Projekter

Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb blandt uddannelseslæger (2025-2027)

Projektet er et nationalt forskningsprojekt om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UHU) blandt uddannelseslæger. Projektet følger op på en tidligere undersøgelse fra 2015 og har til formål at skabe opdateret viden om omfang, årsager og konsekvenser af UHU i 2025/2026. Projektet kombinerer spørgeskemadata og interviews for at give et nuanceret billede af området.

Uddannelseslæger på deltid (2024-2026)

Projektet undersøger lægers erfaringer med deltidsansættelse under speciallægeuddannelsen. Med afsæt i den stigende interesse for deltidsforløb belyser studiet årsagerne til valget af deltid samt betydningen for læring, uddannelsesmiljø og klinisk praksis. Undersøgelsen gennemføres som et kvalitativt studie og bygger på interviews med både uddannelseslæger og uddannelsesgivere på tværs af specialer.

Lægevikariater og overgangen fra studerende til uddannelseslæge (2024)

Projektet undersøger, hvordan medicinstuderende og første-års uddannelseslæger oplever ansættelse som lægevikar, og hvilken betydning det har for overgangen fra studietid til klinisk ansættelse. Studiet belyser både motivationen for at søge vikariater og de lærings- og kompetencemæssige gevinster, herunder håndtering af faglig usikkerhed og udvikling af professionel identitet. Undersøgelsen er gennemført som et kvalitativt studie og bygger på fokusgruppe- og individuelle interviews med 23 deltagere på tværs af specialer og hospitalsafdelinger.

Publikationer

  • Dam LAP, Møller JE, Lou S, Matthiesen SS, Thomsen LCI, Randsbæk F. Impact of short-term locum doctor employments on the transition from medical student to residency. Dan Med J. 2024;71(11).

Abstract/presentation

  • AMEE 2023: Inclusive Learning Environments to Transform the Future - A qualitative study on short-term clinical positions as a bridge to postgraduate training

Narrativ medicin (2023 – 2025)

Projektet undersøger, hvordan litteratur og fortællinger kan integreres i lægers kliniske hverdag for at styrke trivsel, refleksion og kollegialt fællesskab. Gennem udvikling af et uddannelseskoncept og et digitalt kit afprøves nye veje til at skabe arbejdsglæde og refleksion over praksis på hospitalets afdelinger.

Publikationer

Ingen

Abstract/presentation

  • Dansk selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU), årsmøde 2025: Styrket kollegialt fællesskab og refleksion – Et kvalitativt studie af narrativ medicin i en travl klinisk hverdag
  • AMEE 2025: Beyond Medical Expertise – A qualitative study on integrating Narrative Medicine sessions in a busy clinical practice

AP-lægers hospitalsblok (2023 – 2025)

Projektet undersøger uddannelseslæger i almen medicins hospitalsblok gennem både et scoping review og et omfattende kvalitativt studie, hvor både uddannelseslæger og –givere deltager.

Publikationer

Abtract/presentation

Introduktionsstillingernes betydning for lægelig videreuddannelse og specialevalg (2023 - 2028)

Projektet er et ph.d.-projekt, som undersøger introduktionsstillingernes rolle i den danske lægelige videreuddannelse og i yngre lægers specialevalg. Introduktionsuddannelsen belyses fra forskellige vinkler og perspektiver gennem en bred vifte af metoder, herunder dokumentanalyse, registerforskning og kvalitative interviews med både uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige overlæger. Målet er at give en bred beskrivelse og analyse af introduktionsstillingernes betydning for lægelig videreuddannelse og specialevalg.

Publikationer

ingen

Abstract/presentation

  • Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU), årsmøde 2025: Hvor mange introduktionsstillinger har danske læger før hoveduddannelse? - et kvantitativt databasestudie
  • Rogano Meeting (Barcelona, 2025): The introductory programme - and specialty choice

Læringsmuligheder i neonatale konferencer – Et video-refleksivt etnografisk studie (2023-2025)

Projektet undersøger, hvordan video-refleksiv etnografi (VRE) kan anvendes til at synliggøre læringsmuligheder og kommunikationsmønstre i konferencer. Gennem observationer, videooptagelser og fælles refleksioner med læger udforsker projektet, hvordan daglige kliniske praksisser former læring, samarbejde og beslutningstagning. Formålet er at skabe viden om de ofte tavse og uformelle aspekter af arbejdspladslæring samt at understøtte refleksion og praksisudvikling i kliniske miljøer.

Publikationer

Ingen

Abstract/presentation

  • AMEE 2025: Neonatal doctors reflecting on learning opportunities in morning report and noon conferences – A video reflexive ethnography study