Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: IM Lungesygdomme - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 18. marts, 2026 kl. 09:00
  • Mødested: Lokale F11, Skottenborg 26, Regionshuset Viborg
Sagnr.: 1-30-72-236-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-236-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag. 

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-236-22

3. Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager oplægget til efterretning samt deltager i den videre workshop.

Sagsfremstilling

AC-fuldmægtig Bertil Selde Krog vil holde et oplæg om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb samt facilitere efterfølgende case arbejde. 

Beslutning

Oplæg om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb er vedhæftet som bilag. Evt. spørgsmål kan stilles til Rune Knudsen eller Bertil Selde Krog. 

Sagnr.: 1-30-72-236-22

4. PKL-besøg - Foreløbig opsamling

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning samt giver feedback på besøgene til PKL.

Sagsfremstilling

Den postgraduate kliniske lektor giver en status på PKL-besøgene. Afdelingerne som allerede har haft PKL-besøg bedes give feedback på processen og eksekveringen.

Beslutning

Uddannelsesudvalget foreslår, at der frem mod næste besøgsrunde udarbejdes en vejledning, som beskriver form/rammerne for et PKL-besøg. Den postgraduate kliniske lektor vil kigge nærmere på dette. Efter aftale vil der være en ny besøgsrunde i 2028. 

Sagnr.: 1-30-72-241-22

5. Status på uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Sagsfremstilling

Følgende uddannelsesprogrammer er forældet og skal opdateres i 2026. Aarhus UH har allerede indsendt deres andel. Denne er sendt videre til RH Randers, Gødstrup og Horsens.

Intern medicin: Lungemedicin20192019Aarhus UH - RH Randers - Aarhus UH25-03-2022
Intern medicin: Lungemedicin20192019Aarhus UH - RH Gødstrup  - Aarhus UH25-03-2022
Intern medicin: Lungemedicin20192019Aarhus UH - RH Horsens - Aarhus UH25-03-2022
Intern medicin: Lungemedicin20192019Aalborg UH - RH Randers - Aalborg UH25-03-2022
Intern medicin: Lungemedicin20192019Aalborg UH - RH Nordjylland - Aalborg UH25-03-2022

Den postgraduate kliniske lektor skal senest have jeres udkast i hænde d. 1. juni 2026. Det er vores forventning, at uddannelsesprogrammerne skal bedømmes ved UGUP d. 24. september 2026. I kan kontakte Rune Knudsen ved afklarende spørgsmål til ovenstående eller indhold. 

Beslutning

Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. 

Sagnr.: 1-30-72-236-22

6. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen, hvis der er sket noget siden sidste møde. 

Sagsfremstilling

Punktet vil kun indgå, hvis én eller flere afdelinger har relevante nyheder at dele. 

Beslutning

Regionshospitalet Nordjylland

 

Aalborg UH

  • Afdelingen har haft inspektorbesøg. Det var første gang, at UAO var ansvarlig. Besøget gik godt. 
  • Uddannelseslægerne vurderede kompetencevurdering og uddannelsesplan som utilstrækkelige. Afdelingen er i proces med at implementere forbedringer. . 
  • Afdelingen flytter ud på NAU søndag d. 22. marts 2026.

Regionshospitalet Randers

 

Regionshospitalet Gødstrup

 

Hospitalsenhed Midt

  • Afdelingen har haft inspektorbesøg. Besøget gik godt.

Aarhus UH

 

Regionshospitalet Horsens

Sagnr.: 1-30-72-236-22

7. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning.

Sagsfremstilling

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (november 2025)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2025 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2025). Tallene for 2025 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (november 2025)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2025 inkl. fleksforløb samt hele 2025 (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - Videreuddannelsesregion Nord). Tallene for 2. halvår 2025 samt hele 2025 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Fleksibilitet i antal I-stillinger (november 2025)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum, som de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen i 2025 udarbejdet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger, der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til h-forløb - 2025). Der er sket følgende ændringer:

SpecialeFra Til
AnæstesiologiLavMiddel
Dermato-venerologiLavMiddel
Kl. farmakologiLavMiddel
Kl. mikrobiologiLavMiddel
RetsmedicinLavMiddel

Specialevalgsdag 2026 (januar 2026)

Sæt kryds i kalenderen den 5. november 2026, hvor der afholdes Specialevalgsdag kl. 15.15 - 18.30 i personalekantinen på AUH. Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand. Specialevalgsdagen planlægges og holdes i år af Videreuddannelsessekretariatet.

Videreuddannelsessekretariatet Nord håber, at alle specialerne stiller op med repræsentanter og laver en stand.

Nye regler for antal introduktionsstillinger i samme speciale (jan 2026)

Fra 1. juli 2026 og fremadrettet kan en læge ikke ansættes i en introduktionsstilling i et speciale i følgende tilfælde

  • vedkommende allerede har gennemført en godkendt introduktionsstilling i samme speciale (se særligt for intern medicin længere nede).
  • vedkommende har gennemført mere end halvdelen af introduktionsstillingen og ansættelsen er afbrudt uden gyldig grund.

Særligt for intern medicin:

  • Inden for den intern medicinske blok kan en læge maksimalt ansættes i to introduktionsstillinger, og disse skal være placeret i to forskellige internmedicinske specialer.
  • De to introduktionsstillinger i den intern medicinske blok kan være placeret på samme afdeling, men skal være i to forskellige specialer.

Ansvar
Det er ansættelsesudvalget og ansættende ledelse ifm. ansættelse af introduktionslæger, der har ansvaret for ikke at ansætte læger, der allerede har én eller flere introduktionsstillinger i samme speciale.

Dispensation
Der er mulighed for at søge om dispensation i særlige tilfælde ved videreuddannelsesregionen. Herunder:

  • hvis en tidligere godkendt introduktionsstilling ikke længere vurderes at være tidssvarende på grund af udviklingen i specialet.
  • hvis der har været en gyldig grundet til at afbryde en påbegyndt introduktionsstilling.

Beslutning

Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. De efterspurgte dog om vejledning ift. de nye regler om introduktionsstillinger i Intern Medicin. Videreuddannelsessekretariatet italesatte, at der inden for den nærmeste fremtid vil blive udgivet en vejledning til arbejdsgiverne. Reglerne er først gældende fra d. 1. juni 2026. 

Sagnr.: 1-30-72-236-22

8. Eventuelt

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter emner, som er blevet fremført under mødet.

Beslutning

Emner til næste UU

  • Drøftelse af organisering af common trunk ophold. Hvordan ser rotationerne ud ved de forskellige enheder.
  • Fordeling af uddannelsestid 
  • Inspektorrapporter fra Aalborg UH og HE Midt.
Sagnr.: 1-30-72-236-22

9. Næste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget finder en ny dato mv. for næste møde. 

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner. 

Beslutning

Tirsdag d. 20. oktober 2026 i Regionshuset Viborg.

Sagnr.: 1-30-72-236-22

10. Deltagere

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager deltagerlisten til efterretning.

Beslutning

Tilstede:

  • Thor Lind Rasmussen, UAO. Aalborg UH.
  • Tina Nørregaard Gissel, Ledende overlæge. HE Midt, Viborg. 
  • Anita Rath Sørensen, Ledende overlæge. RH Horsens.
  • Nina Voldby, UAO. Aarhus UH.
  • Søren Dam Larsen, Overlæge. RH Nordjylland.
  • Pia Gjørup, Ledende overlæge. RH Gødstrup.
  • Jens Bak, UALO og PKL. RH Randers.
  • Ole Sandahl, UKYL. Aarhus UH.
  • Pernille Esman Andersen, UKYL. Aarhus UH.
  • Rune Knudsen, VUS.

Afbud: