Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klinisk Genetik - uddannelsesudvalg
den 24. november 2021 kl. 09:00
i Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-278-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen

Sagsfremstilling

Der skal bydes velkommen til ny UAO fra AUH Sara Markholt og ny UKYL (samme sted) Ida Lund.

Beslutning

Udvalget udskød punkt 3 til Sanne Hvidberg er tilbage. Punkt 8 rykkes op til punkt 2, punkt 5 rykkes op som punkt 3, punkt 9 rykkes op som punkt 5. Der blev budt velkommen til de to nye medlemmer fra AUH.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet gennemgås for evt. opfølgningspunkter

Beslutning

Der blev ikke fundet opfølgningspunkter fra referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

3. Inspektorrapport

Det indstilles,

at afdelingen fortæller om deres besøg

Sagsfremstilling

Inspektorrapporten fra besøget
findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside –

https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aarhus-Universitetshospital/Klinisk-Genetisk-Afdeling/Inspektorrapport-100920.ashx


Vi har disse kommentarer:


Det drejer sig om et rutinebesøg på en klinisk genetisk afdeling, der varetager uddannelsesfunktion for tre læger i introduktionsuddannelse og fem læger i hoveduddannelse.


Ved selvevalueringen deltog alle afdelingens læger og der er udarbejdet en selvevalueringsrapport der bærer præg af stort engagement og med handleplanspunkter på baggrund af SWOT-analysen.


Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder syv uddannelseslæger, speciallæger, bioanalytiker, ambulatoriesygeplejerske og molekylærbiolog.


Afdelingen og inspektorerne vurderer med fuld overensstemmelse alle temaer enten tilstrækkelige (11) eller særdeles gode (5 - professionel, undervisning, konferencernes læringsværdi, læring og kompetencevurdering og læringsmiljø).


Inspektorerne beskriver en afdeling med fokus på uddannelse på alle niveauer og at uddannelsen forsøges prioriteret trods travlhed. Inspektorerne fremhæver en ny struktur med faglige teams der understøtter læringen og giver god mulighed for sparring og stor velvillighed fra andre faggrupper til at bidrage til læring.


Ved seneste inspektorbesøg i 2014 var der aftalt to indsatsområder, der grundlæggende er taget godt hånd om samtidig med at inspektorerne oplever yderligere potentiale inden for det ene.


Der er ved besøget aftalt tre indsatsområder med en implementeringshorisont på ½-2 år inden for fokus på den kliniknære læring og evaluering, svarafgivelse samt krydspunkter og faglig sparring.


Sundhedsstyrelsen bakker op om disse indsatsområder.


Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om 4 år eller snarest muligt derefter.


Henvendelser i forbindelse med Inspektorordningen til Benni Bees, beb@sst.dk eller tlf. 7222 7884.


Med venlig hilsen


Inspektorsekretariatet

Sundhedsstyrelsen

Uddannelse

T +45 72 22 74 00

sst@sst.dk




Beslutning

Udvalget besluttede at udskyde punktet til Sanne er tilbage, da det var uklart hvad tanken bag dagsordenspunktet var. Desuden havde afdelingen på AUH gennemgået inspektorbesøget og tilbagemeldingen for de andre udvalgsmedlemmer på et tidligere møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at PKL orienter om nyt, herunder arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse iværksat af Sundhedsstyrelsen

Beslutning

PKL orienterede om arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse, hvor hun både er med i baggrundsgruppe til arbejdsgruppe 1 (indhold og opbygning af den lægelige videreuddannelse) og baggrundsgruppe til arbejdsgruppe 2 (specialestruktur). SST har et ønske om hurtigere at kunne få en læge fra et speciale til at kunne arbejde i et andet speciale. I baggrundsgruppe 1 har man diskuteret muligheden for ”common trunk” i speciallægeuddannelsen.

I gruppe 2 skal der bl.a. diskuteres om klinisk genetik kunne slås sammen med andre "laboratoriespecialer" (patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, og/eller klinisk biokemi).


Efter initiativ fra DSMG har en arbejdsgruppe med Tina Duelund som DSMG-repræsentant set på om man kunne have H-kurser fælles med patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, eller klinisk biokemi. Da kom man frem til at det ikke kunne lade sig gøre.

Udvalget drøftede fordele og ulemper ved fællesskab enten i form af "common trunk" eller kurser med andre specialer både laboratoriespecialer, men også bredere. Man kunne godt forestille sig fælles kurser, fx. i implementering og validering af nye laboratoriemetoder og emner relateret til rationel brug af laboratoriedata i klinikken.


Herunder kom man ind på slutstillingsproblematikken. Det blev drøftet hvordan specialet kunne gøres mere synligt og hvordan der kunne tænkes klinisk genetik ind på andre afdelinger end de eksisterende - ikke nødvendigvis som fuldtidsstillinger.


Der blev orienteret om et forventet stigende antal medicinstuderende på alle universiteter de næste år og dermed større antal KBU-læger og en mulig større søgning til specialet.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

5. Uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at der lægges en plan for den videre proces. Desuden kan det overvejes om udvalget er klar til en revision af målbeskrivelsen.

Beslutning

Der foreligger et godkendt uddannelsesprogram for Aalborg-Aarhus fra november 2020. Men der mangler et nyere uddannelsesprogram for Aarhus-Aalborg. VUS undersøger, om der ligger et uddannelsesprogram til godkendelse ved VUS.

PKL luftede behovet for en revision af målbeskrivelsen. Det blev drøftet, at der kunne være fordele og ulemper ved at vente til efter revisionen af den lægelige videreuddannelse var færdiggjort.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

6. Ansættelsesrunder - opslagskadence

Det indstilles,

at udvalget beslutter fremtidig kandence

Sagsfremstilling

Nuværende kadence er belsuttet til og med 2022, hvorfor vi skal have besluttet om I ønsker at forsætte denne form ved at gentage rullet.

Beslutning

Udvalget ønskede at fortsætte det nuværende rul. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, at dimensioneringen var blevet øget med en ekstra stilling i Øst.


Udvalget undrede sig over, at to stillinger besat i 2020 og 1 stilling besat i 2021 ikke har ”udeår” uden for RH.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

7. Det gode lægeliv

Det indstilles,

at udvalget drøfter, hvad det gode lægeliv indebærer. Forventer næste generation af læger noget andet af det gode lægeliv?

Beslutning

PKL indledte med at referere oplæg fra den netop afholdte PKL-dag. Derefter drøftede udvalget en stigende interesse for deltid i samfundet såvel som i sundhedssektoren. I specialet er der tradition for deltid, hvis der er personlige årsager til det, men ikke ved "work-life-balance".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

8. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

AUH: Det nye team orienterede om, at de først er ved at finde på plads. Der skal være 3-timers møde uden overordnet tema. Der planlægges med invers feedback og at alle speciallæger skal på vejlederkursus. Ledelsen har meldt ud, at der ikke er økonomi til at fastansætte to kommende speciallæger, uddannet med KGA, AUH som stamafdeling i 2022. Nedgang i antallet af H-læger ila. foråret fra 7 til 3 pga. barsel, videre i uddannelsesforløb etc.


AAUH: Der blev orienteret om det forestående inspektorbesøg og forberedelsesarbejdet hertil.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

9. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at VUS orinterer

Sagsfremstilling

Nye KBU tal (opdateret juni 2021)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Beslutning

Der blev orienteret om ansættelse af de to ledende lektorer, dimensioneringen for 2022-2023 og de nye KBU-tal.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

10. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Næste møde bliver 4. maj 2022 kl. 9.15-12 i Ålborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

11. Eventuelt

Beslutning

Der var ingen punkter til evt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-278-18

12. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede: Lone Sunde (PKL), Sara Markholt (UAO, AUH), Ida Lund (UKYL, AUH), Anja Lisbeth Frederiksen (UAO, AAUH), Janni Majgaard Jensen (UKYL, AAUH), Maria Langschwager (VUS)



Afbud:


Tilbage til toppen