Ortopædisk kirurgi
Præsentation af specialet
Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Herudover spiller den ortopædkirurgiske speciallæge en central rolle ved behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har gennem de seneste år gennemgået en betydelig subspecialisering med dannelse af 9 fagområder: Håndkirurgi, børneortopædi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, tumorkirurgi og herunder amputations- og infektionskirurgi og endelig fod- og ankel-kirurgi.
Læs mere på:
www.ortopaedi.dk
Find specialets postgraduate kliniske lektor på Center for Medicinsk Uddannelses hjemmeside
Uddannelsesforløb
Specialets målbeskrivelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I menuen til venstre findes oplysninger om godkendte uddannelsesforløb i indstilling fra den postgraduate kliniske lektor (PKL), samt uddannelsesprogrammer for alle forløb.
Ansættelse i hoveduddannelsesforløb
I menuen til venstre findes oplysninger om aktuelle opslag og specialets faglige profil, samt evt. andre oplysninger om ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
Her findes ligeledes oplysninger om kommende runder og ministatistik for tidligere runder.
Alle hoveduddannelsesforløb opslås på www.laegejob.dk. Sekretariatet anbefaler at uddannelsessøgende opretter en JobMatch-profil, så de automatisk får besked om nye opslag.
Ansættelsesproceduren for Ortopædisk kirurgi varetages regionalt i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Der henvises til Sekretariatet i hhv. Videreuddannelsesregion Syd og Øst angående den respektive regionale ansættelsesprocedure.
Find sagsbehandler og sekretær i Videreuddannelsesregion Nord i oversigten over medarbejdere og arbejdsopgaver


