Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer

Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Se ældre referater fra før juni 2025.

Se alle
  • Udvalg: Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
  • Mødedato: 16. september, 2026 kl. 14:00
  • Mødested: Lokale 26.1, Center for Kompetenceudvikling, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N

Pkt. tekst

  1. 1. Godkendelse af dagsorden (5 min kl. 14:00-14:05)
  2. 2. Godkendelse af referat (5 min. kl. 14:05-14:10)
  3. 3. Temadrøftelse - deltid i lægelig videreuddannelse (110 min. kl. 14:10- 16:00)
  4. 4. Pause (10 min. kl. 16:00-16:10)
  5. 5. Specialer med kliniske ansættelser efter aftale (30 min. kl. 16:10-16:40)
  6. 6. Mundtlig status på Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. ansættelsesprocedure for ansættelse af hoveduddannelseslæger (10 min. kl. 16:40-16:50)
  7. 7. Mundtlig status vedr. regional overdragelse af de specialespecifikke kurser (10 min. kl. 16:50-17:00)
  8. 8. Styregruppe for forskningstræning - udpegning af medlemmer (5 min. kl. 17:00-17:05)
  9. 9. Lægefaglige indstillinger (5 min kl. 17:05-17:10)
  10. 10. Klinisk Biokemi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
  11. 11. Hæmatologi hoveduddannelsen - godkendelse af lægefaglig indstilling
  12. 12. Neurologisk hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
  13. 13. Orientering: Status på Plastik- og Brystkirurgi, AUH
  14. 14. Orientering: Høringssvar ved. supplerende høring over lovpakke IIIa
  15. 15. Orientering: Tværregional arbejdsgruppe om data i lægelig videreuddannelse
  16. 16. Orientering: Ny bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
  17. 17. Orientering: Udpegning af VUR Nord repræsentant til arbejdsgruppe i SST vedr. målbeskrivelse for KBU uddannelsen
  18. 18. Orientering: Inspektorrapporter
  19. 19. Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum
  20. 20. Orientering: PKL
  21. 21. Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP
  22. 22. Orientering: Mødedatoer i 2027
  23. 23. Eventuelt (10 min. kl. 17:10-17:20)
  24. 24. Deltagere
Sagnr.: 1-01-72-10-25

1. Godkendelse af dagsorden (5 min kl. 14:00-14:05)

Det indstilles,

at Rådet godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Sagnr.: 1-01-72-10-25

2. Godkendelse af referat (5 min. kl. 14:05-14:10)

Det indstilles,

at Rådet godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde er vedlagt som bilag.

Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger hertil.

Sagnr.: 1-01-72-10-25

3. Temadrøftelse - deltid i lægelig videreuddannelse (110 min. kl. 14:10- 16:00)

Det indstilles,

at Rådet på baggrund af oplæggene drøfter, hvilke uddannelsesfaglige forhold der kræver særlig opmærksomhed ved tilrettelæggelse af videreuddannelsesforløb på deltid, og om der er behov for at arbejde videre med fælles opmærksomhedspunkter på tværs af specialer og uddannelsessteder. 

Sagsfremstilling

Baggrund for temadrøftelsen om deltid i den lægelige videreuddannelse 

Deltid i den lægelige videreuddannelse har gennem de senere år fået øget opmærksomhed. Deltidsansættelser kan give øget fleksibilitet for den enkelte uddannelseslæge, men rejser samtidig spørgsmål om, hvordan uddannelse og deltid påvirker hinanden, og hvordan en fortsat høj uddannelseskvalitet sikres uanset ansættelsens ugentlige timetal.

Rådet har tidligere drøftet deltid i den lægelige videreuddannelse i 2021. Rådet fremhævede dengang, at det afgørende uddannelsesfaglige mål er at uddanne gode speciallæger med de krævede kompetencer, og at der ikke foreligger grundlag for at betragte en arbejdsuge på 37 timer som det entydigt optimale timetal for kompetenceopnåelsen.

Drøftelsen viste samtidig behov for mere viden om omfanget af deltid, det gennemsnitlige ugentlige timetal, begrundelserne for deltid og betydningen for uddannelsen. Rådet pegede desuden på behovet for vejledning af uddannelseslæger om deltids betydning for uddannelsesforløbet. Det blev endvidere fremhævet, at omfanget og mulighederne kan variere mellem specialer og uddannelsessteder.

Den aktuelle temadrøftelse følger op på disse spørgsmål med opdaterede data, ny forskningsbaseret viden og perspektiver fra både uddannelseslæger og uddannelsesgivere.

Formålet er ikke at tage generel stilling for eller imod deltid, men at undersøge, hvilke forhold der har betydning for uddannelseskvalitet, progression og kompetenceopnåelse i deltidsforløb, og om der er behov for fælles uddannelsesfaglige opmærksomhedspunkter på tværs af specialer og uddannelsessteder.

Temadrøftelsen indledes med en række korte oplæg, som belyser deltid fra forskellige perspektiver.

1) Forskningsperspektiv – kvantitativ projekt

Oplægget præsenterer foreløbige kvantitative resultater om deltid i den lægelige videreuddannelse. Oplæg ved: afventer

2) Forskningsperspektiv – kvalitativt projekt

Et kort oplæg med præsentation af foreløbige resultater fra et kvalitativt studie af uddannelseslægers oplevelser med deltid i den lægelige videreuddannelse. Oplæg ved: Tine Lass Klitgaard, Antropolog, AC-fuldmægtig, Post doc, Aalborg Universitetshospital

3) Uddannelsesgiver- og arbejdsgiverperspektiv

Et kort oplæg om deltid set fra den ansættende afdeling og hospitalets perspektiv, herunder betydningen for drift, uddannelsestilrettelæggelse og muligheder for fleksible løsninger. Oplæg ved: Pernille Sarto, Cheflæge, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers

4) Uddannelseslægens perspektiv

Et kort oplæg om muligheder og udfordringer ved deltid set fra den uddannelsessøgende læges perspektiv, både i forhold til uddannelsesforløbet og arbejdslivet mere generelt. Oplæg ved: Oliver Benner Hamaker, HU-læge i Hæmatologi/Intern Medicin, UKYL - Hæmatologisk afdeling Aalborg UH

På baggrund af oplæggene lægges der op til en fælles drøftelse af deltid i den lægelige videreuddannelse med fokus på at fastholde en høj uddannelseskvalitet.

I drøftelsen kan blandt andet indgå:

  • hvilke uddannelsesfaglige forhold der kræver særlig opmærksomhed ved tilrettelæggelse af videreuddannelsesforløb på deltid, og om der er behov for at arbejde videre med fælles opmærksomhedspunkter på tværs af specialer og uddannelsessteder.
Sagnr.: 1-01-72-10-25

4. Pause (10 min. kl. 16:00-16:10)

Sagnr.: 1-01-72-103-26

5. Specialer med kliniske ansættelser efter aftale (30 min. kl. 16:10-16:40)

Det indstilles,

at Rådet drøfter, om de kliniske delansættelser fremover bør fastlægges som permanente dele af de opslåede hoveduddannelsesforløb, eller om den nuværende mulighed for individuel placering efter aftale fastholdes.

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet (VUS) ønsker en indledende drøftelse af den fremtidige tilrettelæggelse af de kliniske delansættelser efter aftale i seks specialers hoveduddannelsesforløb.

Drøftelserne vedrører hvorvidt de kliniske delansættelser fremover bør fastlægges på forhånd ved bestemte ansættelsessteder og indgå som permanente dele af de opslåede hoveduddannelsesforløb, eller om den nuværende model med individuel placering efter aftale bør fastholdes.

Baggrunden er løbende henvendelser til VUS om stigende vanskeligheder med at etablere de kliniske ansættelser efter aftale. VUS har ikke systematisk data om omfanget, da sekretariatet som udgangspunkt først orienteres, når den kliniske delansættelse er etableret. Det kan derfor ikke opgøres, om HU-lægerne i dag skal kontakte flere afdelinger, anvende længere tid eller i øvrigt har vanskeligere ved at indgå aftale end tidligere.

Seks specialer i Videreuddannelsesregion Nord har 6-24 måneder i hoveduddannelsen forbeholdt klinisk ansættelse efter aftale:

SpecialeAntal mdr. i HUÅrlig dimensionering i VUR NordAntal kompetencer til opnåelse i klinisk ansættelsePlacering af klinisk ansættelse ifølge LFI
Arbejdsmedicin6 mdr.3 forløb Ingen formelle kompetencerHelt åben, kan også være 6 ekstra mdr. i arbejdsmedicin
Klinisk Biokemi6 mdr.2 forløb9 kompetencer (+ evt. 1 mere, som kan placeres i øvrige delansættelser)9 internmedicinske specialer, klinisk onkologi, almen medicin, pædiatri, psykiatri, anæstesiologi, gynækologi-obstetrik eller neurologi.
Klinisk Farmakologi24 mdr.2 forløb12 kompetencerIntern medicinsk afd. (min. 6 mdr.), anden klinisk afdeling og almen praksis. 6 mdr. kan placeres på ansættelsessted med klinisk farmakologisk funktion f.eks. regional administration.
Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin6 mdr.3 forløb1 kompetenceÅben, delvis tradition for medicinske afdelinger
Klinisk Genetik6 mdr.2 forløbIngen formelle kompetencerÅben
Samfundsmedicin12 mdr.4 forløb1 kompetence, bestående af 4 delelementerIndenfor fire områder: Almen praksis, psykiatri, Medicin og kirurgi (tre ud af fire områder skal dækkes i et samlet CV)

 

Ved opslag af HU-forløb i ovenstående specialer vil de kliniske delansættelser ikke være defineret i uddannelsesforløbet, når HU-stillingerne tildeles. Når HU-lægen har sikret aftale om kliniske ansættelse efter aftale opdateres delansættelsen med den relevante afdeling i uddannelsesaftalen. 

Sammenlagt er VUR Nord dimensioneret til opslag af 15 årlige HU-forløb, indeholdende klinisk ansættelse efter aftale, såfremt alle forløb besættes.

I 2025 har der ikke været fuld besættelse af opslåede forløb i specialerne:

  • Arbejdsmedicin (3 ubesatte forløb, inkl. genopslag)
  • Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin (1 ubesat forløb)
  • Klinisk Genetik (1 ubesat forløb)
  • Samfundsmedicin (2 ubesatte/ikke opslåede forløb)

Herunder opgøres kort status for de enkelte specialer, samt en kategorisering af udfordringerne. Overvejelserne er baseret på drøftelser i de enkelte uddannelsesudvalg, med PKL eller efter overordnet/generel vurdering af specialets sagsbehandler i VUS:

Speciale

Status

Arbejdsmedicin

Ansættelser kan fortsat findes, men udfordringerne er stigende. Økonomi er den primære barriere.

Klinisk Biokemi

Enkelte har allerede vanskeligheder. Problemet forventes at vokse de kommende år.

Klinisk Farmakologi

Ansættelser kan etableres, men kræver betydelig koordinering og påvirkes af økonomi og kapacitetspres.

Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Ingen større aktuelle problemer, men økonomi kan være en barriere i enkelte tilfælde.

Klinisk Genetik

Markante udfordringer. Stor enighed om, at økonomien er den afgørende hindring.

Samfundsmedicin

Ansættelser kan fortsat findes, men det kræver ofte kontakt til flere afdelinger end tidligere. Meritgodkendelse reducerer delvist behovet.

Økonomiske udfordringer (gennemgående tema)

Berørte specialer: Arbejdsmedicin, Klinisk Biokemi, Klinisk Farmakologi, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Klinisk Genetik
Udfordringer:

  • Kliniske afdelinger har begrænset økonomi til at ansætte læger fra andre specialer
  • Medfinansieringen vurderes flere steder som utilstrækkelig
  • Afdelinger prioriterer egne uddannelseslæger frem for læger fra andre specialer

Pres på uddannelseskapacitet

Berørte specialer: Klinisk Biokemi, Klinisk Farmakologi
Udfordringer:

  • Flere medicinstuderende og uddannelseslæger øger konkurrencen om kliniske stillinger
  • Kliniske afdelinger ønsker i højere grad at reservere uddannelseskapaciteten til eget speciale
  • Høj søgning til kliniske specialer gør det vanskeligere at indgå aftaler

Ressourcekrævende koordinering

Berørte specialer: Klinisk farmakologi, Klinisk genetik
Udfordringer:

  • Etablering af kliniske ansættelser kræver betydelig indsats fra PKL, UA(L)O, ledelser og uddannelsesteams
  • Særligt nye samarbejder med kliniske afdelinger kræver tæt dialog og forhandling

Behov for fleksibilitet i uddannelsesforløbene

Berørte specialer:  Arbejdsmedicin, Klinisk Farmakologi
Udfordringer:

  • Fast placering af kliniske ophold kan begrænse mulighederne for individuelle uddannelsesprofiler
  • Specialerne ønsker at bevare fleksibiliteten til at skræddersy forløb efter den enkelte uddannelseslæge

Konklusion

Tilbagemeldingerne fra specialerne peger på, at de kliniske delansættelser forsat vurderes at have uddannelsesfaglig værdi. Den nuværende model giver mulighed for at tilpasse ansættelsen til den enkelte HU-læges tidligere erfaringer, kompetencebehov og faglige interesser.

Fleksibiliteten indebærer samtidigt mindre forudsigelighed for HU-lægen og en betydelig koordineringsopgave. Faste delansættelser vil kunne skabe større sikkerhed og gennemsigtighed, men kan begrænse muligheden for individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb.

De beskrevne udfordringer vedrører navnlig økonomi, kapacitet og etablering af aftaler med kliniske afdelinger. Sagsfremstillingen giver ikke grundlag for at vurdere, om faste delansættelser i sig selv vil løse disse udfordringer.

DRRLV inviteres på den baggrund til at drøfte, hvordan hensynet til forudsigelighed og gennemførlighed skal afvejes for den uddannelsesfaglige værdi af fleksibilitet og individuel tilrettelæggelse.

PKL for Klinisk Farmakologi; Torben Laursen og PKL for Klinisk genetik; Lone Sunde deltager på mødet.

Sagnr.: 1-30-72-35-26

6. Mundtlig status på Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. ansættelsesprocedure for ansættelse af hoveduddannelseslæger (10 min. kl. 16:40-16:50)

Det indstilles,

at Rådet tager den mundtlige orientering til efterretning

Sagsfremstilling

Danske Regioner nedsatte i starten af 2026 en tværregional arbejdsgruppe, der fik til opgave at revidere ansættelsesproceduren ifm. ansættelse af hoveduddannelseslæger, som led i forårsaftalen.

Arbejdsgruppen fik følgende konkrete opgaver: 

  • Fjerner uønskede incitamenter til at gennemføre ph.d.-uddannelse forud for speciallægeuddannelsen 
  • Styrker vægtningen af kliniske kompetencer og erfaring fra akuthospitaler uden for de store byer 
  • Fastsætter rammer for hvordan begrænsningerne på antal introduktionsstillinger håndhæves ifm. ansættelse i hoveduddannelse.  

Derudover fik arbejdsgruppen til opgave at udarbejde et forslag til en grundlæggende opdatering af ansættelsesproceduren.  

Arbejdsgruppen er forankret i Region Midtjylland. Kontorchef Mads Skipper er formand for arbejdsgruppen.  

I arbejdsgruppen deltager én repræsentant pr. Videreuddannelsesregioner og én repræsentant pr. politisk region, mens Danske Regioner også er repræsenteret

UALO Susanne Scheppan fra Bedøvelse og Operation Syd på Aarhus Universitetshospital repræsenterer Region Midtjylland og Uddannelseskonsulent Lotte Torp repræsenterer Region Nordjylland. Fra Videreuddannelsesregion Nord deltager Chefkonsulent Trine Kirkegaard Petersen.

Arbejdsgruppen har mødtes i perioden februar-juni 2026.

Mads Skipper og Trine Kirkegaard Petersen giver en mundtlig orientering om proces og status.

 

Arbejdsgruppen kommissorium er vedlagt.

 

Sagnr.: 1-01-72-103-26

7. Mundtlig status vedr. regional overdragelse af de specialespecifikke kurser (10 min. kl. 16:50-17:00)

Det indstilles,

at den mundtlige orientering tages til efterretning

Sagsfremstilling

Med aftale om regionernes økonomi for 2027 overtager regionerne fra 1. januar 2027 ansvaret for de specialespecifikke kurser for læger og tandlæger, kirurgiske færdighedskurser samt samtlige generelle kurser i speciallægeuddannelsen fra Sundhedsstyrelsen. 

Hvad angår de generelle kurser er den faktiske ændring SOL 2 kurset. De øvrige generelle kurser har hele tiden været placeret i regionerne.

Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner har nedsat en tværregional arbejdsgruppe, der skal forberede den regionale overtagelse af kurserne.

Fra Region Midtjylland, Region Nordjylland og Videreuddannelsesregion Nord deltager Kontorchef Mads Skipper, Uddannelseschef Henrik Melbye Madsen, Kursusadministrator Charlotte Karen Fonseca og Chefkonsulent Trine Kirkegaard Petersen

Region Hovedstaden varetager formandskabet og sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen.

 

Sekretariatet giver en mundtlig status for processen på mødet.

 

 

Sagnr.: 1-30-72-185-20

8. Styregruppe for forskningstræning - udpegning af medlemmer (5 min. kl. 17:00-17:05)

Det indstilles,

at Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse godkender de indstillede medlemmer til Styregruppen for Forskningstræning.

Sagsfremstilling

Det er tid til en ny udpegning af medlemmer til Styregruppen for Forskningstræning. Styregruppen udpeges af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse efter indstilling fra Videreuddannelsessekretariatet. Kommissoriet for styregruppen er vedlagt.

Videreuddannelsessekretariatet indstiller følgende medlemmer til Styregruppen for Forskningstræning:

  • Formand (Ledende lektor for den Pædagogisk Udviklende Funktion,  Videreuddannelsesregion Nord): Flemming Randsbæk (genudpegning)
  • Repræsentant for hospitalerne, Region Midtjylland: Cathrine Carlsen Bach (nyudpegning)
  • Repræsentant for hospitalerne, Region Nordjylland: Peter Ascanius Jacobsen (nyudpegning)
  • Postgraduat klinisk lektor, Videreuddannelsesregion Nord: Svend Erik Østgaard (genudpegning)
  • Repræsentant for kursuslederne ved Aarhus Universitet: Konstantios Kamperis (genudpegning)
  • Repræsentant for kursuslederne ved Aalborg Universitet: Jesper Scott Karmisholt (genudpegning)
  • Repræsentant for de uddannelsessøgende læger: Jesper Frank Andersen (genudpegning)

Anna Sofie Kjærgaard Hansen og Anders Rosendahl Korshøj har ikke ønsket genudpegning. De øvrige organisationer har indstillet deres nuværende repræsentanter til en ny udpegningsperiode.

Med de indstillede medlemmer vurderes det, at styregruppen har de nødvendige kompetencer og en bred repræsentation på tværs af hospitaler, universiteter og de uddannelsessøgende læger. Samtidig sikres en hensigtsmæssig geografisk repræsentation af Videreuddannelsesregion Nord.

Kommissoriet for styregruppen er fra 2014 og planlægges revideret i løbet af efteråret 2026. Revisionen skal blandt andet tage stilling til, om styregruppens sammensætning fortsat er tidssvarende og giver en dækkende repræsentation af de aktører, der i dag er involveret i forskningstræningen. Herunder vil det blive vurderet, om kommissoriets bestemmelse om repræsentation af to postgraduate kliniske lektorer fortsat er hensigtsmæssig og nødvendig, eller om styregruppen er tilstrækkeligt dækket ind gennem den aktuelle sammensætning. På den baggrund afventes revisionen af kommissoriet, før der tages stilling til, om der skal udpeges en yderligere postgraduat klinisk lektor til styregruppen. 

Sagnr.: 1-01-72-10-25

9. Lægefaglige indstillinger (5 min kl. 17:05-17:10)

Det indstilles,

at Rådet godkender alle lægefaglige indstillinger samlet.

Sagsfremstilling

Lægefaglige indstillinger behandles som udgangspunkt i én samlet godkendelse på rådsmøderne, medmindre andet ønskes.

Der henledes opmærksomhed på at Videreuddannelsessekretariatet i forbindelse med høringen af den lægefaglige indstilling for Kl. Biokemi hoveduddannelse har modtaget skriftlig dissens fra Regionshospitalet Horsens. Der er står uddybende herom i sagsfremstillingen tilknyttet indstillingen. 

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte specifikke indstillinger, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt.

På indeværende møde behandles følgende lægefaglige indstillinger:

  • Klinisk Biokemi hoveduddannelse
  • Hæmatologi hoveduddannelse
  • Neurologisk hoveduddannelse
Sagnr.: 1-30-72-203-22

10. Klinisk Biokemi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Det indstilles,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg og postgraduat klinisk lektor i kl. biokemi, Tina Parkner, i Videreuddannelsesregion Nord indstiller en ny forløbstype på foranledning af Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. I specialet kl. biokemi vil der herved blive mulighed for at gennemføre en fuld hoveduddannelse med delansættelser på både regions- og universitetshospital i Region Nordjylland. 

Med den nye lægefaglige indstilling fordeler årsværkene mellem de to driftsregioner med 77,1 % til Region Midt og 22,9 % til Region Nord. Dette er en ændring ift. den hidtidige fordeling mellem driftsregionerne, der før var fordelt med 81,25 % til Region Midt og 18,75 % til Region Nord.

Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring har udarbejdet et uddannelsesprogram, som vil blive indstillet til behandling i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer.

Uddannelsesudvalget har desuden ønsket at mindske antallet af forløb med lang geografisk afstand. Der er derfor udtaget en forløbstype fra indstillingen, som ikke længere anvendes.

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved hospitalsledelserne i perioden 06.08.2026 - 31.08 2026.

Der er indgivet dissens fra RH Horsens jfr. vedhæftet bilag. 

PKL deltager ikke på mødet.

Sagnr.: 1-30-72-239-22

11. Hæmatologi hoveduddannelsen - godkendelse af lægefaglig indstilling

Det indstilles,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Dimensioneringsplanen for 2026-2030 fastsætter dimensioneringen for hoveduddannelsen i IM: Hæmatologi til 4 årlige hoveduddannelsesforløb.  Den nye lægefaglige indstilling er udarbejdet i samarbejde med PKL, Trine Silkjær, og det specialspecifikke uddannelsesudvalg i IM: Hæmatologi.

Ændringen af den lægefaglige indstilling sker som følge af, at Afdeling for Blodsygdomme, Aalborg Universitetshospital udgår af vagtfunktionen ved Akutafdelingen, Aalborg Universitetshospital, hvorfor det er nødvendigt at inddrage andre afdelinger for at sikre opnåelse af de Intern Medicinske kompetencer fra målbeskrivelsen i Intern Medicin - Hæmatologi. 

Følgende afdelinger inddrages i Aalborg/Aarhus hoveduddannelsesforløbet: 

  • Medicinsk afdeling Hobro/Farsø, Aalborg UH
  • Nyremedicinsk afdeling, Aalborg UH
  • Medicinsk afdeling Thisted, Aalborg UH

Ovenstående afdelinger har den tilstrækkelige uddannelseskapacitet til at sikre opnåelse af de Intern Medicinske kompetencer fra målbeskrivelsen i Intern Medicin - Hæmatologi, hvorfor omplaceringen af uddannelsestid ikke vurderes at have nogle konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen. 

Region Nordjylland er i den nye lægefaglige indstilling tildelt 33,33% af hoveduddannelsesårsværkene, mens Region Midtjylland er tildelt 66,67% af hoveduddannelsesårsværkene. Dette er en ændring ift. den hidtidige fordeling mellem driftsregionerne, der før var fordelt med 25% til Region Nord og 75% til Region Midt. Denne fordeling stemmer overens med den aftalte fordelingsnøgle, hvor 1/3 af stillingerne placeres i Region Nordjylland og 2/3 i Region Midtjylland. 

Den nye lægefaglige indstilling er sendt i høring ved hospitalsledelserne. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive fremlagt Rådet. Den nye lægefaglige indstilling er vedlagt.

PKL Trine Silkjær deltager ikke under dagsordenspunktet. 

Sagnr.: 1-30-72-211-22

12. Neurologisk hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Det indstilles,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Den lægefaglige indstilling er udarbejdet på baggrund af et ønske om i højere grad at prioritere uddannelse inden for almen neurologi samt at ændre den neurokirurgiske ansættelse til et fokuseret ophold af én måneds varighed.
Som følge heraf er forløbstyperne justeret, således at den neurokirurgiske ansættelse er fjernet fra forløbene. De tre måneders uddannelse er i stedet placeret på universitetshospitalerne, hvor det fokuserede ophold på neurokirurgisk afdeling gennemføres, samtidig med at der skabes bedre mulighed for styrkelse af kompetencer inden for almen neurologi.

Der er ikke ændringer i fordelingen af hoveduddannelsesårsværkene mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Fordelingen er fortsat på 67,2 % til Region Midtjylland og 32,8% til Region Nordjylland.

Uddannelsesudvalget i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord har drøftet fordelingen og er enige om denne og indstillingen.

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved hospitalsledelserne med svarfrist den 24. august 2026. Der er ikke indkommet indsigelser.

Den lægefaglige indstilling er vedhæftet som bilag.

PKL Agnes Hauschultz Witt deltager ikke på mødet.

Sagnr.: 1-30-72-215-22

13. Orientering: Status på Plastik- og Brystkirurgi, AUH

Det indstilles,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Plastik- og Brystkirurgi ved Aarhus Universitetshospital har gennem en periode været genstand for omtale i flere medier, herunder Dagens Medicin. Omtalen har blandt andet vedrørt forhold relateret til afdelingens drift, ledelse, arbejdsmiljø og faglige miljø.
 
På baggrund af den offentlige og faglige interesse for området orienteres DRRLV med henblik på at sikre åbenhed og transparens om status og de igangsatte tiltag vedrørende afdelingens uddannelsesfunktion.
 
Videreuddannelsessekretariatet følger fortsat udviklingen i tæt dialog med ledelsen, UKLO, UAO og UKYL med fokus på eventuelle konsekvenser for den lægelige videreuddannelse. Aktuelt varetages PKL-funktionen af Mads Skipper, da det endnu ikke har været muligt at besætte stillingen med en permanent PKL.
 
Der har i perioden været afholdt flere møder mellem afdelingen og Videreuddannelsessekretariatet. På møderne har der været særligt fokus på uddannelsesteamets arbejde, status for antallet af speciallæger i afdelingen samt rammerne for supervision og kompetencevurdering af uddannelseslægerne. 
 
Afdelingen har intensiveret arbejdet med udvikling og opfølgning på uddannelsesområdet gennem et aktivt uddannelsesteam, som blandt andet afholder ugentlige møder med fokus på uddannelseskvalitet og uddannelsesmiljø.
 
Som led i den uddannelsesmæssige opfølgning er der planlagt et inspektorbesøg på afdelingen. Sundhedsstyrelsen har imidlertid endnu ikke haft mulighed for at sammensætte et inspektorhold, og besøget forventes gennemført primo 2027.
 
Arbejdstilsynet gennemførte den 20. august 2026 et uanmeldt besøg på afdelingen. Resultatet af besøget foreligger endnu ikke.
 
Opslag af introduktionsstillinger er aktuelt sat i bero. Samtidig er stillingerne som cheflæge og chefsygeplejerske opslået.
 
Videreuddannelsessekretariatets samlede vurdering er, at afdelingen har iværksat en lang række relevante tiltag, og at der arbejdes målrettet med de identificerede udfordringer. Videreuddannelsessekretariatet vil fortsat følge udviklingen tæt og orientere DRRLV, såfremt der opstår forhold med betydning for ændringer i den lægelige videreuddannelse.
Sagnr.: 1-30-72-55-20

14. Orientering: Høringssvar ved. supplerende høring over lovpakke IIIa

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Sundheds- Og Kirkeministeriet har sendt lovforslaget IIIa i supplerende offentlig høring med deadline 20. august.

For DRRLV vedrører det forslaget om at flytte beslutningskompetencen for fordeling og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb fra DRRLV til Regionsrådene.

Lovforslaget er grundlæggende det samme som tidligere, omend der er foretaget få mindre redaktionelle ændringer. Dertil er der tilpasset i ministeriets overvejelser. (Se afsnit 2.4 i Udkast til lovforslag)

Videreuddannelsesregion Nord er høringspart i den supplerende høring, og afgav også høringssvar i januar 2026 ifm. den oprindelige høring.

Sekretariatet har i samarbejde med Rådets forperson Lone Winther Jensen, udarbejdet et opdateret høringssvar, hvor der tages udgangspunkt i det oprindelige høringssvar.

Der var deadline for høringen den 20. aug. 

Det fremsendte supplerende høringssvar er vedlagt.

 

Sagnr.: 1-01-72-103-26

15. Orientering: Tværregional arbejdsgruppe om data i lægelig videreuddannelse

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som led i Sundhedsreformen og Forårsaftalen 2025 har Danske Regioner nedsat en tværregional arbejdsgruppe om data i den lægelige videreuddannelse for både introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Danske Regioner samt alle regioner og videreuddannelsesregioner. 

Arbejdsgruppens formål er at udvikle et samlet data- og opfølgningskoncept, der understøtter både strategisk planlægning og systematisk opfølgning på lægedækningen i hele landet, herunder:

  • Understøtte planlægning af uddannelsesforløb med henblik på bedre geografisk lægedækning
  • Muliggøre løbende opfølgning på Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan, herunder den geografiske placering af uddannelsesforløb
  • Foreslå en baseline for opfølgning på sundhedsreformens målsætninger

For at kunne indrapportere data for introduktionsstillinger fra 2027, igangsættes allerede fra efteråret 2026 en proces for indhentning og validering af data for introduktionsstillinger med ansættelsesstart i 2027. Dette indebærer bl.a. ændringer til arbejdsgange ved rekruttering og ansættelse af introduktionsstillinger i lægelig videreuddannelse samt løbende validering af data ved de enkelte hospitalers HR-afdelinger. 

Arbejdsgruppen havde første møde i maj 2026 og forventer første statusafrapportering til sundhedsdirektørkredsen og regeringen ultimo 2026.

Vedlagt findes kommissorium for arbejdsgruppen.

Sagnr.: 1-01-72-103-26

16. Orientering: Ny bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Det indstilles,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen udsendte den 7. august 2026 høring over udkast til ny bekendtgørelse for uddannelse af speciallæger. Ændringerne vedrører dele af forårsaftale 2025, opfølgning på økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen og derudover en række anbefalinger og præciseringer ift. opdatering og forenkling af reglerne på området.

Videreuddannelsesregionerne er ikke høringspart, men regionerne og Danske Regioner er selvstændige høringsparter.

Overblik over ændringer i bekendtgørelsen

  • Kravet om, at læger i speciallægeuddannelsen skal være ansat på både en afdeling med hovedfunktion og en afdeling med specialiseret funktion, ophæves. To-stedskravet fastholdes fortsat.
  • Fremadrettet kan uddannelseslæger i udgangspunktet kun gennemføre én introduktionsstilling pr. speciale. Inden for den internmedicinske blok kan der dog gennemføres to introduktionsstillinger.
    • Introduktionsstillinger, hvor der er gennemført mindst seks måneder sidestilles med en gennemført introduktionsstilling.
    • Der fastsættes mulighed for undtagelser fra hovedreglen, fx hvis et tidligere forløb ikke længere kan anses for aktuelt, eller hvis der foreligger gyldige årsager til, at en introduktionsstilling ikke blev gennemført.
  • Øvrige ændringer omfatter præciseringer vedrørende ophævelse af udløbne overgangsbestemmelser om akutmedicin og den tilhørende meritvejledning og tidligere rammer for 6-års fristen.

Vedhæftet er høringsbrev og høringsudgaven af bekendtgørelsen fra Sundhedsstyrelsen til orientering. Dertil Region Midtjylland og Region Nordjyllands bidrag til et samlet høringssvar fra Danske Regioner.

Sagnr.: 1-01-72-103-26

17. Orientering: Udpegning af VUR Nord repræsentant til arbejdsgruppe i SST vedr. målbeskrivelse for KBU uddannelsen

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en revideret målbeskrivelse for lægers kliniske basisuddannelse.

Arbejdsgruppen skal bl.a. bestå at en repræsentant fra hver videreuddannelsesregion på vegne af de regionale råd med erfaring fra KBU forløb og gerne inden for intern medicin, kirurgi og psykiatri.

Videreuddannelsessekretariatet har på vegne af Rådet og efter aftale med Rådet forperson og de to regioner udpeget Ledende Overlæge Zywia Brouer i Horsens. Zywia er psykiater, tidligere UKO for Psykiatrien i Region Midtjylland og tidl. konstitueret PKL i psykiatrien. Zywia var bl.a. involveret i genindførelsen af psykiatri i KBU'en.

Vedlagt findes udpegningsbrev og kommissorium for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen er berammet til at arbejde i efteråret og vinteren 2026, med leverance til NRLV primo 2027 og godkendelse i SST medio 2027.

 

 

 

Sagnr.: 1-01-72-10-25

18. Orientering: Inspektorrapporter

Det indstilles,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

Lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 22. januar 2026 - to temaer (uddannelsesplan samt læring og kompetencevurdering) vurderes som 'utilstrækkelig' og de resterende 14 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: 220126-sst-aauh-lungemedicin.pdf 

Bemærkning til DRRLV: Rapporten vurderes ikke som kritisk, da der anbefales rutinebesøg om 4 år. Der er aftalt indsatsområder med fokus på mere systematisk anvendelse af uddannelsesplaner og kompetencevurdering samt på arbejdstilrettelæggelse og oplæring af KBU-læger. 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers fra rutinebesøg d. 22. januar 2026 - tre temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 13 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/nwlhtliv/220126-sst-randers-akutmedicin.pdf

Bemærkning til DRRLV: Udover andre gode tiltag i afdelingen, fremhæves introduktionsforløbet som særligt velstruktureret. Under besøget har afdelingen og inspektorerne aftalt ét indsatsområde, og som vurderes at kunne optimere afdelingens uddannelse. 

Infektionsmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 23. januar 2026 - ét tema (uddannelsesplan) vurderes som 'utilstrækkelig', fem temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 10 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: 230126-sst-aauh-infektionsmedicin.pdf 

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Derudover vurderer Inspektorerne kun uddannelsesplan som utilstrækkelig grundet manglende uddannelsesplan for en enkelt uddannelseslæge samt, at uddannelsesplanerne kan bruges mere aktivt i arbejdet. 

Neurologi, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d.29. januar 2026 - to temaer (medicinsk ekspert samt læring og kompetencevurdering) vurderes som 'utilstrækkelig', fire temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 10 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/sczkmtfn/290126-sst-auh-neurologi.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres i første omgang ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Inspektorerne har foreslået et opfølgende besøg om to år, men da der er aftalt relevante indsatser med konkrete handlemuligheder, beder Sundhedsstyrelsen om en skriftlig tilbagemelding fra afdelingen vedr. de fire indsatsområder, med deadline januar 2027. Sundhedsstyrelsen vil herefter tage stilling til, hvornår næste inspektorbesøg skal finde sted. Videreuddannelsessekretariatet (VUS) har bedt afdelingen om sende status til VUS ved samme lejlighed. Når der er tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen ift. besøgshorisont, orienteres DRRLV også herom.

Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Horsens fra rutinebesøg d. 29. januar 2026 - seks temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende ti temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/h32de5zf/sst-kommentarer-290126-hor.pdf

Bemærkning til DRRLV: Der er aftalt relevante indsatsområder bl.a. med et fortsat fokus på Mini-CEX, da der fortsat er udfordringer med implementering heraf i ambulatoriet. Overordnet beskriver inspektorerne en særdeles uddannelsesminded afdeling med et trygt og rummeligt læringsmiljø, hvor uddannelse prioriteres højt. 

Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 29. januar 2026 - ét tema (læring og kompetencevurdering) vurderes som 'utilstrækkelig', otte temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende syv temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/5yimv1fr/sst-kommentarer-290126.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Udover indsatsområderne beskriver inspektorerne beskriver en moden og veldrevet afdeling, bl.a. gode rammer for supervision og daglig støtte til de uddannelsessøgende. 

Operation og Intensiv, Hospitalsenhed Midt fra rutinebesøg d. 3. februar 2026 - syv temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende ni temaer vurderes som 'tilstrækkelig'

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/a5znl05k/030226-sst-viborg-anaestesi.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten angiver en generelt god og solid temascoring og forslag til meget konkrete indsatsområder i det videre arbejde. Derudover beskrives en opmærksomhed på, at de tidligere indsatsområder fra seneste inspektorbesøg er delvist indfriet. 

Gynækologisk – Obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra opfølgende besøg d. 5. februar 2026 - to temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 14 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/jradjb3b/sst-kommentarer-050226.pdf

Bemærkning til DRRLV: Seneste inspektorrapport fra juni 2024 blev defineret som kritisk i DRRLV. Inspektorerne beskriver med den nyeste rapport en afdeling, hvor der er sket markante forbedringer af uddannelsesmiljøet, herunder tydelig prioritering af uddannelse, et engageret uddannelsesteam og ledelsesopbakning. 

Børn og Unge, Regionshospitalet Randers fra rutinebesøg d. 23. marts 2026 - ét tema (arbejdstilrettelæggelse) vurderes som 'utilstrækkelig', syv temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende otte temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/tnkj514o/230326-sst-randers-paediatri.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Rapportens indsatsområder giver forslag til forbedring af arbejdstilrettelæggelsen bl.a. ift. ambulatoriefordeling og bagvagt samt generel involvering af uddannelsesteamet i arbejdstilrettelæggelsen.

Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 8. april 2026 - ét tema (arbejdstilrettelæggelse) vurderes som 'utilstrækkelig', otte temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende syv temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/2ohm2f1p/080426-sst-auh-infektionsmedicin.pdf

Bemærkning til DRRLV: Rapporten defineres ikke som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Arbejdstilrettelæggelse var også et indsatsområde fra seneste inspektorbesøg, som ikke vurderes opfyldt på nuværende tidspunkt. Der er derfor også lavet supplerende forslag til indsats på området.

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland fra rutinebesøg d. 10. april 2026 - tre temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 13 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/yapoahwa/sst-kommentarer-100426.pdf

Bemærkning til DRRLV: Der var uenighed mellem afdelingen og inspektorerne i forhold til flere temascores. Afdelingen vurderede i alt seks temaer til 'særdeles god'. Derudover beskriver Inspektorerne en afdeling med et trygt og velfungerende læringsmiljø, hvor der er et tydeligt fokus på introduktion, simulationstræning og forskningsaktiviteter samt fortsat plads til enkelte forbedringsområder. 

Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 22. april 2026 - fire temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 12 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/media/azihmdl4/220426-sst-auh-blodsygdomme.pdf

Bemærkning til DRRLV: Inspektorerne beskriver uddannelsesforholdene i afdelingen som meget positive og fremhæver, at alle Indsatsområderne fra sidste besøg i 2022 er indfriet. Der er derudover aftalt tre kommende indsatsområder imellem afdelingen og inspektorerne.

Opfølgning

På seneste DRRLV møde blev inspektorrapport fra Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital behandlet til skriftlig orientering. Afdelingen havde haft rutinebesøg d. 6. november 2025, hvor tre temaer (Konferencernes læringsværdi, Læring og Kompetencevurdering samt Arbejdstilrettelæggelse) blev vurderet som 'utilstrækkelig', syv temaer blev vurderet som 'tilstrækkelig' og de resterende 6 temaer blev vurderet som 'særdeles god'. I forbindelse med inspektorbesøget bad Sundhedsstyrelsen afdelingen om at indsende en skriftlig status til Sundhedsstyrelsens Inspektorsekretariat senest ultimo juni 2026 med fokus på ,hvordan de utilstrækkelige forhold er blevet forbedret.

Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen givet følgende tilbagemelding til afdelingen som respons på den skriftlige status:

Tak for den tilsendte handleplan og feedbackskemaer, der er indsendt som opfølgning på inspektorbesøget 6. november 2025. Vi forstår på opfølgningen, at I arbejder relevant med de uddannelsesmæssige udfordringer, og vi planlægger med at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg fire år efter seneste besøg eller snarest muligt derefter.  

Handleplan og feedbackskemaerne er også vedhæftet som bilag til rådets orientering. Afdelingen oplyser desuden, at alle tiltag fra handleplanen er trådt i kraft. Der planlægges fra Videreuddannelsessekretariatets side ikke med yderligere særskilt opfølgning. 

Sagnr.: 1-01-72-10-25

19. Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum

Det indstilles,

at Rådet tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen. 

 Siden seneste møde i DRRLV er der ikke blevet godkendt I-stillinger ud over maksimum.

Sagnr.: 1-01-72-10-25

20. Orientering: PKL

Det indstilles,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Ny/genansættelser af PKLer

  • Sara Emilie Poulsen er ansat som ny PKL i Børne- og ungdomspsykiatri fra den 1. september 2026
  • Marianne Kragh Thomsen er blevet genansat som PKL i Klinisk mikrobiologi den 1. september 2026

PKLer der stopper

  • Inge Marie Møller stopper som PKL i gynækologi- og obstetrik til udgangen af november 2026. 

PKL stillinger der er ubesatte/i opslag

  • PKL stilling (vikariat) i akutmedicin i Region Midtjylland - genopslået med ansøgningsfrist 23. august 2026.
  • PKL stilling i plastikkirurgi
Sagnr.: 1-01-72-10-25

21. Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP

Det indstilles,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenfor fremgår information om det seneste møde i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP):

Den 19. juni 2026 blev i alt 28 uddannelsesprogrammer vurderet, hvoraf 3 blev afvist. De resterende 25 blev godkendt eller betinget godkendt. Der var sendt uddannelsesprogrammer for følgende specialer: kl. farmakologi, kirurgi, neurologi, radiologi, ortopædkirurgi, akutmedicin, psykiatri, oftalmologi, Nefrologi, Endokrinologi. 
De 3 uddannelsesprogrammer, som blev afvist var indenfor psykiatri og nefrologi. Programmerne fra psykiatrien er efterfølgende blevet godkendt. Programmet i Nefrologi er under revidering. 

De kommende mødedatoer i UGUP for 2026 er:

  • 24. september 2026
  • 3. december 2026

Afleveringsfrist for uddannelsesprogrammer til vurdering er en måned før mødedato.

Sagnr.: 1-01-72-103-26

22. Orientering: Mødedatoer i 2027

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet foreslår følgende datoer for møder i 2027

DatoSted

Onsdag d. 17. marts 2027

Hospital - Regionshospitalet Nordjylland

Onsdag d. 19. maj 2027

Regionshus

Onsdag d. 22. september 2027

Hospital - afklares senere

Onsdag d. 1. december 2027

Alternativt d. 8. december

Regionshus

Fra 2027 foreslås det desuden, at mødetidspunktet for DRRLV fremrykkes, således at møderne som udgangspunkt afholdes kl. 13.00–16.30. 

I 2027 arbejdes der videre med forsøgsordningen fra 2024-2026, hvor hvert andet DRRLV møde afholdes lokalt på hospitalsenhederne, som præsenterer lokale uddannelsestiltag og -forhold for rådet. Der efterspørges derfor lokation til mødet september 2027. 

Der har som bekendt indtil videre været afholdt DRRLV møder på følgende hospitalsenheder:

  • RH Gødstrup
  • RH Randers
  • Aalborg UH 
  • RH Horsens
  • Aarhus Universitetshospital

Regionshospitalet Nordjylland har ønsket at afholde DRRLV den 17. marts 2027

Det kan derfor være en oplagt mulighed, hvis Hospitalsenhed Midt har mulighed for at forestå værtskabet ved september mødet i 2027.

Mødedatoerne for 2027 udsendes også via outlook kalenderen.

Fastsatte mødedatoer for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (DNRLV):

  • 10. marts 2027
  • 9. juni 2027

Når de resterende mødedatoer for DNRLV offentliggøres, holdes disse op imod mødedatoerne for DRRLV for at undgå sammenfald af datoer.

Sagnr.: 1-01-72-10-25

23. Eventuelt (10 min. kl. 17:10-17:20)

Sagnr.: 1-01-72-10-25

24. Deltagere

Sagsfremstilling

Rådsmedlemmer:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (mødeleder)

Louise Antoft, HR-direktør, Koncern-HR, den regionale administration, Region Midtjylland

Mariane Therkelsen, direktør, HR og Patientkontakt, den regionale administration, Region Nordjylland

Steffen Helmer Eg Kristensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland 

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Trine Lignell Guldberg, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland 

Susanne Scheppan, uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland, Indstillet af Lægeforeningen

Gitte Valsted Eriksen, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Oliver Benner Hamaker, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Sebastian Nesheim, KBU-læge, almen praksis, uddannelsessøgende læge, Region Nordjylland

Nadia Thrane Riahi Hovgesen, reservelæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Trine Louise Dahl, reservelæge, Regionshospitalet Gødstrup, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland

Maria Lundsby Jensen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland, indstillet af Lægeforeningen

Joachim Frølund Hansen, praktiserende læge, Lægernes Hus - Ikast og Brande, almen praksis, Region Midtjylland

Joachim Nørmark, praktiserende læge, Lægerne Kennedy Arkaden, almen praksis, Region Nordjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Jette Kolding Kristensen, institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health - sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet 

 

Suppleanter:

Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, Uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Horsens, Region Midtjylland - deltager virtuelt

 

Gæster:

Maria Holm Rosenberg Rasmussen, Lægeforeningen, Region Nordjylland

Gitte Anna Madsen, Lægeforeningen, Region Midtjylland  

Torkil Lawaetz, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Henrik Melbye Madsen, HR-uddannelseschef, HR og Patientkontakt, den regionale administration, Region Nordjylland

Louise Kallestrup Mortensen, uddannelseskonsulent, HR og Patientkontakt, den regionale administration, Region Nordjylland

Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Pernille Sarto, Cheflæge, Medicinsk afd., Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland (oplægsholder) - deltager virtuelt

Tine Lass Klitgaard, Antropolog, AC-fuldmægtig, Post doc, Aalborg Universitetshospital (oplægsholder)

Torben Laursen, PKL for Klinisk Farmakologi, Videreuddannelsesregion Nord

Lone Sunde, PKL for Klinisk genetik, Videreuddannelsesregion Nord

 

Fra VUS:

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, chefkonsulent og sagsbehandler

Helle Østergaard, AC-fuldmægtig og sagsbehandler

Inger Thorst, chefsekretær

Rune Kramer Knudsen,  AC-fuldmægtig og sagsbehandler

Annemette Schelle, Konsulent og sagsbehandler

Peter Fuglesang Christensen,  AC-fuldmægtig og sagsbehandler

Nicoline Vestergaard Bull, læge og sagsbehandler

 

Afbud:

Charlotte Birkmose Rotbøl, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør, Præhospitalet, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Lars Maagaard Andersen, vicedirektør, Aalborg Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Hanna Järnum Lilholt, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland samt uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland