round corners

Intern medicin: endokrinologi

Præsentation af specialet

Endokrinologien dækker dels en række hyppige sygdomme som diabetes, thyroideasygdomme, osteoporose og adipositas, dels en række sjældne sygdomme i hypofysen, binyre, knogle- og mineralstofskiftet, typisk komplekse tilstande der involverer flere organsystemer.
De fleste endokrinologer er fastansatte speciallæger på en hospitalsafdeling, enten med høj grad af specialisering, eller ansat i bredere, mere akut prægede, medicinske funktioner.
Antallet af endokrinologiske patienter er stigende, og der er brug for intensiv organisering af forebyggelse, udredning og behandling.
Du vælger dette speciale fordi:
– du er interesseret i de »hormonelle puslespil«
– du ønsker hospitalsansættelse og mulighed for forskningsaktivitet.

Læs mere på:
www.endocrinology.dk

Find specialets postgraduate kliniske lektor på Center for Medicinsk Uddannelses hjemmeside 

Uddannelsesforløb

Specialets målbeskrivelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I menuen til venstre findes oplysninger om godkendte uddannelsesforløb i indstilling fra den postgraduate kliniske lektor (PKL), samt uddannelsesprogrammer for alle forløb.

Ansættelse i hoveduddannelsesforløb

I menuen til venstre findes oplysninger om aktuelle opslag og specialets faglige profil, samt evt. andre oplysninger om ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
Her findes ligeledes oplysninger om kommende runder og ministatistik for tidligere runder.

Alle hoveduddannelsesforløb opslås på www.laegejob.dk. Sekretariatet anbefaler at uddannelsessøgende opretter en JobMatch-profil, så de automatisk får besked om nye opslag.

Ansættelsesproceduren for Intern medicin: endokrinologi varetages regionalt i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Der henvises til Sekretariatet i hhv. Videreuddannelsesregion Syd og Øst angående den respektive regionale ansættelsesprocedure.

Find sagsbehandler og sekretær i Videreuddannelsesregion Nord i oversigten over medarbejdere og arbejdsopgaver

round corners