Klinisk Genetik - Uddannelsesudvalg 20. maj 2020 (Referat)

Referat fra seneste møde er vedhæftet

Til stede:
Lone Sunde (PKL)
Irene Kibæk Nielsen (UAO)
Pernille Axel Gregersen (UAO)
Anne Elisabeth Sørensen (UKYL)
Sara Markholt (UKYL)
Sanne Hvidberg (VUS)

• Referat 20 maj 2020, kl genetik
• Dagsorden, kl. genetik, videomøde maj 2020
• Referat af møde i kl. genetik, 9. okt 2019

Aarhus:
Det går godt på afd. Der er ro i yngre lægegruppen.
De har for nyligt haft statusmøde i f.t. laboratorium og teamtilknytning.

Som følge af corona-situationen har de ændret deres konsultationer til telefonkonsultationer.
I starten havde de kun fysiske akuttider til gravide eller ved særlige omstændigheder.
I takt med genåbningen af landet er man på afd. også begyndt at tage patienter ind til alm. konsultation ved svær besked, svær samtale.
I en periode arbejdede de i skiftehold og en overgang kom man kun ind på afd. ved vagt.
Nu må man gerne arbejde hjemme, hvis ens opgaver tillader det, men man skal ikke.

Alle konferencer kører virtuelt.

Der har været udfordringer ift. mini-CEX.
 
1. april. startede en i-læge i sin stilling, hvilket har været en anderledes opstart. Der har været fokus på vagt i starten, da det er en større udfordring at oplærer i telefonkonsultationer. Dette har man således ventet lidt med.
Generelt er man meget opmærksom på kompetenceopnåelsen blandt uddannelseslægerne, og for ikke at komme bagud med kompetencer i perioden under covid19 har der været fokus på opgaver, som man har kunnet lave hjemme - fx cases og teori.

Afd. er meget opmærksomme på trivslen, da det er en forandring for alle at arbejde på denne måde.
 
Aalborg:
Afd. er godt besat med yngre læger for tiden.
De har konverterede konsultationer til telefonkonsultationer. Når lægerne ikke har ambulatorium eller vagt har de mulighed for at arbejde hjemme.
Afd. forventer at fortsætte med telefonkonsultationer i et stykke tid endnu.
De har lavet virtuelle konferencer og det fungerer fint.
Der er fokus på, at uddannelsen stadig skal kører videre på trods af corona-situationen, og indtrykket er at uddannelsen kører godt.
Der er ingen ventetid overhovedet, hvilket er rigtig positivt.

Mange uddannelseslæger har oplevet det positivt at prøve at arbejde hjemme, da det har frigivet tid til fordybelse på en anden måde end normalt. De fysiske krydspunkter har dog manglet, hvilket fordrer en anden arbejdsgang end vanligt og arbejdsgangene kan derfor godt fungere lidt mere trægt.

Der er startet en i-læge 1.april og det har været en svær opstart for lægen og en større udfordring at blive oplært i konsultationer samt køre telefonkonsultationer.
Fokus for i-lægen, lige nu, er at komme med til fysiske samtaler, når det muligt.

Afd. ser alle patienter fysisk i de tilfælde, hvor en telefonkonsultation vil gå på kompromis med kvaliteten, samt hvis de har klinisk undersøgelse og ved tolket samtale.
På afd. i Aalborg er man opmærksomme på uddannelseslægernes kompetenceopnåelse.

Nogle uddannelseslæger har været/er i corona-beredskab og har derfor ikke været på afd. som planlagt. Udvalget drøftede i denne sammenhæng muligheden for at skyde opstart for hu-opslag for at kunne have større fokus på i-læger og deres kompetenceopnåelse.

Afdelingerne orienterede om opslag af stillinger.

Se punkt 2.

Der har været opslag til Hu i kl. genetik og grundet COVID19 skal ansættelsessamtaler så vidt muligt afholdes over video.
Sanne drøftede dette med udvalget og var opmærksom på at repræsentanter fra Syd og Øst ikke var til stede.

Aarhus:
Tema: psykologisk sikkerhed
Der er kommet konkrete tiltag i f.t at sikre bedre afrapportering samt få skitseret ansvarsområder.
Man har indført fast bagvagtskonference med fokus på krydspunkter samt fælles lægemøde mellem alle læger på afd. med drøftelse omkring afd. strategier. Planen er at møderne skal afholdes 2 gange årligt med dagsorden.

Aalborg:
Tema: Konferencers læringsværdi: Herunder hvordan man får det bedste udbytte ved konferencer og tværfagligt.
På 3 timers mødet arbejdede de på at optimere læringsudbyttet ved konferencer, da de er blevet flere på afd. i løbet af efteråret.
Hertil er der udarbejdet en fast struktur, så der sikres et godt udbytte.
Afd. har tidligere haft skema over tværfaglige konferencer og dette vil man genindfører og opdatere/optimere, så det bliver let at tilgå.

I Aarhus har man lavet en fælles Outlook kalender over tværfaglige konferencer. Det fungerer godt, når det vedligeholdes. Aalborg arbejder på at indfører en model, der ligner dette.

Lone orienterede om ekspertuddannelsen på sidste møde (jf. referat fra 9 okt - punkt 1).
Der er nu udarbejdet et næsten færdigt forslag, som snart sendes fra UU1 til DSMG.

  
Efter forslaget skal man have min 6 mdr. praktisk erfaring som speciallæge, før man kan søge om ekspertuddannelse og en komité skal så bedømme forslag om ekspertuddannelser og tildele DSMG’s anerkendelse, når uddannelsen er fuldført.

Forslaget giver speciallæger mulighed for at videreuddanne sig indenfor et særligt interesseområde, men også at være med til at forme uddannelsen.

Der var drøftelse omkring ordvalget: "ekspertuddannelse" versus ”subspecialisering”
Lone forklarede, at de fleste genetikkerer bør være generalister. Hoveduddannelsen uddanner generalister. Ved at vælge ordet ekspertuddannelse, kan det indikere, at man stadig er generalist, men at der er et område, som man er særligt dygtig til.

Irene udtrykte bekymring om, hvorvidt der kan blive opbygget et hierarki ved at kalde det en ekspertuddannelse.
Sara pointerede, at hvis man dygtiggør sig til noget særligt, så vil der naturligt også blive områder, hvor man ikke er helt opdateret og dette ikke kan undgås.

Spg. til udvalget:
- Får udd.lægerne nok akademisk udbytte?
- Får de fremlagt hensigtsmæssigt?
- Opleves der problemer med at få færdiggjort projektet i tide?

Der er stor forskel på, hvordan hu-lægerne griber forskningstræningsopgaven an.
Nogle synes det er en spændende opgave, andre forhaler opstart og kan måske ikke helt overskue at komme i gang og bliver derfor færdigt meget sent.
Udvalget drøftede, hvilke tiltag der kan hjælpe uddannelseslægerne og stimulere dem til at komme bedre/hurtige i gang med forskningstræningsopgaven.

Drøftelse:
Der er en oplevelse af at nogle skal hjælpes meget ift. forskningstræningsopgaven, og det kan komme til at fylde meget for den, som er hovedvejleder for uddannelseslægerne.

Det er en balancegang. Hvis opgaven placeres for tidligt er der risiko for at emnet, som uddannelseslægen vælger, ikke vækker så stor interesse for den enkelte, som det kunne få senere, når denne har haft mere tid i klinikken – tid til at opbygge læring og erfaring.
En plan kunne muligvis være at en hovedvejleder hjælper uddannelseslægen med at planlægge sin forskningstræning allerede i første ansættelse, men uden krav om fast emne. Hvis en tidsmæssig plan kan blive opstillet med milepæle og man fx tager modul 1 under første ansættelse, så vil det forhåbentlig sætte nogle tanker i gang hos uddannelseslægen tidligt og betyde, at denne er klar til at skrive opgaven, når uddannelseslægen kommer tilbage til sin stam afd. (sidste ansættelse).

Motivationen for forskningstræningsopgaven vil formegentligt være større, hvis man har noget materiale at forholde sig til samtidigt.

Der skal være en opmærksomhed mod placering af kurserne og evt. ventetid på holdende, hvorfor planlægning i starten af uddannelsen kan være gavnligt.

Fremlæggelse af forskningstræningsprojektet på årsmøde eller generalforsamling blev drøftet. Det kan muligvis være med til at øge opmærksomheden omkring opgaven og inspirer til, hvad man kan skrive om. Der kunne evt. også inviteres yngre læger med ph.d. til at fremlægge deres ph.d. projekt- men frivilligt for ph.d.er.
Der var drøftelse om, hvorvidt det skulle være frivilligt eller obligatorisk at fremlægge sit forskningstræningsprojekt.
Man gør noget lign. i andre specialer, hvor det fungere rigtig godt.

Der kan evt. skabes større fokus på, at der er brug for alle former for skriftligt arbejde indenfor kl. genetik.
Et idékatalog kunne evt. hjælpe med at skabe indblik i, hvad det drejer sig om og inspirere til forskellige måder at gribe opgaven an på.
Det er vigtigt, at der i kataloget er store som små forslag til opgaver, så der er noget for alle. De 2 yngre læger i udvalget støttede op omkring denne ide.

I første omgang vil vi lægge en oversigt over forskningstræningsopgaver, som er fuldført på DSMG’s hjemmeside. Yngre læge, Sara, påtager sig opgaven med arbejde videre med dette.

Slutteligt var der overvejelser om, hvorvidt der stilles for høje krav til at være akademiker i kl. genetik? Og om der er en følelse af dette hos de yngre læger?
Der bør være opmærksomhed mod, at der skal være plads til forskellighed i specialet og at der også er behov for, at der er forskellige kl. genetikkere.

Opsummering af forslag:
- Tidsplan i første ansættelse
- Idékatalog
- fremlæggelse på årsmøde og generalforsamling.

Dette er et åbent punkt, hvor udvalget har mulighed for at drøfte akutelle udfordringer og andre relevante emner.

Hvis UKYL'erne har input til denne drøftelse, må de også meget gerne byde ind med deres overvejelser.

På sidste møde blev det besluttet at Anne, UKYL, og evt. også Sara, UKYL skulle tage kontakt til nyuddannede speciallæger ift. deres tanker og oplevelser med det gode lægeliv – herunder overvejelser ift. karriereveje. Erfaringerne, som er indsamlet omkring dette emne, præsenteres på mødet.

Sara og Anne har spurgt ind til tanker og oplevelser til det gode lægeliv.
Sara har spurgt nyuddannede speciallæger, Anne har også spurgt H-læger. Hertil var der følgende input til, hvad der kan bidrage til et godt lægeliv:

- Opbakning til at dygtiggøre sig indenfor det man finder mest spændende.
- medindflydelse på afd.
- Vigtigt Ikke at drukne i arbejde. Der skal være plads til, at man ikke behøver at tage arbejdet med hjem.
- Der oplevelse forståelse for hinandens livssituation, hvilket er positivt.
- Arbejdsmængden skifter meget. Dette skal indtænkes, hvis man skal have lov at dygtiggøre sig.
- Det er et vilkår, at der er mere arbejde, end man kan nå, hvorfor der skal være opmærksomhed mod, hvordan det håndteres.
- Overvejelser om, hvilken retning der ønsker (også givet ens interesse), men også med et fokus på, at der er en slutstilling. På denne måde tilpasser de yngre læger sig også lidt og balancere mellem behov og egne interesser.
- Der er indtryk af, at der oftest er plads til fordybelse ift. interesser, men at hvis det ikke er helt i tråd med kompetencer, som i forvejen skal opnås, så kan tiden være knap.
- Work/life-balance fylder.
- Arbejdsmiljø fylder meget. Både det sociale og fysiske miljø er vigtigt
- Udvikling af egne faglige kompetencer er, for nogen, indbegrebet af at være en god genetiker.

Lone spurgte ind til om der var fokus på stillinger på deltid. Det havde ingen af de adspurgte nævnt noget specifikt om.

Udvalget mente, at virtuelt møde fungere godt og at vi evt. kan forsøge at skifte mellem fysiske møder og virtuelle møder. Det kan dog være en udfordring for referenten, hvis forbindelsen er dårlig. En møde-kadence kunne evt. være som følger:

Fremtidige møder:
- 4. nov. 9-12 i Aarhus.
- Foråret 2021, virtuelt møde
- Efteråret 2021 i Aalborg.
- Foråret 2022, virtuelt møde.

Irene spurgte ind til, hvorvidt man i speciallægeuddannelsen overvejer en større fleksibilitet i f.t ansættelse af hu-læger, så man fx har mulighed for at ansætte hu-læger på deltid og således ansætte 2 hu-læger i en hu-læge stilling, så den ene fx arbejder 60% og den anden 40%. Dette også set i lyset af at flere uddannelseslæger ønsker deltid. Det kan presse afd. og uddannelsen på flere fronter, at lægerne ønsker deltid fremfor fuldtid. Irene er klar over, at de som afd. har ret til at sige nej til deltid, men de vil gerne imødekomme de yngre lægers ønsker. Fleksibilitet på det område kunne derfor være til stor gavn. Der kan evt. hentes inspiration fra udlandet.
Sanne oplyste, at dette emne før er kommet op i VUS, men at man ikke arbejder henimod en sådan retning, selvom behovet for fleksibilitet for afd. er forståeligt.