Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Neurokirurgi - uddannelsesudvalg
den 9. oktober 2019 kl. 16:00
i Patienthotellet OUH

 


Sagnr.: 1-30-72-266-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Helga bød velkommen.

 

Til stede var:

 

Helga Angela Gulisano ( ledende overlæge Aalborg og PKL, videreuddannelsesregion Nord)

Mette Schultz, Odense

John Hauerberg, Rigshospitalet

Tina Munch, Rigshospitalet

Tina Obbekjær, Aarhus

Jens Jakob Riis, Aalborg

Pia Olesen, UKYL Aalborg

Jørgen Degn, Glostrup

Mee Lauritsen, UKYL Glostrup

Stian Solumsmoen, UKYL Glostrup

Maja Bertz, Videreuddannelsessekretariatet Nord, referent

 

Afbud

 

Per Rochat (PKL, videreuddannelsesregion Øst)

Sune Munthe, UKYL Odense

Sujeeva Karunahara, UKYL Aarhus

Thorbjørn Jensen, DNKS

Viola Olesen, Rigshospitalet

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

2. uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Uddannelsesprogrammerne har været for UGUP( udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer) og er desværre ikke blevet godkendt på grund af de 3 kompetenceskemaer i afsnit 1.3, 1.3 og 3.3. Selvom den neurokirurgiske del af programmerne tidligere har været godkendt, er der sket en fejl i den tidligere vurdering, der gør at kompetenceskemaerne skal redigeres, da de ikke lever op til skabelonen for uddannelsesprogrammer.

 

Opgaven for de neurokirurgiske afdelinger er at anføre ved et kryds, hvornår de enkelte kompetencer forventes godkendt og angive arbejdsfunktion for de forskellige kompetencer. Programmerne som de ser ud i dag er vedhæftet.

Beslutning

Det blev aftalt, at UAO i Aarhus, Odense og Aalborg mødes i Aarhus med PKL og Videreuddannelsessekretariatet og sammen får tilføjet de nødvendige tilføjelser til uddannelsesprogrammerne. Maja sender datoforslag ud og finder ud af, om der også skal være deltagelse fra en medarbejder fra videreuddannelsessekretariatet, der arbejder med uddannelsesprogrammer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Afdelingerne orienterer om status  på afdelingerne, uddannelsesmæssige udfordringer og uddannelsestiltag, der arbejdes med. Herunder f.eks. anvendelse af formaliseret kompetencevurdering.

Beslutning

Odense: har haft inspektorbesøg, og nogle af de ting, der skulle laves om er lykkedes, andre ikke. Som det er nu, går forvagten hjem kl. 18.00, og går glip af en del operationer. Der er stillet forslag om, at forvagterne kan blive til kl. 21, men det er også et økonomisk spørgsmål.

 

Rigshospitalet: afledt af en diskussion om, hvornår man var "voksen" læge, hvor konklusionen var, at man i hvert fald skulle kunne tale med patienterne inden en operation er der indført superviseret ambulatorium for HU-læger. Det er skemalagt hver 2. uge. Foreløbigt fungerer det rigtigt godt, men det er meget nyt. Derudover har der været et ledelsesskifte, og det prioriteres nu, at der både er en yngre og en ældre læge ved operationer.

 

Aarhus: flytningen har præget afdelingen og dermed uddannelsen. Der har været ændringer i strukturen og kapaciteten på operationsgangen har været nedsat. Der er superviseret ambulatorium 10 gange om året for introlæger og 5 gange om året for HU-læger, den ældre læge er dog ikke med inde under samtalen med patienten. Det er primært i forhold til ryg og hypocephalus. Der er et ønske om at få de forskellige teams åbnet mere op, da der er en tendens til, at de lukker sig lidt om sig selv.

 

Aalborg: De uddannelsessøgende har ikke ret meget dagtid, det er nu lavet om, så de får flere patienter. Der er ingen formaliseret undervisning. Neurologerne vil gerne lære mere, mens de er på afdelingen. De unge læger er meget engagerede og møder ofte ind på fridage for at operere. I øvrigt forbereder afdelingen sig på inspektorbesøg den 14. november 2019.

 

Glostrup: Der er indført en uddannelsestavle med alle uddannelseslægernes navne på og kompetencer. Derudover viser tavlen vigtige datoer, fx. vejledersamtaler, forskningsprojekter, hvor mange superviserede ambulatorier, man har haft og hvor mange operationer, den enkelte læge har haft af hver slags. Meningen er at dække alle 7 lægeroller. Den hænger i konferencelokalet. Der er også indført en multiple choice test, som uddannelseslægerne skal tage, når de starter på afdelingen og når de slutter. De skal gerne bestå med 2/3 rigtige svar. Alle svarene på spørgsmålene er i den formaliserede introduktionsundervisning, der er for alle nyansatte i starten af måneden. Derudover har afdelingen efter en lang kamp fået lov til at indkøbe 12-13 lærebøger til reservelægekontoret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

4. Godkendelse af budget for specialespecifikke kurser 2020

Sagsfremstilling

Budgettet gennemgås på mødet.

Beslutning

Helga fremlagde budgettet, der er forhøjet, da der er kommet ekstra midler. Der er søgt flere penge til undervisningsmaterialer. Tina påpegede at der også er en udgift til skuespillere på i alt 10.000 kr. Helga vil korrigere dette. Der var enighed om, at der stadig er 6 kursister. Budgettet vedlægges som bilag. Budgettet blev i øvrigt godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

5. Fælles dagsordenspunkt vedr. uddannelse under driftsvilkår og besparelser til DNKS efterårsmøde

Sagsfremstilling

Kan vi formulere et fælles punkt til DNKS' efterårsmøde?

Beslutning

Der er tradition for, at de yngre neurokirurger på efterårsmødet har et punkt på dagsordenen, gerne om uddannelse. Denne gang vil Alexander og Thorbjørn stå for et punkt om, hvordan man sikrer uddannelsens kvalitet på trods af besparelser og driftshensyn. Punktet blev ikke drøftet, da Thorbjørn meldte afbud til mødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

6. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.

 

Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.

 

Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010

 

Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.

 

Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.

 

I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf  


  

Twopagers - Generelle kurser (juni 2018)

Der er udarbejdet en række twopagers med informationer om de generelle kurser.

Twopagerne indeholder:

 

  • en beskrivelse af formålet med kurset
  • en beskrivelse af kursets forløb
  • en opfordring til deltagerens forberedelse inden kurset

 

Twopagerne er udarbejdet for at forberede kursusdeltagerne bedre på kurset samt en opfordring til opfølgende aktiviteter efter kursusafholdelsen.

 

Twopagerne vedlægges dagsordenen og vil ligeledes kunne findes på VUS-hjemmesiden på

 

(se følge 5 Bilag: Vejledningskursus, SOL 3, Læringskursus, Kommunikation for basislæger og Akut

 

Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (august 2019)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, første halvår 2019 (Se bilag: Opslåede og besatte HU-stillinger 1. halvår 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
 

Sammenhængende uddannelsesforløb (april 2019)

Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.

I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.

Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019. Fra 1. halvår 2020 har Region Midtjylland fået dispensation til i en femårig periode at opslå op til 4 sammenhængende uddannelsesforløb om året bestående af KBU, Introstilling og hoveduddannelsesforløb. Forløbene vil være forankret i den vestlige del af Region Midtjylland.

 

Fleksibilitet i antal i-stillinger (9. november 2018)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

 

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2018, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb). Der er sket følgende ændringer:

 

 

Nye KBU tal (opdateret 12. juni 2019)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

 212

146

66

*Antal tilmeldte til KBU

 

 

 

**Faktisk antal besatte forløb

 

 

 

Baggrundsnotat (Oktober 2018)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret maj 2018 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat" og "bilag til baggrundsnotat").

 

Sprogundervisning for udenlandsk uddannede læger (februar 2019)
Region Midtjylland tilbyder sprogundervisning til udenlandske læger under uddannelse, hvis det vurderes, at lægen ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber via de kommunale tilbud. Det er afdelingslederne som skal ansøge om sprogundervisning og de skal være indstillet på at frigøre lægen til at følge undervisningen. Der henvises til følgende hjemmeside for yderligere information:
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/udenlandske-lager/

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/udenlandske-lager/sprogundervisning/

 

Region Nordjylland her tilbyder Aalborg UH, Regionshospitalet Nordjylland og Psykiatrien forskellige tiltag i forhold til at fremme sprogniveauet ved udenlandsk uddannede læge. Såfremt man har brug for at benytte tilbuddet kan hospitalets respektive UKO være behjælpelig med at henvise til relevante personer på hospitalerne.

 

Ny kontorchef/sekretariatschef (November 2018)

Mads Skipper tiltrådte 3. januar 2019 stillingen som kontor og sekretariatschef i Koncern HR Sundhedsuddannelser    

 

MUK 2020

 

Videreuddannelsesregion Nord arrangerer sammen med Region Midtjylland og Region Nordjylland, Aarhus og Aalborg Universitet, DSMU og Lægeforeningen endnu en gang en dansk fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

 

Konferencen afholdes fra den 7. til den 9. juni 2020 i Aarhus. Tilmeldingen åbner via Plan2learn den 1. november 2019.

 

 

Der afholdes medicinsk uddannelseskonference i Aarhus fra den 7. til den 9. juni 2020. Der vedlægges en flyer med mere information.

Beslutning

Maja orienterede. I forbindelse med funktionstidsbestemmelsen blev der stillet spørgsmål om der er mulighed for en generel dispensation til hele specialet, da fristen ofte vil blive overskredet for neurokirurger, da der er få afdelinger og få stillinger. Maja vil prøve at undersøge spørgsmålet hos Yngre Læger, da det er dem, der giver dispensationerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

7. Næste møde

Sagsfremstilling

Skal vi fortsætte med landsdækkende møder eller giver det mening at have et uddannelsesudvalgsmøde kun for Videreuddannelsesregion Nord?

Beslutning

Der var enighed om, at det ikke giver mening for Nord og Syd at mødes alene, da der er meget erfaringsudveksling at hente ved nationale møder. Det blev foreslået næste gang at invitere sagsbehandleren fra videreuddannelsessekretariatet i Øst med til mødet. Næste møde bliver dagen før ansættelsessamtalerne næste år.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

8. Eventuelt

Beslutning

Siden dagsordenen er blevet lavet er høringsmaterialet i forbindelse med den nye dimensioneringsplan kommet ud. Der var enighed om at specialet gerne vil have en øgning fra 3 til 4 HU-stillinger om året over en femårig periode, da man forudser et større generationsskifte, især i den østlige region. For tiden ansættes der ortopædkirurger i Glostrup, fordi der ikke er neurokirurgiske ansøgere. I Vest er der omvendt ikke slutstillinger til de færdiguddannede. Hvis der kommer en ekstra stilling skal alle stillinger med i puljen og fordeles på ny, man kunne eventuelt lave et Odense-København forløb. Aalborg vil også meget gerne have fase 3 læger igen, hvis det er muligt.

 

Det blev i den forbindelse også drøftet om fase 3 i vest kunne blive 12 måneder i stedet for 14, som det er i Øst. Der var ikke protester herimod, dette kræver dog en helt ny lægefaglig indstilling og høringsproces i forbindelse hermed, så alle hospitalsledelser er indforstået hermed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

9. Gamelab neurokirurgisk beslutningsteori og kommunikationsspil

Sagsfremstilling

I Region Syddanmark har de udviklet et spil til brug for KBU-læger, som Helga og Per har videreudviklet til brug for neurokirurgi. Det er planen, at vi skal prøve spillet på mødet.

Beslutning

Meningen med spillet er, at det skal bruges på kurset om neurokirurgisk beslutningsteori og kommunikation. Spillet er bygget op med patientcases fra virkeligheden. Planen er at spillet skal lanceres til efterårsmødet. Det er beregnet til introduktionslæger og HU-læger, men gerne sådan at det bliver spillet med ældre kollegaer. I sin helhed kan det spilles 2-3 gange, ellers lærer man de forskellige cases udenad. Man kan også vælge at spille det kun i fx 30 min. Spillene kommer til at koste 5.000 kr. pr. spil, og der skal 5 bestillinger til før, det bliver trykt. Helga vil prøve at skaffe finansiering til enten 7 eller 8 spil, så alle afdelinger, DNKS og kurset kan få et spil. Der mangler stadig 2 cases, og Helga opfordrede alle til at skrive til hende i løbet af næste uge, hvis de har en ide til en case. Det skal blot være en 4-5 linjer anamnese, man behøver ikke tage stilling til point mm.

 

Der var enighed om at spillet var sjovt og lærerigt, og vil give mening for en uddannelseslæge. Der blev udtrykt bekymring for om der var nok rene neurokirurgiske cases.

Tilbage til toppen