Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i IM Gastroenterologi - uddannelsesudvalg
den 21. november 2023 kl. 09:00
i Regionshuset Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-243-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-243-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

3. Rekruttering til specialet

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter status på rekrutteringen til specialet.

Sagsfremstilling

Den postgraduate kliniske lektor vil gerne danne sig et overblik over rekrutteringen til specialet i VUR Nord. Herunder om der er behov for tiltag, som kan sikre bedre rekruttering.


Beslutning

Med udgangspunkt i de to ubesatte hoveduddannelsesforløb ved ansættelsesrunden 1. halvår 2024 ønskede den postgraduate kliniske lektor en drøftelse om rekrutteringsudfordringerne til specialet.


Rekrutteringsudfordringerne skal ifølge uddannelsesudvalget tages seriøse. Det er på trods af, at flere afdelinger allerede yder en stor rekrutteringsindsat overfor I-lægerne i intern medicin. Afdelingerne har tilbud rettet mod I-lægerne, således de kan få interesse for specialet. F.eks. yngre læge amb. spor eller oplæring i skopi. Det er dog afhængigt at geografi, hvilken slags tilbud der kan tilbydes. Den postgraduate kliniske lektor opfordrer til, at afdelinger uden tilbud lader sig inspirere. Søg gerne vejledning ved den postgraduate kliniske lektor.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

4. Refleksioner fra MUK23

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling

Den postgraduate kliniske lektor giver et kort referat af MUK23 og fremlægger relevante key points fra diverse workshops/oplæg.


Programmet for MUK23 er vedlagt som bilag.


Beslutning

Den postgraduate kliniske lektor orienterede kort om MUK 2023. Hun fremhævede blandt andet følgende temaer/workshops:

  • Hvordan bliver man ekspert
  • Hvordan håndterer vi fejl
  • Ulighed i sundhed
  • Transitioner i lægelivet
  • Gamifikation


Overordnet var det en vellykket konference, som bød på en masse spændende workshops inden for medicinsk pædagogik. Ifølge den postgraduate kliniske lektor viste især de yngre læger en stor interesse for medicinske ledelse, hvorfor afdelingerne opfordres til at give interesserede yngre læger indblik i ledelsesopgaven. Herunder de administrative opgaver, som ofte følger med ledelsesansvaret.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

5. Status på revision af LVU

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling

Den postgraduate kliniske lektor fremlægger seneste nyt om revisionen af LVU.

Beslutning

Den postgraduate kliniske lektor orienterede om det høringssvar, som specialeselskabet har indgivet til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med revisionen af den lægelige videreuddannelse. Der var flere bemærkninger/kritikpunkter til rapportudkastet.

  • DSGH anser det uhensigtmæssigt at ændre på den nuværende opbygning af speciallægeuddannelsen i forhold til tid og vægtning mellem specialespecifikke og generalistkompetencer.
  • En multimorbid pt er kompleks og ikke nødvendigvis en fornuftig generalistopgave.
  • Efteruddannelse bør ikke forholdes for de få.
  • I forbindelse med udarbejdelse af ny målbeskrivelse hilses interessanter velkomne, men DSGH må have entydigt og afgørende indflydelse på indholdet.


Høringssvaret fra specialeselskabet er udarbejdet af aktører fra Videreuddannelsesregion Øst, Syd og Nord. Herunder yngre læger og speciallæger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

6. Inspektorrapport - Medicinsk afdeling, HE Midt, Viborg

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.


Sagsfremstilling

Afdelingen fremlægger hovedkonklusioner fra rapporten.


Rapporten er vedlagt som bilag.


Inspektorerne havde følgende bemærkninger:


Det drejer sig om et rutinebesøg. Seneste besøg var i november 2016. Ved besøget i 2016 var indsatsområderne: mere tid til UAO, akademisk

løft af morgenkonferencen, fokus på rekruttering, fokus på uddannelse af kardiologiske hoveduddannelseslæger i 5 år.


Afdelingen uddanner KBU læger (8), introlæger (12) hoveduddannelseslæger (17) fra internmedicinske specialer (11) såvel som almen

praksis (6). Afdelingen har 38 speciallæger. Det fremgår ikke hvor mange læger der har vejlederkursus, men 2 står på venteliste til kursus og

10 har kursus ældre end 10 år.


Af selvevalueringen fremgår at 39 fra medicinsk afdeling har deltaget i udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten, mens 10 fra hjertemedicinsk

afdeling har deltaget. Sundhedsstyrelsen bemærker at det ikke fremgår hvilket uddannelsesniveau deltagerne i selvevalueringsrapporten har.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at der deltager læger fra alle vagtlag for det mest nuancerede billede af afdelingens uddannelsesmuligheder.


Afdelingen såvel som inspektorerne score på temascoringen alene ”tilstrækkelig” og ”særdeles god”. Afdelingen score temaet ”introduktion til

afdelingen” ”særdeles god” mens inspektorerne score dette tema ”tilstrækkelig”. Afdelingen score temaerne ”leder/administrator” og

”arbejdstilrettelæggelse” ”tilstrækkelig”, mens inspektorerne score disse temaer ”særdeles god”. Øvrige temaer er der overensstemmelse

mellem inspektorerne og afdelingen med 6 temaer der scores ”tilstrækkelig” og 7 temaer der scores ”særdeles god”.


Ved inspektorbesøget deltog sygehus/centerledelse, 20 speciallæger, 15 uddannelseslæger og 2 sekretærer.


Inspektorerne beskriver en velfungerende afdeling hvor uddannelseslæger såvel som speciallæger udtrykker tilfredshed med tilrettelæggelse

af uddannelsesforløb. Afdelingen har flere uddannelsesmæssige tiltag som fungerer godt i forhold til at sikre supervision og

kompetenceudvikling. Afdelingen har en uddannelsessekretær som blandt andet er med til at sikre at der afholdes vejledersamtaler.


I forbindelse med besøget opstilles følgende indsatsområder aftalt mellem inspektorerne og afdelingen.


1) Fokus på introduktion til akutafdelingen

2) Fokus på at fastholde hoveduddannelseslæger i almen praksis i ambulatorier og stuegang, samt fastlagt uddannelsesdage

3) Fokus på at synliggøre afdelingens forskningsområder

4) Fokus på introduktion til sengeafsnit/ambulatorier ved sygeplejersker

5) Fastholdelse af igangværende initiativer som superviseret stuegang og kompetence evaluering.


Inspektorerne opstiller en række indsatsområder, som Sundhedsstyrelsen er enige i og som vi finder vil optimere afdelingens

uddannelsespotentiale. Ovenstående indsatser skal ses som et trin til at løfte uddannelsesmiljøet endnu højere.


Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om 4 år eller snarest muligt derefter.

Beslutning

Abdel præsenterede inspektorrapporten for uddannelsesudvalget. Han lagde blandt andet vægt på, at afdelingen vurderes som værende velfungerende. De yngre læger giver udtryk for, at de overordnet er tilfreds. Afdelingen scorer højt i de fleste temaer. Fremadrettet vil afdelingen have fokus på bedre superviseret stuegang samt bedre kompetencevurdering af de yngre læger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

7. Inspektorrapport - Medicinsk afdeling, RH Randers

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.


Sagsfremstilling

Afdelingen fremlægger hovedkonklusioner fra rapporten.


Rapporten er vedlagt som bilag.


Inspektorerne havde følgende bemærkninger:


Det drejer sig om et rutinebesøg på medicinsk afdeling i Randers. Der er tale om en stor medicinsk afdeling der har uddannelseslæger i 11 forskellige specialer. Afdelingen har læger i introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i internmedicinske specialer samt hoveduddannelse i almen medicin, klinisk farmakologi og akutmedicin. Der er 43 uddannelseslæger på afdelingen ifølge selvevalueringen.


Selvevalueringen er udarbejdet af et bredt udvalg af afdelingens læger med god repræsentation af uddannelseslæger på forskellige niveauer. Afdelingen temascoring er overvejende særdeles god mens 2 temaer (uddannelsesplan, samarbejder) er vurderet som tilstrækkelige. Inspektorerne scorer alle temaer som særdeles gode hvilket er velbegrundet i rapporten.


Ved besøget deltog repræsentanter for lægegruppen fra alle specialer og uddannelsesniveauer samt sygehusledelse og repræsentanter fra andre relevante personalegrupper.


Inspektorerne beskriver et veltilrettelagt besøg med godt fremmøde. De giver et billede af en medicinsk afdeling der tilbyder en bred intern medicinsk uddannelse med mulighed for individuelle uddannelsesforløb og interesse. Afdelingen beskrives som særdeles velorganiseret med mange strukturerede uddannelsesaktiviteter. Der er en stor vilje til uddannelse og alle personalegrupper deltager i uddannelsen af læger i en positiv atmosfære.


Inspektorerne fremhæver at denne afdeling formår at varetage uddannelse for intet mindre end 11 specialer og dermed håndtere 11 målbeskrivelser og endnu flere uddannelsesprogrammer samt individuelle uddannelsesplaner, forbilledligt organiseret. Her fremhæves blandt andet afdelingens uddannelseshjemmeside (www.medicinsk.randers.rm.dk)., samt et dedikeret uddannelsesteam bestående af 2 UALO og 2 UKYL der i samarbejde med en engageret vagtplanlægger får det hele til at gå op i en højere enhed.



Status på tidligere indsatsområder: Seneste besøg var i 2012 så dette er ikke vurderet relevant af inspektorerne.


Under besøget har afdelingen og inspektorerne aftalt følgende indsatsområder der kan være med til at løfte den allerede eminente uddannelse endnu højere.

1. Fokuserede ophold i relevante ambulatorier for HU læger i Almen medicin.

2. Optimering af middags- og specialespecifikke konferencer.


Begge indsatsområder er udførligt beskrevet med forslag til indsatser. Sundhedsstyrelsen er enige i disse indsatsområder.


Medicinsk afdeling i Randers er en stor medicinsk afdeling hvor man formår at give en særdeles god uddannelse trods mange forskellige specialer og mange uddannelseslæger. De har bevist at man ved en struktureret organisering kan gøre det muligt at løfte uddannelsen i en meget stor afdeling til et sjældent set godt niveau. Det skal afdelingen have stor ros for. Sundhedsstyrelsen vil gerne opfordre til at de fortsætter det gode arbejde og meget gerne deler ud af deres erfaringer til andre afdelinger, som evt. kan få glæde af dem.


Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om 4 år i foråret 2027 eller snarest muligt derefter.


Beslutning

Søren præsenterede inspektorrapporten for uddannelsesudvalget. Han lagde blandt andet vægt på, at afdelingen har fået ros for at implementere flere spændende uddannelsesinitiativer. Herunder uddannelsesportalen. Afdelingen er i proces med at få en lavet en bedre struktur på middags- og de specialespecifikke konferencer. I Gastro er der blandt andet indført amb. konference.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

8. Inspektorrapport - Medicinsk afdeling, RH Gødstrup

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.


Sagsfremstilling

Afdelingen fremlægger hovedkonklusioner fra rapporten.


Rapporten er vedlagt som bilag.


Inspektorerne havde følgende bemærkninger:


Det drejer sig om et rutinebesøg på Medicinsk afdeling, Regionshospitalet i Gødstrup. Det er en stor bred intern medicinsk afdeling der har

introduktions og hoveduddannelsesforløb i de intern medicinske specialer hæmatologi, nefrologi, lungemedicin, infektionsmedicin,

gastroenterologi, geriatri, kardiologi, reumatologi, endokrinologi, ud over dette er der hoveduddannelseslæger fra specialerne almen medicin,

onkologi og akutmedicin. Ud over dette er der KBU læger tilknyttet afdelingen. Som følge af dette har afdelingen et ganske stort antal

uddannelseslæger - ifølge selvevalueringen 51 i alt, hvilket overgår antallet af speciallæger.


Seneste inspektorbesøg var i 2017, men det var før afdelingen i 2022 blev oprettet af en fusion af de medicinske afdelinger fra Herning og

Holstebro sygehuse. Der er således første gang afdelingen har inspektorbesøg i den nuværende konstellation.


Selvevalueringsrapporten er udarbejdet af et passende udvalg af læger fra de forskellige vagtlag og uddannelsesforløb. Afdelingens

temascoring er god med 8 temaer der scores tilstrækkeligt og 8 der scores særdeles godt. Inspektorerne er overvejende enige i afdelingens

scoring de scorer dog læring og kompetencevurdering som tilstrækkeligt mod afdelingens særdeles god. Dette er velbegrundet i rapporten.


Inspektorerne beskriver et velforberedt og veltilrettelagt besøg. De beskriver en stor men veldrevet afdeling hvor den lægelige

videreuddannelse er i rivende udvikling. Der er et dedikeret uddannelsesteam og ledelsesmæssig opbakning til både nye tiltag indenfor

uddannelse men også ved behov for ændringer. Samtidig formår man at implementere nye tiltag i respekt for de forskellige

uddannelseskulturer der er bragt sammen i den fusionerede afdeling som rummer mange specialer.


Uddannelseslægerne fremhæver ifølge inspektorerne at der altid er mulighed for supervision og sparring med en senior læge. Hvilket bidrager

til et trygt og anerkendende uddannelsesmiljø.


Inspektorerne har sammen med afdelingen fundet frem til nogle udfordringer for afdelingens uddannelse som er detaljeret beskrevet og

velbegrundet i rapporten og som adresseres i nedenstående indsatsområder:


1. Opnåelse af akutmedicinske kompetencer.

2. Struktureret kompetencevurdering med brug af kompetencevurderingskort

3. Fælles tilgang til supervision og feedback på tværs af specialerne i afdelingen.


Der er under de enkelte indsatsområder givet forslag til relevante indsatser.


Sundhedsstyrelsen er enige i og som vi finder vil optimere afdelingens allerede gode uddannelsespotentiale.


Samlet set er der tale om en yderst velfungerende uddannelsesafdeling der formår at løfte uddannelsen for et meget stort antal

uddannelseslæger. De skal have ros for de mange fine tiltag og den vellykkede uddannelse så kort efter en fusion hvor mange forskellige

kulturer er bragt sammen i en meget stor afdeling. Ovenstående indsatsområder vil være med til at hæve uddannelsen endnu højere, og

afdelingen opfordres til at fortsætte deres gode arbejde.


Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg i foråret 2027 eller snarest muligt derefter.

Beslutning

Ulrich præsenterede inspektorrapporten for uddannelsesudvalget. Han lagde særligt vægt på, at det er en fin rapport ovenpå fusionen af Herning og Holstebro.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-241-22

9. Inspektorrapport - DC, HE Midt, Silkeborg

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.


Sagsfremstilling

Afdelingen fremlægger hovedkonklusioner fra rapporten.


Rapporten er vedlagt som bilag.


Inspektorerne havde følgende bemærkninger:


Det drejer sig om et rutinebesøg på Medicinsk afdeling- Diagnostisk center på Regionshospitalet i Silkeborg. Seneste besøg var 8 år tidligere i 2015. Det er en stor og bred intern medicinsk afdeling der har 36 uddannelseslæger på alle niveauer fra KBU til HU og 46 speciallæger. Der er uddannelseslæger i specialerne: Intern medicin: endokrinologi; Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi; Intern medicin:kardiologi Intern medicin: lungesygdomme; Intern medicin: reumatologi og Almen medicin.


Selvevalueringen er udført ved plenum diskussion samt anonymt elektronisk og 50 læger fra alle vagtlag har deltaget. Afdelingens temascoring er overvejende særdeles god med 13 temaer i denne kategori de resterende i tilstrækkelig. Inspektorerne er meget imponerede over den gode uddannelsesafdeling og scorer alle temaer som særdeles gode hvilket retfærdiggøres i prosateksten.


I besøget deltog et stort antal repræsentanter fra alle lægegrupper, sygehus / centerledelse og andre relevante personalegrupper.


Inspektorerne beskriver et veltilrettelagt besøg og roser afdelingen som: ”…en særdeles velfungerende uddannelsesafdeling med en flad hierarkisk struktur og en kultur der er gennemsyret af høj faglighed og et virkelig godt og trygt uddannelsesmiljø…” Ud over dette roses afdelingen for stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, en tilgængelig og synlig supervision og stor fokus på uddannelseslægernes trivsel.


Inspektorerne giver flere eksempler på særlige initiativer der er med til at styrke afdelingens gode uddannelseskultur og som med fordel kunne inspirere andre afdelinger til lignende tiltag. F.eks. en jobbørs hvor f.eks. administrative opgaver udbydes til YL, en forskningstavle med billeder for at synliggøre hvem der laver forskning og Mr. Myagi prisen som er en pris der uddeles til den bedste vejleder hvert kvartal. Alt sammen tiltag der er med til at inspirere og udvikle det gode uddannelsesmiljø.


Inspektorerne opfordrer dog også afdelingen til ikke at hvile på laurbærrene men fortsat arbejde for at bibeholde dedikationen og sikre blandt andet overdragelse så succesen ikke hviler på få personer, dette italesættes i nedenstående indsatsområder.


Ifølge inspektorernes vurdering har afdelingen samlet skabt et unikt læringsmiljø, som vedvarende er af høj uddannelsesmæssig kvalitet. Inspektorerne vurderer at Diagnostisk Center har opnået den helt rigtige balance mellem trivsel, drift, effektivitet og uddannelse.


Tidligere indsatsområder fra seneste besøg vurderes implementerede eller ikke længere relevante.


Under besøget har afdelingen og inspektorerne aftalt følgende indsatsområder:

1. Vedligeholde uddannelsesmiljøet og -kulturen ved fortsat at prioritere uddannelse og tid til

denne opgave.

2. Vidensdeling/forskning af uddannelsestiltag.

3. Tilknytning til specialerne under uddannelsen.

4. Fastholde og udvikle jobbørsen.


Alle områder er detaljeret beskrevet med forslag til konkrete indsatser i rapporten. Sundhedsstyrelsen er enige i de opstillede indsatsområder som vi finder kan være med til at optimere og fastholde afdelingens allerede særdeles gode uddannelsespotentiale, samt videns dele til andre afdelinger.


Samlet set vil Sundhedsstyrelsen gerne rose Silkeborg medicinsk afdeling for den kæmpe indsats de gør for yngre lægers uddannelse. Fortsæt endelig det gode arbejde.


Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg i foråret 2027 eller snarest muligt derefter.



Beslutning

Annett præsenterede inspektorrapporten for uddannelsesudvalget. Det er en positiv inspektorrapport. Fremhævede blandt andet afdelingens "jobbørs" til administrative opgaver samt Mr. Myagi prisen.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-243-18

10. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.


Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

HE Midt, Viborg

- Overordnet går det fint i afd.

- Specialet er en smule presset på ressourcer.


HE Midt, Silkeborg

- Har i forbindelse med opstart af et HU-forløb haft et større fokus på skopioplæring.

- Pt. fylder spareplanerne i Region Midtjylland meget i afdelingen.


RH Randers

- Overordnet er afd. velfungerende. Der er pt. syv speciallæger og fire HU-læger.

- Afd. ser ind en større organisatorisk ændring pga. besparelser. Herunder nedlæggelse af sengepladser, som i stedet konverteres til subakutte tider.


RH Horsens

- Specialet er presset på ressourcer. En enkelt speciallæge har sagt op, mens andre er på nedsat tid.


RH Gødstrup

- Specialet oplever manglende sengepladser og læger. Der er søgt om dispensation til ansættelse af ekstra I-læge.

- Medicinsk afd. har fået ny cheflæge.


RH Nordjylland

- Specialet er presset på ressourcer. Specialet er under vedtaget normering i afd.

- Specialet har overbooket amb. samt sengepladser.

- De yngre læger ønsker mere supervision, men afd. har svært ved at honorere det. Er i proces om at imødekomme ønsket.


Aarhus UH

- Afd. er udfordret af de kommende besparelser. Der udføres f.eks. ikke kapsel endoskopi længere. Derudover er der planlagt afskedigelseri afd.

- Uddannelsesmæssigt er alt velfungerende i afd. De yngre læger støtter hinanden flot.

- Har indført I-læge og HU2/4, HU4IBD og HU4lever programmer, således planlagte programmer i henhold til de yngre lægers kompetencer og progression. Ingen programmer må overbookes.


Aalborg UH

- Afd. oplever store besparelser. F.eks. sammenlægning af skopi mellem Gastro og kirurgi.

- Stemningen er ellers god i afd. De yngre læger viser sig flot frem.

- Afd. skal have inspektorbesøg i december 2023.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-243-18

11. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.


Sagsfremstilling

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.


Dimensioneringsplan 2024-2025 (august 2023)

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny dimensioneringsplan for 2024-2025 (vedhæftet som bilag). Antallet af hoveduddannelsesforløb øges på landsplan fra 1.090 forløb (2023) til 1.140 forløb i 2024-2025. Øgningen sker inden for 13 specialer, hvoraf der dog ikke sker øgning af dimensioneringen i gynækologi og obstetrik, klinisk genetik og intern medicin: geriatri i Videreuddannelsesregion. Derudover øges ratioen for introduktionsforløb for fem specialer. Uddannelsesudvalgene i specialer med ændret dimensionering arbejder på opdatering af de lægefaglige indstillinger.


Beslutning

Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-243-18

12. Eventuelt

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.


Beslutning

Ingen punkter til eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-243-18

13. Næste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

D. 28. maj i Regionshuset Aarhus kl. 9.00-14.00

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-243-18

14. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

- Janne Ladefoged Fassov, PKL og UAO. Aarhus Universitetshospital

- Søren Lyhne, Overlæge. RH Randers

- Ulrich m. Bick, Overlæge. RH Gødstrup

- Annett Cannon, Overlæge. RH Silkeborg

- Abdel Wase Amarkhail, Overlæge. RH Viborg

- Christa Marie Culmbach Fernis, Overlæge. RH Nordjylland

- Lars Vinter-Jensen, UAO. Aalborg Universitetshospital

- Lise Svenningsen, Overlæge. RH Horsens

- Tea Lund Laursen, HU-læge. RH Randers.


Afbud:


Tilbage til toppen