Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater fra udvalgets arbejde
- Udvalg: Dermatovenerologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 03. juni, 2026 kl. 08:30
- Mødested: Park Hotel Middelfart
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
At udvalget godkender dagsordenen
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger
Bilag
2. Opfølgning på referat fra sidste møde
Sagsfremstilling
Udvalget bedes følge op på relevante punkter fra sidste møde.
Beslutning
Der var ikke bemærkninger til referatet.
3. Erfaring fra inspektorbesøg - Aalborg
Sagsfremstilling
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme i Aalborg havde inspektorbesøg den 6. januar 2026.
Ann-Kathrine beretter fra besøget og den efterfølgende rapport.
Rapporten kan findes her: https://www.sst.dk/media/dgudvm3d/070126-aauh-hudsygdomme.pdf
Beslutning
Aalborg delte deres erfaring fra inspektorbesøget i januar 2026.
Inspektorerne var generelt positive ift. uddannelsen på afdelingen, herunder balancen mellem uddannelse og drift. Dertil individualiseret uddannelse for uddannelseslægerne.
Fx. er undervisningen på afdelingen er fokuseret hver 3. onsdag i 3 timer, frem for lidt hver uge. Det var inspektorerne begejstret for.
Afdelingen skal arbejde mere med akademiker-rollen, hvilket var forventet, efter som der er tale om en forholdsvis ny afdeling. Et forslag er mere struktureret journal-club og en ide- bank til mulige projekter/cases osv. Journalclub er i gang med implementering. Det sker med et kickoff arrangement i dag den 3. juni.
Herudover har afdelingen arbejdet med mere feedback på undervisning. UALO har udviklet en mini-cex som anvendes ifm. undervisning. Det er både speciallæger og uddannelseslæger, der vurderer og giver feedback.
Ift. at understøtte mere struktureret kompetencevurdering har afdelingen fået lavet en fysisk stjerne, som uddeles til en uddannelseslæge. Dermed er det tydeligt, hvem der skal prioriteres ift. formel kompetencevurdering.
Dertil ønskede inspektorerne, at alle uddannelseslæger har adm.poster. Det er ligeledes implementeret.
Udvalget roser afdelingen for rapporten og efterfølgende implementering af indsatsområder.
Bilag
4. Uddannelsesnyt fra afdelinger og tutorlæger
Det indstilles,
at udvalget videndeler
Sagsfremstilling
afdelingerne og tutorlægerne videndeler om uddannelsesmæssige tiltag og eventuelle udfordringer man ønsker sparring på.
Beslutning
AalborgUH
Uddannelsen går godt.
Uddannelseslægerne vil generelt gerne have mere tid pr. patient. Det er der forståelse for, men samtidig handler det også om, hvordan man strukturer sine samtaler, hvilke spørgsmål man stiller, hvordan man stiller dem. Og dertil at man altid vil bruge den tilgængeligt tid uanset, hvor meget man har.
Afdelingen arbejder på mere struktur på case-gennemgang.
Se yderligere under foregående punkt.
AUH
Afdelingen arbejder på uddannelse af uddannelsesgivere. Der har i foråret været en temadag for hovedvejledere med fokus på vejledersamtaler og kompetencevurdering.
Afdelingen har arbejdet med invers feedback. Først som pilot og fra juni 2026 for alle speciallæger i afdelingen.
UALO afholder løbende møde med alle hoveduddannelseslægerne med fokus på trivsel, kompetencer og karrierevejledning.
OUH
Uddannelsen går fortsat godt og den seneste evaluering var flot.
Der har for nyligt været 3-timersmøde. Der er bl.a. ønske om mere administrations-tid til uddannelseslæger og dertil et ønske om at introlæger kan få en formaliseret uddannelsesdag i praksis.
Der har i den seneste tid været fokus på invers feedback til speciallægerne. Alle har været glade for processen og konceptet. Der er ikke truffet beslutning om, hvorvidt det skal fortsætte.
Speciallægepraksis
Alle tutorlæger giver udtryk for, at de fortsat er glade for at bidrag til og deltage uddannelsen og oplever god værdi af fleksible forhold i praksis ift. at tilrettelægge uddannelsen således den matcher behov og ønsker for uddannelseslægerne.
Det årlige tutorlæge-kursus giver godt netværk og god viden om, hvilke uddannelsesressourcer, der er tilgængelige.
For speciallægepraksis skal man være opmærksom på at pludselige og langvarige sygdomsmeldinger påvirker driften i praksis meget voldsomt.
På baggrund af drøftelse vedr. uddannelseslæger og fravær i praksis er der et ønske om at videreuddannelsesregionerne overvejer, hvordan fraværsregistrering håndteres bedst. Herunder hvorvidt det alene skal være et ansvar for uddannelseslægen, eller om praksis også skal have en opgave med at melde ind til hospitalerne, når der er fravær.
5. Uddannelsesnyt fra PKL
Det indstilles,
at PKL deler nyeste viden inden for den lægelige videreuddannelse
Beslutning
PKL forventer at arbejdet med fremtidens speciallægeuddannelse genoptages i forbindelse med, at den nye regering tiltræder. Det betyder bl.a. arbejde med specialebeskrivelse og derefter ny målbeskrivelse.
6. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (maj 2026)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2026 (Se bilag: (Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2026)). Tallene for 1. halvår 2026 samt hele 2025 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Nye regler for antal introduktionsstillinger i samme speciale (jan 2026)
Fra 1. juli 2026 og fremadrettet kan en læge ikke ansættes i en introduktionsstilling i et speciale i følgende tilfælde
- vedkommende allerede har gennemført en godkendt introduktionsstilling i samme speciale (se særligt for intern medicin længere nede).
- vedkommende har gennemført mere end halvdelen af introduktionsstillingen og ansættelsen er afbrudt uden gyldig grund.
Særligt for intern medicin:
- Inden for den intern medicinske blok kan en læge maksimalt ansættes i to introduktionsstillinger, og disse skal være placeret i to forskellige internmedicinske specialer.
- De to introduktionsstillinger i den intern medicinske blok kan være placeret på samme afdeling, men skal være i to forskellige specialer.
Ansvar
Det er ansættelsesudvalget og ansættende ledelse ifm. ansættelse af introduktionslæger, der har ansvaret for ikke at ansætte læger, der allerede har én eller flere introduktionsstillinger i samme speciale.
Dispensation
Der er mulighed for at søge om dispensation i særlige tilfælde ved videreuddannelsesregionen. Herunder:
- hvis en tidligere godkendt introduktionsstilling ikke længere vurderes at være tidssvarende på grund af udviklingen i specialet.
- hvis der har været en gyldig grundet til at afbryde en påbegyndt introduktionsstilling.
Specialevalgsdag 2026 (januar 2026)
Sæt kryds i kalenderen den 5. november 2026, hvor der afholdes Specialevalgsdag kl. 15.15 - 18.30 i personalekantinen på AUH. Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand. Specialevalgsdagen planlægges og holdes i år af Videreuddannelsessekretariatet.
Videreuddannelsessekretariatet Nord håber, at alle specialerne stiller op med repræsentanter og laver en stand.
Beslutning
VUS orienterede om, at de nye regler for antal introduktionsstillinger, i samme speciale, er udsat på ubestemt tid. Så snart der er nyt, bliver alle orienteret.
I VUR Syd er der introduktion til de lægelige specialer (specialvalgsdag) den 18. nov. 2026.
Bilag
7. Næste møde
Det indstilles,
at udvalget aftaler dato og emner for næste møde i udvalget
Beslutning
Næste møde afholder 2. dec. 2026 i Middelfart 08.30-10.00
Emner:
- Opdatering på det nationale ift. fremtidens speciallægeuddannelse og sundhedsreform med betydning for speciallægeuddannelsen
- Evt. pædagogisk oplæg ved PKL og PUF lektor. Aftales mellem Anne og Martin.
9. Deltagere
Beslutning
Til stede
Anne Braae Olsen (PKL Nord)
Henrik Thormann (Tutorlæge Syd)
Sigurd Broesby (Cheflæge OUH)
Rikke Bech (UALO AUH)
Mette Deleuran (Cheflæge AUH)
Maiken Dalager (Cheflæge AalborgUH)
Ann-Katrhine Rossau (UALO AalborgUH)
Sanne Fast (Tutorlæge, Syd)
Martin Hulgaard (PUF lektor Syd)
Sumangali Prasad (UAO OUH)
Trine Bertelsen (Speciallægepraksis Aalborg)
Jacob Torp (tutorlæge Syd)
Trine Kirkegaard Petersen (VUS Nord)
Mikael Gjødesen (VUS Syd)
Afbud
Anna Lamberg (Tutorlæge Nord)