Ansættelsesprocedure
Ansættelser i den lægelige videreuddannelse
Forløb i den kliniske basisuddannelse kan kun besættes efter tilmelding til Sundhedsstyrelsens fordelingsordning. Forløbene kan ikke opslås og kan ikke besættes efter personlig ansøgning direkte til en afdeling eller et sygehus. Forløb besat uden om Sundhedsstyrelsens ordning kan ikke give Tilladelse til selvstændigt virke.
Introduktionsstillinger opslås og besættes af den enkelte afdeling eller sygehus. Der er ingen særlig procedure for ansættelsen udover procedurer, som gælder for andre stillinger på sygehuset.
Regionerne formidler opslag og besættelse af introduktionsstillinger i Almen medicin. Man kan ikke søge ansættelse i introduktionsstilling direkte hos en praktiserende læge.
Introduktionsstillinger opslås via www.laegejob.dk
Alle hoveduddannelsesforløb opslås af de regionale videreuddannelsessekretariater på vegne af de afdelinger, som indgår i forløbene. De 5 regioner har fastlagt en ansættelsesprocedure for speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.
Opslag af hoveduddannelsesforløb sker på www.laegejob.dk
Ansøgning om forløb sker fra 1. september 2009 elektronisk på www.videreuddannelsen.dk


