Dagsordener og referater for møde i Det Regionale Råd

at Rådet godkender dagsordenen.

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Der blev budt velkommen til mødet. Der blev budt et særligt velkommen til ledende lektor for den pædagogiske udviklende funktion ved Aalborg Universitet; Trine Guldberg og Yngre læge repræsentant; Sebastian Nesheim samt til HR-uddannelseschef i Region Nordjylland Henrik Melbye Madsen, der fremover deltager som fast gæst.

Der blev gennemført en kort præsentationsrunde.

Dagsordenen blev godkendt.

Der blev anmodet om en drøftelse af punkt 10 om den lægefaglige indstilling for klinisk biokemi, punkt 18 om inspektorbesøg i neurologi, AUH samt punkt 22 om mødedatoer for kommende møder.

Under eventuelt gives en orientering om udpegning til arbejdsgruppen vedrørende generelle kompetencer.

at Rådet godkender referatet.

Referatet fra seneste møde er vedlagt som bilag.

Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger hertil.

Referatet blev godkendt.

at Rådet på baggrund af oplæggene drøfter, hvilke uddannelsesfaglige forhold der kræver særlig opmærksomhed ved tilrettelæggelse af videreuddannelsesforløb på deltid, og om der er behov for at arbejde videre med fælles opmærksomhedspunkter på tværs af specialer og uddannelsessteder. 

Baggrund for temadrøftelsen om deltid i den lægelige videreuddannelse 

Deltid i den lægelige videreuddannelse har gennem de senere år fået øget opmærksomhed. Deltidsansættelser kan give øget fleksibilitet for den enkelte uddannelseslæge, men rejser samtidig spørgsmål om, hvordan uddannelse og deltid påvirker hinanden, og hvordan en fortsat høj uddannelseskvalitet sikres uanset ansættelsens ugentlige timetal.

Rådet har tidligere drøftet deltid i den lægelige videreuddannelse i 2021. Rådet fremhævede dengang, at det afgørende uddannelsesfaglige mål er at uddanne gode speciallæger med de krævede kompetencer, og at der ikke foreligger grundlag for at betragte en arbejdsuge på 37 timer som det entydigt optimale timetal for kompetenceopnåelsen.

Drøftelsen viste samtidig behov for mere viden om omfanget af deltid, det gennemsnitlige ugentlige timetal, begrundelserne for deltid og betydningen for uddannelsen. Rådet pegede desuden på behovet for vejledning af uddannelseslæger om deltids betydning for uddannelsesforløbet. Det blev endvidere fremhævet, at omfanget og mulighederne kan variere mellem specialer og uddannelsessteder.

Den aktuelle temadrøftelse følger op på disse spørgsmål med opdaterede data, ny forskningsbaseret viden og perspektiver fra både uddannelseslæger og uddannelsesgivere.

Formålet er ikke at tage generel stilling for eller imod deltid, men at undersøge, hvilke forhold der har betydning for uddannelseskvalitet, progression og kompetenceopnåelse i deltidsforløb, og om der er behov for fælles uddannelsesfaglige opmærksomhedspunkter på tværs af specialer og uddannelsessteder.

Temadrøftelsen indledes med en række korte oplæg, som belyser deltid fra forskellige perspektiver.

1) Forskningsperspektiv – kvantitativ projekt

Et kort oplæg med præsentation af foreløbige resultater fra et studie af uddannelseslægernes oplevelse af mestring af kompetencer afhængig af ansættelse på deltid hhv. fuldtid belyst ved spørgeskemaer. Oplæg ved: Annette Schlemmer, PKL, UKO, Regionshospitalet Randers

2) Forskningsperspektiv – kvalitativt projekt

Et kort oplæg med præsentation af foreløbige resultater fra et kvalitativt studie af uddannelseslægers oplevelser med deltid i den lægelige videreuddannelse. Oplæg ved: Tine Lass Klitgaard, Antropolog, AC-fuldmægtig, Post doc, Aalborg Universitetshospital

3) Uddannelsesgiver- og arbejdsgiverperspektiv

Et kort oplæg om deltid set fra den ansættende afdeling og hospitalets perspektiv, herunder betydningen for drift, uddannelsestilrettelæggelse og muligheder for fleksible løsninger. Oplæg ved: Pernille Sarto, Cheflæge, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers

4) Uddannelseslægens perspektiv

Et kort oplæg om muligheder og udfordringer ved deltid set fra den uddannelsessøgende læges perspektiv, både i forhold til uddannelsesforløbet og arbejdslivet mere generelt. Oplæg ved: Oliver Benner Hamaker, HU-læge i Hæmatologi/Intern Medicin, UKYL - Hæmatologisk afdeling Aalborg UH

På baggrund af oplæggene lægges der op til en fælles drøftelse af deltid i den lægelige videreuddannelse med fokus på at fastholde en høj uddannelseskvalitet.

I drøftelsen kan blandt andet indgå:

• hvilke uddannelsesfaglige forhold der kræver særlig opmærksomhed ved tilrettelæggelse af videreuddannelsesforløb på deltid, og om der er behov for at arbejde videre med fælles opmærksomhedspunkter på tværs af specialer og uddannelsessteder.

Temadrøftelsen blev indledt med en præcisering af, at fokus var på de uddannelsesfaglige spørgsmål ved deltidsansættelse – herunder hvordan en høj uddannelseskvalitet og kompetenceopnåelse sikres i deltidsforløb. Det blev oplyst, at de to forskningsprojekter fortsat er under udarbejdelse, og at deres foreløbige resultater derfor ikke var publiceret eller ledsaget af delbare slides.

Der blev bl.a. fremhævet følgende under de fire oplæg: 

Det første oplæg præsenterede foreløbige resultater fra et spørgeskemabaseret projekt om sammenhængen mellem deltidsansættelse og oplevelse af kompetencemestring, udbrændthed og motivation. På tværs af specialer viste resultaterne ikke forskel mellem deltids- og fuldtidsansatte læger i forhold til oplevelse af mestring, udbrændthed eller motivation. Oplevelsen af mestring syntes ikke at afhænge af arbejdstiden, men blandt andet af kandidatalder. For almenmedicinske hoveduddannelseslæger sås der ikke forskel afhængigt af arbejdstid, mens oplevelsen af mestring var lavere i hospitalsfasen end i de øvrige faser. Det blev understreget, at datagrundlaget især er solidt for almenmedicinske hoveduddannelseslæger, mens der er færre besvarelser fra de øvrige specialer.

Det andet oplæg præsenterede foreløbige resultater fra et kvalitativt studie af uddannelseslægers oplevelser med deltid. Tre temaer blev fremhævet: Deltid kan skabe råderum og fleksibilitet og fungere som en buffer i en presset hverdag; deltid ændrer læringens rytme og tempo; og deltidsansættelse kan have betydning for oplevelsen af legitimitet og tilhørsforhold. Flere uddannelseslæger beskrev et behov for både at begrunde deres deltidsansættelse og vise, at de fortsat er ambitiøse og fagligt engagerede. Deltid kan på den ene side give tid til refleksion og fordybelse, men kan på den anden side udfordre læringens kontinuitet og tempo.

Det tredje oplæg fra uddannelsesstedets og arbejdsgiverens perspektiv fremhævede, at deltidsansættelser kan have forskellige begrundelser. Fagligt eller akademisk begrundet deltid og tidsbegrænsede deltidsforløb i bestemte livsfaser kan ofte være enklere at tilrettelægge, mens deltid som følge af belastning eller mistrivsel kræver en mere grundig afdækning og eventuelt yderligere støtte. Deltid kan i perioder øge trivslen og i nogle afdelinger understøtte bemandingen, men kan også udfordre kontinuitet, adgang til vejledning og undervisning, tilknytning til afdelingen og vagtplanlægningen. Det blev fremhævet, at et godt deltidsforløb forudsætter et klart formål og en aftalt varighed, en tilpasset uddannelsesplan samt løbende opfølgning på trivsel, uddannelsesprogression og drift.

Fjerde oplæg fra uddannelseslægens perspektiv pegede på, at deltid kan have mange begrundelser, blandt andet forskning, administrative opgaver, fagforeningsarbejde, pendling, familieforhold og ønske om bedre balance i hverdagen. Deltid kan give plads til forskning, undervisning og fagligt engagement og i nogle afdelinger understøtte overlap og introduktion af nye læger. Samtidig kan deltid, særligt i kirurgiske specialer, udfordre kontinuitet, relationer på afdelingen og tiden til at opnå kompetencer og sikkerhed i procedurer samt stille krav til skemalægningen og håndtering af vagter. Yngre Lægers fleksibilitetsundersøgelse fra 2025 viste, at 14 pct. af læger uden speciallægeanerkendelse var ansat på deltid, mens 86 pct. var ansat på fuldtid.

I den efterfølgende plenumdrøftelse blev det fremhævet, at uddannelsestid og kompetenceopnåelse skal tænkes tæt sammen. Der skal fortsat være sikkerhed for, at uddannelseslæger på deltid opnår de nødvendige kompetencer, og at der ikke opstår et A- og B-hold blandt uddannelseslægerne. Det blev drøftet, om deltidsansættelse i højere grad bør tænkes ind i målbeskrivelserne, og om specialeselskaberne bør forholde sig til, hvad der uddannelsesmæssigt giver mening inden for det enkelte speciale.

Der var samtidig opmærksomhed på, at der ikke kan fastlægges én fælles model for deltidsansættelse. Vurderingen skal ske individuelt og med udgangspunkt i den enkelte uddannelseslæges situation, det konkrete speciale og afdelingens muligheder. Uddannelsesansvarlige og ledelse har en central rolle i den konkrete tilrettelæggelse, herunder i at afklare, hvad deltidsaftalen skal løse, og om der er behov for en afgrænset periode med deltid eller mulighed for andre fleksible løsninger.

Drøftelsen omfattede også hensynet til arbejdspladsen og de øvrige medarbejdere, herunder fordeling af vagter og opgaver. Der blev peget på, at fleksibilitet ikke nødvendigvis alene handler om et lavere ugentligt timetal, men også kan handle om arbejdstilrettelæggelse, indflydelse på arbejdstid og mulighed for at tilpasse arbejdslivet i forskellige perioder. Det blev samtidig fremhævet, at der i nogle specialer og ansættelser kan være en nedre grænse for deltidsomfanget, hvis uddannelseskvaliteten fortsat skal sikres.

Der blev efterlyst et fælles kodeks eller nogle fælles principper, som kan understøtte dialogen om deltidsansættelser på tværs af uddannelsessteder og specialer. Principperne bør tage højde for de gældende rammer, herunder uddannelsesmæssige, ansættelsesretlige og driftsmæssige forhold, uden at blive så rigide, at de forhindrer individuelle løsninger.

I den afsluttende opsamling pegede Rådet på fire centrale uddannelsesfaglige opmærksomhedspunkter ved deltidsansættelser: kontinuitet og eksponering,  progression og kompetenceopnåelse, supervision/tilknytning til uddannelsesmiljøet samt organisatorisk tilrettelæggelse.

Der var opbakning til, at der arbejdes videre med fælles principper for deltidsforløb, som kan understøtte den konkrete dialog og tilrettelæggelse på uddannelsesstederne. Principperne skal skabe en fælles forståelse af de forhold, der skal være opmærksomhed på, men samtidig give plads til individuelle løsninger på tværs af specialer og afdelinger.

VUS tager drøftelsen med tilbage til PKL-kredsen med henblik på at kvalificere de videre overvejelser bl.a. i uddannelsesudvalgene i Videreuddannelsesregion Nord. Rådet genbesøger emnet på et senere møde.

at Rådet drøfter, om de kliniske delansættelser fremover bør fastlægges som permanente dele af de opslåede hoveduddannelsesforløb, eller om den nuværende mulighed for individuel placering efter aftale fastholdes.

Videreuddannelsessekretariatet (VUS) ønsker en indledende drøftelse af den fremtidige tilrettelæggelse af de kliniske delansættelser efter aftale i seks specialers hoveduddannelsesforløb.

Drøftelserne vedrører hvorvidt de kliniske delansættelser fremover bør fastlægges på forhånd ved bestemte ansættelsessteder og indgå som permanente dele af de opslåede hoveduddannelsesforløb, eller om den nuværende model med individuel placering efter aftale bør fastholdes.

Baggrunden er løbende henvendelser til VUS om stigende vanskeligheder med at etablere de kliniske ansættelser efter aftale. VUS har ikke systematisk data om omfanget, da sekretariatet som udgangspunkt først orienteres, når den kliniske delansættelse er etableret. Det kan derfor ikke opgøres, om HU-lægerne i dag skal kontakte flere afdelinger, anvende længere tid eller i øvrigt har vanskeligere ved at indgå aftale end tidligere.

Seks specialer i Videreuddannelsesregion Nord har 6-24 måneder i hoveduddannelsen forbeholdt klinisk ansættelse efter aftale:

Ved opslag af HU-forløb i ovenstående specialer vil de kliniske delansættelser ikke være defineret i uddannelsesforløbet, når HU-stillingerne tildeles. Når HU-lægen har sikret aftale om kliniske ansættelse efter aftale opdateres delansættelsen med den relevante afdeling i uddannelsesaftalen. 

Sammenlagt er VUR Nord dimensioneret til opslag af 15 årlige HU-forløb, indeholdende klinisk ansættelse efter aftale, såfremt alle forløb besættes.

I 2025 har der ikke været fuld besættelse af opslåede forløb i specialerne:

• Arbejdsmedicin (3 ubesatte forløb, inkl. genopslag)
• Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin (1 ubesat forløb)
• Klinisk Genetik (1 ubesat forløb)
• Samfundsmedicin (2 ubesatte/ikke opslåede forløb)

Herunder opgøres kort status for de enkelte specialer, samt en kategorisering af udfordringerne. Overvejelserne er baseret på drøftelser i de enkelte uddannelsesudvalg, med PKL eller efter overordnet/generel vurdering af specialets sagsbehandler i VUS:

Økonomiske udfordringer (gennemgående tema)

Berørte specialer: Arbejdsmedicin, Klinisk Biokemi, Klinisk Farmakologi, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Klinisk Genetik
Udfordringer:

• Kliniske afdelinger har begrænset økonomi til at ansætte læger fra andre specialer
• Medfinansieringen vurderes flere steder som utilstrækkelig
• Afdelinger prioriterer egne uddannelseslæger frem for læger fra andre specialer

Pres på uddannelseskapacitet

Berørte specialer: Klinisk Biokemi, Klinisk Farmakologi
Udfordringer:

• Flere medicinstuderende og uddannelseslæger øger konkurrencen om kliniske stillinger
• Kliniske afdelinger ønsker i højere grad at reservere uddannelseskapaciteten til eget speciale
• Høj søgning til kliniske specialer gør det vanskeligere at indgå aftaler

Ressourcekrævende koordinering

Berørte specialer: Klinisk farmakologi, Klinisk genetik
Udfordringer:

• Etablering af kliniske ansættelser kræver betydelig indsats fra PKL, UA(L)O, ledelser og uddannelsesteams
• Særligt nye samarbejder med kliniske afdelinger kræver tæt dialog og forhandling

Behov for fleksibilitet i uddannelsesforløbene

Berørte specialer:  Arbejdsmedicin, Klinisk Farmakologi
Udfordringer:

• Fast placering af kliniske ophold kan begrænse mulighederne for individuelle uddannelsesprofiler
• Specialerne ønsker at bevare fleksibiliteten til at skræddersy forløb efter den enkelte uddannelseslæge

Konklusion

Tilbagemeldingerne fra specialerne peger på, at de kliniske delansættelser forsat vurderes at have uddannelsesfaglig værdi. Den nuværende model giver mulighed for at tilpasse ansættelsen til den enkelte HU-læges tidligere erfaringer, kompetencebehov og faglige interesser.

Fleksibiliteten indebærer samtidigt mindre forudsigelighed for HU-lægen og en betydelig koordineringsopgave. Faste delansættelser vil kunne skabe større sikkerhed og gennemsigtighed, men kan begrænse muligheden for individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb.

De beskrevne udfordringer vedrører navnlig økonomi, kapacitet og etablering af aftaler med kliniske afdelinger. Sagsfremstillingen giver ikke grundlag for at vurdere, om faste delansættelser i sig selv vil løse disse udfordringer.

DRRLV inviteres på den baggrund til at drøfte, hvordan hensynet til forudsigelighed og gennemførlighed skal afvejes for den uddannelsesfaglige værdi af fleksibilitet og individuel tilrettelæggelse.

PKL for Klinisk Farmakologi; Torben Laursen og PKL for Klinisk genetik; Lone Sunde deltager på mødet.

Punktet blev behandlet som en indledende uddannelsesfaglig drøftelse. Det blev understreget, at spørgsmålet ikke er et valg mellem to ensartede modeller, men at der er væsentlige forskelle mellem specialerne og deres behov for kliniske delansættelser.

I drøftelsen blev den uddannelsesfaglige værdi af de kliniske delansættelser fremhævet. For klinisk farmakologi og klinisk genetik blev det blandt andet peget på, at de kliniske ophold giver uddannelseslægerne indsigt i andre specialer og erfaring med tværfagligt samarbejde. Samtidig giver den nuværende model mulighed for at tilrettelægge opholdet efter den enkelte uddannelseslæges kompetencebehov, erfaringer og faglige interesser. Der var derfor opmærksomhed på, at faste forløb ikke må medføre, at fleksibiliteten og det individuelle uddannelsesmæssige udbytte går tabt.

Der blev samtidig peget på, at den nuværende model kan være uforudsigelig og ressourcekrævende for uddannelseslægerne og de involverede uddannelsesaktører. Det kræver i stigende grad en betydelig koordinering at finde relevante ansættelsessteder, vejledere og finansiering. Økonomi og kapacitet på de kliniske afdelinger blev fremhævet som væsentlige barrierer. Det blev oplyst, at der på trods af disse udfordringer ikke aktuelt er uddannelseslæger, der er blevet forsinket, men at etableringen af opholdene kræver et stadigt større arbejde.

I drøftelsen indgik derfor forskellige muligheder for at skabe mere forudsigelighed uden nødvendigvis at fastlåse alle forløb. Det kunne eksempelvis være, at der på forhånd fastlægges og godkendes enkelte kliniske delansættelser, som indgår som faste dele af hoveduddannelsesforløbene og opslås med de intervaller, der er behov for i det enkelte speciale. Det kunne også være en mere forpligtende oversigt over mulige ansættelsessteder eller tidligere afklaring af det konkrete ophold. Det blev også fremhævet, at de kliniske afdelinger som skal modtage hoveduddannelseslæger fra de pågældende specialer kan have behov for en tydeligere beskrivelse af, hvilke kompetencer og hvilket udbytte de kan forvente af at have en uddannelseslæge fra netop det pågældende speciale ansat. Der blev endvidere drøftet, at der fortsat skal kunne gives merit for den kliniske delansættelse, hvis uddannelseslægen har tidligere relevant erfaring.

Det blev endvidere drøftet, at en klinisk delansættelse skal tilrettelægges, så uddannelseslægens særlige faglige baggrund og kompetencer bringes i spil. Opholdet bør derfor ikke alene betragtes som en almindelig introduktionsansættelse, men som et gensidigt fagligt udbytte for både uddannelseslægen og afdelingen.

VUS tager drøftelsen med tilbage til PKL-kredsen og de relevante uddannelsesudvalg. Punktet kan genoptages i Rådet, hvis de videre drøftelser giver anledning hertil.

at Rådet tager den mundtlige orientering til efterretning

Danske Regioner nedsatte i starten af 2026 en tværregional arbejdsgruppe, der fik til opgave at revidere ansættelsesproceduren ifm. ansættelse af hoveduddannelseslæger, som led i forårsaftalen.

Arbejdsgruppen fik følgende konkrete opgaver: 

• Fjerner uønskede incitamenter til at gennemføre ph.d.-uddannelse forud for speciallægeuddannelsen 
• Styrker vægtningen af kliniske kompetencer og erfaring fra akuthospitaler uden for de store byer 
• Fastsætter rammer for hvordan begrænsningerne på antal introduktionsstillinger håndhæves ifm. ansættelse i hoveduddannelse.  

Derudover fik arbejdsgruppen til opgave at udarbejde et forslag til en grundlæggende opdatering af ansættelsesproceduren.  

Arbejdsgruppen er forankret i Region Midtjylland. Kontorchef Mads Skipper er formand for arbejdsgruppen.  

I arbejdsgruppen deltager én repræsentant pr. Videreuddannelsesregioner og én repræsentant pr. politisk region, mens Danske Regioner også er repræsenteret

UALO Susanne Scheppan fra Bedøvelse og Operation Syd på Aarhus Universitetshospital repræsenterer Region Midtjylland og Uddannelseskonsulent Lotte Torp repræsenterer Region Nordjylland. Fra Videreuddannelsesregion Nord deltager Chefkonsulent Trine Kirkegaard Petersen.

Arbejdsgruppen har mødtes i perioden februar-juni 2026.

Mads Skipper og Trine Kirkegaard Petersen giver en mundtlig orientering om proces og status.

Arbejdsgruppen kommissorium er vedlagt.

Trine Kirkegaard Petersen gav en mundtlig status på arbejdet i Danske Regioners tværregionale arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppens samlede forslag indstilles til behandling i Sundhedsdirektørkredsen i oktober 2026. Forslagene omfatter blandt andet anbefalinger vedrørende ph.d.-uddannelse, vægtning af kompetencer, faglige profiler og en ny ramme for ansættelsesproceduren. Efter behandlingen i Sundhedsdirektørkredsen forelægges sagen for Rådet. Tidspunktet for eventuel implementering er endnu ikke fastlagt.

Arbejdsgruppen afsluttede i maj 2026 arbejdet vedrørende ph.d.-uddannelse forud for speciallægeuddannelsen. Det blev i den forbindelse fremhævet, at ph.d.-uddannelse kan have forskellig betydning på tværs af specialer, og at der kan være mange grunde til at gennemføre en ph.d.-uddannelse.

Arbejdsgruppen har endvidere arbejdet med vægtningen af kompetencer i ansættelsesproceduren, en ny skabelon for de faglige profiler samt en ny ramme for ansættelsesproceduren. Den nye ramme omfatter blandt andet antallet af ledelsesrepræsentanter i ansættelsesudvalgene. Susanne Scheppan har som lægefaglig repræsentant afgivet en bemærkning hertil, som fremgår af den samlede indstilling til Sundhedsdirektørkredsen.

Arbejdsgruppen anbefaler, at den nye skabelon for de faglige profiler sendes i høring inden ibrugtagning.

Der er taget højde for de særlige forhold i almen medicin, og forslaget påvirker som udgangspunkt ikke muligheden for at anvende MMI. Mulighederne for digital understøttelse af ansættelsesprocedurerne indgår også i arbejdsgruppens overvejelser.

at den mundtlige orientering tages til efterretning

Med aftale om regionernes økonomi for 2027 overtager regionerne fra 1. januar 2027 ansvaret for de specialespecifikke kurser for læger og tandlæger, kirurgiske færdighedskurser samt samtlige generelle kurser i speciallægeuddannelsen fra Sundhedsstyrelsen. 

Hvad angår de generelle kurser er den faktiske ændring SOL 2 kurset. De øvrige generelle kurser har hele tiden været placeret i regionerne.

Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner har nedsat en tværregional arbejdsgruppe, der skal forberede den regionale overtagelse af kurserne.

Fra Region Midtjylland, Region Nordjylland og Videreuddannelsesregion Nord deltager Kontorchef Mads Skipper, Uddannelseschef Henrik Melbye Madsen, Kursusadministrator Charlotte Karen Fonseca og Chefkonsulent Trine Kirkegaard Petersen

Region Hovedstaden varetager formandskabet og sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen.

Sekretariatet giver en mundtlig status for processen på mødet.

Mads Skipper gav en mundtlig status på den tværregionale proces vedrørende regionernes overtagelse af de specialespecifikke kurser.

Der pågår aktuelt et arbejde med at afdække opgaven og forberede indstillinger til Sundhedsdirektørkredsen. Der er fortsat en række uafklarede forhold. Hovedkursuslederne er orienteret om overdragelsen, og der er forskellige opfattelser af processen og de kommende ændringer.

Det er målet, at kursusafviklingen i 2027 så vidt muligt fortsætter som hidtil. Der vil være et særligt fokus på at sikre kvaliteten i samarbejde med de videnskabelige selskaber.

Det blev oplyst, at der ikke forventes tilført yderligere midler til opgaven. De økonomiske rammer og forskelle i kursuspriser på tværs af regionerne indgår derfor i de videre overvejelser.

Der blev efterspurgt en fælles og let tilgængelig information om processen og de foreløbige afklaringer. VUS udarbejder et faktakort, som kan deles med blandt andet hovedkursuslederne.

Gitte Eriksen opfordrede Videreuddannelsesregion Nord til at påtage sig opgaven. Der blev kvitteret for tilliden.

at Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse godkender de indstillede medlemmer til Styregruppen for Forskningstræning.

Det er tid til en ny udpegning af medlemmer til Styregruppen for Forskningstræning. Styregruppen udpeges af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse efter indstilling fra Videreuddannelsessekretariatet. Kommissoriet for styregruppen er vedlagt.

Videreuddannelsessekretariatet indstiller følgende medlemmer til Styregruppen for Forskningstræning:

• Formand (Ledende lektor for den Pædagogisk Udviklende Funktion,  Videreuddannelsesregion Nord): Flemming Randsbæk (genudpegning)
• Repræsentant for hospitalerne, Region Midtjylland: Cathrine Carlsen Bach (nyudpegning)
• Repræsentant for hospitalerne, Region Nordjylland: Peter Ascanius Jacobsen (nyudpegning)
• Postgraduat klinisk lektor, Videreuddannelsesregion Nord: Svend Erik Østgaard (genudpegning)
• Repræsentant for kursuslederne ved Aarhus Universitet: Konstantios Kamperis (genudpegning)
• Repræsentant for kursuslederne ved Aalborg Universitet: Jesper Scott Karmisholt (genudpegning)
• Repræsentant for de uddannelsessøgende læger: Jesper Frank Andersen (genudpegning)

Anna Sofie Kjærgaard Hansen og Anders Rosendahl Korshøj har ikke ønsket genudpegning. De øvrige organisationer har indstillet deres nuværende repræsentanter til en ny udpegningsperiode.

Med de indstillede medlemmer vurderes det, at styregruppen har de nødvendige kompetencer og en bred repræsentation på tværs af hospitaler, universiteter og de uddannelsessøgende læger. Samtidig sikres en hensigtsmæssig geografisk repræsentation af Videreuddannelsesregion Nord.

Kommissoriet for styregruppen er fra 2014 og planlægges revideret i løbet af efteråret 2026. Revisionen skal blandt andet tage stilling til, om styregruppens sammensætning fortsat er tidssvarende og giver en dækkende repræsentation af de aktører, der i dag er involveret i forskningstræningen. Herunder vil det blive vurderet, om kommissoriets bestemmelse om repræsentation af to postgraduate kliniske lektorer fortsat er hensigtsmæssig og nødvendig, eller om styregruppen er tilstrækkeligt dækket ind gennem den aktuelle sammensætning. På den baggrund afventes revisionen af kommissoriet, før der tages stilling til, om der skal udpeges en yderligere postgraduat klinisk lektor til styregruppen. 

Indstillingen blev godkendt.

Der blev fra almen medicin rejst spørgsmål til, at specialet ikke er repræsenteret i styregruppen. Det blev aftalt, at det i forbindelse med en eventuel kommende gennemgang af kommissoriet vurderes, om repræsentationen bør udvides til også at omfatte almen medicin eksplicit.

Det blev samtidig foreslået, at kommissoriet foreløbigt fastholdes uændret, idet der afventes en ændring af bekendtgørelsen vedrørende forskningstræning. Ændringen kan få betydning for forskningstræningen i hoveduddannelsen og dermed for styregruppens fremtidige rolle.

Fra Aalborg Universitet blev der rejst en generel bekymring over udviklingen i forskningsområdet, herunder i lyset af drøftelserne om vægtning af ph.d.-uddannelse i ansættelsesproceduren og de forventede ændringer vedrørende forskningstræning.

at Rådet godkender alle lægefaglige indstillinger samlet.

Lægefaglige indstillinger behandles som udgangspunkt i én samlet godkendelse på rådsmøderne, medmindre andet ønskes.

Der henledes opmærksomhed på at Videreuddannelsessekretariatet i forbindelse med høringen af den lægefaglige indstilling for Kl. Biokemi hoveduddannelse har modtaget skriftlig dissens fra Regionshospitalet Horsens. Der er står uddybende herom i sagsfremstillingen tilknyttet indstillingen. 

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte specifikke indstillinger, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt.

På indeværende møde behandles følgende lægefaglige indstillinger:

• Klinisk Biokemi hoveduddannelse
• Hæmatologi hoveduddannelse
• Neurologisk hoveduddannelse

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg og postgraduat klinisk lektor i kl. biokemi, Tina Parkner, i Videreuddannelsesregion Nord indstiller en ny forløbstype på foranledning af Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. I specialet kl. biokemi vil der herved blive mulighed for at gennemføre en fuld hoveduddannelse med delansættelser på både regions- og universitetshospital i Region Nordjylland. 

Med den nye lægefaglige indstilling fordeler årsværkene mellem de to driftsregioner med 77,1 % til Region Midt og 22,9 % til Region Nord. Dette er en ændring ift. den hidtidige fordeling mellem driftsregionerne, der før var fordelt med 81,25 % til Region Midt og 18,75 % til Region Nord.

Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring har udarbejdet et uddannelsesprogram, som vil blive indstillet til behandling i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer.

Uddannelsesudvalget har desuden ønsket at mindske antallet af forløb med lang geografisk afstand. Der er derfor udtaget en forløbstype fra indstillingen, som ikke længere anvendes.

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved hospitalsledelserne i perioden 06.08.2026 - 31.08 2026.

Der er indgivet dissens fra RH Horsens jfr. vedhæftet bilag. 

PKL deltager ikke på mødet.

PKL i klinisk biokemi, Tina Parkner, deltog under punktet.

Regionshospitalet Horsens redegjorde for den indgivne dissens. Der var opbakning til, at Regionshospital Nordjylland, Hjørring fremover indgår i hoveduddannelsen i klinisk biokemi. Drøftelsen vedrørte navnlig fordelingen af årsværk mellem de eksisterende uddannelsessteder og konsekvenserne for uddannelsesmiljøerne på regionshospitalerne.

Regionshospitalet Horsens fremhævede, at ændringen medfører, at hospitalet fremover kun vil have en hoveduddannelseslæge cirka hvert tredje år. Det vurderes at kunne vanskeliggøre opretholdelsen af et tilstrækkeligt uddannelsesmiljø, særligt set i lyset af de initiativer, der allerede er iværksat for at løfte uddannelsesopgaven. Horsens pegede desuden på, at ændringen forholdsmæssigt reducerer hospitalets andel mere end på de øvrige berørte afdelinger.

PKL redegjorde for, at fordelingen er drøftet i uddannelsesudvalget og blandt andet tager højde for de enkelte afdelingers størrelse, aktivitetsniveau, antal speciallæger og mulighed for at sikre et tilstrækkeligt uddannelsesindhold for hoveduddannelseslægerne. Det blev samtidig fremhævet, at uddannelsesopgaven skal stå i rimeligt forhold til antallet af uddannelseslæger, så der er tilstrækkelige læringsmuligheder på det enkelte uddannelsessted.

Der blev peget på, at det i den videre drøftelse kan være relevant at overveje, om en større del af uddannelseskapaciteten bør placeres på universitetshospitalerne, eller om der kan findes en anden fordeling, som bedre understøtter uddannelsesmiljøerne på regionshospitalerne.

På baggrund af drøftelsen blev den lægefaglige indstilling sendt tilbage til uddannelsesudvalget til fornyet behandling. Regionshospitalet Horsens deltager i den videre drøftelse. Den reviderede lægefaglige indstilling fremsendes efterfølgende til Rådet til skriftlig godkendelse.

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Dimensioneringsplanen for 2026-2030 fastsætter dimensioneringen for hoveduddannelsen i IM: Hæmatologi til 4 årlige hoveduddannelsesforløb.  Den nye lægefaglige indstilling er udarbejdet i samarbejde med PKL, Trine Silkjær, og det specialspecifikke uddannelsesudvalg i IM: Hæmatologi.

Ændringen af den lægefaglige indstilling sker som følge af, at Afdeling for Blodsygdomme, Aalborg Universitetshospital udgår af vagtfunktionen ved Akutafdelingen, Aalborg Universitetshospital, hvorfor det er nødvendigt at inddrage andre afdelinger for at sikre opnåelse af de Intern Medicinske kompetencer fra målbeskrivelsen i Intern Medicin - Hæmatologi. 

Følgende afdelinger inddrages i Aalborg/Aarhus hoveduddannelsesforløbet: 

• Medicinsk afdeling Hobro/Farsø, Aalborg UH
• Nyremedicinsk afdeling, Aalborg UH
• Medicinsk afdeling Thisted, Aalborg UH

Ovenstående afdelinger har den tilstrækkelige uddannelseskapacitet til at sikre opnåelse af de Intern Medicinske kompetencer fra målbeskrivelsen i Intern Medicin - Hæmatologi, hvorfor omplaceringen af uddannelsestid ikke vurderes at have nogle konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen. 

Region Nordjylland er i den nye lægefaglige indstilling tildelt 33,33% af hoveduddannelsesårsværkene, mens Region Midtjylland er tildelt 66,67% af hoveduddannelsesårsværkene. Dette er en ændring ift. den hidtidige fordeling mellem driftsregionerne, der før var fordelt med 25% til Region Nord og 75% til Region Midt. Denne fordeling stemmer overens med den aftalte fordelingsnøgle, hvor 1/3 af stillingerne placeres i Region Nordjylland og 2/3 i Region Midtjylland. 

Den nye lægefaglige indstilling er sendt i høring ved hospitalsledelserne. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive fremlagt Rådet. Den nye lægefaglige indstilling er vedlagt.

PKL Trine Silkjær deltager ikke under dagsordenspunktet. 

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Den lægefaglige indstilling er udarbejdet på baggrund af et ønske om i højere grad at prioritere uddannelse inden for almen neurologi samt at ændre den neurokirurgiske ansættelse til et fokuseret ophold af én måneds varighed.
Som følge heraf er forløbstyperne justeret, således at den neurokirurgiske ansættelse er fjernet fra forløbene. De tre måneders uddannelse er i stedet placeret på universitetshospitalerne, hvor det fokuserede ophold på neurokirurgisk afdeling gennemføres, samtidig med at der skabes bedre mulighed for styrkelse af kompetencer inden for almen neurologi.

Der er ikke ændringer i fordelingen af hoveduddannelsesårsværkene mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Fordelingen er fortsat på 67,2 % til Region Midtjylland og 32,8% til Region Nordjylland.

Uddannelsesudvalget i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord har drøftet fordelingen og er enige om denne og indstillingen.

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved hospitalsledelserne med svarfrist den 24. august 2026. Der er ikke indkommet indsigelser.

Den lægefaglige indstilling er vedhæftet som bilag.

PKL Agnes Hauschultz Witt deltager ikke på mødet.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at orienteringen tages til efterretning

Sundheds- Og Kirkeministeriet har sendt lovforslaget IIIa i supplerende offentlig høring med deadline 20. august.

For DRRLV vedrører det forslaget om at flytte beslutningskompetencen for fordeling og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb fra DRRLV til Regionsrådene.

Lovforslaget er grundlæggende det samme som tidligere, omend der er foretaget få mindre redaktionelle ændringer. Dertil er der tilpasset i ministeriets overvejelser. (Se afsnit 2.4 i Udkast til lovforslag)

Videreuddannelsesregion Nord er høringspart i den supplerende høring, og afgav også høringssvar i januar 2026 ifm. den oprindelige høring.

Sekretariatet har i samarbejde med Rådets forperson Lone Winther Jensen, udarbejdet et opdateret høringssvar, hvor der tages udgangspunkt i det oprindelige høringssvar.

Der var deadline for høringen den 20. aug. 

Det fremsendte supplerende høringssvar er vedlagt.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at orienteringen tages til efterretning.

Som led i Sundhedsreformen og Forårsaftalen 2025 har Danske Regioner nedsat en tværregional arbejdsgruppe om data i den lægelige videreuddannelse for både introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Danske Regioner samt alle regioner og videreuddannelsesregioner. 

Arbejdsgruppens formål er at udvikle et samlet data- og opfølgningskoncept, der understøtter både strategisk planlægning og systematisk opfølgning på lægedækningen i hele landet, herunder:

• Understøtte planlægning af uddannelsesforløb med henblik på bedre geografisk lægedækning
• Muliggøre løbende opfølgning på Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan, herunder den geografiske placering af uddannelsesforløb
• Foreslå en baseline for opfølgning på sundhedsreformens målsætninger

For at kunne indrapportere data for introduktionsstillinger fra 2027, igangsættes allerede fra efteråret 2026 en proces for indhentning og validering af data for introduktionsstillinger med ansættelsesstart i 2027. Dette indebærer bl.a. ændringer til arbejdsgange ved rekruttering og ansættelse af introduktionsstillinger i lægelig videreuddannelse samt løbende validering af data ved de enkelte hospitalers HR-afdelinger. 

Arbejdsgruppen havde første møde i maj 2026 og forventer første statusafrapportering til sundhedsdirektørkredsen og regeringen ultimo 2026.

Vedlagt findes kommissorium for arbejdsgruppen.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sundhedsstyrelsen udsendte den 7. august 2026 høring over udkast til ny bekendtgørelse for uddannelse af speciallæger. Ændringerne vedrører dele af forårsaftale 2025, opfølgning på økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen og derudover en række anbefalinger og præciseringer ift. opdatering og forenkling af reglerne på området.

Videreuddannelsesregionerne er ikke høringspart, men regionerne og Danske Regioner er selvstændige høringsparter.

Overblik over ændringer i bekendtgørelsen

• Kravet om, at læger i speciallægeuddannelsen skal være ansat på både en afdeling med hovedfunktion og en afdeling med specialiseret funktion, ophæves. To-stedskravet fastholdes fortsat.
• Fremadrettet kan uddannelseslæger i udgangspunktet kun gennemføre én introduktionsstilling pr. speciale. Inden for den internmedicinske blok kan der dog gennemføres to introduktionsstillinger.
• Introduktionsstillinger, hvor der er gennemført mindst seks måneder sidestilles med en gennemført introduktionsstilling.
• Der fastsættes mulighed for undtagelser fra hovedreglen, fx hvis et tidligere forløb ikke længere kan anses for aktuelt, eller hvis der foreligger gyldige årsager til, at en introduktionsstilling ikke blev gennemført.
• Øvrige ændringer omfatter præciseringer vedrørende ophævelse af udløbne overgangsbestemmelser om akutmedicin og den tilhørende meritvejledning og tidligere rammer for 6-års fristen.

Vedhæftet er høringsbrev og høringsudgaven af bekendtgørelsen fra Sundhedsstyrelsen til orientering. Dertil Region Midtjylland og Region Nordjyllands bidrag til et samlet høringssvar fra Danske Regioner.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsstyrelsen har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en revideret målbeskrivelse for lægers kliniske basisuddannelse.

Arbejdsgruppen skal bl.a. bestå at en repræsentant fra hver videreuddannelsesregion på vegne af de regionale råd med erfaring fra KBU forløb og gerne inden for intern medicin, kirurgi og psykiatri.

Videreuddannelsessekretariatet har på vegne af Rådet og efter aftale med Rådet forperson og de to regioner udpeget Ledende Overlæge Zywia Brouer i Horsens. Zywia er psykiater, tidligere UKO for Psykiatrien i Region Midtjylland og tidl. konstitueret PKL i psykiatrien. Zywia var bl.a. involveret i genindførelsen af psykiatri i KBU'en.

Vedlagt findes udpegningsbrev og kommissorium for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen er berammet til at arbejde i efteråret og vinteren 2026, med leverance til NRLV primo 2027 og godkendelse i SST medio 2027.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

Lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 22. januar 2026 - to temaer (uddannelsesplan samt læring og kompetencevurdering) vurderes som 'utilstrækkelig' og de resterende 14 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: 220126-sst-aauh-lungemedicin.pdf 

Bemærkning til DRRLV: Rapporten vurderes ikke som kritisk, da der anbefales rutinebesøg om 4 år. Der er aftalt indsatsområder med fokus på mere systematisk anvendelse af uddannelsesplaner og kompetencevurdering samt på arbejdstilrettelæggelse og oplæring af KBU-læger. 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers fra rutinebesøg d. 22. januar 2026 - tre temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 13 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/nwlhtliv/220126-sst-randers-akutmedicin.pdf

Bemærkning til DRRLV: Udover andre gode tiltag i afdelingen, fremhæves introduktionsforløbet som særligt velstruktureret. Under besøget har afdelingen og inspektorerne aftalt ét indsatsområde, og som vurderes at kunne optimere afdelingens uddannelse. 

Infektionsmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 23. januar 2026 - ét tema (uddannelsesplan) vurderes som 'utilstrækkelig', fem temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 10 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: 230126-sst-aauh-infektionsmedicin.pdf 

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Derudover vurderer Inspektorerne kun uddannelsesplan som utilstrækkelig grundet manglende uddannelsesplan for en enkelt uddannelseslæge samt, at uddannelsesplanerne kan bruges mere aktivt i arbejdet. 

Neurologi, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d.29. januar 2026 - to temaer (medicinsk ekspert samt læring og kompetencevurdering) vurderes som 'utilstrækkelig', fire temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 10 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/sczkmtfn/290126-sst-auh-neurologi.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres i første omgang ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Inspektorerne har foreslået et opfølgende besøg om to år, men da der er aftalt relevante indsatser med konkrete handlemuligheder, beder Sundhedsstyrelsen om en skriftlig tilbagemelding fra afdelingen vedr. de fire indsatsområder, med deadline januar 2027. Sundhedsstyrelsen vil herefter tage stilling til, hvornår næste inspektorbesøg skal finde sted. Videreuddannelsessekretariatet (VUS) har bedt afdelingen om sende status til VUS ved samme lejlighed. Når der er tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen ift. besøgshorisont, orienteres DRRLV også herom.

Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens fra rutinebesøg d. 29. januar 2026 - seks temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende ti temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/h32de5zf/sst-kommentarer-290126-hor.pdf

Bemærkning til DRRLV: Der er aftalt relevante indsatsområder bl.a. med et fortsat fokus på Mini-CEX, da der fortsat er udfordringer med implementering heraf i ambulatoriet. Overordnet beskriver inspektorerne en særdeles uddannelsesminded afdeling med et trygt og rummeligt læringsmiljø, hvor uddannelse prioriteres højt. 

Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 29. januar 2026 - ét tema (læring og kompetencevurdering) vurderes som 'utilstrækkelig', otte temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende syv temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/5yimv1fr/sst-kommentarer-290126.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Udover indsatsområderne beskriver inspektorerne beskriver en moden og veldrevet afdeling, bl.a. gode rammer for supervision og daglig støtte til de uddannelsessøgende. 

Operation og Intensiv, Hospitalsenhed Midt fra rutinebesøg d. 3. februar 2026 - syv temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende ni temaer vurderes som 'tilstrækkelig'

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/a5znl05k/030226-sst-viborg-anaestesi.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten angiver en generelt god og solid temascoring og forslag til meget konkrete indsatsområder i det videre arbejde. Derudover beskrives en opmærksomhed på, at de tidligere indsatsområder fra seneste inspektorbesøg er delvist indfriet. 

Gynækologisk – Obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra opfølgende besøg d. 5. februar 2026 - to temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 14 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/jradjb3b/sst-kommentarer-050226.pdf

Bemærkning til DRRLV: Seneste inspektorrapport fra juni 2024 blev defineret som kritisk i DRRLV. Inspektorerne beskriver med den nyeste rapport en afdeling, hvor der er sket markante forbedringer af uddannelsesmiljøet, herunder tydelig prioritering af uddannelse, et engageret uddannelsesteam og ledelsesopbakning. 

Børn og Unge, Regionshospitalet Randers fra rutinebesøg d. 23. marts 2026 - ét tema (arbejdstilrettelæggelse) vurderes som 'utilstrækkelig', syv temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende otte temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/tnkj514o/230326-sst-randers-paediatri.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Rapportens indsatsområder giver forslag til forbedring af arbejdstilrettelæggelsen bl.a. ift. ambulatoriefordeling og bagvagt samt generel involvering af uddannelsesteamet i arbejdstilrettelæggelsen.

Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 8. april 2026 - ét tema (arbejdstilrettelæggelse) vurderes som 'utilstrækkelig', otte temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende syv temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/2ohm2f1p/080426-sst-auh-infektionsmedicin.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Arbejdstilrettelæggelse var også et indsatsområde fra seneste inspektorbesøg, som ikke vurderes opfyldt på nuværende tidspunkt. Der er derfor også lavet supplerende forslag til indsats på området.

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland fra rutinebesøg d. 10. april 2026 - tre temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 13 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/yapoahwa/sst-kommentarer-100426.pdf

Bemærkning til DRRLV: Der var uenighed mellem afdelingen og inspektorerne i forhold til flere temascores. Afdelingen vurderede i alt seks temaer til 'særdeles god'. Derudover beskriver Inspektorerne en afdeling med et trygt og velfungerende læringsmiljø, hvor der er et tydeligt fokus på introduktion, simulationstræning og forskningsaktiviteter samt fortsat plads til enkelte forbedringsområder. 

Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 22. april 2026 - fire temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 12 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/azihmdl4/220426-sst-auh-blodsygdomme.pdf

Bemærkning til DRRLV: Inspektorerne beskriver uddannelsesforholdene i afdelingen som meget positive og fremhæver, at alle Indsatsområderne fra sidste besøg i 2022 er indfriet. Der er derudover aftalt tre kommende indsatsområder imellem afdelingen og inspektorerne.

Opfølgning

På seneste DRRLV møde blev inspektorrapport fra Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital behandlet til skriftlig orientering. Afdelingen havde haft rutinebesøg d. 6. november 2025, hvor tre temaer (Konferencernes læringsværdi, Læring og Kompetencevurdering samt Arbejdstilrettelæggelse) blev vurderet som 'utilstrækkelig', syv temaer blev vurderet som 'tilstrækkelig' og de resterende 6 temaer blev vurderet som 'særdeles god'. I forbindelse med inspektorbesøget bad Sundhedsstyrelsen afdelingen om at indsende en skriftlig status til Sundhedsstyrelsens Inspektorsekretariat senest ultimo juni 2026 med fokus på ,hvordan de utilstrækkelige forhold er blevet forbedret.

Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen givet følgende tilbagemelding til afdelingen som respons på den skriftlige status:

Tak for den tilsendte handleplan og feedbackskemaer, der er indsendt som opfølgning på inspektorbesøget 6. november 2025. Vi forstår på opfølgningen, at I arbejder relevant med de uddannelsesmæssige udfordringer, og vi planlægger med at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg fire år efter seneste besøg eller snarest muligt derefter.  

Handleplan og feedbackskemaerne er også vedhæftet som bilag til rådets orientering. Afdelingen oplyser desuden, at alle tiltag fra handleplanen er trådt i kraft. Der planlægges fra Videreuddannelsessekretariatets side ikke med yderligere særskilt opfølgning. 

Rådet tog orienteringerne om inspektorrapporter til efterretning. Særligt for Neurologi, Aarhus Universitetshospital, rejste Yngre Læger bekymring for, at der kan gå lang tid, inden næste inspektorbesøg finder sted, set i lyset af de arbejdsmiljømæssige forhold på afdelingen, som også har givet anledning til tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet. 

Aarhus Universitetshospital oplyste, at afdelingen skal indsende en skriftlig redegørelse til Sundhedsstyrelsen vedrørende de fire indsatsområder. Der er allerede iværksat flere tiltag, herunder ændringer i arbejdstilrettelæggelsen for at give mere tid i ambulatoriet. Hoveduddannelseslægerne får desuden fremover 16 måneder på afdelingen frem for 12 måneder.

Det blev understreget, at det er fuldt berettiget at rejse spørgsmål på baggrund af rapporten, og at der er igangsat relevante tiltag for at håndtere de beskrevne problematikker. Sundhedsstyrelsen tager efter modtagelse af afdelingens redegørelse stilling til tidspunktet for næste inspektorbesøg. VUS har bedt afdelingen om at fremsende status samtidig og orienterer Rådet, når Sundhedsstyrelsen har meldt en besøgshorisont ud.

at Rådet tager orienteringen til efterretning

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen. 

 Siden seneste møde i DRRLV er der ikke blevet godkendt I-stillinger ud over maksimum.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Ny/genansættelser af PKLer

• Sara Emilie Poulsen er ansat som ny PKL i Børne- og ungdomspsykiatri fra den 1. september 2026
• Marianne Kragh Thomsen er blevet genansat som PKL i Klinisk mikrobiologi den 1. september 2026

PKLer der stopper

• Inge Marie Møller stopper som PKL i gynækologi- og obstetrik til udgangen af november 2026. 

PKL stillinger der er ubesatte/i opslag

• PKL stilling (vikariat) i akutmedicin i Region Midtjylland - genopslået med ansøgningsfrist 23. august 2026.
• PKL stilling i plastikkirurgi

Det blev oplyst, at Trine Guldberg er ansat som ny ledende lektor for den pædagogisk udviklende funktion ved Aalborg Universitet. Trine indgår fremover i PUF-ledelsen sammen med Mads Skipper og Flemming Randsbæk.

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Nedenfor fremgår information om det seneste møde i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP):

Den 19. juni 2026 blev i alt 28 uddannelsesprogrammer vurderet, hvoraf 3 blev afvist. De resterende 25 blev godkendt eller betinget godkendt. Der var sendt uddannelsesprogrammer for følgende specialer: kl. farmakologi, kirurgi, neurologi, radiologi, ortopædkirurgi, akutmedicin, psykiatri, oftalmologi, Nefrologi, Endokrinologi. 
De 3 uddannelsesprogrammer, som blev afvist var indenfor psykiatri og nefrologi. Programmerne fra psykiatrien er efterfølgende blevet godkendt. Programmet i Nefrologi er under revidering. 

De kommende mødedatoer i UGUP for 2026 er:

• 24. september 2026
• 3. december 2026

Afleveringsfrist for uddannelsesprogrammer til vurdering er en måned før mødedato.

Orienteringen blev taget til efterretning.

at orienteringen tages til efterretning.

Videreuddannelsessekretariatet foreslår følgende datoer for møder i 2027

Fra 2027 foreslås det desuden, at mødetidspunktet for DRRLV fremrykkes, således at møderne som udgangspunkt afholdes kl. 13.00–16.30. 

I 2027 arbejdes der videre med forsøgsordningen fra 2024-2026, hvor hvert andet DRRLV møde afholdes lokalt på hospitalsenhederne, som præsenterer lokale uddannelsestiltag og -forhold for rådet. Der efterspørges derfor lokation til mødet september 2027. 

Der har som bekendt indtil videre været afholdt DRRLV møder på følgende hospitalsenheder:

• RH Gødstrup
• RH Randers
• Aalborg UH 
• RH Horsens
• Aarhus Universitetshospital

Regionshospitalet Nordjylland har ønsket at afholde DRRLV den 17. marts 2027

Det kan derfor være en oplagt mulighed, hvis Hospitalsenhed Midt har mulighed for at forestå værtskabet ved september mødet i 2027.

Mødedatoerne for 2027 udsendes også via outlook kalenderen.

Fastsatte mødedatoer for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (DNRLV):

• 10. marts 2027
• 9. juni 2027

Når de resterende mødedatoer for DNRLV offentliggøres, holdes disse op imod mødedatoerne for DRRLV for at undgå sammenfald af datoer.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var opbakning til de foreslåede mødedatoer for 2027 og til, at mødetidspunktet fra 2027 fremrykkes med en time, så møderne som udgangspunkt afholdes kl. 13.00-16.30.

Rådet blev orienteret om den kommende udpegning til arbejdsgruppen vedrørende generelle kompetencer. DRRLV skal udpege to repræsentanter til arbejdsgruppen.

I den forbindelse skal der indstilles seks kandidater på tværs af de tre Videreuddannelsesregioner, herunder to hoveduddannelseslæger. Kommissorium, mødedatoer og proces for indstilling af kandidater udsendes efter mødet.

Rådsmedlemmer:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (mødeleder)

Louise Antoft, HR-direktør, Koncern-HR, den regionale administration, Region Midtjylland

Mariane Therkelsen, direktør, HR og Patientkontakt, den regionale administration, Region Nordjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Trine Lignell Guldberg, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland 

Susanne Scheppan, uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland, Indstillet af Lægeforeningen

Gitte Valsted Eriksen, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Oliver Benner Hamaker, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Sebastian Nesheim, KBU-læge, almen praksis, uddannelsessøgende læge, Region Nordjylland

Nadia Thrane Riahi Hovgesen, reservelæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland - deltager virtuelt

Trine Louise Dahl, reservelæge, Regionshospitalet Gødstrup, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland

Maria Lundsby Jensen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland, indstillet af Lægeforeningen

Joachim Frølund Hansen, praktiserende læge, Lægernes Hus - Ikast og Brande, almen praksis, Region Midtjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Jette Kolding Kristensen, institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health - sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet 

Suppleanter:

Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, Uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Horsens, Region Midtjylland 

Gæster:

Maria Holm Rosenberg Rasmussen, Lægeforeningen, Region Nordjylland

Torkil Lawaetz, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Henrik Melbye Madsen, HR-uddannelseschef, HR og Patientkontakt, den regionale administration, Region Nordjylland

Louise Kallestrup Mortensen, uddannelseskonsulent, HR og Patientkontakt, den regionale administration, Region Nordjylland

Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Pernille Sarto, Cheflæge, Medicinsk afd., Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland (oplægsholder) - deltager virtuelt

Tine Lass Klitgaard, Antropolog, AC-fuldmægtig, Post doc, Aalborg Universitetshospital (oplægsholder)

Torben Laursen, PKL for Klinisk Farmakologi, Videreuddannelsesregion Nord

Lone Sunde, PKL for Klinisk genetik, Videreuddannelsesregion Nord

Fra VUS:

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, chefkonsulent og sagsbehandler

Helle Østergaard, AC-fuldmægtig og sagsbehandler

Inger Thorst, chefsekretær

Rune Kramer Knudsen,  AC-fuldmægtig og sagsbehandler

Annemette Schelle, Konsulent og sagsbehandler

Peter Fuglesang Christensen,  AC-fuldmægtig og sagsbehandler

Nicoline Vestergaard Bull, læge og sagsbehandler

Afbud:

Charlotte Birkmose Rotbøl, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør, Præhospitalet, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Lars Maagaard Andersen, vicedirektør, Aalborg Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Hanna Järnum Lilholt, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland samt uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland 

Joachim Nørmark, praktiserende læge, Lægerne Kennedy Arkaden, almen praksis, Region Nordjylland

Steffen Helmer Eg Kristensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Gitte Anna Madsen, Lægeforeningen, Region Midtjylland