Dagsorden og referater
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet
Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:
Dagsordner og referater
til
mødet i
den 21. november 2024 kl. 09:00
i Konferencelokalet, 2. sal, Patologisk Institut, Ladegårdsgade 3, 9000 Aalborg
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes. |
Sagsfremstilling
Der bydes velkommen til mødet.
Indmelding af evt. punkter til Eventuelt.
Dagsordenen er vedhæftet som pdf fil med henblik på lettere udprint.
Parkering: Oversigtskort er vedhæftet som bilag (Patologisk Institut markeret med gul prik).
Den største parkeringsplads lige ved siden af Patologisk Institut er 'Gåsepigen' (betalingsparkering, ved Stengade på kortet) med indkørsel fra Vesterbro.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | referatet godkendes. |
Sagsfremstilling
Referatet fra seneste møde d. 14. maj 2024 er vedhæftet som bilag.
Evt. relevant opfølgning fra referatet behandles.
3. Obduktioner
Det indstilles,
at | udvalget drøfter obduktioner som fagligt område, herunder fremtidigsperspektiver i et uddannelsesregi. |
Sagsfremstilling
Mødedeltagerne bedes inden næste møde orientere sig i egen afdeling ift. bl.a. antallet af obduktioner, egen 'best pratices'/læringsstrategier og muligheder for at sikre kompetenceopnåelse bl.a. indenfor neuro-obduktionerne og vurdering af, om de hovedsageligt bør foretages under introduktions- eller hoveduddannelsen. Derudover ønskes en drøftelse af, hvordan fagområdet vurderes at udvikle sig fremover.
Ud fra tidligere berøring med emnet, kan nedenstående hjælpespørgsmål illustrere forskellige tematikker, som kan være relevante i drøftelsen:
- Hvor mange har de forskellige afdelinger? Hvilken praksis anvendes?
- Hvor bør de være placeret henne, intro eller HU?
- Hvor er fagområdet på vej hen?
- Hvad mener selskabet, kan se et markant fald i hospitalsobduktioner?
- Hvordan er organiseringen af fosterobduktioner?
- Er det på vej til at blive et subspeciale?
- Tidligere ansøgning vedr. center med både patologer og retsmedicinere – ikke kommet noget ud af dette.
- AUH har erfaringer med altid at være to om obduktionerne, fungerer fint med en sparringspartner (sms kæde hvor alle med tid hertil, går med). Lavet et mindre forløb med fosterobduktioner.
- Bør man generelt planlægge med bestemte tiltag/fremme interessen, så potentielt kommende obduktionssupervisorer klædes bedst muligt på til at varetage opgaven i fremtiden?
- Bør der være et obduktionsteam på sigt? Skal de samles ét sted?
- Bør der tages ny teknologi i brug i større udstrækning for at optimere læring, hvad gør de andre afdelinger?
Aalborg benytter fx ressourceperson/supervisor ved obduktioner hvilket uddannelseslægerne er meget glade for. Dette har også igangsat en lokal drøftelse om hvor obduktionerne skal lande henne i fremtiden.
Punktet kan også med fordel drøftes i relation til nylig henvendelse fra DPAS vedr. obduktioner, jf. vedhæftede bilag.
4. Digital Patologi
Det indstilles,
at | udvalget drøfter mulighederne for at sikre uddannelsesmæssig sammenhæng i hoveduddannelsesforløbene i forbindelse med digital patologi. |
Sagsfremstilling
Introduktionslæger i Randers vil fremover få kompetencer til at vurdere histologi prøver kun på digital skærm, da afdelingen i foråret 2024 er begyndt til at skanne alle histologi prøver. Der leveres ikke glas til dem og lysmikroskopi er ikke længere aktuelt for at vurdere prøver eller bagefter til supervision i afdelingen. Når uddannelseslægerne skal starte i et hoveduddannelsesforløb, kan det potentielt være en udfordring i andre afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord, hvor der endnu ikke findes mulighed til digital mikroskopi.
Samtidig kursister i et hoveduddannelsesforløb i Randers og som ikke har været i Randers tidligere bør være klar til kigge prøverne digitalt.
Punktet er indstillet af Randers.
5. Kommende dimensioneringsplan
Det indstilles,
at | udvalget drøfter den kommende dimensioneringsplan og pågående høring. |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045.
Proces
Sundhedsstyrelsen har den 30. september 2024 fremsendt høringsmateriale i forbindelse med udarbejdelse af dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2026-2030 med frist for fremsendelse af høringssvar den 2. december 2024. Sundhedsstyrelsen har udpeget høringsparter herunder de fem regioner, Danske Regioner, Videreuddannelsesregionerne, Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber. Der er derfor tale om en bred høring, hvor der er mulighed for at indgive sin faglige vurdering via ledelsessystemet og de lægevidenskabelige selskaber. De regionale tilbagemeldinger samles til ét samlet høringssvar fra Danske Regioner.
I Videreuddannelsesregion Nord udarbejdes høringssvaret under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) via en nedsat arbejdsgruppe bestående af udvalgte rådsmedlemmer.
Derudover er alle PKL'er i Videreuddannelsesregion Nord blevet opfordret til at bringe deres faglige viden i spil ved at indgå aktivt i de drøftelser og processer, der ligger i henholdsvis ledelsessystemet og i de lægevidenskabelige selskaber.
I specialeregi er der blevet efterlyst en vurdering på en række specialespecifikke høringsspørgsmål målrettet specialebærende selskaber (vedhæftet som bilag).
Vedlagt findes Sundhedsstyrelsens høringsbrev samt to notater udarbejdet af Koncern HR, Sundhedsuddannelser. Derudover er den nuværende dimensioneringsplan vedhæftet som bilag.
Punktet er indstillet af Aalborg.
Bilag
6. Inspektorrapport, HE Midt
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning og evt. faglige emner i forbindelse med inspektorbesøget drøftes til fælles inspiration. |
Sagsfremstilling
Patologi, HE Midt havde inspektorbesøg d. 26. april 2024 og vil fremlægge rapporten herfra samt indtryk, oplevelser og læring fra inspektorbesøget.
Inspektorrapporten og Sundhedsstyrelsens supplerende bemærkninger til besøget er vedhæftet som bilag.
7. Forskningstræning
Det indstilles,
at | udvalget drøfter forskningstræningen, herunder videndeling til hensigtsmæssig afvikling heraf. |
Sagsfremstilling
Kravene til forskningstræning blev senest drøftet i uddannelsesudvalget på mødet d. 16. juni 2023. Her var der enighed om at stramme op på, at godkendelsen af forskningstræningsprojektet falder i løbet af de første to år af hoveduddannelsen – fungerer det? Hvis ikke hvad er barriererne? PKL tilsendes projektbeskrivelse. Fælles præsentation af projektet kan ske i regi af UU, HV og FV – på afdeling eller DPAS.
Der vil være mulighed for at drøfte emnet igen, herunder:
- Videndeling omkring evt. forskellige tilgange til forskningstræningen i afdelingerne, herunder tips/tricks relateret til forskningstræning
- Evt. udfordringer og løsninger hertil
- Den praktiske proces med at finder et projekt, tildeler vejleder og præsenterer projektet de forskellige steder.
- Eksisterer der et katalog over nuværende og tidligere projekter?
Derudover kan det med fordel drøftes, hvordan det sikres at regionshospitalerne har en rolle i forskningstræningen, så der også her er mulighed for at være med i projekter (selvom HU-lægerne først kommer til regionshospitaler i 3. år).
8. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning. |
Sagsfremstilling
Søren vil orientere om evt. relevante uddannelsesemner siden opstart som PKL.
Efterfølgende evt. drøftelse om emnerne i plenum.
9. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Der foreslås en gensidig orientering om evt. uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag i forhold til to forskellige perspektiver:
- En generel orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning: Hver afdeling deler evt. nyheder, problemstillinger og andet relevant til fælles orientering og refleksion.
- En mere specifik orientering under overskriften 'stjæl vores gode ide': Hver afdeling bedes præsentere et vellykket uddannelsestiltag, som vurderes generelt relevant og overfør bart.
10. Kort status på uddannelsesprogrammer
Det indstilles,
at | der behandles en kort status på uddannelsesprogrammerne relateret til den nye målbeskrivelse. |
Sagsfremstilling
Status på uddannelsesprogrammer
Emnet blev behandlet på seneste møde i uddannelsesudvalget. I og med at der er udkommet en ny målbeskrivelse, skal alle uddannelsesprogrammer som bekendt revideres og godkendes i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP).
Følgende opdaterede uddannelsesprogrammer er godkendte og på hjemmeside på nuværende tidspunkt:
- Hoveduddannelse: Aarhus - Viborg. Derudover er AUH - Randers programmet undervejs.
- Introduktionsuddannelse: Hjørring, Viborg, Randers og Aarhus
Uddannelsesudvalget bedes gøre en kort status for processen med revidering af de øvrige uddannelsesprogrammer samt aftale videre proces og deadlines.
11. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | udvalget tager den mundtlige orientering til efterretning. |
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Mette orienterer overordnet om 'Nyt fra VUS' siden seneste uddannelsesudvalgsmøde
Regionale kandidatbanker - Udenlandsk uddannede læger (maj 2024)
Region Midtjylland har i foråret 2024 etableret en regional kandidatbank til udenlandsk uddannede læger. Dermed har både Region Midtjylland og Region Nordjylland etableret regionale kandidatbanker for udenlandsk uddannede læger. Formålet med de regionale kandidatbanker er at skabe en platform, hvor hospitalsenhederne efter behov kan tilgå ansøgninger fra udenlandsk uddannede læger. I kandidatbankerne kan de udenlandsk uddannede læger søge følgende ansættelser:
Evalueringsansættelser af 2x6 måneders varighed
Region Midtjylland
- KBU-lignende forløb for læger der er uddannet inden for EU, EØS og Norden, men som ikke har opnået autorisation og ret til selvstændigt virke i udlandet.
- Evalueringsansættelse af 2x6 måneder for læger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden.
- Link til den regionale kandidatbank - Midtjob.dk
Region Nordjylland
- KBU-lignende forløb for læger der er uddannet inden for EU, EØS og Norden, men som ikke har opnået autorisation og ret til selvstændigt virke i udlandet.
- Evalueringsansættelse af 2x6 måneder for læger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden.
- Link til den regionale kandidatbank - rn.dk/kbu-udenlandsk-uddannet-læge
Evalueringsansættelser af 1x6 måneders varighed
Region Midtjylland og Region Nordjylland
- Evalueringsansættelse af 6 måneder for speciallæger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden, hvis speciale er anerkendt i Danmark og har en minimumvarighed svarende til den danske speciallægeuddannelse.
- Link til den regionale kandidatbank - Midtjob.dk
Der kan rettes henvendelse til VUS@stab.rm.dk (Region Midtjylland) og christoffer.knudsen@rn.dk (Region Nordjylland) ved spørgsmål om de regionale kandidatbanker.
Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (maj 2024)
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (November 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2024 inkl. fleksforløb samt hele 2024 (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2. halvår 2024 + hele 2024). Tallene for 2. halvår 2024 + hele 2024 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (November 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2024 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2024). Tallene for 2024 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal I-stillinger (November 2024)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum, som de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen i 2024 udarbejdet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger, der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2024). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Middel til lav | Retsmedicin |
Lav til middel | Intern Medicin: Infektions |
Bilag
12. Næste møde
Det indstilles,
at | dato og sted for næste møde i uddannelsesudvalget aftales. |
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Konkrete forslag til dato kan være:
- Uge 19: tirsdag d. 6. maj, onsdag d. 7. maj eller fredag d. 9. maj
- Uge 20: mandag d. 12. maj - fredag d. 16. maj
Der kan indmeldes evt. punkter, temaer og emner til næste møde i Uddannelsesudvalget. Såfremt der kommer specifikke ønsker til temaer eller dagsordenspunkter til næste møde, kan disse også løbende sendes til Mette. Ellers indhenter Mette også dagsordenspunkter tættere på mødedatoen.
14. Rundvisning på afdelingen
Sagsfremstilling
Der gennemføres en kort rundvisning i afdelingen inden frokost.
15. Deltagere
Sagsfremstilling
Til stede:
Søren Rasmus Palmelund Krag - PKL og mødeleder
Lene Agerbo, UAO, RH Nordjylland
Sonja Höhle Hjulskov, UAO, Aalborg UH
Elisabeth H. Lynnerup Rusholt, UKYL Aalborg UH
Bjørg Olsen, UKYL Aalborg UH
Parag Dabir, Cheflæge og UALO, RH Randers
Arne Vidar Tind Wøyen, UALO HE Midt, RH Viborg
Lotte Skeldal, UKYL HE Midt, Viborg
Jens Haugbølle Bjerre, UAO AUH
Sofie Møller Graff, UKYL, AUH
Mette Dahl Jacobsen, VUS
Tina Nielsen, VUS
Afbud:
Morten Bach Overgaard, UKYL Randers
Anders Oest, UKYL, RH Nordjylland