Når du er under introduktionsuddannelse, skal de fleste ændringer aftales direkte med din arbejdsgiver. Du behøver kun at inddrage Videreuddannelsessekretariatet, hvis du ønsker at være på deltid i en periode.

Hvis du er introduktionslæge i Almen medicin skal Videreuddannelsessekretariatet have besked ved alle ændringer der berør dit ansættelsesforhold, herunder blandt andet barsel, orlov mm.

Deltidsstilling
Introduktionsuddannelsen foregår som udgangspunkt på fuld tid. Under særlige betingelser kan dele af uddannelsen dog være på deltid. Deltidsansættelsen kan finde sted i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet efter barselsorlov, på grund af særlige, personlige forhold eller i forbindelse med forskning. Se mere påSundhedsstyrelsens hjemmeside.

Procedure
Aftale om deltid indgås med den afdeling du er ansat på.

Forlængelse af forløb på grund af fravær
Hvis du er fraværende i mere end 10 % af tiden i et delforløb, skal din ansættelse forlænges svarende minimum til dit fravær. Fravær er for eksempel sygdom, omsorgsdag, barnets sygedag eller kurser, der ikke er en obligatorisk del af uddannelsen. Ferie regnes ikke som fravær. 

Når afdelingen underskriver din attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, bekræfter de, at dit fravær er under 10 %. 

Udregning af fravær
Til udregning af fravær bruger vi i Videreuddannelsessekretariatet en model, der opererer med hele antal dage. I modellen er der 30 dage på en måned og 360 dage på et år. Da du maksimalt må være fraværende i 10 % af tiden, betyder det, at du højest må have 36 fraværsdage på et år, før du skal forlænges. 

I menuen til højre finder du link til ansøgningsskema

Der gælder de almindelige arbejdsmarkedsregler i forhold til fravær. Det betyder, at hvis du melder dig syg fredag og rask igen onsdag, tæller både fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag som fraværsdage. Det gælder også selvom du ikke havde planlagt tjeneste mellem fredag og onsdag.