round corners

Funktionsbeskrivelse


Funktionsbeskrivelse for postgraduate kliniske lektorer i Videreuddannelsesregion Nord

Kvalifikationskrav og ansættelsesforhold:

  • Den postgraduate kliniske lektor (PKL) skal fungere som speciallæge i Videreuddannelsesregion Nord
  • Vedkommende skal herudover være lektorkvalificeret efter Aarhus Universitets retningslinjer
  • Skal have dokumenteret erfaring med og viden om lægelig videreuddannelse
  • Det forudsættes, at lektoren inden for det første år erhverver sig en uddannelse på linje med de uddannelsesansvarlige overlægers uddannelse
  • Den postgraduate kliniske lektor forudsættes derudover at gennemføre en medicinsk pædagogisk uddannelse, der som minimum omfatter to kursusmoduler af tre dages varighed
  • Den postgraduate kliniske lektor har et særligt ansvar for at følge udviklingen inden for medicinsk pædagogik nationalt og internationalt samt at viderebringe denne viden til regionens uddannelsessteder

Lektorerne refererer til den postgraduate kliniske professor på Center for Medicinsk Uddannelse (MEDU) vedrørende de universitære funktioner og til kontorchefen i Uddannelsesregion Nord vedrørende den rådgivende og vejledende funktion.

De kliniske lektorer ansættes for en treårig periode med mulighed for genansættelse efter gældende regler.

Lektorerne aflønnes med et sats B lektorat. Efter aftale med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, konverteres den undervisningsforpligtelse, som er knyttet til et lektorat, til en forpligtelse til formidling om lægelig videreuddannelse til afdelinger, praksis, uddannelsesansvarlige overlæger, tutorer m.fl. Desuden frikøbes PKL fra deres afdeling/praksis med et beløb, der afhænger af antallet af uddannelseslæger i specialet, til varetagelse af opgaver i forhold til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRVL).

Opgaver:
De postgraduate kliniske lektorers overordnede funktion er, at bistå ved sikring og udvikling af kvaliteten i den kliniske videreuddannelse inden for vedkommendes speciale. Lektorerne forventes, at fungere som bindeled mellem de kliniske afdelinger og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) samt Videreuddannelsessekretariatet (VUS) i Uddannelsesregion Nord. Lektorerne har indstillingsret i forhold til DRRLV vedrørende godkendelse af uddannelsessteder og uddannelsesforløb.

Opgaver i forhold til det Specialespecifikke Regionale Uddannelsesudvalg:
Den postgraduate kliniske lektor er formand for Uddannelsesudvalget og har forpligtelsen til at sikre, at uddannelsesudvalget indkaldes til møder regelmæssigt og efter behov. Lektoren har ansvaret for at sikre drøftelse i uddannelsesudvalget af alle forslag til ændring af uddannelsesprogrammer og uddannelsesforløb.

Der henvises til kommissoriet for de Specialespecifikke Regionale Uddannelsesudvalg.

Opgaver i forhold til afdelinger, uddannelsesansvarlige overlæger, hovedvejledere, kliniske vejledere og universitetet:

  • Det forudsættes, at den postgraduate kliniske lektor holder sig bredt orienteret om udviklingen i eget speciale og om forholdene på specialets uddannelsessteder i Regionen
  • De postgraduate kliniske lektorer skal medvirke til formidling og implementering af medicinske pædagogiske metoder
  • De postgraduate kliniske lektorer skal medvirke til, at der sker en stadig optimering af de lærings- og kompetencevurderingsstrategier, der anvendes i daglig klinisk arbejde i henhold til specialets portefølje
  • De postgraduate kliniske lektorer skal støtte lokale uddannelsesaktiviteter og medvirke til, at erfaringer, indhentet fra afholdte uddannelsesaktiviteter, videreformidles og omsættes i praksis

Opgaver i forhold til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Uddannelsesregion Nord (DRRLV) og det Regionale Videreuddannelsessekretariatet (VUS):

  • Den postgraduate kliniske lektor skal fungere som bindeled mellem DRRLV, VUS og de enkelte uddannelsesafdelinger inden for lektorens speciale, og skal som sådan medvirke til at skabe dialog
  • Lektorerne forventes at deltage og bidrage i udvalgsarbejde under DRRLV samt som repræsentanter for DRRLV i for eksempel Sundhedsstyrelsen eller Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Lektoren forventes herudover at indgå aktivt i drøftelser omkring lægelig videreuddannelse i de videnskabelige selskaber. Desuden er det ønskeligt, at lektorerne er medlem af de videnskabelige selskabers uddannelsesudvalg
  • De postgraduate kliniske lektorer har indstillingsret i forhold til DRRLV i forhold til godkendelse af uddannelsessteder og uddannelsesforløb samt uddannelsesprogrammer
  • De postgraduate kliniske lektorer har pligt til, på vegne af Det Regionale Råd, at følge op på klager eller rapporter/inspektorrapporter om utilfredsstillende uddannelsessteder
  • De postgraduate kliniske lektorer skal rådgive og vejlede DRRLV og VUS med f.eks.:
    • Evaluering af uddannelsesforløb og uddannelsesgivende afdelinge
    • Hjælp til afdelinger, hvor DRRLV peger på behov for udarbejdelse af handlingsplaner til forbedring af uddannelsesmulighede
    • Hjælp til håndtering af uhensigtsmæssige forløb i dialog med uddannelsesgivend afdeling og uddannelsessøgende læg
    • Faglig vurdering af individuelle uddannelsesforløb, herunder meritvurderinger
round corners