Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i IM Hæmatologi - uddannelsesudvalg
den 10. maj 2021 kl. 16:00
i

 


Sagnr.: 1-30-72-245-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Beslutning

Dagsordene blev godkendt uden kommetarer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes

Beslutning

Referatet blev godkendt uden kommentarer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

3. Nyt fra afdelingerne og status vedr. uddannelse under COVID-19

Det indstilles,

at hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag

Sagsfremstilling

Har uddannelseslægerne kunnet få deres kompetencer i en tid med COVID-19?

Har der været tid og rum til supervision og kompetencevurdering?

Er der nogle uddannelseslæger, som er kommet i klemme pga. COVID-19?

Trivsel og arbejdsforhold

Er der gjort nogle uddannelsesmæssige erfaringer, som kan tages med videre.

Hvordan opretholdes vidensdeling og læring, når konferencer afholdelse virtuelt.

Beslutning

Holstebro:

Afdelingen er kommet godt igennem Covid-19 pandemien uden større uddannelsesudfordringer. De få problemer, der har været, er blevet løst individuelt.

I september 2021 flytter afdelingen til Gødstrup, hvor den skal lægges sammen med Medicinsk Afdeling fra Herning. Forberedelsen af flytningen er i fuld gang, og der bliver løbende afholdt møder. Det bliver en stor afdelingen, og der kommer formentlige en UAO mere, når det hele er samlet.


Aalborg:

Fællesundervisning har være lukket i forbindelse med Covid-19, men det er ved at komme i gang igen. Konferencer og undervisning har kørt virtuelt, og det har fungeret rimeligt. Det er primært KBU-lægerne, som har varetaget opgaver i Covid-afsnittet, og de har kunnet får deres kompetencer. Der har ikke været udfordringer for intro- og HU-lægerne. De har alle fået deres kompetencer. Socialt savner folk at mødes med deres kollegaer, og sociale arrangementer har været aflyst.

Nogle yngre læger oplever, at det kan være svært at få supervision, hvis man har et ambulatoriespor, som ikke er et uddannelsesambulatorie. Afdelingen vil sætte fokus på den problemstilling. Det kan italesættes på morgenkonferencen, så der er en opmærksomhed på det på dagen, eller man kan superviseres på forhånd. Emnet vil blive taget op på et speciallægemøde.


Aarhus:

Der er rigtig travlt på afdelingen. Da forvagtstelefonen ofte bliver brugt på ikke-lægelige henvendelser, arbejder man på at få den over til sygeplejerskerne.

Ambulatorierne har været overbooket i en periode, men nu er der åbnet nogle ekstra ambulatoriespor.

Corona-afsnittet er blevet dækket af introlæger og HU-læger. De øvrige har derfor haft lidt flere vagter i afdelingen. Uddannelsesmæssigt har der ikke været udfordringer. Der er god opbakning fra seniorer kollegaer, og det er altid muligt at få hjælp. Under Corona, har morgenkonferencerne været aflyst, mens middagskonferencerne fortsat er blevet afholdt. Den ugentlige undervisning afholdes virtuelt.

Afdelingen har meget få HU-læger ansat, og er derfor presset på mandskab. Der er kommet flere ledige speciallægestillinger på afdelingen, så de nu har fået mulighed for at ansætte de læger, som bliver færdige.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

4. Kursusafvikling under covid-19

Sagsfremstilling

Hvordan fungerer afviklingen af de specialespecifikke kurser under COVID-19

Er kurser blevet aflyst eller afholdt virtuelt

Hvis der er store ændringer, hvordan er indhold og kvaliteten af kurserne

Beslutning

Nogle kurser afholdes fortsat med fysisk fremmøde, mens andre afholdes virtuelt. Et virtuelt kursus fra efteråret 2020 fik gode anmeldelser efterfølgende. Der har været en læge, som var nødt til at tage et tidligere aflyst kursus under sin barsel, men ellers har alle uddannelseslæge kunne få deres kurser.


Det har særligt været udfordrende at få kurserne i forskningstræningen, da ikke alle aflyste kurser har haft erstatningskurser


Afdelinger skal generelt gøre nye HU-læger opmærksomme på, at de skal tilmelde sig SOL 2 og forskningstræningskurserne straks efter ansættelse, da der kan være lang ventetid på kurserne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

5. Overdragelse mellem afdelinger

Sagsfremstilling

En drøftelse af om der er behov for og ønske om en systematisk overdragelse mellem afdelingerne for HU lægerne.


En mulighed kunne være at arrangere et møde (ofte pr telefon) mellem vejleder, HUH læge og ny vejleder inden skift til ny afdeling. Mødet forudsætter en accept fra hver enkelt HU læge inden. 

Beslutning

Der er mange måder at lave overdragelsen mellem afdelinger. Nogle specialer foretager en telefonsamtale, mens andre gøre det mere systematisk.


Trine Silkjær havde før mødet rundsendt det skema, som IM Nefrologi bruger ved overdragelse mellem afdelinger. Skemaet er baseret på frivillighed og HU-lægen skal være indforstået med brugen af samme. Skemaet udfyldes af HU-læge i samarbejde med dennes vejleder forud for overdragelsessamtale (tlf. møde eller fysisk møde) mellem HU-læge, vejledere på hhv. givende og modtagende afdeling 1-2 måneder før stillingsskiftet. Det anbefales, at skemaet forud for dette møde sendes pr. mail til vejleder på modtagende afdeling således, at det kan danne grundlag for samtalens indhold.


Det er HU-lægen, som er tovholder på at overdragelsen. Ved samtalen gennemgås de kompetencer, som er opnået, eventuelle udfordringer, og hvis der er et særligt område, som HU-lægen gerne vil have fokus på i den næste afdeling. Det er tanken, at alle HU-læger skal have en overdragelsessamtale, så det ikke kun foregår i de forløb, som har udfordringer.


Det er ikke tilladt at dele oplysninger om race, politisk ståsted og seksualitet jf. vedhæftede notat fra Videreuddannelsessekretariatet.


Der var i udvalget delte meninger om en sådan overdragelse havde stor værdi, eller om der kan være tale om et stort arbejde for et lille udbytte.


Ilse Christensen vil stå for at lave et skema, som kan bruges i IM Hæmatologi ved overdragelse mellem afdelinger. Forslaget sendes herefter til alle UAO'er til godkendelse. Systemet omkring overdragelse vil køre i en prøveperiode på et år, og vil herefter blive evalueret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

6. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

PKL informerer om nyt.

Beslutning

Inspektorordningen blev drøftet på det seneste PKL-UKO-VUS møde. Ordningen er under pres, da det er svært at rekruttere inspektorer, og der er blevet bevilget færre penge til ordningen. Det blev på mødet drøftet om, der skal oprettes en lignende ordning mere lokalt i uddannelsesregionerne.


Den lægelige videreuddannelse er under revision. Arbejdet er blevet forsinket på grund af Covid-19 epidemien, og afrapporteringen er derfor udskudt til midten af 2022.


Der har været et fælles møde for alle PKL'er i Intern Medicin. Her drøftes de fælles problemstillinger, som de medicinske specialer har, og der erfaringsudveksles på områder omkring rekruttering og kompetenceopnåelse.


Ilse Christensens ansættelse som PKL for IM Hæmatologi udløber senere i år. Der skal ansættes en ny person på posten.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

7. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)

I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.

Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelseslæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.

Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.

Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.


Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)

Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.

Baggrund

I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.


Nyudvikling af Evaluer og Logbog (november 2020)

Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.

Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.

Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.


Beslutning

Ditte Munkedal orienterede om ovenstående. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

8. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Næste møde bliver onsdag den 27. oktober, kl. 16-18 i Aarhus.


Trine booker et stort lokale på AUH, som kan rumme alle med de nuværende restriktioner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

9. Eventuelt

Beslutning

Ditte Munkedal stopper som sagsbehandler på specialet fra den 31. maj. Sanne Hvidberg vender formentlig tilbage til specialet efter sin barsel i midten af juni 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

10. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:



Afbud:


Beslutning

Tilstede:

Ilse Christiansen, PKL

Rie Sander Bech, UAO Aalborg

Jørn Starklint, HEV

Kasper Røikjær, Aalborg

Trine Silkjær, UAO AUH

Ditte Munkedal, VUS


Uddannelseslæger:

Simon Flæng

Kristina

Inger Lise Gade

Daniel Kristensen

Karina Kannik


Tilbage til toppen