Du kan kombinere en uddannelsesstilling med en forskningsansættelse. Hvis du vælger at være på deltid for at forske, kaldes det en kombinationsstilling. Vær opmærksom på, at en kombinationsstilling skal være aftalt med Videreuddannelsessekretariatet på forhånd, det vil sige inden den første del af en kombineret ansættelse starter.

Der er flere forhold, der skal være opfyldt for at indgå en aftale om kombinationsstilling. Der er f.eks. krav til timetal per uge og længden af de enkelte ansættelser. Videreuddannelsessekretariatet anbefaler dig derfor, at kontakte os i god tid inden den planlagte ansættelse. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen om regler og muligheder for kombinationsstillinger (stk. 2.3).