Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Reumatologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 02. oktober, 2025 kl. 08:30
- Mødested: Ikke angivet
Pkt. tekst
- 1. Deltagere
- 2. Velkomst og godkendelse af dagsordenen
- 3. Nyt fra PKL
- 4. Nyt fra VUS
- 5. Specialevalgsdag 2025
- 6. Ansættelses- og udvælgelsesproces ved mange ansøgere
- 7. Den nye lægegeneration
- 8. Hvordan uddanner vi i et sundhedsvæsen, hvor vi må forvente at se patienterne mindre?
- 9. Inspektorrapport fra Led- og Bindevævssygdomme, AUH
- 10. Nyt fra afdelingerne
- 11. Næste møde
- 12. Eventuelt
1. Deltagere
Sagsfremstilling
Deltagere:
Annette Schlemmer, PKL
Christian Møller Sørensen, ledelsesrepræsentant, RH Horsens
Mads Nyhus Bendix Rasch, ledelsesrepræsentant, Aarhus UH
Line Heisterberg Larsen, ledelsesrepræsentant, Aalborg UH.
Lisbeth Libak, ledelsesrepræsentant, RH Nordjylland
Jesper Blegvad-Nissen, ledelsesrepræsentant, HE Midt, Silkeborg
Morten Aagaard Nielsen, YR
Sanne Tipsmark, VUS , referent
2. Velkomst og godkendelse af dagsordenen
Resume
at udvalget godkender dagsordenen
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
3. Nyt fra PKL
Resume
Annette Schlemmer orienterer om følgende:
- Status på revisionen af lægelig videreuddannelse
Udarbejdelse af specialebeskrivelser er i gang og forventes at være i mål til sommeren 2026.
SST har derudover nedsat 3 ekspertgrupper, der skal komme med anbefalinger til
- Et fælles format for fremtidens målbeskrivelser samt anbefalinger til en bæredygtig model for udarbejdelse og løbende revision
- En revision/modernisering af de 7 lægeroller så de er tidssvarende og passer til fremtidens sundhedsvæsen. De reviderede lægeroller skal indgå i fremtiden målbeskrivelser
- Et fælles kompetencevurderingsprogram, der skal bruges i fremtidens målbeskrivelser, og med fokus på kvalitet, der understøtter systematisk kompetencevurdering
Arbejdet i de tre grupper foregår efteråret 2025 og skal afrapporteres til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i december 2025.
Sundhedsstyrelsen planlægger dermed med at bruge 2026 på specialbeskrivelser, specialeplan og klargøring og afprøvning af nyt format for målbeskrivelser.
- Rekruttering - opsamling på fællesmøde i intern medicin 22. september 2025
Beslutning
Status på revisionen af lægelig videreuddannelse
Annette gennemgik status på revisionen af lægelig videreuddannelse med særlig kobling til følgerne for reumatologien (se vedhæftede oplæg). Udvalget drøftede efterfølgende, hvordan reformen kan komme til at forme reumatologien i fremtiden.
Rekruttering
Annette orienterede om, at rekrutteringssituationen for reumatologi er udfordret, men at det fortsat er muligt at vælge blandt kvalificerede ansøgere. En del af rekrutteringsudfordringerne kan skyldes, at i-lægerne i intern medicin kun i ringe grad er disponeret for reumatologiens patienter ved vagt og stuegang, fordi specialet overvejende er et ambulatoriespeciale.
Annette orienterede om, hun fremførte udfordringen på fællesmødet i Intern medicin den 22. september 2025 og blev mødt med forståelse fra de øvrige intern medicinske PKL'er.
AP-læger
Udvalget erfaringsudvekslede om, hvordan AP-lægerne opnår "skulderkompetencen" på de forskellige afdelinger.
Bilag
4. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at udvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Specialevalgsdag 2025 (Maj 2025)
Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 6. november 2025, kl. 15.15 – 18.30, hvor dette års Specialevalgsdag finder sted. Specialevalgsdagen planlægges og holdes i år af Region Nordjylland. Arrangementet holdes i Psykiatrien på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.
Videreuddannelsessekretariatet Nord håber, at alle specialerne stiller op med repræsentanter og laver en stand. Der sendes en mail ud vedrørende tilmelding af stande via plan2lean.
Nyt notat om de mest almindelige uddannelsesregler og rammer (maj 2025)
Videreuddannelsessekretariatet i Nord har lavet et nyt kort notat med overblik over de mest gængse uddannelsesregler og rammer.
Målgruppen for notatet er HR og Løn-medarbejdere, UAO/UALO’er og UKO’er i Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet indeholder beskrivelse af bl.a. 6-måneders reglen, 2-stedskravet, varighed af introduktionsstillinger, muligheder for deltid og rammer for fravær og forlængelse.
VUS præsenterer på mødet notatet og opsummerer de mest centrale regler og rammer for den lægelige videreuddannelse.
Notatet bliver tilgængeligt på VUR Nords hjemmeside og er vedlagt som bilag.
Nyt fra inspektorordningen: inspiration til arbejdet med videreuddannelse (maj 2025)
Sundhedsstyrelsen har igangsat et nyt initiativ med henblik på at styrke videndelingen på tværs af specialer og geografier i den lægelige videreuddannelse. I forbindelse med inspektorbesøg fremhæver inspektorerne i deres rapporter af og til særlige initiativer, som de vurderer, har været til gavn for uddannelsesmiljøet på den besøgte afdeling. Fremover vil Sundhedsstyrelsen halvårligt udvælge en række af disse initiativer og samle dem i en oversigt, som præsenteres på hjemmesiden under inspektorordningen.
Formålet er at give aktører inden for lægelig videreuddannelse et nemt overblik over konkrete og praksisnære tiltag, der kan tjene som inspiration og grundlag for udvikling af egne uddannelsesindsatser.
Første samling af særlige initiativer dækker inspektorbesøg foretaget i andet halvår af 2024 og er nu tilgængelig her: Sundhedsstyrelsen
Dimensioneringsplan 2026-2030 (august 2025)
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 27. juni 2025 den nye dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen. Dimensioneringsplanen er gældende for perioden 2026-2030.
På landsplan øges den samlede dimensioneringsramme fra 1.140 i den nuværende dimensioneringsplan til 1.240 hoveduddannelsesforløb i den kommende dimensioneringsplan. I Videreuddannelsesregion Nord sker der ændringer i følgende specialer: almen medicin, børne- og ungdomspsykiatri, IM: gastroenterologi og hepatologi, IM: geriatri, IM: kardiologi, neurologi, psykiatri, retsmedicin og urologi.
Øvrige ændringer:
- Der indføres et loft over antallet af introduktionsstillinger per læge med maksimalt én introduktionsstilling inden for det samme speciale, dog maksimalt to inden for intern medicin.
- Etablering af flere uddannelsesforløb, hvor hele eller dele af forløb placeres uden for de store byer samt en større andel af forløbe der afsluttes i et lægedækningstruet område.
- Mulighed for oprettelse af ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri - op til 30 ekstraordinære uddannelsesforløb på landsplan årligt.
- Fleksforløbsordningen afskaffes
Videreuddannelsessekretariatet koordinerer i samarbejde med PKL arbejdet med implementering af dimensioneringsplanen.
Dimensioneringsplanen kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside via følgende link: Flere speciallæger uddannes frem til 2030 | Sundhedsstyrelsen
Medicinsk Uddannelseskonference 2026 (august 2025)
Der afholdes Medicinsk Uddannelseskonference (MUK) på Comwell Centralværkstedet i Aarhus den 27.-29. september i 2026. Tilmeldingen forventes åbnet i januar 2026
Beslutning
Sanne orienterede om nyt fra VUS.
Udvalget drøftede, hvordan det går med overlevering mellem delansættelser.
Flere afdelinger er udfordrede ift. at få afholdt de nødvendige overdragelsessamtaler. For Aalborg Universitetshospital udfordres overdragelsen af, at uddannelseslægerne er på andre afdelinger mellem opholdet på de specialespecifikke afdelinger, hvor overdragelsen skal foregå imellem.
Annette har foreslået, at Flemming Randsbæk drøfter med UGUP, om overlevering af delansættelser kan indgå som en fast del af skabelonen for uddannelsesprogrammer til hoveduddannelsen.
Udvalget udarbejdede en skabelon, der kan bruges i forbindelse med overdragelse. Den uddannelsesansvarlige på afgivende afdeling sender skabelonen til uddannelseslægen, der sender den udfyldte skabelon til den modtagende afdeling.
Bilag
5. Specialevalgsdag 2025
Det indstilles,
at udvalget planlægger specialestanden for reumatologi
Sagsfremstilling
Specialevalgsdag 2025
I år afholdes Specialevalgsdagen af Region Nordjylland den 6. november kl. 15.15 - 18.30.
Arrangementet holdes i Psykiatrien på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.
Beslutning
Reumatologien vil være repræsenteret på dagen med afdelingen fra Aalborg og gerne gæster fra de øvrige afdelinger i specialet.
6. Ansættelses- og udvælgelsesproces ved mange ansøgere
Det indstilles,
at udvalget drøfter specialets ansættelses- og udvælgelsesproces
Sagsfremstilling
Antal ansøgere i reumatologi
2. halvår 2025: 6 (3 til samtale)
1. halvår 2025: 3 (3 til samtale)
2. halvår 2024: 4 (1 til samtale)
1. halvår 2024: 2 (1 til samtale)
Beslutning
Annette orienterede om, at specialet fortsat har ansøgere, men at der er et stort spænd i ansøgernes kompetencer, erfaring og berøring med reumatologien.
Annette foreslog, at samtalerne i reumatologien fremadrettet indeholder en reumatologisk case. Udvalget lavede på mødet en tekst til "vejledning til ansøger" og til ansøgerinvitationen, som vil være gældende allerede fra næstkommende ansættelsesrunde 1. halvår 2026.
7. Den nye lægegeneration
Det indstilles,
at udvalget på baggrund af både viden og egne erfaringer drøfter, hvordan generationsforskelle kan komme til udtryk på afdelingerne
at udvalget drøfter, hvad det betyder for uddannelsesopgaven
Sagsfremstilling
Annette rammesætter drøftelsen med et oplæg om generationsforskning, herunder hvad de forskellige årgange er rundet af og hvilke kendetegn de har.
Beslutning
Annette holdt et indledende oplæg om den nye lægegeneration (se vedhæftede).
Udvalget drøftede, hvad de oplever af generationsforskelle ift. eksempelvis feedback og work-life-balance for de forskellige generationer.
Der var enighed om, at en øget bevidsthed om generationsforskelle og deres karakteristika kan være hjælpsom i dialogen om forskelle, og være med til at give en sprog for undringer undervejs.
Bilag
8. Hvordan uddanner vi i et sundhedsvæsen, hvor vi må forvente at se patienterne mindre?
Det indstilles,
At drøfte og udvikle strategier for, hvordan vi bedst kan sikre en høj kvalitet i lægelig videreuddannelse under disse ændrede rammer. Hvordan sikrer vi fortsat udvikling af de nødvendige kompetencer, når den traditionelle direkte patientkontakt reduceres?
Sagsfremstilling
Sundhedsvæsenet er i hastig udvikling med øget brug af digitale løsninger, telemedicin og et skift mod mere ambulant behandling. Dette ændrer den kliniske hverdag markant, og vi må forvente, at læger i videreuddannelse i fremtiden ser patienterne mindre. Det rejser nye udfordringer og muligheder i forhold til klinisk uddannelse, læring og kompetenceudvikling.
Beslutning
Udvalget drøftede, hvordan de teknologiske muligheder griber ind i reumatologien og hvilke muligheder/benspænd det giver uddannelsesmæssigt.
Udvalget var enige om, at der på trods af en skarp visitering af patienter til videokonsultationer fortsat er mange patienter, der ses fysisk, som kan allokeres til de yngre læger. Samtidig var der er fælles forståelse af, at det er okay at visitere patienter ind med et uddannelsesmæssigt sigte.
Udvalget drøftede desuden muligheden for supervision af videokonsultationer, og om ophold hos en praktiserende læge kunne give mulighed for at se flere patienter med ledsmerter og degenerative ledsmerter.
9. Inspektorrapport fra Led- og Bindevævssygdomme, AUH
Det indstilles,
at udvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Mads orienterer om inspektorbesøget på afdelingen, der har resulteret i en meget flot inspektorrapport:
- De væsentligste punkter fra inspektorbesøget.
- Den vigtigste læring fra organiseringen/forberedelse af besøget, der kunne hjælpe den næste UAO/UALO med forberedelsen.
- Hvad har vi lært og hvad arbejder vi med.
Rapporten kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Inspektorrapporter - Sundhedsstyrelsen
Beslutning
AUH har tidligere fremlagt inspektorrapporten.
Jesper Blegvad orienterede om det kommende inspektorbesøg ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Medicinsk Diagnostisk Center den 12. november 2025. Afdelingen har lavet selvevalueringsrapporter og er næsten klar til at sende materialet afsted til Sundhedsstyrelsen.
Udvalget var bekymrede for, om inspektorerne har mulighed for at danne sig et reelt billede på kun én besøgsdag på en afdeling med flere matrikler og ca. 70 yngre læger.
10. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at udvalget erfaringsudveksler om nye uddannelsesmæssige tiltag, spændende projekter eller uddannelsesudfordringer
Beslutning
Afdelingerne delte en status på uddannelsestiltag og antal uddannelseslæger på afdelingen og i pipeline.
Morten fra Yngre Reumatologer orienterede om, at YR i samarbejde med DES har fokus på transformationen fra yngre læge til afdelingslæge. Derudover fylder rekruttering meget særligt for uddannelseslægerne i Øst, hvor antallet af slutstillinger er truet på grund af økonomi og besparelser. I Videreuddannelsesregion Nord er rekrutteringssituationen mere gunstig og de fleste uddannelseslæger får en slutstilling i løbet af de sidste 6 måneder af hoveduddannelsen.
11. Næste møde
Det indstilles,
at udvalget fastsætter en dato for næste møde
Beslutning
Udvalget fastsatte datoer for de næstkommende møder, som bliver 9. marts 2026 og 7. oktober 2026.
Punkter til næste møde:
- Oplæg om nær supervision i Medicinsk Diagnostisk Center (Jesper Blegvad)
12. Eventuelt
Beslutning
EBM-opgave
Udvalget erfaringsudvekslede om, hvorvidt de enkelte afdelinger giver fri til EBM-opgave. De fleste afdelinger giver ikke fri til opgaven, men enkelte afdelinger har "uddannelsesdage", der kan bruges til opgaveskrivning.