Det er muligt for at søge om en merit for kompetencer og tid, såfremt kompetencer i et uddannelsesforløb dækker kravene i et anden uddannelsesforløb.  

Du kan alene søge om merit på baggrund af en stilling, der er godkendt til uddannelse (klassificerede stilling). Der kan dermed ikke søges om merit på baggrund af en ansættelse i et vikariatet indenfor samme speciale.

Der kan foretages meritvurdering før eller imens at du er ansat i uddannelsesforløb.

Der kan søges om merit på baggrund af følgende klassificeret uddannelsesstillinger:

  1. Introduktionsstilling → Introduktionsstilling
  2. Introduktionsstilling → element i hoveduddannelse i et andet speciale
  3. Hoveduddannelse i ét speciale → Hoveduddannelse eller introduktionsstilling i et andet speciale

Bemærk at der ikke kan søges om merit for kompetencer opnået i KBU.

Alle meritvurderinger og meritafgørelser sker ud fra en konkret individuel vurdering.

Vejledning om meritvurdering i speciallægeuddannelsen

Ansøgning om merit

Følgende skemaer anvendes i forbindelse med meritvurdering af kompetencer opnået:

I Danmark:

Ansøgningsskema om merit for kompetencer opnået i Danmark 

I udlandet:

Ansøgningsskema om merit for kompetencer opnået i udlandet

Ved forskning:

Ansøgningsskema om merit for kompetencer opnået v. forskning

Derudover findes der specialespecifikke meritprocedure i Almen medicin. Følgende skema anvendes:

Procedure meritansøgning almen medicin

I akutmedicin er der desuden en særlig meritordning ifm. oprettelsen af specialet. Meritordningen kan være relevant, hvis du en uddannelseslæge undervejs i en speciallægeuddannelse i et andet speciale end akutmedicin, men ønsker at skifte til akutmedicin. Hvis du ønsker at søge merit via denne ordning skal Videreuddannelsessekretariatet have modtaget ansøgningen senest den 31. december 2024.
Følgende skema anvendes:

Meritansøgningsskema akutmedicin.doc

For øvrige der ønsker at søge om merit i akutmedicin kan der søges merit via den almindelige meritordning (se ansøgningsskemaet: Ansøgning og indstilling om merit for kompetencer opnået i Danmark under 2003 – ordningen ovenfor.

Godkendt merit

Merit for tid i din uddannelse medfører ikke automatisk at din uddannelse afkortes. Det skyldes, at du både er under uddannelse og ansat som medarbejder. Som medarbejder har du en ansættelseskontrakt med en eller flere afdelinger og for at ændre den, skal du aftale den konkrete ændring med din eller dine arbejdsgivere.

For at afkorte din uddannelsestid, som følge af merit, skal du derfor indhente skriftlig accept fra afdelingsledelsen på den afdeling, hvorfra du ønsker at blive fritaget eller afkorte til delansættelse. Derudover skal du indhente skriftlig accept fra alle de afdelinger, som bliver påvirket af afkortningen. Du skal efterfølgende sende en henvendelse til den specialeansvarlig VUS-sagsbehandler i Videreuddannelsessekretariatet Nord, hvor dokumentationen på afdelingernes accept fremgår. Herefter kan den specialeansvarlige udarbejde en ny ansættelses og uddannelsesaftale til dig.


Har du generelle spørgsmål vedrørende meritansøgning, kan du kontakte Videreuddannelsessekretariatet på 7841 0800.

Spørgsmål om merit i det enkelte speciale bør du rette til den ansvarlige for dit speciale