Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: IM Kardiologi - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 05. november, 2025 kl. 14:00
  • Mødested: Lokale 16, OPA 15, Regionshuset Aarhus
Sagnr.: 1-30-72-237-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse. 

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-237-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag. 

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-237-22

3. Fremadrettet mødeform i uddannelsesudvalget

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget med udgangspunkt i kommissoriet for uddannelsesudvalg drøfter dets virke. Herunder om der skal ændres i mødeform samt indhold på møderne. 

Sagsfremstilling

Kommissoriet er vedhæftet som bilag. 

Beslutning

Udvalget blev bedt om at tage stilling til, om hoveduddannelseslægerne fremadrettet skal inviteres med til udvalgsmøderne samt hvordan fordelingen af de to årlige udvalgsmøder mellem Region Nordjylland og Midtjylland bør være.

Der var enighed om, at det kunne være interessant, hvis hoveduddannelseslægerne deltog i udvalgsmøderne. Dog med en opmærksomhed på, at det ikke er alt indhold, som kan deles med dem. På baggrund af dette blev udvalget enige om, at det var mere oplagt at invitere YKYL'erne i stedet for alle hoveduddannelseslæger. Dog kun UKYL'erne ved selvstændige Kardiologiske afdelinger.

Den postgraduate kliniske lektor foreslog, at der i stedet planlægges med "Fyraftensmøde" for hoveduddannelseslægerne. Uddannelsesudvalget bakkede op om dette. Den postgraduate kliniske lektor forventer at afholde et "fyraftensmøde" i Midtjylland i foråret 2026 og efteråret 2026 i Nordjylland. Alt afhængig af deltagelse ved disse møder, vil der bliver fastlagt en mere formel kadence. 

 

 

Sagnr.: 1-30-72-237-22

4. Omlægning af hoveduddannelsen i Almen Medicin

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter omlægningen af hoveduddannelsen inden for Almen Medicin. Herunder betydningen for ophold ved kardiologiske afdelinger.

Sagsfremstilling

Som følge af forårsreformen 2025 er der foretaget ændringer i sammensætningen af hoveduddannelsen for almen medicin. Herunder kortere ophold ved de kardiologiske afdelinger. Uddannelsesudvalget bedes drøfte, hvordan afdelingerne sikrer, at kvaliteten af uddannelsen ikke forringes, selvom ændringen medfører mindre uddannelsestid i kardiologisk regi. 

Beslutning

Fordeling af uddannelsestid under hoveduddannelse - Almen medicin 

EnhedUddannelsestid efter ændringUddannelsestid før ændring

RH Gødstrup

 To månederTre måneder
HE MidtSeks uger?
RH HorsensEndnu ikke afklaret. Fire uger eller drypvise dage er foreslået i kardiologiske regiSeks måneder i bred medicinsk regi
RH RandersSeks måneder i bred medicinsk regiNi måneder i bred medicinsk regi
Aarhus UHIngen obligatoriske ophold. Mulighed for enkelte uddannelsesdage ved forespørgselIngen obligatoriske ophold. Mulighed for enkelte uddannelsesdage ved forespørgsel
Aalborg UHIngen obligatoriske ophold. Mulighed for enkelte uddannelsesdage ved forespørgselIngen obligatoriske ophold. Mulighed for enkelte uddannelsesdage ved forespørgsel
RH Nordjylland?Seks måneder i bred medicinsk regi

Drøftelse

  • Afdelingerne oplever en stor forskel på AP-lægernes faglighed. De har ofte kun haft en KBU og seks måneders introduktionsuddannelsen i almen medicin. 
  • Der bruges mange ressourcer på onboarding til systemer mv. set i lyset af de korte ophold i afdelingerne
  • Der er en delt bekymring om, at den mindsket uddannelsestid i kardiologiske regi vil resultere i dårligere AP-læger, som ikke har den nødvendige faglighed inden for kardiologi. Det vil formentligt få betydning for antallet i henvisninger til kardiologien i fremtiden, da de ikke har de nødvendige kompetencer til at behandle i patienterne i primære sektoren.
  • RH Gødstrup italesatte bekymringen ved, at de ikke modtager AP-lægerne kontinuerligt i afdelingen. Dette påvirker den løbende uddannelse i afdelingen, da de andre yngre læger i perioder med færre AP-læger skal "løbe hurtigere". Det vurderes ligeledes udfordrende at finde funktioner til alle AP-lægerne, når de kommer i større grupper til afdelingen. 

Opfølgning

  • Videreuddannelsessekretariatet vil i samarbejde med den postgraduate kliniske lektor indlede en dialog med de specialeansvarlige for almen medicin vedr. ophold ved RH Horsens. Det findes ikke hensigtsmæssigt med drypvise uddannelsesdage i kardiologiske regi. Der bør sigtes efter et mere kontinuerligt ophold over flere uger.
  • RH Gødstrup opfordres til at indlede en dialog med UKO Dorte Rubak, såfremt der er behov for en samtale om indretningen af opholdet. 
  • Udvalget ser gerne, at HE Midt til næste udvalgsmøde præsenterer deres bud på et formaliseret uddannelsesprogram for opholdet ved dem. Dette er med henblik på vidensdeling.
  • Punktet dagsordensættes igen til næste udvalgsmøde i foråret 2026. Dette er med henblik på at drøfte udviklingen. Herunder behov for formaliseret fælles undervisning inden for kardiologi til AP-lægerne.
Sagnr.: 1-30-72-237-22

5. Status på uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter status for uddannelsesprogrammer. 

Sagsfremstilling

Jf. den lægefaglige indstilling har otte ud fra 11 forløbssammensætninger et gyldigt uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Nedenstående forløbssammensætninger mangler eller skal have opdateret deres uddannelsesprogram for hoveduddannelsen: 

  • Landssygehuset, Færøerne - Aalborg UH. Bemærk, at Landssygehuset ikke er tildelt nogle hoveduddannelsesårsværk, hvorfor der er tale om et ad hoc forløb. 
  • Regionshospitalet Gødstrup - Aarhus UH. Udløbet i 2025. 
  • Regionshospitalet Horsens - Aarhus UH. Er allerede i proces.

Uddannelsesudvalget bedes desuden give en status på opdateringsarbejdet med uddannelsesprogrammerne inden for introduktionsuddannelsen i Intern Medicin. Jf. orienteringsmail som den postgraduate kliniske lektor udsendte før sommerferie, er det en forventning, at afdelingerne sender opdaterede uddannelsesprogrammer for introduktionsuddannelsen i Intern Medicin til Rune Knudsen inden d. 10.november 2025. 

 

 

Beslutning

Videreuddannelsessekretariatet orienterede om, at UGUP gerne ser en anden opbygning på uddannelsesprogrammerne, således de ikke indledes med tabeller over kompetencer, specialespecifikke- og fælles intern medicinske kurser. Der var enighed om, at den nuværende opbygning fungerer bedst for specialet, hvorfor der ikke ændres på den. 

Status på uddannelsesprogrammer

  • Der var enighed om, at der kun udarbejdes et uddannelsesprogram for Landssygehuset, Færøerne - Aalborg UH forløbssammensætningen, hvis det skal i opslag. 
  • Den postgraduate kliniske lektor er i proces med at gennemlæse udkast til RH Gødstrup-Aarhus UH. 
  • RH Horsens venter på afklaring om returdage under ophold i medicinsk afdeling. Afdelingen ser gerne, at der er månedlig returdage ligesom ved alle andre kardiologiske afdelinger.
  • Aalborg UH er i proces med I-program.
  • RH Nordjylland er i proces med I-program.
  •  

.

Sagnr.: 1-30-72-237-22

6. PKL-besøg 2026

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning samt drøfte form for et PKL-besøg.

Sagsfremstilling

Den postgraduate kliniske lektor og Videreuddannelsessekretariatet vil gerne besøge de kardiologiske afdelinger i løbet 2026. Afdelingerne bedes indlede en dialog med den postgraduate kliniske lektor og Videreuddannelsessekretariatet om et besøg.  

 

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning. Den postgraduate kliniske lektor forventer at kontakte afdelingerne i starten af 2026. 

 

 

Sagnr.: 1-30-72-237-22

7. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen, hvis der er sket noget siden sidste møde. 

Sagsfremstilling

Punktet vil kun indgå, hvis én eller flere afdelinger har relevante nyheder at dele. 

Beslutning

Regionshospitalet Nordjylland

  • Deltog ikke i mødet. 

Aalborg UH

  • Udflytningen til NAU fylder mere og mere i hverdagen. Der forventes at være akut kardiologisk beredskab på både sygehus syd og NAU over en seks uger periode.  
  • Uddannelsesmæssigt går det fint i afdelingen.

Regionshospitalet Randers

  • Medicinsk Afdeling har indledt en proces med at udskille kardiologien fra medicinsk regi. 
  • Antallet af kardiologiske speciallæger i afdelingen er på et kritisk niveau. Seks speciallæger pr. 1.12.25
  • Uddannelsesmæssigt går det fint i afdelingen.

Regionshospitalet Gødstrup

  • Der er en god bemanding af speciallæger i afdelingen. 
  • Uddannelsesmæssigt går det fint i afdelingen.
  • Der er netop ansat en ekstra I-læge udover maksimumsdimensionering. Forventer på den baggrund at hjemtage aktivitet. 

Hospitalsenhed Midt

  • Uddannelsesmæssigt går det fint i afdelingen.
  • Der er ansat to tværgående UKYL'er. En for intern medicin og en for AP-læger.

Aarhus UH

  • Der er en større gruppe hoveduddannelseslæger i afdelingen på nuværende tidspunkt. De er alle dygtige. 
  • Afdelingen skal have inspektorbesøg i januar 2026. 

Regionshospitalet Horsens

  • Afdelingen er blevet selvstændig pr. 01.10.2025. Egen bagvagt frem til kl. 18.00.
  • Forventer at modtage KBU, Introduktions- og hoveduddannelseslæger fra 2026. 
  • Senge- og ambulatorie afsnit skal etableres fra ny. 
Sagnr.: 1-31-77-112-25

8. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. 

Sagsfremstilling

Specialevalgsdag 2025 (Maj 2025)
Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 6. november 2025, kl. 15.15 – 18.30, hvor dette års Specialevalgsdag finder sted. Specialevalgsdagen planlægges og holdes i år af Region Nordjylland. Arrangementet holdes i Psykiatrien på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. 
Videreuddannelsessekretariatet Nord håber, at alle specialerne stiller op med repræsentanter og laver en stand. Der sendes en mail ud vedrørende tilmelding af stande via plan2lean. 

Ny hjemmeside (Maj 2025)
Videreuddannelsessekretariatet Nords hjemmeside www.videreuddannelsen-nord.dk er blevet opdateret i nyt design. Opsætningen/strukturen på hjemmesiden er ændret en smule, men I kan stadig finde de lægefaglige indstillinger, uddannelsesprogrammerne og diverse dagsordener og referater. Hvis I alligevel skulle opleve at mangle noget, må i endelig kontakte de specialeansvarlige i VUS.

Nyt notat om de mest almindelige uddannelsesregler og rammer (maj 2025)
Videreuddannelsessekretariatet i Nord har lavet et nyt kort notat med overblik over de mest gængse uddannelsesregler og rammer. 
Målgruppen for notatet er HR og Løn-medarbejdere, UAO/UALO’er og UKO’er i Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet indeholder beskrivelse af bl.a. 6-måneders reglen, 2-stedskravet, varighed af introduktionsstillinger, muligheder for deltid og rammer for fravær og forlængelse.
VUS præsenterer på mødet notatet og opsummerer de mest centrale regler og rammer for den lægelige videreuddannelse.
Notatet bliver tilgængeligt på VUR Nords hjemmeside og er vedlagt som bilag.

Nyt fra inspektorordningen: inspiration til arbejdet med videreuddannelse (maj 2025)
Sundhedsstyrelsen har igangsat et nyt initiativ med henblik på at styrke videndelingen på tværs af specialer og geografier i den lægelige videreuddannelse. I forbindelse med inspektorbesøg fremhæver inspektorerne i deres rapporter af og til særlige initiativer, som de vurderer, har været til gavn for uddannelsesmiljøet på den besøgte afdeling. Fremover vil Sundhedsstyrelsen halvårligt udvælge en række af disse initiativer og samle dem i en oversigt, som præsenteres på hjemmesiden under inspektorordningen.

Formålet er at give aktører inden for lægelig videreuddannelse et nemt overblik over konkrete og praksisnære tiltag, der kan tjene som inspiration og grundlag for udvikling af egne uddannelsesindsatser.

Første samling af særlige initiativer dækker inspektorbesøg foretaget i andet halvår af 2024 og er nu tilgængelig her: Sundhedsstyrelsen 

Dimensioneringsplan 2026-2030 (august 2025)
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 27. juni 2025 den nye dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen. Dimensioneringsplanen er gældende for perioden 2026-2030. 

På landsplan øges den samlede dimensioneringsramme fra 1.140 i den nuværende dimensioneringsplan til 1.240 hoveduddannelsesforløb i den kommende dimensioneringsplan. I Videreuddannelsesregion Nord sker der ændringer i følgende specialer: almen medicin, børne- og ungdomspsykiatri, IM: gastroenterologi og hepatologi, IM: geriatri, IM: kardiologi, neurologi, psykiatri, retsmedicin og urologi.

Øvrige ændringer: 

  • Der indføres et loft over antallet af introduktionsstillinger per læge med maksimalt én introduktionsstilling inden for det samme speciale, dog maksimalt to inden for intern medicin.
  • Etablering af flere uddannelsesforløb, hvor hele eller dele af forløb placeres uden for de store byer samt en større andel af forløbe der afsluttes i et lægedækningstruet område.
  • Mulighed for oprettelse af ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri - op til 30 ekstraordinære uddannelsesforløb på landsplan årligt.  
  • Fleksforløbsordningen afskaffes

Videreuddannelsessekretariatet koordinerer i samarbejde med PKL arbejdet med implementering af dimensioneringsplanen.

Dimensioneringsplanen kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside via følgende link: Flere speciallæger uddannes frem til 2030 | Sundhedsstyrelsen

Medicinsk Uddannelseskonference 2026 (august 2025)

Der afholdes Medicinsk Uddannelseskonference (MUK) på Comwell Centralværkstedet i Aarhus den 27.-29. september i 2026. Tilmeldingen forventes åbnet i januar 2026.

Status for revision af den lægelige videreuddannelse (august 2025)

Udarbejdelse af specialebeskrivelser er i gang og forventes at være i mål til sommeren 2026.

SST har derudover nedsat 3 ekspertgrupper, der skal komme med anbefalinger til

  • Et fælles format for fremtidens målbeskrivelser samt anbefalinger til en bæredygtig model for udarbejdelse og løbende revision
  • En revision/modernisering af de 7 lægeroller så de er tidssvarende og passer til fremtidens sundhedsvæsen. De reviderede lægeroller skal indgå i fremtiden målbeskrivelser
  • Et fælles kompetencevurderingsprogram, der skal bruges i fremtidens målbeskrivelser, og med fokus på kvalitet, der understøtter systematisk kompetencevurdering

Arbejdet i de tre grupper foregår efteråret 2025 og skal afrapporteres til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i december 2025.

Sundhedsstyrelsen planlægger dermed med at bruge 2026 på specialbeskrivelser, specialeplan og klargøring og afprøvning af nyt format for målbeskrivelser.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning. Aarhus UH spurgte ind til loftet for I-stillinger i intern medicin. Videreuddannelsessekretariatet orienterede om, at der endnu ikke er en afklaring på, hvordan loftet for I-stillinger skal administreres. 

 

 

Sagnr.: 1-30-72-237-22

9. Næste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner. 

Beslutning

Onsdag d. 29. maj 2026 kl. 14.00-16.00. Afdelingerne bedes sende kalenderinvitationen videre til relevante UKYL'er.  

Sagnr.: 1-30-72-237-22

10. Eventuelt

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter punkter, som er blevet fremført under mødet.

Sagsfremstilling

HE Midt ønskede at drøfte nedenstående

  • Om samtalerne bør være mere casebaserede
  • Hvordan udvalget forholder os til, at Videreuddannelsesregion Nord modtager flere og flere ansøgninger. Det vurderes således udfordrende at afholde alle samtaler over en dag. 

Videreuddannelsessekretariatet italesatte, at udvælgelsen af ansøgere til samtale skal foregå sagligt. Udvalget var enige om, at næste ansættelsesrunde bør afholdes over to dage i stedet for en.

Sagnr.: 1-30-72-237-22

11. Deltagere

Beslutning

Tilstede:

  • Anne Pauline Schroeder (Overlæge, HE Midt) 
  • Claus Kjær Pedersen (Overlæge, RH Horsens) 
  • Katja Fiedler Holm (UAO, Aalborg UH)
  • Bo Løfgren (Overlæge & PKL, RH Randers).
  • John Bro Jeppsen (UALO, Aarhus UH)
  • Christian Møller Pedersen (UAO, RH Gødstrup)
  • Rune Knudsen (VUS)


Afbud:

  • Jan Jóanesarson (UAO, Landssygehuset)
  • Gitte Nielsen (Cheflæge, RH Nordjylland)
  • Jeppe Grøndahl Rasmussen (UAO, Aalborg UH
  • Sara Gaur (UKYL, HE Midt)