Det Regionale Råd For Lægers Videreuddannelse. 31. maj 2017 (Referat)

Bemærk at der til dette møde er et lukket punkt, der behandles via en lukket dagsorden - adgang til den lukkede dagsorden er forbeholdt de rådsmedlemmer, der deltager på selve rådsmødet.

Den åbne dagsorden er vedlagt som bilag.

Punkterne 14 til 16 er orienteringspunker, der kun behandles på selve mødet, såfremt et medlem af Rådet ønsker dette. Såfremt et punkt ikke aktivt behandles på mødet, godkendes indstillingen.

Rådet godkendte dagsordenen.

Grundet opnået speciallægeanerkendelse var dette sidste møde for Mikkel Seneca, medlem på vegne af de uddannelsessøgende i Region Midtjylland. Rådet takkede Mikkel for hans arbejde og engagement i at forbedre uddannelsen af speciallæger i Videreuddannelsesregion Nord.

Christian Bjerre Høyer vil fra næste møde være nyt medlem på vegne af de uddannelsessøgende i Region Midtjylland.

• Dagsorden

Der er fra Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge Aarhus Universitetshospital, ønske om at tilføje følgende til referatet under eventuelt:

"Gitte Eriksen spurgt til, hvorvidt der er planlagt en validering af den nye spørgeramme der anvendes på www.evaluer.dk. Svaret var umiddelbart nej, men Lone Winther Jensen (LWJ) lovede at viderebringe spørgsmålet til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. På Aarhus Universitetshospital anvendes www.evaluer.dk som et redskab i kvalitetssikring af uddannelse, og der er derfor et ønske om at spørgerammen valideres".

Rådet godkendte tilføjelsen til referatet.

• Referat DRRLV 6.3.2017

Berit Bjerre Handberg (BBH) vil indledningsvist gennemgå lægedækningsrapporten (se bilag 1), med fokus på de anbefalinger, hvor Rådet skal bidrage.

Efterfølgende vil der være gruppearbejde med afsæt i anbefalingerne 2a og 2b:

2a

"en større del af videreuddannelserne inden for den samlede ramme søges placeret decentralt i forhold til de større sygehuse i universitetsbyerne, herunder i lægedækningstruede områder eller tættere på disse, navnlig ved at en større del af den enkelte læges uddannelse gennemføres decentralt. Den foreslåede decentralisering må dog ikke ske på bekostning af kvaliteten af videreuddannelsen."

2b

"der etableres forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse) i lægedækningstruede områder."

Formålet med gruppearbejdet er, at Rådet drøfter og giver input til:

- Hvilke specialers uddannelsesudvalg der særligt bør drøfte en ændret fordeling af introduktions- og/eller hoveduddannelsesforløbene (se bilag 2 for fordeling af introduktionsstillinger og bilag 3 for fordeling af hoveduddannelsesstillinger)

- Særlige uddannelsesmæssige og/eller driftsmæssige udfordringer som specialernes postgraduate kliniske lektorer og uddannelsesudvalg bør tage højde for

Henvendelse fra Danske Regioner til de tre Videreuddannelsesregioner vedr. opfølgning på lægedækningsrapporten er vedlagt (se bilag 4).

Først gennemgik BBH lægedækningsrapporten, med særligt fokus på de anbefalinger hvor Rådet skal bidrage – anbefalingerne 2a og 2b. BBHs oplæg er vedlagt referatet (se bilag 5).

Herefter var der gruppedrøftelser om følgende tre emner:

1. Hvilke specialers uddannelsesudvalg der særligt bør drøfte en ændret fordeling af introduktions- og/eller hoveduddannelsesforløb?

2. Særlige uddannelsesmæssige og/eller driftsmæssige udfordringer som specialernes postgraduate kliniske lektorer og uddannelsesudvalg bør tage højde for?

3. Forsøg med sammenhængende forløb?

Til de konkrete emner drøftede Rådet følgende:

Emne 1

Der blev udtrykt behov for mere data på området. F.eks. en analyse af, hvorvidt speciallæger i højere grad flytter til regionshospitaler, hvis de har en større del af deres hoveduddannelse på regionshospitaler.

Det blev nævnt, at udover at forlænge den samlede ansættelsestid på regionshospitaler, så kan den tidsmæssige placering af ansættelsen i hoveduddannelsen også have en effekt.

Rådet drøftede, at det styrende i forhold til sammensætning af hoveduddannelsesforløb skal være, at uddannelseslægerne lærer det de skal, og følgeligt, at de skal have de ansættelser der sikrer denne læring. Et aspekt i denne drøftelse var, i hvilket omfang fagområdeuddannelse kan finde sted under hoveduddannelsen.

Slutteligt drøftede Rådet hvilke specialer hvor der i uddannelsesudvalget særligt bør være drøftelse af ændring i introduktions- og/eller hoveduddannelsesforløb. Der blev foreslået en række specialer: anæstesi, gynækologi og obstetrik, kirurgi, psykiatri, radiologi, intern medicin samt patologi.

Rådet konkluderede, at emnet skal behandles videre i de politiske regioner samt i de specialespecifikke uddannelsesudvalg.

Rådet vil herefter behandle konkrete forslag til ændringer via den vanlige aftalte proces i forbindelse med nye lægefaglige indstillinger.

Emne 2

Emnet blev kun drøftet overordnet. Der skal bl.a. tages højde for antal speciallæger og vagtforhold

Rådet nævnte, at flytning af uddannelseslæger fra universitetshospitalerne vil skabe et ønske om ansættelse af speciallæger i stedet for. Dette vil ikke bidrage til at sikre lægedækningen alle steder.

Rådet nævnte, at fordelingen af det totale antal uddannelsesstillinger har betydning. F.eks. i anæstesi, hvor samtlige introduktionsstillinger findes på regionshospitalerne.

Emne 3

Det er vigtigt at se på den samlede uddannelseskapacitet inden man går i gang med overvejelser ift. sammenhængende forløb.

Rådet drøftede, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt indledningsvist at afprøve pilotprojekter, f.eks. med forløb der inkluderer KBU, introduktion samt hoveduddannelse i almen medicin.

Der blev nævnt en række andre specialer hvor der kunne laves forsøg med sammenhængende forløb der inkluderer introduktions- og hoveduddannelse: psykiatri, neurologi, kirurgi samt gynækologi og obstetrik.

De to regioner og Videreuddannelsessekretariatet arbejder videre med anbefalingerne fra Lægedækningsudvalget.

Rådet drøftede, om KBU evt. skal holdes ude af det sammenhængende forløb for at sikre, at den beslutning den enkelte læge tager om specialevalg ikke skal foretages allerede under medicinstudiet. Derudover, at der skal være mulighed for at “droppe ud” af et sammenhængende forløb, hvis det erkendes, at specialet og lægen ikke er et hensigtsmæssigt match (f.eks. en kirurg uden kirurgiske kompetencer).

• Lægedækningsrapporten januar 2017
• Fordeling af introduktionsstillinger
• Fordeling af hoveduddannelsesstillinger
• Danske Regioner - Opfølgning på Lægedækningsudvalgets anbefalinger
• Oplæg om lægedækningsrapport

BBH vil på mødet holde et oplæg om dimensioneringsplan 2018-2020 (se bilag 1), processen der ledte frem hertil og forslag til en proces i Videreuddannelsesregion Nord for implementeringen heraf.

Da der er usikkerhed ift. et eventuelt nyt speciale i akutmedicin, der jo vil få betydning for dimensioneringen, foreslår Videreuddannelsessekretariatet følgende overordnede proces de næste måneder:

Anæstesiologi: skal reduceres med to årlige h-forløb. Dette igangsættes.

Plastikkirurgi: skal øget med et årligt h-forløb. Det er allerede påbegyndt.

Almen medicin: skal gradvist øges med 6 årlige h-forløb. Her skal der først aftales en fordeling mellem de to politiske regioner.

Radiologi: skal udvide med et årligt h-forløb. Her afventer vi. Der er fortsat ubesatte forløb.

IM Kardiologi: skal udvide med et årligt h-forløb. Her afventer vi.

IM Lungemedicin: skal udvide med et årligt h-forløb. Her afventer vi.

Implementering af dimensioneringsplanen vil blive drøftet igen på næste møde i DRRLV.

BBH indledte med et oplæg om den nye dimensioneringsplan for årene 2018 til 2020. Oplægget er vedlagt referatet (se bilag 2).

Rådet godkendte den foreslåede proces for implementering af den nye dimensioneringsplan, med den ændring, at arbejdet med udvidelse indenfor radiologi igangsættes med det samme.

Implementeringen af dimensioneringsplanen vil blive drøftet igen på de næste møder i Rådet.

• Dimensioneringsplan 2018-2020
• Oplæg om dimensioneringsplanen

Som opfølgning på den medicinske uddannelseskonference i Horsens (MUK) d. 7 til 9. maj, vil den sidste del af temadrøftelsen omhandle refleksioner og erfaringer fra de medlemmer af Rådet der deltog ved konferencen.

Indledningsvis vil Bente Malling holde et kort oplæg ud fra en "afslutnings-plakat", der udarbejdes umiddelbart efter MUK er afsluttet.

Herefter vil hvert medlem af Rådet der deltog ved MUK have 2 minutter til at dele refleksioner og inspirationer fra konferencen, med det henblik at komme med bud på, hvad Rådet skal arbejde med i fremtiden.

Bente Malling, ledende lektor, indledte med et oplæg om den Medicinske Uddannelseskonference (MUK). Bentes oplæg er vedlagt referatet (se bilag 1).

Herefter delte deltagende medlemmer deres oplevelse og erfaringer fra MUK.

Der var generelt stor ros til arrangementet, og der var bred enighed om, at det var en vellykket konference med god stemning og gejst.

Derudover blev følgende punkter blandt andet nævnt:

- Fokus på netværk var med til at deltagerne var mere åbne overfor hinanden, og derved var der bedre muligheder for at skabe kontakt med nye personer.

- Konferencen var bygget op på en måde der var praktisk og som aktiverede deltagerne, hvilket var med til at styrke læringen.

- Det var interessant at høre om, og drøfte, perspektiver på udformningen af fremtidens sundhedsvæsen.

- Terminologisk spændende at høre om skiftet fra simulationscentre til simulationsservice.

• Oplæg om MUK 2017

Der er behov for en ny lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi, idet den nuværende lægefaglige indstilling er fra 2004, og ikke fordeler minimums- og maksimumsstillinger. Derudover neurokirurgiens dimensionering ændret i dimensioneringsplanen for 2018-2020, hvilket den nye lægefaglige indstilling tager højde for.

Den lægefaglige indstilling er udarbejdet af PKL i specialet, Helga Gulisano, efter drøftelse i det specialespecifikke uddannelsesudvalg.

Indstillingen er i høring hos de involverede hospitaler frem til d. 30. maj, evt. indsigelser vil blive taget med til mødet.

PKL deltager ikke ved rådsmødet.

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

• Lægefaglig indstilling introduktionsuddannelse neurokirurgi

Region Nordjylland har hidtil haft en samlet lægefaglig indstilling for alle regionens forløb for den kliniske basisuddannelse (KBU). Region Nordjylland ønsker fremadrettet at have lægefaglige indstillinger for KBU-forløb for hvert af hospitalerne i Region Nordjylland, og der indstilles derfor lægefaglig indstillinger for KBU-forløb ved henholdsvis Aalborg Universitetshospital (se bilag 1) samt Regionshospitalet Nordjylland (se bilag 2).

Region Nordjylland er blevet bekendt med, at forløbssammensætningen Nyremedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital samt Psykiatri Klinik Nord ikke tidligere blevet formelt godkendt af DRRLV til brug i KBU. Denne forløbssammensætning indstilles derfor til formel godkendelse gennem lægefaglige indstilling for Aalborg Universitetshospital.

Yderligere indstilles det, at forløbssammensætningen Gastroenterologisk afdeling og Almen praksis godkendes. Baggrunden herfor, er anbefalingerne i lægedækningsudvalgets rapport samt Sundhedsstyrelsens høring om, at 100 % af alle KBU forløb skal placeres i Almen praksis. Godkendes denne forløbssammensætning, vil alle Aalborg Universitetshospitals afdelinger der er involveret i KBU, kunne kombineres med Almen praksis ved fremtidige KBU-runder.

For Regionshospitalet Nordjylland er forløbssammensætningen Akutmodtagelsen, Thisted samt Medicinsk afdeling, Thisted skrevet ud af den opdaterede indstilling, da kravene om ansættelse i to forskellige afdelinger med selvstændigt speciale og lægestab, ikke længere kan opfyldes med de ændringer Regionshospitalet har iværksat, i forbindelse med sammentænkning af akutmodtagelsen og medicinsk afdeling.

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

• Lægefaglige indstilling KBU Aalborg Universitetshospital
• Lægefaglige indstilling KBU Regionshospitalet Nordjylland

Rådet har ved tidligere møde tilkendegivet, at der ønskes en drøftelse af rammerne for håndtering af uddannelseslægers ønsker om orlov til forskning samt til deltid.

Ønsker om orlov til forskning

Ved ønsker om orlov til forskning er det alle de påvirkede afdelinger der vurderer, hvorvidt ønsket kan imødekommes.

Når afdelingerne skal træffe beslutninger vedr. ønsker om orlov til forskning, kan der blandet andet overvejes følgende aspekter:

Fordele ved at imødekomme ønsker om orlov til forskning:

• Orlov til forskning er med til at fremme viden indenfor det sundhedsvidenskabelige område, og er dermed med til at styrke behandlingen af patienterne.
• Orlov til forskning styrker de akademiske færdigheder hos de uddannelsessøgende.
• Gode muligheder for orlov er med til at styrke arbejdsglæde og fastholdelse af den uddannelsessøgende læge, og er dermed med til at gøre afdelinger og hospitaler mere attraktive som arbejdspladser.

Udfordringer ved at imødekomme ønsker om orlov til forskning:

• Orlov i speciallægeuddannelsen kan medføre tab af fortløbende læring, hvilket vil påvirke den uddannelsessøgendes uddannelsesforløb, når vedkommende vender tilbage fra orloven.
• Orlov i uddannelsesforløbene kan medføre betydelige driftsmæssige udfordringer hos afdelinger og hospitaler ift. arbejdsplanlægning.

På baggrund af ovenstående indstiller Videreuddannelsessekretariatet, at Rådet anbefaler, at hospitalerne i Videreuddannelsesregion Nord i vidtgående omfang imødekommer ansøgninger om orlov til forskning.

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet et notat, der bl.a. viser, at ca. 12% af alle hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord i perioden 2010 til 2016 har været afbrudt som følge af orlov til forskning (se bilag 1, side 6 og 7).

Ønsker om deltid

Ved ønsker om deltid er det ligesom ved orlov til forskning, alle de påvirkede afdelinger og hospitaler der vurderer, hvorvidt en anmodning kan imødekommes.

Deltid kan medføre udfordringer ift. uddannelse og arbejdsplanlægning, idet deltid er med til at blokere uddannelsespladser -og kapacitet, specielt hos mindre afdelinger og almen praksis.

Der ønskes derfor en drøftelse af, hvordan afdelingerne og hospitalerne håndterer disse anmodninger.

Ifølge Videreuddannelsessekretariatets opgørelse er der i perioden 2015 til 2017 imødekommet 158 anmodninger om deltid i ansættelser under hoveduddannelsesforløb. Af de 158 anmodninger er 16 på baggrund af forskning, mens de resterende 142 er på baggrund af personlige årsager.

I perioden har der været ansat ca. 1600 hoveduddannelseslæger i Videreuddannelsesregion Nord.

BBH indledte med at gennemgå baggrunden for drøftelse af punktet.

Vedr. orlov til forskning

Rådet drøftede erfaringer med anmodninger om orlov til forskning.

Rådet besluttede at opfordre til, at hospitalerne og praksis imødekommer ansøgninger om orlov til forskning, under hensyntagen til uddannelsens kvalitet og hospitalernes/praksis´ samlede opgaveløsning.

Rådet ønsker alle henvendelser om orlov til forskning håndteret gennem de lokale ledelsessystemer.

Vedr. anmodninger om deltid

Rådet drøftede erfaringer med anmodninger om deltid under uddannelse.

Deltid kan medføre udfordringer ift. arbejdsplanlægning, og kan være med til at blokere uddannelseskapacitet for mindre afdelinger samt i praksis.

Rådet konkluderede, at jf. BEK nr. 1257 § 12 skal speciallægeuddannelsen i udgangspunktet gennemføres på fuld tid.

Ved særlige omstændigheder kan de relevante ledelser i konkrete sager godkende deltid, under hensyntagen til uddannelsens kvalitet, den samlede uddannelseskapacitet samt opgaveløsningen.

Der ønskes en drøftelse i Rådet af Sundhedsstyrelsens forventede indstilling vedr. speciale i akutmedicin før drøftelsen heraf i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (NRLV) d. 8. juni.

På mødet gennemgik LWJ Sundhedsstyrelsens indstilling af Akutmedicin som et nyt speciale.

Rådet drøftede herefter Sundhedsstyrelsens indstilling, med henblik på den kommende behandling af indstillingen på møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 8. juni.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er høringspart i udarbejdelsen af Vision og strategisk grundlag for medicinuddannelsen på Aarhus Universitet (se bilag 2 og 3 for henvendelsen fra Aarhus Universitet). Behovet for opdateret vision og strategisk grundlag for medicinuddannelsen skyldes hastige forandringer i omverdenen og behovet for hele tiden at se på, om uddannelsen i tilstrækkelig grad er fremtidsorienteret. Aarhus Universitet tilstræber, at visionen og strategien holdes på generelt niveau.

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet udkast til høringssvar (se bilag 1).

Visionen vil danne grundlag for evt. tilpasning af medicinuddannelsen.

LWJ gennemgik baggrunden for dagsordenspunktet, og Rådet drøftede herefter udkastet til høringsvar.

Med enkelte bemærkninger godkendte Rådet høringssvaret.

Det endelige høringssvar er vedlagt referatet (se bilag 4).

• Høringssvar til vision og strategisk grundlag for medicinuddannelsen
• Følgebrev - vision og strategisk grundlag for medicinuddannelsen
• Udkast Vision og Strategisk Grundlag Medicin
• Høringssvar til vision og strategisk grundlag for medicinuddannelsen

Videreuddannelsessekretariatet har modtaget henvendelse fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet (se bilag 2). Instituttet mener ikke, at Videreuddannelsesregionen automatisk skal give dispensation for forskningstræningen til læger med Ph.d. Instituttet mener i stedet, at uddannelseslægerne skal kunne bruge de 20 dage til anden forskningsaktivitet.

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet et svar til Institut for Klinisk Medicin, der ønskes godkendt af Rådet (se bilag 1).

I Videreuddannelsesregion Nord gives der dispensation for forskningstræningen til alle læger med Ph.d., idet lægerne forventes at have opnået de kompetencer, de ellers skulle opnå i forskningstræningen. Dette fremgår af Vejledning om forskningstræning i Speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord, der er udarbejdet af Styregruppen for Forskningstræning og godkendt af DRRLV den 10. december 2015 (se bilag 3).

Følgende fremgår af vejledningen: Læger, som har opnået ph.d.-grad eller har en godkendt disputats fra et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet, skal ikke gennemføre forskningstræning. De dage, der ellers er afsat til forskningstræning, kan, for læger med Ph.d., bruges til at træne andre kompetencer.

LWJ gennemgik baggrunden for dagsordenspunktet, og Rådet drøftede herefter udkastet til høringsvar.

Rådet godkendte høringssvaret.

• SVAR - Prioritering af forskning i HU
• Brev_Prioritering af forskning for alle læger i hoveduddannelse
• Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Rådet behandlede punktet.

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

Siden sidste møde i DRRLV er der godkendt følgende ekstra introduktionsstillinger udover maksimum:

- 2 ekstra introduktionsstillinger i intern medicin pr. 1. marts og 1. april på infektionsmedicinsk afdeling Q, Aarhus Universitetshospital.

- 2 ekstra introduktionsstillinger i intern medicin pr. 1. maj på medicinsk endokrinologisk afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital. 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Følgende PKL er forlænget pr. 1. marts 2017:

• Sune Rubak, feedback og vejledning

Følgende PKL er forlænget pr. 1. april 2017:

• Anders Husted Madsen, kirurgi

Følgende PKL er forlænget pr. 1. maj 2017:

• Mie Samson, klinisk biokemi

Følgende PKL er forlænget pr. 1. juni 2017:

• Anette Bagger Sørensen, intern medicin: nefrologi

Samlet oversigt over PKL'er kan findes på CESUs hjemmeside via følgende link: http://cesu.au.dk/postgraduatekliniskelektorer/ansattepklere/

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Der har været afholdt møde i Udvalget for Godkendelse af UddannelsesProgrammer (UGUP) den 17. marts og 27. april.

På møderne er der blevet behandlet 41 programmer, hvoraf 26 blev godkendt, 11 foreløbigt godkendt og 4 afvist.

De foreløbigt godkendte programmer godkendes af UGUP-sekretariatet efter tilretning af små detaljer, de 4 afviste programmer skal forelægges UGUP igen.

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Deltagere:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør Regionshospitalet Randers, formand

Jacob Jacobsen, HR-chef, den regionale administration, Region Nordjylland

Lisbeth Hørslev Pedersen, specialkonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig vicedirektør Regionshospital Nordjylland, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Morten Kjølbye, uddannelseskoodinerende overlæge, suppleant for Psykiatrien Nordjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Claus Thomsen, lægefaglig direktør Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Flemming Knudsen, uddannelseskoordinerende overlæge Regionshospital Nordjylland, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinerende overlæge Hospitalsenheden Vest, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Lene Mortensen, ledende overlæge Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Inge Marie Møller, uddannelsesansvarlig overlæge Hospitalsenheden Horsens, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Therese Straarup, reservelæge Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Mikkel Seneca, 1. reservelæge Hospitalsenhed Midt, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Bente Malling, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Fra VUS:

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef

Rasmus Elgaard Petersen, sagsbehandler, referent

Thomas Madsen Birk, sagsbehandler

Rikke Bundgaard, sagsbehandler

Karen Norberg, sagsbehandler

Thomas Bøttern Christensen, sagsbehandler

Afbud:

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Morten Noreng, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Mette Høltzermann, reservelæge Regionshospital Nordjylland, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Thea Heide Faaborg, reservelæge Regionshospital Nordjylland, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Gitte Anna Madsen, 1. reservelæge Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien Nordjylland

Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Søren Pihlkjær Hjortshøj, institutleder på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet