Dagsorden og referater
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:
Dagsordner og referater
til
mødet i
den 19. marts 2024 kl. 14:00
i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, Lokale 2. Virtuelt møderum: meet.rm25@rooms.rm.dk
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget har mulighed for at komme med bemærkninger til dagsordenen og punkter til eventuelt.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | udvalget følger op på relevante punkter fra referatet |
Sagsfremstilling
Referatet fra uddannelsesudvalgsmødet d. 5. december 2023 er vedhæftet som bilag.
3. Status på omlægning af den almen medicinske hoveduddannelse
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har den 14. februar 2024 officielt meddelt Videreuddannelsessekretariatet, at hoveduddannelsen i almen medicin skal omlægges, så 6 måneder flyttes fra hospitalsdelen til almen praksis. Det betyder, at hoveduddannelsen fra og med 2026 skal bestå af 30 måneders ansættelse i almen praksis og 24 måneders ansættelse i hospitalsdelen.
Se vedhæftet notat for yderligere information.
Søren Prins giver seneste status på processen.
4. HU-læger i almen medicin i Lægevagtens Natberedskab
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Direktionen i Region Midtjylland ønsker, at uddannelseslæger i almen medicin (fase 2 og 3) skal deltage i Lægevagtens natberedskab som pr. 1. marts varetages af Præhospitalet. Der har været afholdt dialogmøde med PLO-Midtjylland, hvor der blev udtrykt villighed til at indgå i en forhandling om en aftale og der har i dialogen været henvist til den, som allerede findes i Region Sjælland. De uddannelsesmæssige udfordringer og opmærksomheder blev ligeledes bemærket på mødet.
Signe Brøndt og Søren Prins giver seneste status på processen.
6. Procedure i forbindelse med aftale om fase 3
Det indstilles,
at | procedure for registrering og godkendelse af fase 3 praksis vedtages |
Sagsfremstilling
Når hoveduddannelseslægerne skal i fase 3, skal der laves en aftale med den valgte praksis. Når aftalen er indgået, skal der udarbejdes en ny ansættelses- og uddannelsesaftale i Videreuddannelsen.dk. I den forbindelse oplever vi i Videreuddannelsessekretariatet, at der er forskellige procedurer for hvordan dette meldes ind. Det sker både at uddannelseslægerne selv henvender sig til os med deres indgåede aftale og at koordinatorerne sender en samlet oversigt ind med aftaler om fase 3 ansættelser.
For at ensrette denne procedure, ønsker vi i Videreuddannelsessekretariatet at afklare, hvordan vi skal gøre fremadrettet.
7. Fordeling af uddannelseslæger
Det indstilles,
at | der orienteres om dagens drøftelse vedr. fordeling af uddannelseslæger |
Sagsfremstilling
Der laves en opsummering på dagens drøftelse om hvordan uddannelseslægerne fordeles i de tre distrikter; vest, midt og øst.
8. Nyhedsbrev til tutorlægerne
Det indstilles,
at | det aftales hvilke emner, der skal med i nyhedsbrevet |
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget drøfter hvilke emner, der er væsentlige at have med i det kommende Nyhedsbrev.
9. Nyt fra Lægedæknings- og rekrutteringsudvalget
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Jannie Martensen fra Strategisk Styring og Analyse i Region Midtjylland og Julie Bæk-Jensen vil orientere fra lægedæknings- og rekrutteringsudvalget.
10. Næste møde
Det indstilles,
at | der aftales dato/tidspunkt for næste møde i uddannelsesudvalget |
Sagsfremstilling
Der fastsættes en dato for næste møde med tidspunkt og sted. Punkter, tema og emner til næste møde drøftes.
12. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Søren Prins, PKL
Joachim Frølund, PKL
Signe Brøndt, PKL
Anders Vibæk, AMU
Anders Heslop, AMU
Kate Klostergaard, AMU
Søren Svenningsen, AMU
Julie Bæk-Jensen, AMU
Lene Maria Ørts Clemmensen, DYNAMU
Jannie Martensen, Strategisk Styring og Analyse, Region Midtjylland
Anne Krog Skovbo, Koncern HR Sundhedsuddannelser Region Midtjylland
Margit Højbjerg, Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland
Kasper Clausen, Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland