Dagsordener og referater

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Der blev budt velkommen og gennemført en kort præsentationsrunde.

Dagsordenen blev godkendt.

• Dagsorden DRRLV 04.12.2024 opdateret

Referatet fra seneste møde d. 4. september er vedlagt som bilag. Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger hertil.

Referatet blev godkendt.

• Referat DRRLV d.04.09.2024

Den 24. juni 2024 blev der afholdt inspektorbesøg på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (se inspektorrapport i vedlagte bilag). Sundhedsstyrelsens kommentarer til inspektorrapporten kan endvidere læses sidst i dette punkt. Afdelingen havde senest haft inspektorbesøg i 2018.

Afdelingens UAO'er kontaktede i marts 2024 specialets PKL idet uddannelsesmiljøet var under pres grundet besparelser og tab af speciallæger i afdelingen. PKL har besøgt afdelingen den 18. marts, 8. maj, 23. august og 7. november 2024.

Afdelingen har udarbejdet en handleplan på baggrund af inspektorbesøget. På mødet i DRRLV vil de fremlægge handleplanen, herunder allerede iværksatte og kommende tiltag på afdelingen. Derudover vil afdelingen dele deres oplevelse af inspektorbesøget og rapporten.

Fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital deltager:

Cheflæge Anya Eidhammer

UAO Stine Leenskjold

UAO Helle Larsen

Vicedirektør Lars Maagaard Andersen

PKL Inge Marie Møller deltager ligeledes i mødet.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Om inspektorrapporten fra et rutinebesøg den 24. juni 2024 på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Vi har disse kommentarer:

Der er tale om et rutinebesøg, men Sundhedsstyrelsen modtog forud for besøget en bekymringsskrivelse fra specialets PKL med ønske om et fremrykket besøg. Det var dog ikke muligt at afvikle besøget med kortere varsel.

Afdelingen uddanner introduktions- og hoveduddannelseslæger (HU) i gynækologi og obstetrik og HU-læger i almen medicin (AP-læger).

Inspektorerne scorer undervisning, konferencens læringsværdi, læring og kompetencevurdering og arbejdstilrettelæggelse utilstrækkelig og resten af temaerne tilstrækkelig. Inspektorerne beskriver en afdeling, der både kan og vil uddannelse og er velstruktureret, men som ikke aktuelt kan opfylde de gode intentioner pga. manglende rammer. Uddannelsesmiljøet i afdelingen beskrives at have udviklet sig negativt over få måneder.

Besparelsers indflydelse på det generelle miljø i afdelingen blev et gennemgående tema for besøget. Der beskrives produktionspres og manglende mulighed for prioritering af uddannelse; bl.a. begrænset tid til supervision og refleksion. Begge UAO’er har inden de fik hjælp fra PKL givet udtryk for, at de ikke kunne stå inde for uddannelsen i afdelingen. Uddannelseslægerne er glade for at være i afdelingen og oplever vilje til supervision, men mærker også, at afdelingen og speciallægerne er pressede. Flere har oplevet mangelfuld introduktion og en hård start i afdelingen. AP-lægerne oplever at blive brugt til drift og at oplæring sker AP-læge til AP-læge, hvilket kan føles utrygt. Både I-læger og AP-læger er bagud ift. opnåelse af kompetencer, men forventer, at dette løses.

Både afdelingsledelsen og sygehusledelsen er opmærksom på afdelingens udfordringer og udtrykker ved besøget vilje til at støtte op om en strukturomlægning.

Status for indsatsområder: Under de aktuelle forhold vurderes hovedparten af indsatsområder fra sidste inspektorbesøg i 2018 ikke at være opfyldt. Inspektorerne foreslår, at den fremtidige handleplan fokuserer på samme overordnede temaer men med færre indsatsområder.

Inspektorerne opstiller efter aftale med afdelingen tre indsatsområder omhandlende arbejdstilrettelæggelse, supervision og konferencens læringsværdi/undervisning, som Sundhedsstyrelsen er enig i vil optimere afdelingens uddannelsesmiljø. Indsatsområderne kan ses i inspektorrapporten.

Sundhedsstyrelsen opfordrer afdelingen til at have et særligt fokus på AP-lægernes uddannelsesmiljø i handleplanen for det videre arbejde, da rapporten beskriver specifikke udfordringer for AP-læger. Det er positivt, at både afdelings- og sygehusledelsen bakker op om at løse de uddannelsesmæssige udfordringer.

Inspektorerne anbefaler et opfølgende besøg efter 24 måneder. Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et opfølgende besøg sommer 2026.

Der blev budt velkommen til afdelingen.

Afdelingen præsenterede den konkrete handleplan, udarbejdet på baggrund af inspektorbesøget. Der blev indledt med forhistorien inden inspektorbesøget indeholdende bl.a. besparelser og opsigelser på lægesiden. PKL, UKO og HL har løbet været relevant inddraget. Afdelingen har også haft flere besøg af arbejdstilsynet og der arbejdes løbende med påbuddene herfra. Afdelingen berettede om stadige udfordringer med bemanding og rekruttering på speciallægesiden.

Der blev redegjort for indsatsområderne givet efter inspektorbesøget, disse blev gennemgået jf. dias.

Det blev fortalt, at der efter tiltrædelse af ny cheflæge er blevet indført flere indsatser tilknyttet arbejdstilrettelæggelsen for at imødekomme uddannelsen i det daglige arbejde.

Afdelingen fortalte, at uddannelsen som følge af flere indsatser er blevet løftet.

PKL lagde vægt på det gode samarbejde med afdelingen inkl. løbende PKL-besøg og stor velvilje fra afdelingens side ift. at lytte til råd og vejledning. PKL opfordrede til, at de tværfaglige konflikter på afdelingen løses. UKO opfordrede afdelingen til at undersøge og forbedre uddannelsesteamets rammer for at bedrive uddannelse på afdelingen.

Der blev aftalt, at afdelingen indgiver en skriftligt afrapportering/status til DRRLV i forbindelse med afholdelse af mødet i september 2025.

• Inspektorrapport 240624 Gynækologi,obstestrik
• Handleplan til DRRLV 22.11.2024
• PKT. 3 Handleplan Gynobs AalborgUH

Rådet bedes drøfte/gennemgå Videreuddannelsesregionens behandlingsproces af inspektorrapporter for at undersøge, om der kan ske en yderligere kvalitetsudvikling på området, fx i form af øget inddragelse af relevante aktører eller videndeling på tværs af Videreuddannelsesregion Nord.

• Er der fx udfordringer eller udviklingspotentiale forbundet med den interne procedure i videreuddannelsesregionen og hvis ja, kan relevante udviklingsområder før/under/efter offentliggørelse af inspektorrapporter lokaliseres?
• Kan DRRLV optimere råd og vejledning i forbindelse med især kritiske inspektorrapporter, som præsenteres i Rådet?

Indledende oplæg v/Mads Skipper (5 min. kl. 14.30 - 14.35)

• Kort introduktion til temadrøftelsen, herunder struktur og tematikker
• Overblik over nuværende proces for behandling af inspektorrapporter, herunder især håndteringen af kritiske inspektorer, med fokus på DRRLVs rolle heri
• Opsummering af temadrøftelsens formål og fokusområder.

Præsentation v/PKL og UAO Christine Ebbesen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling (BUA), Psykiatrien, Region Midtjylland (15 min. kl. 14.35 - 14.50)

• Egne erfaringer, læring, perspektiver og vurderinger i forbindelse med behandling af kritisk inspektorrapport og tilhørende handleplan ved DRRLV-mødet i marts 2023.

Gruppedrøftelser (30 min. kl. 14.50- 15.20)

DRRLV inddeles i tre grupper, som drøfter de samme tematikker forbundet med behandling af inspektorrapporter. Hver grupper starter med at diskutere én tildelt tematik i dybden. Hvis denne færdigbehandles, går gruppen videre med de resterende tematikker som anvist på de tilhørende hjælpeark, udleveret på mødet.

Oversigt, tematikker:

• Gruppe 1: Øget kvalitet og inddragelse af aktører, herunder specifikke forslag til forbedret aktørinddragelse. Hvad skal DRRLVs rolle være i sikring af involvering?
• Gruppe 2: Forbedret og evt. mere struktureret rådgivning til afdelinger med kritiske inspektorrapporter i implementering af handleplan/indsatsområder.
• Gruppe 3: Overlap versus adskillelse af arbejdsmiljø og uddannelsesmiljø i forbindelse med behandling af kritiske inspektorrapporter og Rådets rådgivende rolle i forbindelse hermed.

Fælles opsamling og evt. aftaler (20 min. kl. 15.20 - 15.40)

• Opsamling på gruppedrøftelser. Én repræsentant fra hver gruppe fremlægger de væsentligste konklusioner og anbefalinger.
• Diskussion af eventuelt “produkt-output”/anbefalinger/eventuelle ændringer af praksis eller procedure.
• Afklaring af opfølgningspunkter og ansvarlige.

Der afrundes med en overblik over rådgivning og anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes videre med evt. forbedringer af processerne, inddragelsen og rådgivningen forbundet med behandlingen af inspektorrapporter i Videreuddannelsesregion Nord, herunder om emnet bør behandles yderligere i DRRLV.

Der blev gennemført en kort indledning til temadrøftelsen, hvor der blev redegjort for overvejelserne og historikken bag temadrøftelsen. Nuværende proces for behandling af inspektorrapporter i VUR Nord blev gennemgået, herunder især vurderingen af rapporternes indhold/kategori ved VUS. DRRLV har haft en særlig interesse i at fokusere på det lærende/inspirerende perspektiv ved præsentationer af kritiske rapporter i DRRLV.

Præsentation v/Christine Ebbesen:

• Indlægget blev indledt med egne refleksioner omkring læringspotentiale ved inspektorbesøg (især i den enkelte afdeling). Inspektorbesøgene blev sammenholdt med muligheder for highlighte indsatsområder og muligheder for forbedringer. Det tidligere besøg i DRRLV blev oplevet som en måde at understrege vigtigheden i at arbejde med handleplanen efter inspektorrapporten.
• Det blev pointeret, at de større samfundsforhold, rammer, krav og tendenser indenfor den medicinske pædagogik og læring skal tages med i betragtning, når det kommer til inspektorbesøg og læring heraf. Det kan også have betydning for forholdene som der bedrives uddannelse under.
• Samspillet imellem drift, uddannelse og arbejdsmiljø blev fremhævet som et særligt område, hvor DRRLV evt. kan gentænke sin rolle, jf. dias.

Der blev gennemført gruppedrøftelser.

Efterfølgende blev pointerne fra hver enkelt gruppe gennemgået i plenum:

Gruppe 1:

• Inddragelse af aktører kan også omfatte de medicinstuderendes evalueringer af klinikopholdet – disse kan evt. afspejle de uddannelsesmæssige forhold på afdelingen, hvilket kan skabe en dialog med afdelingens uddannelsesteam.
• Der blev drøftet relevant inddragelse af uddannelsessøgende og PKL, fx i mere direkte kontakt til PKL inden/under/efter inspektorbesøg. DRRLV kan evt. i større udstrækning invitere UKYL med til afrapportering af handleplan.
• PKL-korpset som samlet gruppe kan evt. inddrages i større udstrækning.
• Overvejelse omkring dagsordenspunkterne tilknyttet kritiske inspektorrapporter kan designes anderledes i DRRLV fx ved større inddragelse/dialog imellem afdeling og PKL under mødet.

VUS tager perspektiverne med tilbage og overvejer om der skal laves et produkt/etableres andre arbejdsgange el.lign.

Gruppe 2:

• Bør der stilles andre/højere krav til afdelinger, som fremlægger kritiske inspektorrapporter i DRRLV ift. afdelingernes opfølgning, evt. udarbejdelse af SWOT analyse på handleplanen eller involvering af alle ledelseslag i hospitalsenhederne.
• Kan der udarbejdes idekatalog baseret på tidligere cases?
• Kan der indføres standard punkter/spørgsmål el.lign. ved præsentation af kritiske rapporter i DRRLV. Hvordan sikres læringspotentialet ved præsentation i DRRLV. Skal DRRLV eftersende opfølgende spørgsmål til afdelingen efter præsentation fx ift. oplevet udfordringer. Kan erfaringerne evt. videregives til fremtidige afdelinger inden præsentation i rådet?

Gruppe 3:

• De to aspekter er gensidig afhængige af hinanden, derfor optræder de ofte sammen i inspektorrapporter. Hvordan kan vi sikre erfaringsudveksling imellem de forskellige aktører? Arbejdstilrettelæggelse kan spille ind på uddannelse.
• Evt. inddragelse af erfaringer fra forskellige afdelingerne som eksempler på udfordringer forbundet med de to miljøer og håndteringen heraf. Dette kan evt. tjene som inspirationskilde fx i en pixi-udgave.
• Rådet som mulighed for at samle de relevante aktører.

De overordnede perspektiver samles og præsenteres på næste DRRLV møde: Hvad ser vi af tiltag og forslag. Hvor kan vi gøre noget konkret? Hvad er vores anbefalinger? Hvad skal vi evt. arbejde videre med?

• PKT 4, del 1 Temadrøftelse
• PKT 4, del 2 temadrøftelse oplæg Christine E
• PKT 4, del 3 Temadrøftelse

De fire Universiteter med medicinuddannelser har i fællesskab udarbejdet en national kompetenceprofil, som præsenteres for DRRLV på indeværende møde. Denne kompetenceprofil repræsenterer det fundament, som KBU skal tage afsæt i og således af relevans for rådets arbejde. Kompetenceprofilen skal desuden ses i lyset af anbefaling nr. 2 i Sundhedsstyrelsens rapport Fremtidens speciallæger, hvoraf det bl.a. fremgår:

På tværs af medicinstudierne skal nyuddannede læger opnå samme kliniske kompetencer, så de har et fælles udgangspunkt ved start på videreuddannelsen.

Derfor etableres en national standard for nyuddannede lægers kliniske kompetenceprofil for at tydeliggøre, hvilke opgaver lægen forventes at kunne varetage, når de påbegynder den klinisk basisuddannelse.

Prodekan Lise Wogensen, Aarhus Universitet og Prodekan Jeppe Emmertsen, Aalborg Universitet vil stå for præsentationen.

De involverede parter i den nationale kompetenceprofil blev præsenteret.

Der blev ført en reference til revisionen af den lægelige videreuddannelse, hvor det blev pointeret, at studieordningerne ikke var harmoniserede. Der blev redegjort for processen for at udarbejde den nationale kompetenceprofil. Processen blev indledt med møder med Sundhedsstyrelsen på baggrund af revisionen.

Indholdet i den opdaterede nationale kompetenceprofil blev gennemgået, jf. dias. Især blev lægerollerne heri drøftet og det blev fremhævet at uddannelserne ikke nødvendigvis behøver at være fuldstændigt ens, men de skal tale ind i det samme/noget ensrettet mht. den kliniske basisuddannelse (KBU). Derfor blev der i arbejdet lagt fokus på målbeskrivelsen for KBU samt overgangen til KBU. Det blev også overvejet, hvordan der kan sikres gradvis transition i løbet af uddannelsen.

Det blev drøftet, hvordan transition og læring bedst muligt sikres under de studerendes klinikophold i løbet af medicinstudiet. Uddannelsesmiljøet på den enkelte afdeling blev også vurderet af stor betydning herfor.

DRRLV var i denne forbindelse også optaget af de nyuddannede lægers kompetencer i starten af KBU-forløbet og hvordan der kan sikres den bedst mulige sammenhæng imellem universitetsuddannelserne på nationalt plan som forberedelse på KBU.

Det blev opsummeret, at universiteterne arbejder videre med den nationale kompetenceprofil, herunder formel holdning til antal lægeroller. Dekanerne har aftalt rammerne, som universiteterne arbejder under.

DRRLV takkede for et flot og interessant oplæg.

• National Klinisk kompetenceprofil for medicin 061124

Sundhedsstyrelsen har den 20. november givet Videreuddannelsesregion Nord en skriftlig status på arbejdet vedr. omlægningen af hoveduddannelsen i almen medicin, hvor 6 måneders uddannelsestid flyttes fra hospitalsdelen til almen praksis (se bilag: Oplæg fra SST til DRRLV vedr omlægning af AP). Sundhedsstyrelsen anmoder i den forbindelse om bemærkninger fra Det Regionale Råd med henblik på det videre arbejde med målbeskrivelsen for almen medicin, se punkt 1 og 2 nedenfor.

1) Rådet bedes komme med bemærkninger til bredden af fortolkningsmuligheder af sammensætningen af hospitalsdelen, herunder fordele og ulemper (se nedenfor).

Forslag til sammensætningen af hospitalsdelen.

• Kompetencer inden for intern medicin, kirurgi inkl. skadestue og akutmedicin: 1-2 ansættelser på i alt (10)-12 måneder. Ansættelsen(-erne) foreslås at indlede hospitalsdelen, med hensyn til forankring på hospitalet, i lyset af de kortere efterfølgende forløb.
• Tre ansættelser inden for psykiatri, pædiatri og gyn/obs af 4-5 måneders per ansættelse.

Bemærkninger fra rådet skal tage udgangspunkt i, om sammensætning af hospitalsdelen kan rummes inden for de forskellige organiseringer på hospitalerne samt i psykiatrien i Videreuddannelsesregion Nord.

2) Rådet bedes komme med bemærkninger til forslaget om, at forskningstræningskurset flyttes fra fase 2 (sidste 1½ år af hoveduddannelsen) til 2. halvår af fase 1 (1. år af hoveduddannelsen). Forskningsenhederne har meddelt over for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som er med til at udarbejde målbeskrivelsen, at de har kapacitet til at køre med flere hold i en overgangsperiode.

DSAMs baggrund for at ændre placeringen af forskningstræning:

Forskningstræningen har hidtil ligget i Fase 2 (6 måneders varighed i almen praksis) med opstart af det teoretiske kursus på tre dage under den sidste hospitalsansættelse. På dette tidspunkt er uddannelseslægerne ifølge DSAM mest optaget af at finde deres ben i specialet igen, og at arbejde med at overføre erfaringer fra sygehusarbejdet til hverdagen i almen praksis. De 17 fraværsdage til forskningstræning på 6 måneder har derfor virket forstyrrende, og det har i følge DSAM længe været et stort ønske fra uddannelseslægerne at flytte det til et andet tidspunkt.

Med udgangspunkt i SSTs vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen (VEJ nr. 9164 af 02/04/2014) er DRRLV ansvarlige for udmøntningen af forskningstræningsmodulet, og skal på den baggrund stå inde for bl.a. placeringen af forskningstræningsmodulet for hoveduddannelsen i almen medicin.

Øvrige ændringer i forbindelse med den nye målbeskrivelse:

I den aktuelle målbeskrivelse (2013) for hoveduddannelsen i almen medicin, er det tutorpraksis, der godkender alle kompetencerne, herunder de kompetencer der er knyttet til hospitalsdelen. Dette ændres i den nye målbeskrivelse, så kompetencerne for hospitalsdelen også godkendes af den pågældende hospitalsafdeling/psykiatriske afdeling, hvor HU-lægen er ansat. I alt er der lagt op til, at HU-lægen i almen medicin skal opnå 28 kompetencer i løbet af hospitalsdelen, hvor hver kompetence angives med et kompetenceniveau. Der indføres desuden kompetencekort, som skal erstatte de nuværende kvalifikationskort.

Kompetencebeskrivelserne for hospitalsdelen, som er lavet af DSAM i samarbejde med de pågældende specialeselskaber, er stort set færdige (se bilag). SST, som står for den endelige godkendelse af målbeskrivelsen, vil meddele Videreuddannelsessekretariatet, når kompetencebeskrivelserne er endelige. Herefter kan arbejdet med at sammensætte hoveduddannelsesforløbene i almen medicin påbegyndes, selvom kompetencerne for praksisdelen fortsat er under udarbejdelse.

Når kompetencebeskrivelserne er endelige kan hver driftsregion således fortsætte den videre proces med at sammensætte hoveduddannelsesforløbene med involvering af relevante parter, herunder hospitalsenhederne og psykiatrien. Sammensætningen af de nye hoveduddannelsesforløb skal godkendes endeligt af DRRLV.

Omlægningen skal træde i kraft for de hoveduddannelsesforløb, der starter 1. februar 2026.

Joachim Frølund (PKL i almen medicin) vil give en uddybende status til selve mødet den 4. december

PKL i almen medicin gav en kort status inkl. den foreløbige proces, jf. dias. Her blev der også redegjort for, de relevante kompetencer fremover vil blive godkendt i hospitalsansættelserne efter nuværende kendte kompetencevurderingsredskaber

Rådets input blev efterlyst på to områder:

• Forslaget til sammensætningen af hospitalsdelen inddelt i 1-2 ansættelser af 10-12 måneders varighed (indenfor intern medicin, kirurgi inkl. skadestue og akutmedicin) og 3 ansættelser af 4-5 måneders varighed (indenfor psykiatri, pædiatri og gynækologi/obstetrik).
• Forslaget om at forskningstræningsmodulet placeres i 2. halvår af første års hoveduddannelse (fase 1).

Der blev udtrykt en generel anbefaling om at bevare en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de enkelte hospitalsblokke herunder varigheden af ansættelserne, så det er muligt at tage højde for hospitalernes forskelligheder.

Det blev bemærket, at den nye model for kompetenceopnåelse i hospitalsdelen sikrer en mere tydelig/gennemsigtig kompetenceopnåelse i disse ansættelser samt bifaldt, at kompetencevurderingen i fremtiden kommer til at foregå i hospitalsafdelingerne. Det blev dog vurderet vigtigt at fastlægge, på hvilket kompetenceniveau, som hoveduddannelseslægerne skal vurderes på i sideordnede specialer fx intern medicin. Der var enighed om at viderebehandle emnet i de relevante arbejdsgrupper driftsregionalt.

Der blev fremført en bekymring for mængden af brede kompetencer, som hoveduddannelseslægerne skal opnå i løbet af den forholdsvist korte psykiatriske ansættelse.

DRRLV godkendte begge forslag:

• Den tidsmæssige ramme for sammensætning af hospitalsdelen
• Placeringen af forskningstræningsmodelet i 2. halvår, fase 1.

VUS videregiver meldingen til Sundhedsstyrelsen inkl. Rådets generelle anbefalinger relateret til forskningstræningen i almen medicin.

• BILAG1_RR_Hospitalskompetencer_211124 .pdf
• Oplæg fra SST til DRRLV vedr omlægning af AP.pdf
• PKT 7 AP DRRLV december 2024

Forlængelse af Pilotprojekt:

Region Nordjylland ønsker fortsat at kunne tilbyde sammenhængende uddannelsesforløb i Psykiatri og Almen medicin frem til og med 2028. Regionen ønsker derfor at afklarer om DRRLV fortsat vil bakke op omkring at ordningen udbydes. Og herved indsende en ansøgning om forlængelse af ordningen.

Baggrund:

På møde i DRRLV 11. december 2017 og senere 02. december 2021 bakkede DRRLV op om, et pilotprojekt i Region Nordjylland med sammenhængende uddannelsesforløb i perioderne 2018-2022 og 2023-2025. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved begge ansøgninger godkendt muligheden.

Det nuværende pilotprojekt er ved at løbe ud. Derfor er ordningen igen blevet drøftet i Region Nordjylland - og regionen ønsker på baggrund heraf, at DRRLV søger om en forlængelse af ordningen i yderligere tre år.

Ordningen ønskes umiddelbart fortsat i sin nuværende form, dog med den ændring, at regionen ikke længere finder det nødvendigt med muligheden for sammenhængende KBU og introstilling i Kirurgi.

Resultat:

Siden ordningen trådte i kraft tilbage i 2018, har ordningen bidraget til 41 ansættelser indenfor de tre specialer (Almen medicin, Psykiatri og Kirurgi) i Region Nordjylland. Se den nærmere fordeling nedenfor.

De sammenhængende uddannelsesforløb har/har haft til formål at tilbyde kommende læger en mulighed for sikkerhed omkring ansættelse i særlige specialer og geografier, og samtidigt også for at rekruttere flere uddannelseslæger i netop disse specialer og geografier. Region Nordjylland indstiller derfor, at muligheden fortsætter yderligere tre år.

Indstillingen blev godkendt.

På december mødet afrapporteres følgende temaer:

• Forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik
• Kompetenceudvikling og aktivitet blandt PKL'er i VUR Nord
• Struktur og formelle rammer.

Status for struktur og de formelle rammer opsummeres overordnet herunder. Status fordelt på specialer kan ses i vedlagte datanotat.

Afrapporteringen er baseret på den årlige specialegennemgang i Videreuddannelsessekretariatet og på sekretariatets oversigt over alle uddannelsesprogrammer.

Der afrapporteres ift. tre elementer:

• Lægefaglige indstillinger for forløbssammensætning og fordeling af årsværk
• Lægefaglige indstillinger for forskningstræning
• Uddannelsesprogrammer.

Lægefaglige indstillinger for forløbssammensætning og fordeling af årsværk

Alle lægefaglige indstillinger for fordeling og sammensætning af uddannelsesforløb er fuldt ud opdateret. For introduktionsuddannelsen gælder dog af 13 lægefaglige indstillinger er ældre end 3 år, mens det samme gælder for 10 af de lægefaglige indstillinger for hoveduddannelsen. Baggrunden for at de forsat vurderes som fuldt ud opdateret er, at de har været behandlet og er blevet bekræftet i de specialespecifikke uddannelsesudvalg inden for de sidste tre år.

Lægefaglige indstillinger for forskningstræning

Opdateringen af de lægefaglige indstillinger for forskningstræningen bevæger sig fortsat fremad. Siden sidste afrapportering er antallet af lægefaglige indstillinger, der er godkendt inden for de seneste tre år steget med 3. Der er dermed i dag 26 specialer, der har fuldt ud opdateret lægefaglige indstillinger for forskningstræningen, mens 13 specialer mangler at opdatere deres.

Uddannelsesprogrammer

Vi ser samme udvikling for uddannelsesprogrammerne. Her er andelen af specialet med enten helt opdateret eller delvist opdateret uddannelsesprogrammer steget ift. 2023.

For introduktionsuddannelsen er der 2 yderligere specialer, der har fuldt opdateret uddannelsesprogrammer, mens der er 5 yderligere specialet, der har delvist opdateret programmer. Der er dog fortsat 3 specialer hvis introduktionsuddannelsesprogrammer ikke er opdateret. For hoveduddannelsen gælder det, at 3 specialer mere end 2023 har fuldt ud opdateret uddannelsesprogrammer. Det betyder, at der fortsat er 6 specialer, der ikke har opdateret uddannelsesprogrammer. For KBU er uddannelsesprogrammerne på 3 ud af 8 hospitaler delvist opdateret, mens to hospitaler er fuldt ud opdateret.

Der er for uddannelsesprogrammerne ikke noget, der tyder på, at der er forskel på tværs af enhederne ift. andelen af opdateret uddannelsesprogrammer. For introduktionsprogrammerne såvel som hoveduddannelsesprogrammerne er det overordnet 35 % af programmerne der ikke er opdateret inden for de sidste 3 år. For introduktionsprogrammerne fordeler det sig over 18 specialer, mens det fordeler sig over 24 specialer for hoveduddannelsen.

Forskning, udvikling og PKL aktivitet i 2024

Status for forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik og status for PKL-korpset, præsenteres i den vedlagte årsrapport for den Pædagogisk Udviklende Funktion

På mødet præsenterer Ledende lektor Flemming Randsbæk data og status.

Nedenfor fremgår status for de specialespecifikke uddannelsesudvalg.

I 2024 er der i VUR Nord afholdt 64 møder i de specialespecifikke uddannelsesudvalg. Det er sket på tværs af 36 forskellige specialer. Herudover afholdes der i karkirurgi og thoraxkirurgi landsdækkende møder, der dækkes af VUR Syd. De indgår derfor ikke i data.

Kl. immunologi er dermed eneste speciale, der ikke har afholdt møde i 2024. Der var planlagt et møde, der dog blev aflyst.

På møderne er det fortsat emner som; lægefaglige indstillinger, inspektorordningen, uddannelsesprogrammer og forskningstræning, der går igen på tværs af specialer. Som noget nyt ser vi en stigende tendens til, at udvalgene dagsordenssætter punkter med fokus på visioner og refleksioner over den lægelige videreuddannelse og hvor en af uddannelsesafdelingerne præsenterer afdelingens uddannelse. Derudover har fusionen mellem Medicinsk Afdeling i Viborg og Diagnostisk Center i Silkeborg også været drøftet i en række udvalg.

Punktet blev udskudt til næste møde i DRRLV.

Det blev kort bemærket, at der leves op til de fastsatte standarder i kvalitetsmonitoreringsmodellen.

• Datanotat LFI 2024
• Årsrapport 2024

Sundhedsstyrelsen fremsendte den 30. september 2024 høringsmateriale i forbindelse med udarbejdelse af dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2026-2030. Videreuddannelsesregion Nord er af Sundhedsstyrelsen udpeget som høringspart. DRRLV i VUR Nord har fået fristudsættelse til den 9. december 2024 således at høringssvaret kan behandles på rådsmødet den 4. december 2024.

Sundhedsstyrelsens overordnede høringsspørgsmål

1. Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger?

2. Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for?

3. Vurderes udviklingen i efterspørgslen af speciallæger de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jævnfør hovedscenariet i de nye prognosefremskrivninger? Med hvilken begrundelse?

4. Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger?

Udkast til høringssvar

Under DRRLV blev nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet forslag til Rådets høringssvar. Udkast til høringssvaret er vedlagt som bilag og Rådets høringssvar fra 2022 er vedlagt til orientering.

Høringssvaret lægger op til følgende hovedbudskaber:

• Fastholdelse af den samlede nationale dimensioneringsramme
• Opfordring til geografisk omfordeling af uddannelsesforløb
• Antallet af hoveduddannelsesstillinger bør defineres af efterspørgslen på speciallæger
• Løbende overvågning af forholdet mellem uddannede kandidater og antallet af besatte hoveduddannelsesforløb
• Øgning af minimumsdimensioneringen for introduktionsstillinger i udvalgte specialer
• Tilpasning af fleksforløbsordningen med fokus på rekrutteringsudfordrede specialer
• Dimensioneringen skal være forenelig med de uddannelsesmæssige og økonomiske rammer

Arbejdsgruppen har bestået af følgende repræsentanter:

- Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (formand for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse)

- Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital

- Vibeke Ersbak, Uddannelseskoordinerede overlæge, Regionshospitalet Gødstrup

- Gitte Valsted Eriksen, Uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital

- Rikke Tolstrup, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

- Vibe Lyng Lindgren, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

- Lisbet Hørslev Pedersen, uddannelseskonsulent, Region Nordjylland

- Mads Skipper, sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet

Videreuddannelsessekretariatet vil på baggrund af Rådets drøftelser revidere høringssvaret med henblik på efterfølgende godkendelse ved Rådets formand.

Punktet blev inddelt med opsummering af høringsprocessen til den nye dimensioneringsplan, inkl. arbejdsgruppemøde. Der har i udarbejdelsen af udkastet været fokus på at ramme et balanceret høringssvar med fokus på kommende stort output fra universiteterne sammenholdt med et fortsat forholdsvist stort antal ubesatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord.

Det konkrete udkast blev drøftet fra flere forskellige vinkler og der kunne ikke umiddelbart opnås enighed om godkendelse af den nuværende form på høringssvaret.

Det blev derfor aftalt at slette to nuværende mindre afsnit i høringssvaret og formulere ét nye afsnit, som blev vurderet at inkludere de forskellige ønsker i DRRLV på bredere og mere retvisende facon. VUS tilretter høringssvaret herefter og rundsender til Rådets orientering og kommentering inden indsendelse til Sundhedsstyrelsen.

• Høringssvar - Videreuddannelsesregion Nord 07.12.2022
• Udkast til DRRLVs høringssvar

Lægefaglige indstillinger behandles som én samlet godkendelse på rådsmøderne, medmindre der er anledning fx dissens til at drøfte enkelte indstillinger mere indgående.

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte specifikke indstillinger, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt.

På indeværende møde behandles følgende lægefaglige indstillinger:

• Klinisk Basisuddannelse, Hospitalsenhed Midt
• Kirurgi, hoveduddannelse
• Klinisk Fysiologi og nuklearmedicin, hoveduddannelse
• Pædiatri, hoveuddannelse

Den lægefaglige indstilling for KBU ved Hospitalsenhed Midt ønskes udvidet med forløbskombinationerne:

• Ortopædkirurgi – almen medicin
• Karkirurgi – almen medicin

Indstillingen er en opdatering af oversigten over de mulige KBU-forløb, der fremover kan udbydes ved Hospitalsenhed Midt. Indstillingen dækker en omfordeling af KBU-læger ved HE Midt, foranlediget af organisatoriske ændringer i det medicinske område.

HE Midt ønsker således, at de to afdelinger, hhv. ortopædkirurgi og karkirurgi også indgår i uddannelsen af kliniske basislæger og at de kliniske basislæger herved får mulighed for at blive introduceret til flere kirurgiske specialer allerede i KBU ved HE Midt.

Uddannelsesprogrammerne for de 2 nye forløbstyper er under udarbejdelse og forventes godkendt i UGUP inden ansættelse af KBU-læger i forløbskombinationen.

Den nye lægefaglige indstilling er indstillet af uddannelseskoordinerende overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Anette Bagger Sørensen. Der er ikke ansat en PKL indenfor KBU i VUR Nord.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Det blev bemærket, at DRRLV har en klar forventning om, at uddannelsesprogrammerne er udarbejdet og godkendt til ansættelsesstart.

• LFI HEM KBU_DRRLV 041224_underskrevet

Landssygehuset, Færøerne har sammen med afdelingerne i Region Nordjylland et ønske om, at udbyde et hoveduddannelsesforløb mellem de kirurgiske afdelinger i Region Nordjylland og Mave-tarmkirurgisk afdeling på Landssygehuset, Færøerne.

Den nye lægefaglige indstilling har været til høring i uddannelsesudvalget og indstiller, at der oprettes en ny forløbstype med følgende forløbssammensætning:

- Regionshospitalet Nordjylland, Mave- og Tarmkirurgi afdeling (18 mdr.)
- Aalborg Universitetshospital, Mave- og tarmkirurgisk afdeling (24 mdr)
- Landssygehuset, Færøerne, Mave- og Tarmkirurgi (18 mdr).

Landssygehuset, Færøerne, Mave- og Tarmkirurgi, tildeles ikke nogen af de nuværende hoveduddannelsesårsværk i Kirurgi i Videreuddannelsesregion Nord, men indgår i den lægefaglige indstilling med henblik på muligheden for oprettelse af fleksforløb.

Den nuværende fordeling af årsværk til afdelingerne forbliver uændret, og der ændres heller ikke på fordelingen af årsværk mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Hoveduddannelsesårsværkene vil fortsat være fordelt med 35 % til Region Nordjylland og 65 % til Region Midtjylland.

De involverede afdelinger har udarbejdet et udkast til et uddannelsesprogram, som er sendt til godkendelse i UGUP.

De berørte hospitalsledelser er orienteret om den nye lægefaglige indstilling. Den nye lægefaglige indstilling er vedlagt.

PKL i Kirurgi, Claudia Jaensch, deltager ikke i mødet under dette punkt.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

• LFI_HU_Kirurgi2024

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er dimensioneret til tre årlige hoveduddannelsesstillinger af 4 års varighed. Det betyder, at der på årlig basis er 12 årsværk, der skal fordeles. 1,5 årsværk går til de kliniske ansættelser. Hvis Region Nordjylland skal have 33,3 procent af de 10,5 årsværk, skal de have 3,46 årsværk om året, mens Region Midtjylland skal have 7,04 årsværk.

Gennem det sidste år har det specialespecifikke uddannelsesudvalg i klinisk fysiologi og nuklearmedicin arbejdet på at lave en ny fordeling af årsværkene. Dette med henblik på at lave en mere lige fordeling af årsværkene mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. I den nye lægefaglige indstilling kommer Aalborg Universitetshospital tættere på fordelingen med 1/3 andel af årsværkene (svarende til 3,46 årsværk).

Forskellige forslag til en ny fordeling af årsværk blev drøftet på uddannelsesudvalgsmødet i klinisk fysiologi og nuklearmedicin d. 7. oktober 2024, hvor cheflægerne, fra de relevante afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord, deltog. Her kunne deltagerne dog ikke nå til enighed. Efterfølgende har udvalget og cheflægerne drøftet yderligere forslag og er på baggrund deraf nået til enighed om og fundet et kompromis vedrørende ændringerne i den lægefaglige indstilling.

Den nye lægefaglige indstilling indeholder både to nye forløbstyper og en ny fordeling af årsværk.

Fordeling af årsværk

I den nye LFI opnås der en mere lige fordeling af årsværk mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Fordelingen af årsværk til Region Nordjylland ændres fra 3,1 til 3,4 årsværk, og tilsvarende ændres den i Region Midtjylland fra 7,4 til 7,1 årsværk. Den procentvise fordeling af de 10,5 årsværkene mellem de to driftsregioner er dermed 32,4 procent til Region Nordjylland og 67,6 procent til Region Midtjylland. 1,5 årsværk går fortsat til de kliniske ansættelser.

Nye forløbstyper

Der er aftalt følgende kompromis, hvor hver af de tre afdelinger i Region Midtjylland (på Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital) afgiver 0,1 årsværk til Region Nordjylland (Aalborg Universitetshospitalet), er der lavet to nye forløbstyper.

Ny forløbstype 1:

Ny forløbstype 2:

PKL Camilla Molich Hoff deltager ikke på mødet.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

• LFI hoveduddannelse i klinisk fys-nuk, nov. 2024

Den lægefaglige indstilling (LFI) for hoveduddannelsesstillinger i pædiatri er sidst revideret i september 2019. Der er ved tidligere revideringer blevet ændret i forløbstyper, men ikke i fordelingen af hoveduddannelses årsværk. Ifølge den gældende dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen skal der opslås 9 hoveduddannelsesforløb årligt i pædiatri i Videreuddannelsesregion Nord i perioden 2024-2026.

Gennem det sidste år har det specialespecifikke uddannelsesudvalg i pædiatri arbejdet med en revision af hoveduddannelsesforløbene i specialet. Dette med henblik på at sikre høj kvalitet i alle uddannelsesforløb. Formålet har været at sammensætte uddannelsesforløb der bedst muligt understøtter uddannelseslægernes kompetenceudvikling i specialet. Uddannelsesudvalget har lavet uddannelsesforløb, der udnytter de enkelte afdelingers styrker bedst muligt og optimere muligheden for gode uddannelsesmiljøer på alle afdelinger. Herudover har udvalget prioriteret at lave forløb, som det skønnes vil kunne rekruttere kvalificerede ansøgere til specialet, således at ubesatte uddannelsesforløb undgås.

På uddannelsesudvalgsmødet i pædiatri d. 2. september 2024 godkendte medlemmerne samt cheflægerne, fra de seks Børn og Unge afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord, de foreslående ændringerne i den lægefaglige indstilling.

Den nye lægefaglige indstilling indeholder både to nye forløbstyper og en ny fordeling af årsværk.

Ubesatte hoveduddannelsesstillinger i pædiatri

Siden sidste revidering af den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesstillinger i pædiatri i Videreuddannelsesregion Nord er tilstrømningen af kvalificerede kandidater til specialet faldet. Det er tillige blevet synligt, at der er planlagte hoveduddannelsesforløb i den nuværende LFI fra 2019, der er vanskelige at besætte. Alle ubesatte forløb har været forløb der krydsede regionsgrænsen.

Ovenstående har givet suboptimale uddannelses- og arbejdsmiljøer på de afdelinger, der ikke modtager det forventede antal uddannelseslæger og betyder, at der i Videreuddannelsesregion Nord, siden 2019 uddannes 8 færre speciallæger i pædiatri end planlagt ud fra dimensioneringsplanen.

Der vil således komme til at mangle velkvalificerede og erfarne pædiatere til at varetage fremtidens behandlingen af Børn og Unge i Videreuddannelsesregion Nord, hvis problemet ikke løses.

Ved de sidste 3 års ansættelsesrunder til hoveduddannelsesstillinger i pædiatri kan man endvidere observere at uddannelsesforløb i Region Nordjylland, der tidligere har været vanskelige at besætte, nu tiltrækker flere kvalificerede ansøgere end der er stillinger til, hvilket tilskrives effekten af en velfungerende medicinsk kandidatuddannelse i på Aalborg Universitet.

I den reviderede LFI har uddannelsesudvalget derfor lavet et ekstra forløb alene placeret i Region Nordjylland (fra 2 til 3 stillinger) samt ændret et forløb, der krydser regionsgrænsen til et forløb alene placeret i Region Midtjylland. Ved denne ændring skønnes det, at der er skabt optimale forhold for, at der i fremtiden vil kunne tiltrækkes kvalificerede ansøgere til hoveduddannelsesstillingerne i specialet så dimensioneringsplanen holdes.

Ændring af fordeling af årsværk

De ovenstående ændringer betyder at der i de fremtidige antal årsværk, som angiver hvor mange hoveduddannelseslæger der i gennemsnit er på en afdeling ad gangen, flyttes årsværk fra Hospitalsenhed Midt til Aarhus Universitetshospital. Sammenlignet med den nuværende fordeling af årsværk, afspejler den nye fordeling af årsværk bedre patientgrundlaget for de 6 afdelinger for Børn og Unge i Videreuddannelsesregion Nord.

Nye forløbstyper i Region Nordjylland

I et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og Regionhospital Nordjylland er der i den nye LFI sammensat to nye forløbstype af hoveduddannelsen i pædiatri i Region Nordjylland.

I de nye forløb har uddannelseslægerne i stedet for 24 måneder på henholdsvist Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland i stedet 30 måneder på universitetshospitalet og 18 måneder på regionshospitalet. Dette sikrer, at der er tid til at uddannelseslægerne opnår robuste kompetencer i behandling af akut syge børn og nyfødte børn.

I de nye forløbstyper er der taget hensyn til de to afdelinger i Region Nordjyllands meget forskellige styrker og uddannelseskapacitet. Der er taget udgangspunkt i, hvordan der laves de bedst mulige overall uddannelsesprogrammer således, at uddannelseskvaliteten, arbejdstilrettelæggelsen, arbejds- og uddannelsesmiljøet sikres på begge afdelinger.

I det nedenstående illustreres de nye uddannelsesforløb i Region Nordjylland.

Ny forløbstype 1:

Ny forløbstype 2:

De faglige begrundelser til ændringerne i den lægefaglige indstilling er udarbejdet af specialets postgraduate kliniske lektor, Rikke Kaae i samarbejde med den specialeansvarlige i Videreuddannelsesregion Nord, Anne Krog Skovbo.

PKL Rikke Kaae deltager ikke i punktet.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

• LFI hoveduddannelse i pædiatri 2024

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

1. Blodprøver og biokemi, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 23. januar 2024 - tre temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 13 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aarhus-Universitetshospital/Klinisk-Biokemisk-Afdeling/Inspektorrapport-230124/SST-kommentarer-230124.ashx

2. Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 20. november 2023 - seks temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 10 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aalborg-Universitetshospital/Klinisk-Immunologisk-afdeling/Inspektorrapport-201123/SST-kommentarer-201123.ashx

3. Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune fra rutinebesøg d. 15. april 2024 - fire temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 12 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aarhus-Kommune/Aarhus-Kommune/Inspektorrapport-150424/SST-kommentarer-150424.ashx

4. Patologi, Hospitalsenhed Midt fra rutinebesøg d. 26. april 2024 - alle 16 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/Patologi/Inspektorrapport-260424/SST-kommentarer-260424.ashx

5. Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt fra rutinebesøg d. 26. april 2024 - 11 temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende fem temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/Paediatri/Inspektorrapport-260424/SST-kommentarer-260424.ashx

6. Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 9. februar 2024 - fire temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 12 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aarhus-Universitetshospital/Arbejdsmedicin/Inspektorrapport-090224/SST-kommentarer-090224.ashx

7. Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Gødstrup fra rutinebesøg d. 10. april 2024 - fire temaer vurderes som 'tilstrækkelig', ti temaer vurderes som 'særdeles god' og to temaer (akademiker og forskning) vurderes som 'utilstrækkelig'.

Rapporten behandles ikke særskilt som negativ, da der ikke forelægger anbefalinger om et opfølgende besøg samt i øvrigt pointeres gode uddannelsesforhold og supervisionsmuligheder.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Goedstrup-Regionshospital/R%C3%B8ntgenafdelingen-Herning-og-Holstebro/Inspektorrapport-100424/SST-kommentarer-100424.ashx

8. Plastikkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 7. maj 2024 - otte temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og otte temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aalborg-Universitetshospital/Plastikkirurgi/Inspektorrapport-070524/SST-Kommentarer-070524.ashx

Orienteringen blev taget til efterretning.

• Inspektorrapport 230124 Blodprøver, Biokemi
• Inspektorrapport 201123 Kl- Immunologisk afd.
• Inspektorrapport 150424 Sociallægeinstitutionen
• Inspektorrapport 260424 Patologi
• Inspektorrapport 260424 Børn og Unge
• Inspektorrapport 090224 Arbejdsmedicin
• Inspektorrapport 100424 Røntgen og Skanning
• Inspektorrapport 070524 Plastikkirurgi

Baggrund

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse drøftede på mødet den 4. september 2024 inspektorrapporten fra Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og en fremsendt bekymringshenvendelse fra hoveduddannelseslægerne i IM: Kardiologi på afdelingen.

Rådet besluttede, at PKL i IM: Kardiologi skulle genbesøge afdelingen, med henblik på at vurdere status på de nævnte problemstillinger inden for kardiologien.

PKL og VUS har den 11. november 2024 besøgt Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens. Der blev i den forbindelse afholdt et møde med hoveduddannelseslægerne, fællestillidsrepræsentanten, cheflæge Louise Wamberg, uddannelsesansvarlig overlæge Christian Møller Pedersen og ledende overlæge Anne Lene Riis. Hoveduddannelseslægerne blev forud for besøget bedt om at opgøre deres arbejdstid over de sidste 6. måneder.

Opsummering af besøget den 11. november 2024

Status fra afdelingsledelsen

Afdelingsledelsen arbejder fortsat hen mod etablering af en selvstændig kardiologisk afdeling med henblik på et større rekrutteringsgrundlag af speciallæger. De har pr. 1. januar 2025 ansat kardiolog Carsten Steengaard som ny cheflæge for den kardiologiske afdeling. Derudover er Regionshospitalet Horsens i gang med at etablere udlånsaftaler med speciallæger i IM: kardiologi. Klinikforum bakker op om initiativet. Regionshospitalet Horsens forventer, at udlånsaftalen træder i kraft senest d. 1. januar 2025. Den er for nuværende rammesat til en periode på 4. måneder. Det er forventningen, at udlånsaftalen vil løse store dele af de kapacitetsudfordringer, som Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens oplever.

Status fra uddannelseslægerne

Overordnet set vurderer uddannelseslægerne, at situationen nu er bedre end tidligere og anerkender at flere tiltag er implementeret. Hoveduddannelseslægerne vurderer bl.a., at der er god adgang til intern medicinsk supervision under alle funktioner på Medicinsk Afdeling og at arbejdsmiljøet er forbedret.

Uddannelseslægerne vurderer dog fortsat, at den lægelige videreuddannelse er udfordret af driften. Det vedrører særligt adgang til kardiologisk supervision ved stuegang og ambulatorie, adgang til det kardiologiske ambulatorie og adgangen til den akutte kardiologi og den brede interne medicin særligt ift. MS1, MS2 og andre intern medicinske ambulatorier.

Uddannelseslægernes opgørelse af arbejdstid over de sidste seks måneder viser, at tiden har været fordelt med 64 % af tiden inden for kardiologien og 36 % inden for den brede interne medicin.

Afdelingsledelsen er lydhør over for flere af hoveduddannelseslægernes bekymringer og indgår fortsat i en dialog om hvordan der sikres bedre adgang til de kardiologiske og intern medicinske ambulatorie funktioner, samt kardiologisk supervision. Afdelingen bemærker, at kardiologisk ambulatorium er tilrettelagt for at reducere arbejdspres for hoveduddannelseslæger. Lægerne opfordres til at opsøge supervision og tydeliggøre behov. Ledelsen vurderer, at arbejdstiden mellem intern medicin og kardiologi er mere balanceret, da mange kardiologiske patienter også har intern medicinske problemstillinger.

PKL's anbefalinger

Det er PKLs vurdering, at afdelingen med implementeringen af de organisatoriske ændringer herunder udlånsaftaler og selvstændig kardiologisk afdeling vil være i stand til at imødekomme nedstående anbefalinger fra PKL:

• Tilknytningen til de resterende intern medicinske specialer styrkes. Herunder ambulatorie funktion samt stuegang på andre afdelinger end Hjertemedicinsk sengeafsnit. Fokus på opnåelse af common trunk kompetencerne.

• Tilknytningen til det kardiologiske ambulatorie styrkes. Det er med henblik på oplæring i og vedligeholdelse af TTE og TEE kompetencerne. Der bør desuden være ambulatoriefunktion i den akutte hjerteklinik, således kendskabet til den akutte kardiologi styrkes.

• Afdelingen genovervejer deres vagtstruktur, således hoveduddannelseslægerne indgår i den medicinsk bagvagts funktion mellem kl. 18.00-08.00. Derudover vil det være oplagt, at hoveduddannelseslægerne indgår i vagten i Akutafdelingen efter kl. 23.00. Hoveduddannelseslægerne vil derved få større indblik i den akutte kardiologi såvel som akutte intern medicinske tilstande.

• Afdelingen arbejder mod en tydeligere beskrivelse og opdeling mellem den brede intern medicin og de kardiologiske uddannelseselementer, således der ikke opstår tvivlsspørgsmål om tilknytning til områderne. Dette også med henblik på øget kontinuitet inden for common trunk delen.

Afdelingen fortsætter arbejdet med at robustgøre rammerne for den lægelige videreuddannelse på Medicinsk Afdeling. Både afdelingen, uddannelseslæger og PKL anerkender, at det er en længerevarende proces. PKL planlægger et nyt besøg på afdelingen i foråret 2025.

Den postgraduate kliniske lektor i kardiologi vil være tilstede på rådsmødet.

Punktet blev kort drøftet mundtligt.

PKL bemærkede, at der er udsigt til snarlige forbedringer på uddannelsesområdet og udtrykte ros til afdelingens og hospitalets håndtering af udfordringerne.

DRRLV roste også afdelingens pågående arbejde med at løse de uddannelsesmæssige udfordringer.

Videreuddannelsessekretariatet har pr. 1. november 2024 indberettet antal opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger til Sundhedsstyrelsen. Herunder fleksforløb i VUR Nord. Opgørelsen er vedhæftet som bilag til Rådets orientering.

Opgørelsen omhandler 2. halvår 2024 samt hele 2024 og indeholder bl.a. antal opslåede hoveduddannelsesstillinger, antal ansøgere, antal besatte stillinger og antal ubesatte stillinger i forhold til opslåede forløb og i forhold til eventuel korrigeret dimensionering. Opgørelsen viser desuden antallet af fleksforløb (opslåede, ansøgere, besatte) i VUR Nord i 2. halvår 2024 samt hele 2024.

Derudover har Videreuddannelsessekretariatet indberettet antal opslåede og besatte introduktionsstillinger i VUR Nord. Opgørelsen er vedhæftet som bilag til Rådets orientering.

Opgørelsen omhandler 2024 og indeholder antal opslåede og besatte introduktionsforløb.

Orienteringen blev taget til efterretning.

• Indberetning af introduktionsstillinger - 2024
• Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2024

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen i 2024 udarbejdet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger, der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2024). Der er sket følgende ændringer:

Orienteringen blev taget til efterretning.

• Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2024

Der skal lyde et stor tak for indsatsen til følgende PKLer, som stopper i deres PKL stilling:

• Mikkel Børsen Rindom, som har opsagt sin PKL stilling i plastikkirurgi til udgangen af november 2024
• Charlotte Paltved har opsagt sin PKL stilling i simulation og færdighedstræning i Region Midtjylland til udgangen af september 2024

Begge ovenstående PKL-stillinger er i opslag.

Nyansat PKL:

Jens Tveen Kjærgaard Bak er ansat som ny PKL i lungemedicin fra den 1. december 2024. Jens har sin kliniske ansættelse på Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers.

Genansættelse af PKL-stillinger:

Dorte Balle Rubak er genansat som PKL i samfundsmedicin fra og med den 1. november 2024

Orienteringen blev taget til efterretning.

UGUP (Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer) har haft møde den 4. oktober 2024, hvor der var indsendt 15 uddannelsesprogrammer til vurdering. Af de 15 uddannelsesprogrammer blev et afvist, mens de øvrige blev godkendt eller betinget godkendt. Blandt de uddannelsesprogrammer, der blev godkendt, var alle de nye KBU-forløb, som inkluderer psykiatri. Det afviste uddannelsesprogram var et program for introduktionsuddannelsen i urologi på Aarhus Universitetshospital. Uddannelsesprogrammet blev primært afvist fordi kompetenceskemaet ikke var udfyldt korrekt. Den pågældende afdeling har fået tilsendt kommentarer fra UGUP med henblik på at tilrette programmet, så det kan godkendes.

Planlagte møder samt afleveringsfrist i resten af 2024 og 2025:

2025

Orienteringen blev taget til efterretning.

Videreuddannelsesregion Nord har modtaget følgende uddannelsesrelaterede priser i 2024, når det kommer til den lægelige videreuddannelse:

Sundhedsstyrelsens uddannelsespriser i regi af inspektorordningen:

Årets uddannelsespris

Kirurgisk fællesafdeling, RH Randers: Prisen bliver givet til afdelingen, fordi afdelingen har et stort fokus på uddannelse af kommende speciallæger.

Årets højdespringer

Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, RH Gødstrup: Prisen bliver givet, fordi afdelingen har gennemgået en imponerende udvikling siden sidste inspektorbesøg i juni 2022.

Den Gyldne Pelotte: Yngre Reumatologers årlige uddannelsespris

Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital modtog prisen i 2023 efter indstilling fra de uddannelsessøgende på de reumatologiske uddannelsessteder i Danmark

Yngre Danske Akutmedicineres uddannelsespris 2024

Ledende UAO Thomas Stilling-Vinther fra Akut- og Traumecenter, Aalborg Universitetshospital er blevet tildelt Yngre Danske Akutmedicineres uddannelsespris 2024. Prisen tildeles en person, som formår at finde tid til uddannelse midt i akutmodtagelsens travlhed og virvar af patienter – en indsats, der er afgørende for specialets udvikling.

DASAIMs uddannelsespris 2024, uddelt af Foreningen af Yngre anæstesiologer (FYA)

Afdelingslæge Morten Thingemann Bøtker fra Operation og Intensiv, Regionshospitalet Randers blev tildelt prisen på årsmøde i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) som anerkendelsen for indsats med uddannelse i det præhospitale område og indførelsen af det præhospitale uddannelsestilbud, som tilbydes uddannelseslægerne i Region Nord- og Midtjylland.

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik årspris med titlen: Et Genetisk Fyrtårn

Professor og overlæge Lone Sunde, Afsnit for Klinisk Genetik, Aalborg Universitetshospital modtog i 2023 prisen for bl.a. at være international anerkendt forsker og en af grundpillerne i etablering og udvikling af flere af landets genetiske afdelinger. Derudover blev Lones engagement indenfor den lægelig videreuddannelse nævnt i forbindelse med prisuddelingen.

DRRLV anerkender det flotte arbejde i afdelingerne, som har resulteret i ovenstående priser.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var ingen punkter til eventuelt.

Rådsmedlemmer:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (mødeleder)

Mariane Therkelsen, direktør, Mennesker og Organisation, den regionale administration, Region Nordjylland

Gitte Valsted Eriksen, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Sofie Lodahl Gjessing, reservelæge, Almen Praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Kasper Pryds, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Trine Louise Dahl, reservelæge, Regionshospitalet Gødstrup, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland, indstillet af Lægeforeningen - deltog virtuelt

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health - sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet

Jakob Paludan, Lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Sigurd Beier Sloth, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Joachim Nørmark, praktiserende læge, Lægerne Kennedy Arkaden, almen praksis, Region Nordjylland

Joachim Frølund Hansen, praktiserende læge, Lægernes Hus - Ikast og Brande, almen praksis, Region Midtjylland

Jette Kolding Kristensen, vice-institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Steffen Helmer Eg Kristensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland - deltog frem til kl. 15.10

Suppleanter:

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Horsens, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland - deltog virtuelt fra kl. 16.00

Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Jonas Bruun Kjærsgaard, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Hanna Järnum Lilholt, uddannelseskoordinerende overlæge, Psykiatrien, Region Nordjylland - deltog virtuelt

Gæster:

Torkil Lawaetz, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Vibe Lyng Lindgren, Lægeforeningen, Region Nordjylland

Jeppe Emmertsen, Prodekan, Aalborg Universitet

Janne Lebeck, studieleder, Aarhus Universitet

Anya Eidhammer, cheflæge, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - deltog virtuelt

Stine Leenskjold, UAO, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - deltog virtuelt

Helle Larsen, UAO, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - deltog virtuelt

Lars Maagaard Andersen, vicedirektør, Aalborg Universitetshospital - deltog virtuelt

Inge Marie Møller-Skuldbøl, PKL i Gynækologi og obstetrik

Christine Ebbesen, PKL i Børne- og Ungdomspsykiatri og Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling (BUA), Psykiatrien, Region Midtjylland

Jens Mogensen, PKL i Intern medicin: Kardiologi

Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler og chefkonsulent

Rune Kramer Knudsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig - deltog virtuelt

Mette Dahl Jacobsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig (referent)

Afbud:

Susanne Scheppan, uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland, Indstillet af Lægeforeningen

Gitte Anna Madsen, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Danjal Hofgaard Hestoy, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Rikke Skou Jensen, Vicedirektør, Sundhedsplanlægning, den regionale administration, Region Midtjylland