæggelse’).

 

Sundhedsstyrelsen bemærker, at inspektorerne har scoret ’Uddannelsesplan’ til at være ”Utilstrækkelig” og inspektorerne vurderer, at der er ”Behov for forbedring” for to temaer (’Rollen som akademiker’ og ’Konferencernes læringsværdi’).

Øvrige temaområder er scoret ”Tilstrækkelig” af inspektorerne.

 

De individuelle uddannelsesplaner er vigtige i forhold til at afstemme forventninger og sikre, at de relevante kompetencer opnås i uddannelsesforløbet.

Sundhedsstyrelsen skal derfor bede om, at afdelingen inden den 1. september 2016 tilkendegiver, at alle uddannelseslæger har modtaget en individuel uddannelsesplan.

 

Inspektorerne har vurderet at læring og kompetenceudvikling ift. lægerollerne kan styrkes og de fandt specielt, at rollen som akademiker kan styrkes. Inspektorerne fandt tillige, at konferencernes læringsværdi kunne styrkes gennem sparring. Tillige har inspektorerne anført, at der kan ske en optimering af vejlederfunktionen dels ved at gennemføre flere samtaler, og dels ved at flere læger får et vejlederkursus.

 

Samlet set konkluderer inspektorerne, at afdelingen prioriterer uddannelsesmiljøet højt i alle lag, og at der er en god og tryg stemning på hospitalet.

Afdelingen kan dog optimere en række forhold som bl.a. er nævnt ovenfor.

Sundhedsstyrelsen kan støtte de fem indsatsområder med tilhørende tidsrammer, som er anført i inspektorrapporten.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg primo 2020.

 

 

Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalet Viborg, Billeddiagnostisk Afdeling den 2. juni 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Der er tale om et genbesøg på en afdeling, der har uddannelseslæger i introduktions- og hoveduddannelse.  

 

Speciallæger og uddannelseslæger fra afdelingen har deltaget i udfyldelsen af selvevalueringen.

Af inspektorrapporten fremgår det, at der ved besøget var deltagelse fra sygehusledelsen (2), afdelingens speciallæger (6), uddannelseslæger (4) samt andre personalegrupper (2).

 

Der er overvejende overensstemmelse mellem selvevalueringen og inspektorrapporten i temascoringerne.

Af inspektorrapporten fremgår det, at 7 temaer anføres under ”Særdeles god”, 4 temaer anføres under ”Tilstrækkelig” og 5 temaer under ”Behov for forbedringer”.

De temaer der anføres under ”Behov for forbedringer” er ’Uddannelsesprogram’, ’Forskning’, ’Undervisning’, ’Konferencer’ og ’Arbejdstilrettelæggelse’.   

 

Af inspektorrapporten fremgår det, at alle yngre læger nu har en individuel uddannelsesplan, men at den fortsat ikke inddrages tilstrækkeligt i den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Inspektorerne anbefaler derfor, at afdelingen fokuserer på at forbedre struktur og sammenhæng i den daglige arbejdsplanlægning, så de individuelle uddannelsesplaner indgår som et dynamisk redskab i uddannelsen af de yngre læger.  

 

Ligeledes påpeges det, at nye målbeskrivelser ikke er fuldt implementeret i uddannelsesprogrammet.

I den forbindelse skal Sundhedsstyrelsen skal bede om, at uddannelsesprogrammet opdateres hurtigst muligt, samt at Sundhedsstyrelsen informeres, når dette er gennemført.   

 

Samlet vurderer inspektorerne, at afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, og at alle er engageret i de yngre lægers uddannelse.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg primo 2020.

Beslutning

BBH orienterede om inspektorrapporterne og Rådet tog orienteringen til efterretning.

 

På rådsmødet d. 17. september 2015 blev der aftalt særlig opmærksomhed på opfølgning ift. Billeddiagnostisk afd., Regionshospitalet Viborg efter næste inspektorbesøg.

 

Seneste inspektorrapport anbefaler, at næste besøg er et rutinebesøg, så der findes ikke anledning til yderligere opfølgning.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-41-14

13. Orientering om PKL (5 min. kl. 16.00 - 16.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Bente Malling orienterer om status for PKL'erne.

 

Status vedr. ansættelse af PKL'er er vedhæftet (se bilag 1).

Beslutning

Bente Malling, ledende lektor, orienterede om status for tilkomne samt afgående PKLer.

 

Det blev især fremhævet at både Region Midtjylland og Region Nordjylland mangler en PKL indenfor KBU, hvorfor der opfordres til at opsøge potentielle kandidater.

 

Rådet drøftede yderligere muligheder og udfordringer ift. funktionen som PKL indenfor KBU.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-29-14

14. Orientering om behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP (5 min. kl. 16.05 - 16.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Der afholdes møde i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) den 9. september 2016.

 

På mødet behandles 31 uddannelsesprogrammer. Bente Malling vil på mødet i DRRLV orientere om status, på baggrund af ovenstående møde.

Beslutning

Bente Malling orienterede fra seneste møde i udvalget og informerede omkring processen vedrørende arbejdet med en ny skabelon for uddannelsesprogrammer.

 

Af de 31 programmer behandlet på seneste møde blev 3 godkendt, 18 blev foreløbigt godkendt mens at 10 blev afvist. De 18 der blev foreløbigt godkendt er sendt retur til de ansvarlige med bemærkninger, og vil blive endeligt godkendt af enten Videreuddannelsessekretariatet eller Videreuddannelsessekretariatet og et medlem af UGUP.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-15

15. Orientering om midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum (5 min. kl. 16.10 - 16.15)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

 

I 2016 er der, indtil videre, blevet oprettet 1 midlertidig i-stilling ud over maksimum. Aarhus Universitetshospital har fået 1 i-stilling i Hæmatologi ved afdeling R.

Beslutning

BBH orienterede.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

16. Orientering om 3-timersrapport 2015 fra Aalborg Universitetshospital (5 min. kl. 16.15 - 16.20)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Aalborg Universitetshospital har frigivet rapport vedrørende 3-timersmødet i 2015, omhandlende kompetencevurdering.

 

I rapporten kan der læses om de erfaringer og nye idéer, som de yngre læger samt deres kolleger og ledere på Aalborg Universitetshospital er kommet med i forhold til implementering af kompetencevurdering og feedback.

 

Rapporten er vedlagt som bilag og kan yderligere læses via følgende link:

http://www.aalborguh.rn.dk/For-Sundhedsfaglige/Uddannelse-kurser-og-kompetenceudvikling/Laegers-Uddannelsesforum-(LUF)/3-timersmoeder/3-timersrapporten-2015/~/media/Hospitaler/AalborgUH/For%20sundhedsfaglige/Uddannelse,%20kurser%20og%20kompetenceudvikling/LUF/3-timersm%c3%b8der/2015/3-timersrapporten%202015.ashx

 

Beslutning

Susanne Nøhr vil uddybe rapporten  på et kommende møde i Rådet.

 

Derudover opfordrede Rådet andre afdelinger og hospitaler til at indsende tilsvarende materiale til Rådet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

17. Mødedatoer for 2017 (5 min. kl. 16.20 - 16.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender de foreslåede mødedatoer for 2017.

Sagsfremstilling

Følgende mødedatoer foreslås godkendt for 2017:

 

- Mandag d. 6. marts (Aalborg)

- Onsdag d. 31. maj (Aarhus)

- Onsdag d. 27. september (Viborg)

- Mandag d. 11. december (Aalborg)

 

Rådets arbejdsform vil blive drøftet på et kommende møde. Indtil videre foreslås uændret mødetidsrum 14-17.30.

Beslutning

Rådet godkendte de foreslåede datoer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

18. Eventuelt (5 min. kl. 16.25 - 16.30)

Beslutning

Rådet ønsker en fremtidig drøftelse af sammensætningen af uddannelsesforløb, specifikt ift. fragmenterede/opdelte uddannelsesforløb.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

19. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, formand

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Dan Fanøe Nilsson, specialkonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland

Morten Kjølbye, uddannelseskoordinerende overlæge, psykiatrien, Region Nordjylland

Claus Thomsen, lægefaglig direktør, hospitalsledelsen, Region Midtjylland

Carl Uggerhøj Andersen, ledende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Flemming Knudsen, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Marianne Kleis Møller, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Mette Høtlzermann, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Thea Heide Faaborg, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Mikkel Seneca, 1. reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Mads Filtenborg, suppleant, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Claus Hedebo Bisgaard, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Bente Malling, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

 

Oplægsholdere/gæster:

Franz von Jessen, uddannelseskoordinerende overlæge, Hospitalsenhed Midt

Henning Nielsen, UKYL, urologisk afdeling HE Midt

Marianne Metz Mørch, PKL i geriatri

 

Fra VUS:

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef

Rasmus Elgaard Petersen, referent

Thomas Madsen Birk

Trine Kirkegaard Petersen

Christoffer Mühlendorph Knudsen

 

Afbud:

Morten Noreng, lægefaglig direktør, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Lene Mortensen, ledende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig vicedirektør, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør. hospitalsledelsen, Region Midtjylland

Søren Pihlkjær Hjortshøj, institutleder på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Therese Straarup, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Michael Braüner Schmidt, centerchef, psykiatrien, Region Midtjylland

 

Tilbage til toppen