round corners

Diagnostisk radiologi

Præsentation af specialet

Diagnostisk radiologi omfatter primært diagnostik baseret på konventionelle røntgenundersøgelse, samt i tiltagende omfang ultralyd-, CT- og MR-skanning. Hertil kommer et stigende antal mini-invasive billedvejledte behandlinger og diagnostiske undersøgelser, feks. perkutan indlæggelse af galdevejsdræn, tumorbrænding i lever, lunge og knogle, blokadebehandling i led og biopsitagning fra tumorer. Endvidere deltager radiologer ved PET-CT og SPECT-CT. Fremtiden vil sandsynligvis byde på flere områder, idet faget er i en rivende teknologisk og faglig udvikling.
Specialet har mange forskellige facetter, idet der er kontakt til stort set alle hospitalsspecialer, såvel som primærsektoren, således at radiologen får en central rolle i udredningsforløb, samt i visse tilfælde også i behandlingen. Det er derfor muligt at arbejde med et bredt og varierende patientgrundlag. Alternativt kan man indsnævre arbejdsområdet til specielle patientgrupper ved at fokusere på et af fagets ekspertområder, der omfatter urogenital, muskuloskeletal, abdominal, pædiatrisk, thorax, onkologisk, mammografisk, interventions- samt neuroradiologi.
 
Læs mere på:
www.drs.dk

Find specialets postgraduate kliniske lektor på Center for Medicinsk Uddannelses hjemmeside 

Uddannelsesforløb

Specialets målbeskrivelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I menuen til venstre findes oplysninger om godkendte uddannelsesforløb i indstilling fra den postgraduate kliniske lektor (PKL), samt uddannelsesprogrammer for alle forløb.

Ansættelse i hoveduddannelsesforløb

I menuen til venstre findes oplysninger om aktuelle opslag og specialets faglige profil, samt evt. andre oplysninger om ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
Her findes ligeledes oplysninger om kommende runder og ministatistik for tidligere runder.

Alle hoveduddannelsesforløb opslås på www.laegejob.dk. Sekretariatet anbefaler at uddannelsessøgende opretter en JobMatch-profil, så de automatisk får besked om nye opslag.

Ansættelsesproceduren for Diagnostisk radiologi varetages regionalt i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Der henvises til Sekretariatet i hhv. Videreuddannelsesregion Syd og Øst angående den respektive regionale ansættelsesprocedure.

Find sagsbehandler og sekretær i Videreuddannelsesregion Nord i oversigten over medarbejdere og arbejdsopgaver

round corners