Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: IM Geriatri - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 15. september, 2025 kl. 13:00
  • Mødested: Regionshuset i Viborg, mødelokale C5
Sagnr.: 1-30-72-240-22

1. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere:

Stig Andersen, Aalborg Universitetshospital, PKL
Anne Birgitte Langsted, Regionshospitalet Gødstrup
Seham Shahla, Regionshospitalet Randers
Marianne Ørum, Aarhus Universitetshospital
Heidi Helverskov, Regionshospitalet Horsens
Lotte Kirring, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg
Ausra Cleemann, Aalborg Universitetshospital
Bettina Havekrog, Regionshospital Nordjylland (deltog på video)
Sanne Tipsmark, VUS 

Sagnr.: 1-30-72-240-22

2. Godkendelse af dagsorden

at udvalget godkender dagsordenen

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

3. Revidering af specialets lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen

at udvalget drøfter udkastet til ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen

Sagsfremstilling

Stig og Sanne indleder punktet og orienterer om processen frem mod godkendelse af en ny lægefaglig indstilling, der tager højde for opdimensioneringen.

 

Opdimensionering i geriatri

Sundhedsstyrelsen har den 27. juni 2025 offentliggjort dimensioneringsplanen 2026-2030 for den lægelige videreuddannelse (se bilag)

 

Den nye plan betyder en øget dimensionering for geriatri

For hoveduddannelse: fra 8 til 10

Introduktionsuddannelsen i intern medicin opdimensioneres fra minimum 145 til nu 155, for maksimum fra 232 til nu 248.

 

Den nye dimensionering, herunder fordeling og sammensætning af uddannelsesstillinger, skal være klar til 1. januar 2026 og de nye lægefaglige indstillinger behandles derfor på møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 3. december 2025.

 

Forslag til ny opslagskadence

Stig har lavet vedhæftede forslag til en ny opslagskadence med udgangspunkt i de nuværende godkendte forløbstyper. Kadencen tager højde for, at 1/3 af årsværkene skal fordeles til Region Nordjylland. De resterende Region Midtjylland-forløb er fordelt ligeligt mellem de fire regionshospitaler. I forhold til den tidligere kadence bliver hver forløbstype (fraset Randers-Aalborg, som ikke er en del af opslagskadencen) slået op 5 gange over en 3-årig periode mod tidligere 4 gange over en 3-årig periode. Region Nordjylland får 5 forløb over en 3-årig periode mod tidligere 4 forløb.


Vedhæftet er desuden et udkast til en ny lægefaglig indstilling baseret på den foreslåede opslagskadence. Den lægefaglige indstilling fordeler hoveduddannelsesårsværk mellem de involverede afdelinger. 

 

Videre proces
Hvis uddannelsesudvalget godkender det vedhæftede forslag til en opslagskadence og er enige om sammensætningen af forløbene (herunder særligt tid mellem regionshospital og Universitetshospital) sørger VUS for, at den vedhæftede lægefaglige indstilling bliver behandlet på møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 3. december 2025.

Det er i den vedhæftede mail med dagsordenen præciseret, at uddannelsesudvalgets medlemmer er ledelsesrepræsentanter og det derfor er forventningen, at repræsentanterne inden mødet har drøftet udkastet til den nye lægefaglig indstilling med deres afdelingsledelse og har et tydeligt mandat med til mødet – herunder om udkastet kan godkendes/hvad der skal til, for at udkastet kan godkendes. Derudover er det op til ledelsesrepræsentanterne at vurdere, hvorvidt det på deres respektive hospitalsenheder er relevant at involvere den uddannelseskoordinerende overlæge.

Beslutning

Særligt vedrørende Aarhus-Horsens forløbet
Marianne Ørum gjorde opmærksom på, at AUHs godkendelse af den lægefaglige indstilling er betinget af, at Aarhus-Horsens forløbet omlægges til en 2-2-1 model som specialets øvrige forløb. Derudover stillede AUH spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at ophold på Akutafdelingen indgår som en 6 måneder lang delansættelse.

I den forbindelse redegjorde Stig for sit besøg i Horsens, hvor afdelingen præsenterede gode argumenter for den fortsatte involvering af Akutafdelingen. Særligt tungtvejende er det, at Regionshospitalet Horsens har en struktur, hvor patienterne er længere tid i Akutafdelingen inden de ses i egen afdeling (24-48 timer). Det var derfor indstillingen fra Stig som PKL, at Aarhus-Horsens forløbet bibeholder ansættelsen i Akutafdelingen. Stig fremsatte forslag om, at forløbet ændres til 2-2-1 modellen med start 18 måneder på Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens og efterfølgende 6 måneder i Akutafdelingen inden overgang til Universitetshospital. Der var i uddannelsesudvalget enighed om, at de nuværende kompetencer, der skal opnås i akutafdelingen, vil kunne opnås på 2. år.

Heidi Helverskov accepterede ændringen på vegne af afdelingsledelsen, Medicinsk afdeling Horsens, hvilket betyder, at Aarhus-Horsens forløbet omlægges til 2-2-1 modellen, men bibeholder 6 måneders ansættelse i Akutafdelingen. Marianne Ørum accepterede ændringen på vegne af afdelingsledelsen i Aarhus.

Det blev aftalt, at Stig sender referatet fra sit PKL-besøg til afdelingsledelsen i Horsens. Derefter aftaler Stig og afdelingsledelsen videre ift. dialogen med Akutafdelingen om den forestående ændring.

Opmærksomhed fra Regionshospitalet Gødstrup
Fra Regionshospitalet Gødstrup var der en opmærksomhed på, at man godkender udkastet til den lægefaglige indstilling med den bemærkning, at Regionshospitalet Gødstrup ønsker at få del i puljen af de ekstraordinære uddannelsesforløb, hvis det bliver en mulighed.

Godkendelse af den lægefaglige indstilling
Med ovenstående ændringer og bemærkninger blev den lægefaglige indstilling godkendt. Uddannelsesudvalget havde en opmærksomhed på, at der med opdimensioneringen fortsat skal være økonomi/speciallægeressourcer til supervision, så der ikke sker en forringelse af uddannelsen.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

4. Opnåelse af kompetence 12 - dermatologiske lidelser

at udvalget erfaringsudveksler om opnåelse af kompetence 12 vedr. dermatologiske lidelser.

Sagsfremstilling

Geriatrisk afdeling i Hjørring har overtaget kompetence 12 vedr. dermatologiske lidelser, hvor uddannelseslægerne skal kunne:

  • diagnosticere og behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient.
  • Redegøre for: venøse sår, arterielle sår, decubitus, hudkløe.

 

I Hjørring ses patienter med kroniske sår primært af ortopæder i et sårambulatorium. Hvad er erfaringen fra de øvrige afdelinger - er det være tilstrækkeligt for kompetenceopnåelsen, hvis uddannelseslægerne har to dage i sårambulatoriet, eller er der behov for ophold på en dermatologisk afdeling?

Beslutning

Udvalget erfaringsudvekslede.

I Region Midtjylland er kompetencen placeret hos Aarhus Universitetshospital. Marianne Ørum redegjorde for, at uddannelseslægerne har 2 dages fokuseret ophold i dermatologisk sårambulatorium, som er et samarbejde mellem Steno Diabetes Center og Ortopædkirurgi (1 følgedag med hhv. en speciallæge og en uddannelseslæge).

Kompetencen godkendes af afdelingen.

Stig orienteret om, at kompetencen tidligere har været opnået på Aalborg Universitetshospital ved to dage på Dermatologisk Klinik, hvor der er et højt patientflow og uddannelseslægerne har mulighed for at se op mod 50 patienter om dagen.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

5. Justering af ansættelsesproces

at udvalget drøfter gevinsten ved en justeret ansættelsesproces

at udvalget beslutter, om ansættelsesprocessen skal justeres fra 2. halvår 2026

Sagsfremstilling

Bilag (forslag til justeret ansættelsesproces) og sagsfremstilling eftersendes, eller punktet behandles på næstkommende møde i stedet.

Beslutning

Marianne Ørum motiverede oplægget til en revideret ansættelsesproces, der er rundsendt til uddannelsesudvalget.

Formålet er at kunne lave en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgerne og understøtte at der rekrutteres forskellige uddannelseslæger inden for rammerne af den faglige profil.

Der var opbakning til, at udvalget arbejder videre med MMI-formatet med henblik på at bruge det ved ansættelsesrunden 2. halvår 2026.
Marianne Ørum og Lotte Kirring udarbejder et konkret oplæg med forslag til indholdet af de tre stationer, som kan kvalificeres af det øvrige udvalg på mail inden næste møde.

Det blev aftalt, at Seham, Bettina og Lotte er ansvarlig for CV-vurdering i den kommende runde.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

6. Næste møde

at udvalget vælger en dato for næste uddannelsesudvalgsmøde

Sagsfremstilling

Udvalget har et møde i kalenderen den 29. oktober, hvis der er er behov mere tid til at drøfte en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen.
Hvis mødet den 29. oktober aflyses, skal udvalget vælge en dato for næste uddannelsesudvalgsmøde

Beslutning

Det blev aftalt, at mødet den 29. oktober aflyses og næste møde bliver den 12. januar 2026.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

7. Eventuelt

Beslutning

Hvor mange patienter kan en uddannelseslæge gå stuegang på?
Afledt at aktuelle drøftelser, erfaringsudvekslede udvalget om, hvor mange patienter en uddannelseslæge kan gå stuegang på.
Der var enighed om, at antallet ikke kan sættes på formel, men blandt andet er afhængig af følgende:

  • hvor langt uddannelseslægen er i uddannelsen
  • karakter af programmet (er patienten eksempelvis geriatrisk gennemgået inden)
  • kompleksitet
  • at uddannelseslægerne også selv skal fungere som uddanner

Overordnet set var der enighed om ca. antal på 4 patienter i starten af HU og ca. 6 patienter i slutningen af HU.
Det blev aftalt, at emnet bliver et selvstændigt punkt til ét af de kommende møder.

Europæisk konference om det nære sundhedsvæsen
Stig orienterede om, at Region Nordjylland, som en del af det danske EU-formandskab, er vært for konferencen TOGETHER4HEALTH, der afholdes den 17-18. september. Konferencen handler om innovation, integration, og transformation af sundhedsvæsenet mod det nære sundhedsvæsen. Stigs fokus vil være på, hvordan uddannelsen kan integreres og hvordan uddannelseslægerne får den rette oplæring - særligt når afdelingen til november sender første introlæge ud og bemande døgnsenge og uddannelseslægen er "pseudo-alene".

96-timers behandlingsansvar
Marianne Ørum orienterede om, at afdelingen har et projekt i samarbejde med Aarhus Kommune, endokrinologi og ortopædkirurgi, hvor geriaterne overtager det lægefaglige behandlingsansvar i 96 timer fra patienten er udskrevet til rehabilitering på Vikærgården.