Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Kirurgi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 03. december, 2025 kl. 09:00
- Mødested: Mødelokale 20, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Nyt fra afdelingerne
- 4. Nyt fra PKL
- 5. Train the Trainer
- 6. Overdragelsessamtalernes afvikling og indhold
- 7. Fælles teoretiske uddannelsesdage for introlæger
- 8. Kirurgisk anatomikursus
- 9. Pointsystem ved ansættelsessamtaler
- 10. Nyt fra VUS
- 11. Næste møde
- 12. Eventuelt
- 13. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at dagsordenen godkendes.
Sagsfremstilling
Der bydes velkommen til mødet og der gives en præsentationsrunde.
Punkter til eventuelt indmeldes.
Beslutning
Claudia bød velkommen til mødet og der blev givet en præsentationsrunde. Der var ingen punkter til eventuelt.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at udvalget op på eventuelt relevante emner fra seneste møde.
Sagsfremstilling
Referat er vedhæftet.
Beslutning
Der var ingen kommentarer eller rettelser til referat fra seneste møde.
3. Nyt fra afdelingerne
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Randers:
Randers forsøger at fastholde deres høje kvalitet i uddannelsen, men er aktuelt udfordrede af et stigende antal yngre læger på baggrund af orlov osv. Det skaber udfordringer i vagtplanlægningen og derudover opleves problemer med opdateringen af uddannelsesaftaler for KBU-lægerne. Afdelingen er netop blevet anerkendt som universitetsklinik, hvilket betyder at de forpligter sig til at forske.
Aarhus:
Siden sidste møde har afdelingen haft inspektorbesøg, som blev vurderet positivt. Inspektorerne roste uddannelsesmiljøet og afdelingen. Der arbejdes videre med de anbefalinger, der kom fra besøget. Der er fokus på at optimere plastikkirurgernes uddannelsesforløb og KBU-lægerne. Afdelingen er godt bemandet med speciallæger, hvilket giver yngre læger mere adgang til de højt specialiserede funktioner og dermed mere uddannelse på den baggrund.
HE Midt:
KBU-læger fungerer som mellemvagter, hvilket har givet gnidninger mellem akutafdelingen og speciallæger i egen afdeling. Afdelingen arbejder med mere simulationstræning, bl.a. koloskopi- og laparoskopikørekort, samt har udnævnt en simulationsansvarlig YL. Der er usikkerhed omkring ansættelsesbehovet, da antallet af yngre læger varierer meget.
Aalborg:
I Aalborg har de fået en ny cheflæge. Afdelingen har fået besked på kun at må ansætter optil minimums introstillinger, hvilket de er ved at få kigget på om det kan være rigtigt. De har rigtig mange ansøgere til introstillinger og har uddannelsesoperationer, som de ikke får besat af uddannelseslæger. De vil godt kunne have flere uddannelseslæger. De har også en vagtdækning aktuelt som er en udfordring, men man håber at ansætte to afdelingslæger. RocNord tilbyder et robotkursuser, som de er begyndt at benytte sig af. Der deltager én UAO i udvidet afdelingsledermøde.
Hjørring:
Der planlægges med inspektorbesøg i april. Afdelingen har fået en robot, og tre kirurger er certificeret, med tre yderligere på vej. Robotten bruges primært til hernier og colon-operationer. De har netop ansat to afdelingslæger. Afdelingen har fået en koloskopisimulator til Hjørring.
Gødstrup:
Afdelingen har været presset bl.a. pga. mangel på kolorektalkirurger og opsigelser. Der arbejdes på at samle op, fordele opgaverne og der planlægges at slå to afdelingslægestillinger op og en kolorektalkirurgi. Der skal være mere tid til ambulatorium og stuegang. Der har været et langvarigt pres med manglende supervision til uddannelseslæger. Afdelingen har fået mulighed for at anvende vikarer for at lette belastningen og derudover har de indført en sweeper, som skal sikre mere tid til supervision.
Horsens:
Lederteamet fungerer godt. Der mangler personale på sengeafdelingen, og seks senge er midlertidigt lukket. Sengene lånes dog på andre afdelinger. Afdelingen har to UKYL’er, som bidrager til skemaplanlægningen. Uddannelseslægerne må enkelte gange afstå fra uddannelsesoperationer på grund af sygdom, men der kompenseres med alternative dage. Afdelingen får en robot i 2026.
Generelt blev der drøftet skemalægning og behovet for stærk involvering af uddannelsesenheden i dette.
4. Nyt fra PKL
Sagsfremstilling
PKL orienterer om seneste nyt.
Beslutning
Claudia orienterede om status for revision af den lægelige videreuddannelse under Nyt fra VUS.
5. Train the Trainer
Sagsfremstilling
UKYL Karen Busk Hessel præsenterer Train the Trainer.
Beslutning
Karen orienterede om kurset Train the Trainer, som træner supervisorer i at blive bedre til at supervisere. Kurset afholdes for første gang for nye speciallæger eller læger i slutningen af deres hoveduddannelse den 4. december 2025. Karen efterspørger hjælp til at få kursister.
Næste kursus afholdes den 28. og 29. maj 2026. Udvalget meldte ind med mulige kursister. Kurset er gratis for ansatte læger i Region Midtjylland. Det aftales af prioritere HU-læger fra Randers og Viborg efter de har været i Aalborg.
6. Overdragelsessamtalernes afvikling og indhold
Sagsfremstilling
UAO Malene Dinesen og UAO Marianne Lomholt indleder punktet.
Beslutning
Malene og Marianne orienterede om, at de har været på UAO-udviklingskursus, hvor der er blevet talt om overdragelsessamtaler.
For at give uddannelseslægerne mere meddindragelse vil de opfordre til at udvalget overvejer om hvorvidt uddannelseslægerne skal deltage i overdragelsessamtalerne.
Udvalget er enige om, at det vil give god mening.
Der er forslag om fortsat at gøre det i forlængelse af uddannelsesudvalgsmøderne, hvilket accepteres. Sofie booker i fremtiden samtalerne på samme måde som hidtil, men med de enkelte uddannelseslæger.
7. Fælles teoretiske uddannelsesdage for introlæger
Sagsfremstilling
UKYL Nina Sørensen og UAO Anne Engberg indleder punktet.
Beslutning
Nina præsenterede baggrunden for, hvorfor man i Aalborg har overvejet behovet for en fælles uddannelseslæge for introlæger.
Udvalget bidrog med deres perspektiver, og der var enighed om, at det vil være værdifuldt at skabe mulighed for fællesskab, sammenhængskraft og fagligt input for uddannelseslægerne.
Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med Nina som tovholder. Arbejdsgruppen består af: Marlene, Dorthe, Anne, Maria og Claudia. Ved behov kan 1-2 introlæger inddrages.
8. Kirurgisk anatomikursus
Det indstilles,
at udvalget drøfter hvilke uddannelseslæger der skal med på kirurgisk anatomikursus næste gang.
Beslutning
Der blev navngivet tre uddannelseslæger til anatomikurset den 21. maj 2026 og disse meldes ind til kursuslederen.
Næste kursus til efteråret er 5. november 2026, kandidater navngives til næste møde.
9. Pointsystem ved ansættelsessamtaler
Sagsfremstilling
UAO Dorthe Ritz Møller indleder punktet.
Beslutning
Dorthe forklarede at der er forskel på om/hvad man bruger af pointsystem ved ansættelsessamtalerne i Nord, Syd og Øst.
Der er en drøftelse af, at det vil være hensigtsmæssigt at det var det samme system.
Det vil blive taget med til specialeselskabets uddannelsesudvalg.
10. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Dimensioneringsplan 2026-2030 (august 2025)
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 27. juni 2025 den nye dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen. Dimensioneringsplanen er gældende for perioden 2026-2030.
På landsplan øges den samlede dimensioneringsramme fra 1.140 i den nuværende dimensioneringsplan til 1.240 hoveduddannelsesforløb i den kommende dimensioneringsplan. I Videreuddannelsesregion Nord sker der ændringer i følgende specialer: almen medicin, børne- og ungdomspsykiatri, IM: gastroenterologi og hepatologi, IM: geriatri, IM: kardiologi, neurologi, psykiatri, retsmedicin og urologi.
Øvrige ændringer:
- Der indføres et loft over antallet af introduktionsstillinger per læge med maksimalt én introduktionsstilling inden for det samme speciale, dog maksimalt to inden for intern medicin.
- Etablering af flere uddannelsesforløb, hvor hele eller dele af forløb placeres uden for de store byer samt en større andel af forløbe der afsluttes i et lægedækningstruet område.
- Mulighed for oprettelse af ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri - op til 30 ekstraordinære uddannelsesforløb på landsplan årligt.
- Fleksforløbsordningen afskaffes
Videreuddannelsessekretariatet koordinerer i samarbejde med PKL arbejdet med implementering af dimensioneringsplanen.
Dimensioneringsplanen kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside via følgende link: Flere speciallæger uddannes frem til 2030 | Sundhedsstyrelsen
Medicinsk Uddannelseskonference 2026 (august 2025)
Der afholdes Medicinsk Uddannelseskonference (MUK) på Comwell Centralværkstedet i Aarhus den 27.-29. september i 2026. Tilmeldingen forventes åbnet i januar 2026.
Status for revision af den lægelige videreuddannelse (august 2025)
Udarbejdelse af specialebeskrivelser er i gang og forventes at være i mål til sommeren 2026.
SST har derudover nedsat 3 ekspertgrupper, der skal komme med anbefalinger til
- Et fælles format for fremtidens målbeskrivelser samt anbefalinger til en bæredygtig model for udarbejdelse og løbende revision
- En revision/modernisering af de 7 lægeroller så de er tidssvarende og passer til fremtidens sundhedsvæsen. De reviderede lægeroller skal indgå i fremtiden målbeskrivelser
- Et fælles kompetencevurderingsprogram, der skal bruges i fremtidens målbeskrivelser, og med fokus på kvalitet, der understøtter systematisk kompetencevurdering
Arbejdet i de tre grupper foregår efteråret 2025 og skal afrapporteres til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i december 2025.
Sundhedsstyrelsen planlægger dermed med at bruge 2026 på specialbeskrivelser, specialeplan og klargøring og afprøvning af nyt format for målbeskrivelser.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (november 2025)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2025 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2025). Tallene for 2025 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (november 2025)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2025 inkl. fleksforløb samt hele 2025 (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - Videreuddannelsesregion Nord). Tallene for 2. halvår 2025 samt hele 2025 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Sofie orienterede om Nyt fra VUS.
11. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato og emner for næste møde aftales.
Beslutning
Næste møde afholdes den 26. maj 2025 i Regionshuset i Viborg.
12. Eventuelt
Beslutning
Claudia orienterede om, at hun til specialerådsmøde har talt omkring orlov til ph.d. under hoveuddannelse. Det skal vurderes fra gang til gang og det er afdelingsledelsen på de involverede afdelinger der besluttes om der skal beviljes orlov til forskning.
13. Deltagere
Beslutning
Tilstede:
Alessio Monti, UKYL, Regionshospitalet Nordjylland
Anne Samsø Engberg, UAO, Aalborg Universitetshospital
Anne Sofie Friis Jacobsen, UKYL, Regionshospitalet Randers
Cathrine Kure Pleth Nielsen, UKYL, Aarhus Universitetshospital
Claudia Jaensch, PKL og UAO, Regionshospitalet Gødstrup
Dorthe Ritz Møller, UAO, Aalborg Universitetshospital
Finn Lasse Kallehave, UAO, Aalborg Universitetshospital
Helle Ø. Kristensen, UKAL, Aarhus Universitetshospital
Jakob Egsgaard, UKYL, Hospitalsenhed Midt
Karen Busk Hesseldal, UKYL, Regionshospitalet Gødstrup
Mads Gammelgaard Petersen, Repræsentant for YDK
Malene Ørberg Dinesen, UAO, Hospitalsenhed Midt
Maria Kolind Brask-Thomsen, UKYL, Aarhus Universitetshospital
Marianne Lund Lomholt, UAO, Aarhus Universitetshospital
Marlene Julia Sørensen, UAO, Regionshospitalet Randers
Merete Borg, UAO, Regionshospitalet Horsens
Nina Sørensen, UKYL, Aalborg Universitetshospital
Nina Wensel, UAO, Regionshospital Nordjylland
Sune Møller Erichsen, UAO, Aarhus Universitetshospital
Thomas Hillgaard, UKYL, Regionshospitalet Randers
Ahmed Jamal Abbas Hamad, UKYL, Aalborg Universitetshospital
Alexander Mortensen, UKYL, RH Horsens
Sofie Brøndum Kristensen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Afbud:
Irene Schmidt, UKYL, RH Horsens
Hassan Mafrag, UKYL, Regionshospitalet Nordjylland