Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Præsentation af specialet
Klinisk Fysiologi og nuklearmedicin (KFNM) er et tværfagligt speciale, med hovedvægt på funktionsundersøgelser som grundlag for diagnostik, behandling, behandlingsmonitorering og prognosevurdering.
Organers og organsystemers funktionstilstand bedømmes ved brug af ikke - invasive metoder.
Ved de nuklear medicinske metoder, som udgør størstedelen af specialets undersøgelser, benyttes detektion af stråling fra indgivne radioaktive mærkede lægemidler. De klinisk fysiologiske undersøgelser, omhandler bla. undersøgelser af det perifere kredsløb.
I specialet udføres terapi med åbne radioaktive kilder, især behandling af thyreoidealidelser.
Specialets berøringsflade til andre kliniske specialer er stor, hvilket giver varierende arbejde.
Læs mere på:
www.dskfnm.dk
Find specialets postgraduate kliniske lektor på Center for Medicinsk Uddannelses hjemmeside
Uddannelsesforløb
Specialets målbeskrivelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I menuen til venstre findes oplysninger om godkendte uddannelsesforløb i indstilling fra den postgraduate kliniske lektor (PKL), samt uddannelsesprogrammer for alle forløb.
Ansættelse i hoveduddannelsesforløb
I menuen til venstre findes oplysninger om aktuelle opslag og specialets faglige profil, samt evt. andre oplysninger om ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
Her findes ligeledes oplysninger om kommende runder og ministatistik for tidligere runder.
Alle hoveduddannelsesforløb opslås på www.laegejob.dk. Sekretariatet anbefaler at uddannelsessøgende opretter en JobMatch-profil, så de automatisk får besked om nye opslag.
Ansættelsesproceduren for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin varetages regionalt i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Der henvises til Sekretariatet i hhv. Videreuddannelsesregion Syd og Øst angående den respektive regionale ansættelsesprocedure.
Find sagsbehandler og sekretær i Videreuddannelsesregion Nord i oversigten over medarbejdere og arbejdsopgaver


