Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klinisk Immunologi - uddannelsesudvalg
den 10. juni 2021 kl. 09:00
i Virtuelt mødelokale: meet.rm38@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-30-72-277-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen til mødet og indmeldes evt. punkter til Eventuelt.


Dagsordenen er vedhæftet som bilag i pdf fil.


Der benyttes et virtuelt mødelokale under en Region Midtjylland løsning, vejledning er vedhæftet som bilag.

Beslutning

Der var en kort præsentationsrunde.


Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde d. 2. juni 2020 er vedhæftet som bilag.


Der er på forhånd ikke indkommet skriftlige kommentarer til referatet.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

3. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.


Der foreslås en gensidig orientering om evt. uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag i forhold til to forskellige perspektiver:


  1. En generel orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning.
  • Hver afdeling deler evt. nyheder, problemstillinger og andet relevant til fælles orientering og refleksion.


  1. En mere specifik orientering under overskriften 'stjæl vores gode ide'.
  • Hver afdeling bedes præsentere et vellykket uddannelsestiltag, som vurderes generelt relevant og overfør bart.

Beslutning

En generel orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning.

Status på antal uddannelseslæger ved henholdsvist Aalborg og Aarhus Universitetshospital blev drøftet. Det blev bemærket, at afdelingen i Aarhus på nuværende tidspunkt har en god gruppe af uddannelseslæger med en god læringsrelateret dynamik i gruppen. Det er på afdelingen aftalt at der arbejdes kontinuerligt med de uddannelsessøgende lægers trivsel som et fast punkt på kvartalsmøderne imellem UAO og uddannelsessøgende læger.
 
Det blev drøftet, at klinisk immunologi som speciale typisk har andre arbejdsgange end i flere af de andre parakliniske specialer. Dette er en af grundene til, at Pernille som UAO har fokus på tidligt at styrke HU-lægernes organisatoriske/ledelsesmæssige kompetencer. Disse kompetencer kan med fordel styrkes tidligt i uddannelsesforløbet, da der er en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen i klinisk immunologi. Dette kan eksempelvis gøre ved at tage HU-lægerne med ind over konkrete opgaver, som kræver organisatorisk overblik og ledelsesmæssige vurderinger, så der hurtigere kan skabes overblik over strukturerne og relevante samarbejdsrelationer. Det er oplevelsen, at dette kan udnytte allerede eksisterende læringsrum, hvilket kræver ressourcer i starten, men sikrer hurtigere opnåelse af kompetencerne.
 

En mere specifik orientering under overskriften 'stjæl vores gode ide'.

  1. I Aarhus er der etableret nye uddannelsestiltag som følge af tre timers møder bl.a. invers feed-back til vejledergruppen. Alle uddannelsessøgende læger mødes og drøfter alle speciallæger med udfyldelse af et feed-back skema, som også giver mulighed for uddybende kommentarer. Der gives feed-back til speciallægegruppen i plenum for at dele læringen med hele lægegruppen. Dette fungerende rigtigt fint og der havde været et konstruktivt og grundigt forarbejde. I starten gives der invers feed-back hver 4. måned for at etablere arbejdsgangen, herefter overgår det til halvårlige invers feed-back sessioner, evt. ad hoc på sigt. Erfaringerne efter første session var, at speciallægerne var meget åbne overfor konstruktiv feed-back og Pernille vurderede, at der var stor ordentlighed forbundet med processen. Sessionen har også resulteret i ændrede arbejdsgange for at øge læringen forbundet hermed.
 
  1. Afdelingen har også indført et nyt tiltag vedr. struktureret gruppeundervisning, hvor alle yngre læger og en subspecialeansvarlig speciallæge er til stede og gennemgår forskellige cases en gang om måneden. Der udvælges ét subspeciale ad gangen og alle yngre læger har cases med.
 
  1. Afdelingen vil gerne arbejde med fortsat at løfte immun defekt udredningerne og der er etableret en læsegruppe omkring basal immunologi, hvor yngre læger mødes med en speciallæge for at gennemgå et kapitel i immunologi teoribogen ad gangen. I Aalborg har de fremlagt lærebogsstof to ud af tre uger og erfaringen er, at det krævede meget forberedelse at tage emner op fra den teoretiske immunologi. Det er evt. muligt koble den teoretiske immunologi med mere driftsnære eksempler/situationer.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning.

Sagsfremstilling

Thure vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner.


Efterfølgende en evt. drøftelse om emnerne i plenum.

Beslutning

Thure orienterede om temamøde d. 1. juni i PKL-UKO-VUS kredsen, hvor PKL rollen og den pædagogiske funktion blev drøftet. Derudover var der oplæg fra Anette Prehn omkring, hvordan man lærer, husker og opnår nye kompetencer. I Aalborg er der blevet ansat ny ledende lektor tilknyttet den pædagogiske funktion.
 

Der blev orienteret om nyeste status på den kommende dimensioneringsplanen for 2022-2025: Der blev under seneste møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse udtrykt bekymring til det daværende udkast til dimensioneringsplan. Resultatet blev, at Sundhedsstyrelsen trak udkastet tilbage for at genoverveje dette. Introduktionsstillinger indenfor specialet blev drøftet i denne sammenhæng.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

5. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning, og
at udvalget drøfter egne erfaringer med Evaluer.dk og Logbog.net samt eventuelle ønsker til videreudvikling af systemerne for at sikre relevante input til det videre udviklingsarbejde.

Sagsfremstilling



NYT FRA VUS


Specialevalgsdag 2021 (maj 2021)

Årets specialevalgsdag forventes at bliver afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Region Nordjylland forventer at afholde en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande.

Specialerne opfordres til at påbegynde planlægning af specialets stand.

Når der er yderligere fra arrangørerne får I besked.


Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.


Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)

I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.


Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelseslæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.


Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.

Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.


Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)

Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.


Baggrund

I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2020 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Dermato-venerologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Infektionsmedicin

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning)

Thoraxkirurgi


Nye KBU tal (opdateret marts 2021)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Nyudvikling af Evaluer og Logbog (november 2020)

Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.

Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.

Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.


Baggrundsnotat (december 2020)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret december 2020 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2020" og "bilag til baggrundsnotat 2020").


Holdningspapir vedr. evalueringskulturen i Videreuddannelsesregion Nord (19. juni 2020)

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) godkendte på deres møde den 25. maj et holdningspapir for evalueringskulturen tilknyttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Papiret er vedhæftet.


Holdningspapiret afspejler den evalueringskultur på uddannelsesområdet, som DRRLV ønsker og understøtter. Formålet med/baggrunden for papiret står nærmere beskrevet i selve dokumentet og kan evt. danne baggrund for en nærmere drøftelse i de relevante fora.


Opsummeret har DRRLV følgende perspektiv på en god og fremmende evalueringskultur:

  • Evaluering er et redskab til dialog og udvikling
  • Evaluering baseres på gensidig tillid og konstruktiv feedback
  • Evaluering er gennemsigtig og oprigtig
  • Evaluering, og konstruktiv anvendelse af denne, er et fælles ansvar mellem uddannelseslæger og uddannelsessteder
  • Evaluering sker løbende igennem et uddannelseselement


Beslutning

Punktet blev gennemgået og drøftet nærmere. Der var bl.a. en drøftelse af, at funktionsbestemmelsen er genindført med den nye overenskomstforhandling. Den fulde tekst i forliget er som følgende:




Det var derudover en drøftelse af den kommende systemudvikling af logbog.net og Evaluer.dk. Der var enighed om, at logbog,net fungerer godt, er nemt at bruge og giver et fint overblik over uddannelseslæger, hvilke kompetencer de mangler og mulighed for at vejleder kan godkende kompetencer. Derudover findes der allerede meget relevant bilagsmateriale i systemet.


Mange specialer arbejder lige nu med målbeskrivelser og omtænker kompetencevurderingen helt – dette skal måske tænkes ind i systemet. Der kan komme nuanceringer ift. kompetencevurderingen, som kan tænkes ind i systemet.


Det blev italesat som fordelagtigt at arbejde videre med det visuelle udtryk i logbog.net. Der kan evt. tilføjes et overordnede overblik over uddannelseslægens forløb og hvornår kompetencerne skal opnås (i stil med uddannelsesprogrammerne). Hvis det er teknisk muligt, kan det evt. give et overblik for de uddannelsesgivende læger over, hvornår uddannelseslægerne skal kunne mestre de forskellige kompetencer. Dette ville i så fald kræve, at denne overblikslinje tilpasser sig med forløbet/delansættelserne. Måske kan uddannelsesplanerne evt. ligges ind i logbog.net.


Evaluer.dk kan være svær at bruge og der er erfaringer med, at det kan være svært at trække relevant statistik ud herfra. Når systemet udvikles, må det gerne gøres mere brugervenligt og overskueligt at trække meningsfulde statistikker ud.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

6. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget drøfter evt. ønsker til næste møde i uddannelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Det foreslås at næste møde i uddannelsesudvalget afholdes omkring juni 2022. Mette udsender en mødeinvitation, formodentligt primo juli 2021 eller herefter. Der kan også findes en konkret dato på indeværende uddannelsesudvalgsmøde, hvis der er specifikke ønsker til datoer.


Udvalget bedes under punktet gøre opmærksom på, hvis der er bestemte datoer i 2022, som vi skal gå udenom ift. uddannelsesudvalgsmøde.

Beslutning

Det blev aftalt at planlægge næste møde i uddannelsesudvalget til primo/medio juni 2022, da det vurderes passende med en kadence med ét årligt møde. Der er altid mulighed for at henvende sig til VUS ved evt. behov for ad hoc møder herimellem.


Mettes barselsvikar indbyder til et møde i juni 2022 efter tiltrædelse af stillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

7. Eventuelt

Beslutning

Der var ingen emner til eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

8. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

PKL Thure Haunstrup, Aalborg UH (mødeleder)

UAO Pernille Bundgaard Koefoed-Nielsen, Aarhus UH

UKYL Johanne Hjort Baatrup, Aarhus UH

Kommende UKYL Louise Ørnskov Pedersen, Aarhus UH 

AC-Fuldmægtig Mette Dahl Jacobsen, VUS (referent)

Tilbage til toppen