Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i IM Kardiologi - uddannelsesudvalg
den 26. september 2019 kl. 14:00
i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, Lokale 16


Sagnr.: 1-30-72-247-18

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden godkendes uden kommentarer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

2. Implementering af kompetencekort

Sagsfremstilling

De første HU-læger efter ny målbeskrivelse skifter til højt specialiseret center 1/9. Det er derfor ifølge uddannelsesprogrammet tid til at de kompetencevurderes med kompentencekort om ekkokardiografi. Derudover skulle de også gerne have godkendt komptencen transcutan pacing.

Beslutning

Det er ca. 2 år siden, at den nye målbeskrivelse trådte i kraft. Enkelte HU-læger fra den gamle ordning er flyttet over på den nye målbeskrivelse.

Hospitalerne skal sikre at kompetencer opnåes på det tidpunkt, målbeskrivelsen foreskriver. Kompetencen "transcutan pacing" skal opnås efter 1 år efter kompetencekort som findes på logbog.net. Det er op til den enkelte afdeling, hvordan man vil effektuere dette. Kompetencen transthorakal ekkokardiografi skal godkendes efter 2 år vha kompetencekort. Det kan være hensigtsmæssigt at evalueringen foregår både på FBE og HSE som hhv en afslutning på første ansættelse og en vurdering på HSE inden HU-lægens videre uddannelsesplan aftales. Kompetencekortet skal senest være godkendt ca 3 måneder efter start på HSE.

 

Uddannelsesudvalget hat tidligere udviklet er et skema som skal udfyldes inden overdragelse af HU-lægen til næste uddannelsessted. Uddannelseslægerne skal mindes om, at det er deres ansvar at hjælpe med til den gode overgang.  Skemaet vedlægges referatet.

 

Dorte vil gerne gøre FYC opmærksom på, hvad der er HU-lægens eget ansvar, så vi derigennem også kan hjælpe med til at kompetencekortene bliver brugt til gavn for uddannelsen. Ligeledes vil Dorte invitere de yngre læger til et informationsmøde, for at informere om brugen af kompetencekort. Dorte tager gerne ud til de hospitaler, der ønsker at få en generel snak om kompetencekort sammen med HU-læger og speciallæger. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

3. Kursusrække

Sagsfremstilling

Dorte orienterer om den nye kursusrække.

Beslutning

 

Oversigt over specialespcifikke kurser vedlægges referatet.

Kurserne afholdes faste uger, hvert år. Lægerne skal tage kurserne i kronologisk rækkefølge for at få det fulde udbytte. Det er den enkelte læges egen opgave at holde styr på kurserne og ønske fri og evt. melde afbud. Susanne Aagaard, der er hovedkursusleder, skriver ud til alle HU-læger umiddelbart efter de er blevet ansat, og minder dem om, at de skal huske at ønske fri. Kurserne for 2020 er allerede nu offentliggjort i alle de gængse fora.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

4. Rekruttering

Sagsfremstilling

Der har i de seneste 2 ansættelsesrunder ikke været så mange ansøgere til hu-stilligner, som ved tidligere runder. Et Aalborg-Hjørring-forløb har været i genopslag, og der var ingen ansøgere.

 

 

Er der en tendens eller er det et midlertidigt fald, som kan skyldes udefrakommende forhold fx. afskaffelse af 6-års fristen?

Uddannelsesudvalget drøfter, om der skal gøres særlige tiltag for profilere specialet og tiltrække flere ansøgere til hu-stillingerne.

 

Vi lavede et notat ved seneste ansættelsesrunde - hvordan får vi de tanker og ideer udbredt til de potentielle ansøgere i de kommende år?

 

Beslutning

Pauline har kontaktet FYC. De har drøftet det på årsmødet i marts. FYC mener, at det overordnede problem er forløbenes sammensætning (Hjørring-Aalborg). Udvalget vurderer, at der ikke er andre oplagte forløbssammensætninger, hvor Hjørring kan indgå som uddannelsessted.

 

Der er enighed om, at det er vigtigt at fange lægernes interesse for kardiologi allerede i deres intro-stillinger - måske allerede på KBU.

Der er mange rygter indenfor kardiologi fx. om et stort arbejdspres og om mulighederne for at få et forløb. Vi har selv været med til at skabe et ry for specialet. Det kan være vanskeligt at komme ud af igen. Vi skal i hvert fald selv begynde at italesætte det og "nurse" potentielle ansøgere.

 

I udvalget er der en forventning om, at Aalborg Hjørring forløbene bliver lettere er besætte, når der kommer flere læger gennem medicinstudiet i Aalborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

5. Status på TTE simulationskursus

Sagsfremstilling

Opfølgning på sidste møde, hvor vi fik præsenteret den nye TTE-simulator.

Beslutning

Lars Ege og Jens Larsen fra HEV, Herning har kontaktet MidtSim og vil gerne være med til at arrangere et kursus i TTE på ekko-simulatoren.

 

Region Midtjylland har afsat penge, så det koster ikke hospitalerne noget at sende læger på kursus. I første omgang afholdes en introduktionsdag, og derefter laver man selvtræning ved at booke sine egne tider på simulatoren. Der er et eksamensmodul i simulatoren, så man kan blive testet efter forløbet. Kurset er primært rettet mod intro-læger. Dorte melder ud, så snart der bliver åbnet for tilmelding.

 

Afdelingerne må gerne give Dorte et bud på, hvor mange læger de forventer at sende på uddannelse, så forløbene kan planlægges. Der må gerne være flere undervisere - så hvis der er interesse, må man gerne melde sig på banen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

6. Forskning i uddannelsen

Sagsfremstilling

Der er ofte ansøgning om deltidsansættelse i forbindelse med forskning. Reglerne herfor gennemgåes, således at utilfredsstillende forløb kan forebygges.

Beslutning

Reglerne gennemgåes og medsendes referatet. Det er vigtigt at afdelingeren involveres tidligt i processen, når en HU-læge ønsker helt eller delvist forskningsorlov.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

7. YL i uddannelsesudvalget

Sagsfremstilling

Drøftelse af hvordan yngre læger involveres i arbejdet i uddannelsesudvalget.

Beslutning

 

Det kunne være fint at have læger under uddannelse med i diskussioner i udvalget. I de interne medicinske specialer er det en udfordring, at der kun er ukyl'er indenfor det enkelte speciale på universitetshospitalerne. Alle deltagere i uddannelsesudvalget opfordres til at være mere opmærksomme på at prikke til egne HU-læger, for at få dem til at deltager i møderne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

8. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Afdelingerne orienterer om, hvilke uddannelsesmæssige tiltag og udfordringer, man arbejder med for tiden.

Beslutning

Viborg: Det går meget godt - den utilfredshed der tidligere har været, er slut nu.  Der er mange unge læger, der lærer at lave ekko. De fleste intro-stillinger bliver besat, men et par stykker er undervejs skiftet til anæstesiologi.

 

AUH: Ingen problemer i forhold til intro-stilligner. Der er flere udfordringer i forhold til HU-lægerne, fordi der er for få hænder til at løse de daglige opgaver. Det er tydligt, at der er for mange funktioner, og der er ikke personale nok til at løfte opgaven. HU-lægerne bliver også frustreret, og der er ikke mulighed for at de tager overarbejde på grund af besparelser på hospitalet.

 

Det kan særligt være en udfordring, når en HU-læge ønsker orlov til forskning. Der er desværre ikke udsigt til, at det bliver bedre indenfor en kort tidshorisont - måske først i 2022. Grundbemandingen matcher ikke, at der skal være plads til forskning. AUH er hele tiden 2-3 mand i underskud. Det er vanskeligt at finde tid til uddannelsesdage for HU-lægerne i en presset hverdag. Der sker en skævvridning/polarisering, hvor nogle få får megen frihed til forskning, mens andre slet ikke får lov. Afdelingen får inspektorbesøg i januar 2020.

 

Horsens: Ingen udfordringer på intro-området, der er mange ansøgere. På HU-området er der lidt udfordringer. Afdelingsledelsen har indført konceptet "Kontinuitet i stuegang" dvs. man går stuegang 7 dage i træk. HU-lægerne går derfor stuegang på en medicinsk afdeling, hvor der er et andet arbejdspres og nogle "knap så tunge" ikke-kardiologiske patienter. Der er 3 HU-læger på afdelingen, og det fylder meget når en læge tages helt væk fra kardiologien.

 

Aalborg: Genkender mange af de udfordringer AUH beskriver. Også på intro-stillinger oplever hospitalet udfordringer, idet der ikke har været ansøgere i sidste runde. Der er 3 ubesatte stillinger og to læger på vej på barsel. Det har betydet at HU-lægerne har dækket mange vagter. Desværre er to HU-læger nu blevet langtidssygemeldt, hvilket betyder yderligere pres på afdelingen. Der har de seneste måneder ikke været plads til uddannelsesdage. Det ser ud til at det bliver bedre fra oktober 2019. Det har været en hård periode og force majeure. Det er søgt afhjulpet ved til at speciallæger deltager i vagtbemandingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

9. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

Nye KBU tal (opdateret 12. juni 2019)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

 212

146

66

*Antal tilmeldte til KBU

 

 

 

**Faktisk antal besatte forløb

 

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-92-15

10. Planlægning af næste møde

Sagsfremstilling

Forslag til ny mødedato er d. 26/3-20. kl. 14-16 i Aarhus.

Beslutning

Der er tilslutning til forslaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-247-18

11. Eventuelt

Beslutning

Ingen punkter til eventuelt

Tilbage til toppen