round corners

Arbejdsmedicin

Præsentation af specialet

Arbejds- og miljømedicin beskæftiger sig med hvorledes miljøet påvirker sundhedstilstanden hos individer og befolkningen. Målet er at forebygge sygdom. Specialet kombinerer medicin, toksikologi, hygiejne, epidemiologi og samfundsvidenskab. Arbejdsmedicinere udreder patienter for arbejdsbetingede sygdomme, formidler viden om arbejds- og miljømedicinske forhold og forsker for at afdække kemiske, fysiske, ergonomiske eller psykiske årsager til sygdom. I det daglige arbejde fylder klinisk arbejde, formidling og forskning lige meget. Arbejdsmedicinere arbejder ved landets 14 arbejdsmedicinske klinikker, ved forskningsinstitutioner, i bedriftssundheds-tjenester og i nationale og internationale organisationer.

Læs mere på:
www.dasamnet.dk

Find specialets postgraduate kliniske lektor på Center for Medicinsk Uddannelses hjemmeside

Uddannelsesforløb

Specialets målbeskrivelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I menuen til venstre findes oplysninger om godkendte uddannelsesforløb i indstilling fra den postgraduate kliniske lektor (PKL), samt uddannelsesprogrammer for alle forløb.

Ansættelse i hoveduddannelsesforløb

I menuen til venstre findes oplysninger om aktuelle opslag og specialets faglige profil, samt evt. andre oplysninger om ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
Her findes ligeledes oplysninger om kommende runder og ministatistik for tidligere runder.

Alle hoveduddannelsesforløb opslås på www.laegejob.dk. Sekretariatet anbefaler at uddannelsessøgende opretter en JobMatch-profil, så de automatisk får besked om nye opslag.

Ansættelsesproceduren for Arbejdsmedicin varetages regionalt i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Der henvises til Sekretariatet i hhv. Videreuddannelsesregion Syd og Øst angående den respektive regionale ansættelsesprocedure.

Find sagsbehandler og sekretær i Videreuddannelsesregion Nord i oversigten over medarbejdere og arbejdsopgaver

round corners