Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klinisk Immunologi - uddannelsesudvalg
den 8. juni 2022 kl. 09:00
i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, lokale 12

 


Sagnr.: 1-30-72-277-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen til mødet.


Forplejning: brød, marmelade, smør og ost samt te/kaffe og vand.

Inden ansættelsessamtalerne senere på dagen serveres der sandwich.


Dagsordenen er vedhæftet som bilag.

Beslutning

Der blev budt velkommen til mødet. Det blev bemærket, at Karen Buch Lauridsen, der er UKYL i Aalborg fremover vil blive inviteret til mødet. Fra 1. oktober 2022 vil der desuden være en ny UKYL i Aarhus.


Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at udvalget godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra det sidste møde den 10. juni 2021 er vedhæftet.


Beslutning

Referatet blev godkendt.


Udvalget drøftede UKYL-rollen, herunder hvorvidt rollen bør varetages af en uddannelseslæge. Det var enighed om, at rollen giver en god læring i forhold til kompetencerne inden for ledelse og administrator.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

3. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Aarhus:

  • Der er mange velkvalificerede ansøgere til introduktionsstillinger. Det er ikke som følge af en generel tendens til øget søgning til de parakliniske specialer. Det er et aktivt tilvalg for ansøgerne - og ikke et fravalg af klinikken.
  • Der er igangværende og kvalificerede introduktionslæger, men der er få hoveduddannelsesforløb.
  • God dynamik i uddannelsesgruppen og præget af psykologisk sikkerhed. Der er desuden en generel interesse for uddannelse på hele afdelingen.
  • Der er blevet arbejdet på fordeling af uddannelsestiden på de forskellige subspecialer. Eksempelvis får uddannelseslægerne lov til at følge bioanalytikerne ved henvisning om immundefekt. Det giver et bedre indblik i hele forløbet og giver forudsætning for en problembaseret tilgang. Det kræver noget mere tid både for uddannelseslægen og speciallægerne, men bidrager til læring, der gør uddannelseslægerne mere selvstændige på sigt. Det bidrager også til et godt samarbejde mellem læger og bioanalytikere.
  • Der afholdes caseundervisning onsdag morgen.
  • Introduktionsprogrammet for introduktionslæger er blevet forbedret.
  • Der er etableret samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, og det har givet et fokuseret ophold på én dag. Der er også overvejelser om flere fokuserede ophold i andre specialer og af længere varighed. Det er bl.a. inspireret af de fokuserede ophold på afdelingen fra uddannelseslæger fra andre specialer. Samarbejdet med andre afdelinger er vigtigt for specialets kerneopgave, der er at levere vejledning til klinikere. Det understøtter desuden et godt samarbejde med klinikere. Det er dog vigtigt, at der er læring for uddannelseslægen, når de besøger andre specialer.
  • Der er tværfaglige konferencer, hvor uddannelseslægen også bidrager, hvis de har være involveret i de enkelte patienter. Det bidrager til læring af, hvilken viden klinikerne efterspørger.


Aalborg:

  • Der arbejdes også på, at uddannelseslægerne får en forståelse for hele forløbet og får kontakten til klinikerne.
  • Der er i Aalborg flere speciallæger i forhold til uddannelseslæger, hvilket betyder, at nogle opgaver løses af speciallæger, som uddannelseslæger måske også kunne bidrage til løsningen af. Der laves et katalog over forskellige opgaver inden for subspecialerne. hvor uddannelseslæger kan have en rolle.
  • Der er i afdelingen ikke den samme forståelse for uddannelseslægers forudsætninger, og hvordan uddannelseslægerne kan bidrage i afdelingen. Thure har derfor afholdt oplæg om lægelig videreuddannelse for afdelingen.
  • Der er oprettet uformelle introduktionsforløb for de forskellige funktioner/afsnit for uddannelseslægerne, som letter involveringen i afsnittene/funktionerne.
  • Der blev gjort opmærksom på kursustilbuddet for UKYL'er. UKYL'en i Aalborg har deltaget og har haft gavn af kurset. Det er et tilbud for begge regioner, og det næste kursus afholdes i slutningen af september.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

PKL Thure Haustrup orienterer om nyt.

Beslutning

I den igangværende revision af den lægelige uddannelse drøftes der bl.a. fælles uddannelsesindhold inden for de parakliniske specialer. Der forventes høring af anbefalinger i december 2022.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

5. Opdatering af lægefaglige indstillinger for introduktions- og hoveduddannelsen

Det indstilles,

at udvalget drøfter og evt. godkender de lægefaglige indstillinger for introduktions- og hoveduddannelsen.

Sagsfremstilling

De lægefaglige indstillinger skal opdateres minimum hvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i hoveduddannelsesforløb eller dimensionering. Den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen (vedhæftet) er fra 2015, og der er derfor behov for at revidere den.


Den lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen blev godkendt den 26. september 2019 (vedhæftet).


Der er vedhæftet to forslag til nye lægefaglige indstillinger for hhv. introduktions- og hoveduddannelsen. PKL foreslår, at der ikke sker ændringer i forløbstyper eller i fordelingen af årsværk i de nye indstillinger. Uddannelsesudvalget bedes drøfte udkastet og eventuelle ændringer hertil. Udkastet er skrevet ud fra den nuværende lægefaglige indstilling og følger den gældende dimensioneringsplan for 2022-2023.


Det er vedhæftet er model for medfinansiering af uddannelsesstillinger, som er gældende i Region Midtjylland.


Udvalget skal sikre ledelsesmæssig opbakning til de nye lægefaglige indstillinger.


Proces efter uddannelsesudvalgsmøde:

Efter udvalgets godkendelse sendes de lægefaglige indstillinger i høring hos de relevante hospitaler og behandles herefter på Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse til endelig godkendelse.

Beslutning

Udvalget bakkede op om de foreslåede lægefaglige indstillinger for introduktions- og hoveduddannelsen. Fordelingen af stillinger og forløbstyper fortsætter således uændret. Der var dog en opmærksomhed på, at der kan være en risiko for "uddannelsesspild", hvis der ikke et kommende hoveduddannelsesforløb for en uddannelseslæge med gennemført introduktionsstilling. Det blev bemærket, at det er muligt at bytte i rækkefølgen af hoveduddannelsesforløb, hvis der er kan opnås enighed mellem afdelingerne.


Konkret blev det aftalt, at det planlagte Aalborg-forløb med start den 1. marts 2023 bliver konverteret til et Aarhus-forløb, og at Aalborg-forløbet opslås med ansættelsesstart den 1. oktober 2023. Der vil derfor være to opslag i 2023 og ingen i 2024, da dette års forløb rykkes frem til 2023. Der var fra Aarhus desuden ønske om et muligt fleksforløb i Aarhus i 2023. Der var desuden et generelt ønske om en øget dimensionering i specialet. Hertil blev det bemærket, at der vil komme en proces for en kommende dimensioneringsplan, hvor de faglige selskaber har mulighed for at indgive høringssvar.


Udvalget bør sikre sig, at der er opbakning til de lægefaglige indstilling fra både afdelingsledelse og uddannelseskoordinerende overlæge. De lægefaglige indstillinger forventes godkendt af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i september.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

6. Status på uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at udvalget drøfter status på uddannelsesprogrammer.
at der træffes beslutning om proces for opdatering af uddannelsesprogrammer for introduktionsuddannelsen.

Sagsfremstilling

Uddannelsesprogrammerne skal som udgangspunkt opdateres hvert 3. år. Derfor skal der ske en opdatering af uddannelsesprogrammerne for introduktionsuddannelsen.

Der aftales en proces for opdatering af programmerne. Der kan evt. afholdes en skrivedag.


De nuværende uddannelsesprogrammer er vedhæftede.


Nuværende uddannelsesprogrammer:

Hoveduddannelse:

Aarhus-Aalborg-Aarhus (5. juni 2020)

Aalborg-Aarhus-Aalborg (7. marts 2020)


Introduktionsuddannelse:

Aalborg Universitetshospital (2. marts 2018)

Aarhus Universitetshospital (2. marts 2018)

Beslutning

Det blev aftalt, at udvalget sigter efter godkendelse af introduktionsprogrammer i Udvalg for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) den 16. december. Der er frist for indsendelse af uddannelsesprogrammer til dette møde den 16. november.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

7. Forskningstræningsprojekter

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Afdelingerne orienterer om igangværende forskningstræningsprojekter på afdelingerne.

Formålet med punktet er at skabe et overblik over forskningstræningsprojekter i specialet.

Beslutning

Der er ingen igangværende projekter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

8. Overdragelse mellem delansættelser

Det indstilles,

at udvalget drøfter overdragelse mellem delansættelser.

Sagsfremstilling

Gevinsten ved overlevering

Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én af deling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.


Casper indleder med et kort oplæg om overdragelse. Herefter kan udvalget drøftes, hvordan der arbejdes med overdragelse i specialet på nuværende tidspunkt, og om der kunne iværksættes nogle initiativer, bl.a. baseret på erfaringer fra andre specialer.


Nedenfor er det beskrevet, hvordan udvalgte specialer gør ift. formaliseret overdragelse. Listen er ikke udtømmende og er ment som inspiration.


Urologi (se bilag):

Nedenstående processer sker med samtykke fra uddannelseslægen.


Den afgivende UAO sender fire måneder før skift til ny afdeling følgende materialer til den modtagende UAO:

1. seneste uddannelsesplan,

2. 360 graders handleplan,

3. Opdateret OP-liste,

4. Opdateret CV,

5. seneste evaluering fra vejlederforum.


Herefter udpeges der en ny hovedvejleder til uddannelseslægen af den modtagende UAO. Den afgivende UAO indkalder til et videomøde med den modtagende UAO (evt. ny/gammel hovedvejleder). Dette videomøde placeres tre måneder før skift til ny afdeling. På selve overdragelsesmødet tages der referat, som efterfølgende sendes til HU-lægen samt den nye hovedvejleder. Se vedhæftede powerpoint for referatskabelon.


Dermato venerologi:

Ved skift mellem hospitalsafdelinger sker overleveringssamtalen 3 måneder forud for afdelingsskift på initiativ fra afgivende uddannelsesafdeling/praksis. I forbindelse med skift mellem en hospitalsafdeling og en praksis planlægges overleveringssamtalen i stedet ½-1 måned forud for skiftet. Foruden uddannelseslægen selv er de to involverede UAO'er/tutorlæger tilstede. Overleveringen foregår mundligt, mens parterne tager egne noter. Uddannelseslægen afgiver skriftligt samtykke forud for samtalen. Der er (indtil videre) fokus på kompetencer ift. medicinsk ekspert. Overleveringssamtalen varer mellem 10 og 15 min.


Kirurgi:

Inden for kirurgi er der ikke udarbejdet en skabelon for overlevering. Uddannelseslægen bedes dog have en kompetenceoversigt med til samtalen, så det er muligt at belyse hvilke kompetencer, der mangler, og hvilke der er opnået. Omdrejningspunktet for samtalen er at afklare, hvorvidt uddannelseslægen er på rette vej. Herunder hvordan vedkommende indgår i afdelingen, og om der er særlige opmærksomhedspunkter. VUS udarbejder oversigt over, hvilke uddannelseslæger, der er i rotation, samt booker lokaler og sender invitation til UAO og uddannelseslægen om den fremtidige samtale. Samtalen placeres 1-3 måneder før skift. Der tages ikke referat, men der kan tages egne noter. Samtalen varer ca. ½ time.


Neurologi:

Overleveringen mellem delansættelserne foregår ved, at den afleverende UAO skriver en kort mail om, hvilke af de forventede kompetencer, der er opnået og andre eventuelle nyttige oplysninger (nogen udfylder et skema om uddannelseslægen) og sender det til modtagende UAO. Uddannelseslægen orienteres om indholdet og sættes cc på mailen. Det sker, når den tidsmæssige del af opholdet godkendes og ikke ved sideansættelserne.


Gyn-obs (Vedhæftet skema):

Uddannelseslægen udfylder i samarbejde med vejleder en samtykkeerklæring om, at UAO på den afgivende og modtagende afdeling må drøfte uddannelsesforløbet. Af samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, at uddannelseslægen har mulighed for at sige nej. Overleveringen foregår mundtligt umiddelbart efter de halvårlige møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. UAO'erne forholder sig i overleveringen til alle lægeroller, men er særligt opmærksomme på de områder, hvor der er behov for forbedring.


Nefrologi (Vedhæftet skema):
Specialet har primo 2021 indfaset en skabelon til overleveringssamtaler, som er kvalificeret af uddannelseslæger fra specialet. Skabelonen understøtter en ensartet struktur for overleveringssamtaler. Det er som udgangspunkt hovedvejleder fra den afgivende afdeling, der er ansvarlig for at sikre overdragelse. De vejledere som har brugt skabelonen, er positive og tilkendegiver, at skabelonen er med til at understøtte h-lægernes selvrefleksion, samtidig med at overdragelsessamtalen gør det lettere for den modtagende afdeling at fortsætte uddannelsen.

Beslutning

Casper indledte med et kort generelt oplæg om overdragelser mellem delforløb. Præsentationen er vedhæftet.


Der er erfaringer med overdragelse mellem Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Overdragelserne har været værdifulde og er med til at pege på, hvad der uddannelsesmæssigt særligt skal være fokus på ved det næste delforløb. Der var enighed om, at der også være overdragelsessamtaler mellem forløb i Aarhus og Aalborg. Samtalen kan ske med tilstedeværelse af uddannelseslægen og de uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) fra begge afdelinger. Det blev aftalt, at Aarhus laver et udkast til, hvordan samtalen kan foregå og sender dette oplæg til UAO og UKYL i Aalborg. Samtalen kan finde sted ca. en måned inden afdelingsskift. Det næste afdelingsskift er september 2022, hvor der sker overdragelse fra Aalborg til Aarhus. Det er afgivende afdeling, der indkalder til samtalen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

9. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Specialevalgsdag 2022 (april 2022)

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet sender inden sommerferien mere information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2021)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2021 og hele 2021 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger Nord 2. halvår 2021 + 2021 samlet). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Beslutning

Der var ingen ubesatte forløb i 2021 i klinisk immunologi.


Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2021)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2021 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger 2021). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Beslutning

Der var to besatte introduktionsstillinger i klinisk immunologi i 2021.


Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2021)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2021, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2021). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Pædiatri

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Anæstesiologi

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kirurgi

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Gynækologi-obstetrik

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Dermato-venerologi


Beslutning

Der er i specialet mulighed for en ekstra i-stilling ud over maksimumdimensioneringen, da specialet er klassificeret som et speciale med lav søgning (pejlemærke 2).

Der medfølger ikke medfinansieringen til forløbet.


Nye KBU tal (opdateret november 2021)

Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83

1. halvår 2022

584

193

128

65


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.


Baggrundsnotat (november 2021)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2021 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2021" og "Bilag til baggrundsnotat 2021").


Beslutning

Ifølge notatet vil der være følgende udvikling i antallet af speciallæger i klinisk immunologi i Region Midtjylland:


2018

2025

2030

2040

8

9

11

13



Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

10. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget beslutter tidspunkt for næste møde.

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Næste møde er planlagt til juni 2023.

Beslutning

Næste møde i uddannelsesudvalget afholdes den 14. juni 2023 i Aarhus. Både UKYL fra Aalborg og Aarhus inviteres til at deltage. Casper indkalder til mødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

11. Eventuelt

Beslutning

Intet til punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-277-18

12. Deltagere

Sagsfremstilling

Til stede:

Thure Haunstrup, UAO og PKL, Aalborg Universitetshospital (formand)

Pernille Bundgaard Koefod-Nielsen, UAO, Aarhus Universitetshospital

Louise Ørnskov Pedersen, UKYL, Aarhus Universitetshospital

Casper Larsen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)


Afbud:


Tilbage til toppen