Patologisk Anatomi og Cytologi
Præsentation af specialet
Er du til en hverdag med• udfordrende diagnostik
• vekslen mellem håndværk og teoretisk fordybelse
• mesterlære med tæt supervision af speciallæger
• gode forskningsmuligheder
• bredt tværfagligt samarbejde
• vagtfri stilling
Så er Patologisk anatomi og cytologi noget for dig!
Patologisk anatomi og cytologi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger med diagnoser baseret på morfologiske forandringer i organer, væv og/eller celler ved makroskopisk og lysmikroskopisk undersøgelse suppleret med bl. a. immunhistokemi og molekylærbiologi. Diagnostik af kræftsygdomme dominerer, og specialet er centralt placeret i alle udrednings- og behandlingsforløb for kræftpatienter. Diagnostik af inflammatoriske og degenerative sygdomme samt obduktioner udgør en anden betydelig opgave for specialet.
Patologisk anatomi og Cytologi er i Danmark overvejende et hospitalsspeciale. En patolog fungerer som rådgiver for kliniske læger og har derudover et tæt samarbejde med bioanalytikere, læge-sekretærer, kapel-/obduktionsstuepersonale og IT-medarbejdere.
Læs mere på:
www.danskpatologi.dk
Find specialets postgraduate kliniske lektor på Center for Medicinsk Uddannelses hjemmeside
Uddannelsesforløb
Specialets målbeskrivelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I menuen til venstre findes oplysninger om godkendte uddannelsesforløb i indstilling fra den postgraduate kliniske lektor (PKL), samt uddannelsesprogrammer for alle forløb.
Ansættelse i hoveduddannelsesforløb
I menuen til venstre findes oplysninger om aktuelle opslag og specialets faglige profil, samt evt. andre oplysninger om ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
Her findes ligeledes oplysninger om kommende runder og ministatistik for tidligere runder.
Alle hoveduddannelsesforløb opslås på www.laegejob.dk. Sekretariatet anbefaler at uddannelsessøgende opretter en JobMatch-profil, så de automatisk får besked om nye opslag.
Ansættelsesproceduren for Patologisk anatomi og cytologi varetages regionalt i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Der henvises til Sekretariatet i hhv. Videreuddannelsesregion Syd og Øst angående den respektive regionale ansættelsesprocedure.
Find sagsbehandler og sekretær i Videreuddannelsesregion Nord i oversigten over medarbejdere og arbejdsopgaver


