Der er tre kursusrækker: Akut behandling, Kommunikation samt Læring og pædagogik.

Ved aflysning af et kursus pga. COVID-19 tilbydes deltagelse på et senere kursus. Hvis det ikke er muligt at tilbyde erstatningskursus i dit KBU-forløb, skal kurset gennemføres snarest muligt efter afsluttet KBU. Du skulle have fået besked om tidspunkt for erstatningskursus. Hvis du er ansat i en region, vil du fortsat have ret til frihed med løn under erstatningskurset jf. overenskomstens § 32 stk. 3.

Sekretariaterne giver besked til Sundhedsstyrelsen om alle, der får aflyst et kursus pga. COVID-19.

Hvis Akutkurset aflyses pga. COVID-19, skal din afdeling sikre, at du har de nødvendige kompetencer til at varetage dine opgaver, herunder evt. håndtering af akutte patienter.