Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i IM Hæmatologi - uddannelsesudvalg
den 27. oktober 2021 kl. 09:00
i Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-245-18

1. Præsentation af ny PKL - Trine Silkjær

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har været PKL ansættelsesrunde i specialet Hæmatologi. I den forbindelse er Trine Silkjær blevet ansat som ny PKL pr. d.1/11/2021, da Ilse Christiansen ikke genopstiller og fratræder sin PKL stilling d. 31/10/2021. Der skal lyde et stort tak til Ilse for hendes indsats, samt et tillykke til Trine med den nye stilling.

Beslutning

Trine orienterede udvalget om, at hun pr. 1 november tiltræder som ny PKL. Ilse blev i samme ombæring takket for hendes mange års trofast tjeneste.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

2. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.


Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt uden der var indsigelser fra uddannelsesudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

3. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at Uddannelsesudvalget godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra det seneste møde i Uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.

Beslutning

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

4. Referat af PKL-UKO-VUS Seminar

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 14.setember var der PKL-UKO-VUS seminar i Aalborg. Dagen havde flere omdrejningspunkter, se vedhæftet dagsorden. PKL giver et kort referat af dagen, herunder indhold af de faglige diskussioner, der kan have relevans for uddannelsesudvalget i Hæmatologi.

Beslutning

Ilse orienterede om at temaet for PKL-UKO-VUS seminaret var, øget opmærksomhed på forskning. Herunder at få forskning mere inkluderet i uddannelsesarbejdet. Der blev orienteret om de forskningskrav, der muligvis opstilles til fremtidige lektor og PKL ansøgere. F.eks. krav om at have været 1. forfatter på en eller flere udgivelser inden for de seneste to år. Udvalget udtrykte en vis frygt ved at opstille sådanne krav, da det vil gå ud over rekrutteringsevnen. Denne pointe blev også italesat ved PKL-UKO-VUS d. 14 september.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

5. Inspektorrapport - Aalborg Universitetshospital

Det indstilles,

at orienteringen og oplæg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hæmatologi i Aalborg havde den 30. januar 2020 inspektorbesøg og har nu modtaget rapporten fra SST.


Om muligt giver Aalborg et oplæg som opfølgning på rapporten.


Inspektionrapporten er vedlagt i bilag.



Inspektorrapporten fra besøget
findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside –

https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aalborg-Universitetshospital/Haematologi/Inspektorrapport-300120.ashx


Vi har disse kommentarer:


Der er tale om et rutinebesøg ved en Hæmatologisk afdeling, der varetager klinisk basisuddannelse (tre læger), introduktionsuddannelse i hæmatologi (to læger), hoveduddannelse i Intern medicin: Hæmatologi (fire læger) og Intern medicin: Onkologi (tre læger) og desuden fokuserede ophold i kæbekirurgi og Klinisk farmakologi. Afdelingen har vagtfællesskab med Infektionsmedicinsk afdeling og er med til at dække det akutte medicinsk indtag i akutmodtagelsen.


Ved selvevalueringen deltog ni uddannelseslæger og otte speciallæger.


Ved inspektorbesøget deltog en bred repræsentation af relevante parter, herunder syv uddannelseslæger fordelt på alle dele af den lægelige videreuddannelse, ledende og uddannelsesansvarlig overlæge, uddannelsesansvarlige speciallæger, forskningsansvarlig overlæge, øvrige speciallæger, lægelig direktør, uddannelseskoordinerende overlæge og sygeplejersker fra tværfagligt uddannelsesteam og fra klinisk forskningsenhed.


Afdelingen har vurderet 13 ud af 16 temaer som tilstrækkelige og tre temaer som utilstrækkelige i form af akademiker, forskning og undervisning. Inspektorerne har lidt mere positivt vurderet 11 temaer som tilstrækkelige, fire som særdeles gode og finder som afdelingen selv temaet undervisning utilstrækkeligt. Af selvevalueringsrapporten fremgår at uforudsigelige omstændigheder har haft betydning for et fald i niveauet for temaerne akademiker og forskning og at man har fokus på at få højnet området igen.


Inspektorerne vurderer overordnet at afdelingen har et godt uddannelsesmiljø. Der beskrives et tillidsfuldt miljø og flad struktur med god adgang til supervision, bl.a. har alle funktioner parallelle junior- og seniorfunktioner. Til inspiration for andre fremhæver inspektorerne afdelingens uddannelsesambulatorier hvor der er afsat en speciallæge til supervision hele dagen.


Ved seneste besøg i 2015 var der aftalt tre indsatsområder med en implementeringshorisont på 3-6 måneder. Indsatsområderne omkring læring i morgenkonferencer og det akademiske miljø med journal club og undervisning ved speciallæger er ikke blevet implementeret. Indsatsområdet omkring skemalagt supervision i ambulatorium er nyligt implementeret og beskrives som fungerende særdeles tilfredsstillende.


Der er ved besøget aftalt fem indsatsområder inden for undervisning/morgenkonference, progression i kompetencer for hoveduddannelseslæger i onkologi, læringsværdi af middagskonferencen og aflastning af juniormodtagelse og forvagtsfunktion med en implementeringshorisont på op til seks måneder. Det første indsatsområde er således en gentagelse af det gamle indsatsområde og adresserer den lave score i temaet undervisning. Inspektorerne beskriver desuden at der er planlagt opstart af speciallægeundervisning i afdelingen således at det andet manglende indsatsområde fra 2015 delvist implementeres.


Sundhedsstyrelsen bakker op om disse indsatsområder. Det skal dog bemærkes, at især et af indsatsområderne har mere strukturel karakter i forhold til afdelingens interne planlægning og derfor falder uden for inspektorordningen. Sundhedsstyrelsen bakker dog op om alle tiltag, der kan styrke uddannelsesforholdene.



Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om fire år eller snarest muligt derefter.


Henvendelser i forbindelse med Inspektorordningen til Benni Bees, beb@sst.dk eller tlf. 7222 7884.


Med venlig hilsen


Inspektorsekretariatet

Sundhedsstyrelsen

Uddannelse

T +45 72 22 74 00

sst@sst.dk



Beslutning

Rie italesatte de overordnet konklusioner i inspektorrapporten. Afdelingen scorede bedre end de selv vurderede. De vurderede at akademiker rollen, forskning og undervisning var utilstrækkelig, mens styrelsen kun vurderede undervisning som et utilstrækkelig tema. Ilse supplerede med at afd. tidligere har prøvet at imødekomme kritikken ved, at indføre Journal Club. Det er dog afdelingens oplevelse, at klubben ikke fungerer i praksis, da HU-lægerne ikke engagerer sig nok.
 
Baggrunden for at afdelingen scorede bedre i forhold akademiker rollen er, at afdelingen har et godt læringsmiljø, samt at der tilbydes god supervision overfor de yngre læger.
 
I forhold til forskning er mulighederne egentligt gode nok, men problematikken opstår ved, at de yngre læger ikke selv griber bolden og sørger mod området.
 
For at imødekomme kritik punkter i forhold til undervisning, har afdelingen blandt andet gjort følgende: 
 
- Mere undervisning med højt specialiseret speciallæger.
 
- Mere involvering af forskningshuset, så de uddannelsessøgende får et større indblik i forskningsområdet.
 
- Indført ugens case, der er dog stadig manglende opbakning fra de yngre læger. Samme problematik ved Journal Club. 
 
- Taget hånd om udfordringer vedr. travlhed i ambulatoriet. Prøver at implementere en kultur, hvor den enkelte HU-læge fra morgenstunden skal italesætte, hvis vedkommendes skema er presset. Ønsket er at øge uddannelseskvaliteten.
 
- Der er på væggen i konferencerummet opsat skilt med opfordring til YL om at spørge og byde ind ved morgen/middagskonferencer
 
- Indført et skema, hvor de yngre læger kan stille spørgsmålstegn til postulater i afdelingen. Ønsket er at der kommer flere akademiske diskussioner.
 
 Trine italesatte at det er dejligt at se en afdeling, som tager hånd om kritikken og ønsker at udbedre/forbedre sine udviklingsområder. Det illustrerer en afdeling der ønsker fremdrift for de yngre læger.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

6. Opfølgning på overdragelsesskema

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse om, hvorvidt de nye overdragelsesskemaer fungerer i praksis, samt hvilke erfaringer afdelingerne har haft med skemaerne indtil nu.


Skema til HEV-AUH + AAUH-AUH er vedhæftet i bilag.


Beslutning

Det vurderes at de nye overdragelsesskemaer ikke rigtig har været afprøvet i praksis. Skemaet er dog sendt ud til en enkelt læge, som overleveres fra Holstebro til Aarhus. Det blev pointeret, at det udelukkende er et tilbud til HU-lægen, ikke et krav. Udvalget drøftede vigtigheden af, at følge op på processen omkring overleveringer, hvorfor det blev foreslået af UAO'er fremadrettet tager kontakt til HU-lægen to måneder før skifte. Hertil blev det italesat, at det er den afgivende afd. som skal være primus motor på overleveringsprocessen.
 
Udvalget italesatte samtidigt, at hvis den uddannelsessøgende skal tilbage til en kendt afd. efter en mellemansættelse, bør de igen tilbydes overlevering.
 
Til det næste udvalgsmøde ønskes der et lignende punkt, idet at medlemmerne forhåbentligt bedre kan erfaringsudveksle til den tid. VUS vedlægger ligeledes materiale, hvori udvalget kan finde inspiration vedr. overleveringer.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

7. Kurser

Sagsfremstilling

Uddannelsesudvalget bedes drøfte den nye HUH kursusrække. I bedes indhente tilbagemeldinger fra HU-lægerne om kursusrækken inden mødet d. 27 oktober. Fungerer kurserne? Hvad har fungeret bedst? Er der noget som kan optimeres?


Uddannelsesudvalget bedes ligeledes undersøge status på tilmelding til SOL og forskningstræningskurserne inden mødet d. 27 oktober. Hvor stor ventetid oplever HU-lægerne?


Uddannelsesudvalgets medlemmer bedes påminde HU-lægerne, at det er vigtigt med en tidlig tilmeldelse af SOL og forskningstræningskurser.


Beslutning

Aalborg orienterede om at en enkelt HU-læge har kommenteret på HU-kurserne (behandlingsmodaliteter) og SOL1.”. Der har været positivt feedback fra længen i forhold til kursusrækken. Afdelingen har fokus på at påminde HU-lægerne om tilmeldelse til SOL 2, hvilket udvalget italesatte som vigtigt.

Der blev efterfølgende spurgt ind til den generelle status på forskningstræning. Aalborg italesatte ingen udfordringer, men Ilse orienterede om, at Vest har haft lidt udfordringer med et enkelt forløb grundet sygdom.


Udvalget drøftede vigtigheden af, at HU-lægerne påbegynder processen omkring forskningstræning tidligere end nu. Det blev foreslået at UAO'erne går i dialog omkring, hvordan processen med forskningstræning og kurser kan forberedes for de uddannelsessøgende.


Udvalget ønsker at punktet "Kurser", bliver et fast punkt på dagsordenen, så der sikres en vidensdeling blandt udvalgsmedlemmerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

8. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at orienteringerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Holstebro
Ilse udtalte sig på vegne af Holstebro, da hun næsten lige har besøgt afdelingen. Afdelingen er i fuld gang med udflytning til Gødstrup, hvorfor det fylder meget i den daglige drift. Afdelingen ser pt. en udfordring i, at patienterne bliver visiteret gennem akut og derved ikke vurderes direkte på afd. De medicinske patienter spredes rundt på matriklen, hvilket svækker muligheden for supervision, da backup ikke er indenfor rækkevide. Dog vurderes uddannelseskvaliteten at være uændret. Ilse opfordrede den ny PKL til, at besøge Gødstrup i løbet af 2022, da der højest sandsynlig opstår nogle kulturellesammenstød mellem Herning og Holstebro, hvilket kan have betydning for den fremtidige drift.

AUH
Ilse påpegede at der blandt de uddannelsessøgende eksisterer en følelse af, at der kan være langt til den personlige kontakt i afd. AUH er klar over problematikken idet at de er velvidende om, at det er en stor afd.

Trine italesatte efterfølgende, at der eksisterer en stor tilfredshed med afd. ledelsen. Ledelsen har blandt andet været imødekommende overfor I-lægerne, idet at den har godkendt, at I-lægerne må oprette en Journal Club. Forplejning og løn betales af ledelsen.

Hertil blev udvalget orienteret om, at der er startet forskellige vejledningsfora op. Herunder et månedligt uddannelsesmøde, hvor de yngre læger, UKYL og UAO mødes og snakker om uddannelse og hvor introlægerne kan præsentere deres opgaver fra vejlederkurset.

Under Covid er der opstartet et nyt tiltag; Den specialespecifikke uddannelseskonference. Her kan yngre læger drøfte forskellige specialespecifikke cases sammen med andre yngre læger og en speciallæge. Der er her udvalgt to yngre læger i hvert team til at forberede en case.

Som et nyt tiltag vil afd. indføre en gruppebaseret kompetencevurderingskonference. Dette mhp at øge udbyttet af kompetencevurderingen, da uddannelseslægerne ofte finder det svært at finde tid til at få kompetencevurdering. Konferencen starter op i december og vil køre i en fast kadence. Ideen blev positivt modtaget af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Aalborg udtrykte en stor interesse i en erfaringsudveksling på et senere tidspunkt.

Ilse udtrykte en bekymring over den nuværende udvikling, hvor at der ikke findes nok speciallæger til, at kunne vurdere HU-lægerne. Derfor anskuede hun også ovenstående tiltag meget positivt.

Afslutningsvist blev der informeret om, at der arbejdes på lignende tiltag i I-læge regi. Dog med udgangspunkt i en konference på tværs af de interne medicinske specialer.

AAUH

Aalborg informerede om, at de oplever en udfordring i koordineringen mellem de yngre læger og sekretærerne i ambulatoriet. HU-lægerne overbookes med ambulante besøg, hvilket vurderes at svække uddannelseskvaliteten. Afd. er i gang med en proces der skal tage hånd om problematikken. Ønsket er at forbedre læringsmiljøet ved mindske presset på HU-lægerne.


Aarhus supplerede med at de kender til udfordringen, hvorfor Aarhus har et stort fokus på at de uddannelsessøgende ikke overbookes. Afd. pålægger i stedet speciallægerne en større mængde ambulante besøg. Udvalget ser positivt på en sådan prioritering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

9. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

PKL informerer om nyt.


Beslutning

Afgående PKL havde intet nyt. Tiltrædende PKL informerede om, at VUS og PKL er enige om en opdateringsproces vedr. LFI i slut 2022. Gødstrup skulle gerne være "landet" til den tid. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

10. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Dimensioneringsplan 2022-2023

Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.

Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.


Specialevalgsdag 2021 (maj 2021)

Årets specialevalgsdag forventes at bliver afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Region Nordjylland forventer at afholde en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande.

Specialerne opfordres til at påbegynde planlægning af specialets stand.

Når der er yderligere fra arrangørerne får I besked.


Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.


Nye KBU tal (opdateret juni 2021)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland





Beslutning

Uddannelsesudvalget tog orienteringerne til efterretning. Der var en større drøftelse om dimensioneringen og fordelingen af I-stillinger, da der på det kommende PKL fællesmøde skal laves ny LFI for intern medicin. Ilse italesatte at det er vigtigt, at den nye PKL ikke kun har fokus på eget speciale, men hvad der bedst for alle.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

11. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Onsdag d. 18 maj 2022. Oluf Palmes alle 15. kl. 16-18. Der bestilles kage og sandwich.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

12. Eventuelt

Beslutning

Det blev besluttet at VUS fremadrettet inviterer HU-læger, mens UAO'erne inviterer I-lægerne via mund eller skrift.
 

Det blev italesat at første dagsordenpunkt på næste møde, bør være "Nyt fra afdelingerne" idet at der kan være uddannelsessøgende tilstede.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-245-18

13. Deltagere

Beslutning

Tilstede:

- Ilse Christiansen (Afgørende PKL, AAUH)

- Trine Silkjær (UAO og ny PKL, AUH)

- Rie Sander Bech (UAO, AAUH)

- Rune Knudsen (AC-fuldmægtig VUS)




Afbud:

- Kasper Røikjær Jensen (AAUH)

- Jørn Starklint (HE Vest)

Tilbage til toppen