Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Neurokirurgi - uddannelsesudvalg
den 28. september 2022 kl. 16:00
i OUH

 


Sagnr.: 1-30-72-266-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Sagsfremstilling

Referatet er vedhæftet.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Rigshospitalet: har ikke dedikerede op-dage. Man er gået væk fra ordningen med superviseret ambulatorium, efter det ikke længere er skemalagt falder det sammen. HU-lægerne er i løbet af uddannelsen igennem forskellige teams, meningen er at man selv skal planlægge sin uddannelse, mens man er i teamet. Når man er i onkologisk team har man f.eks. en speciallæge med i ambulatoriet eller går med til operationerne. Det er en meget stor opgave for den uddannelsessøgende læge at planlægge det hele selv. Speciallægerne griber den heller ikke. Den uddannelsessøgende læge
skal selv gøre opmærksom på, at man skal se den type patienter. Afdelingen er ved at prøve at definere en stillingsbeskrivelse for en UKYL.


Man har igen holdt uddannelsesdag, hvor alle yngre læger bliver delt op i små hold, og kommer igennem en række casestationer, hvor man bliver præsenteret for en tænkt situation og bagefter skal fortælle om, hvordan man vil håndtere denne tænkte situation. Man cirkulerer rundt med 20 min til hver station, bagefter er der sat et par timer af til, at man kan lave en multiplechoice-opgave.


AUH: Der har været afholdt inspektorbesøg i efteråret, hvor der var et par anmærkninger, især i forhold til skemalægningen. Det er blevet foreslået, at yngre læger bliver involveret i egen skemaplanlægning. Det er ikke lykkedes endnu. Man kører fast med 4 op-dage om måneden, og det kører godt. Kirurgisk går det bedre end sidste år. Når man har op-dag kan man have patienter, man selv har skrevet op til operation, ellers skal man sammen med
sin vejleder selv sørge for at få noget godt ud af de dage. Der er fleksibilitet, så man godt kan flytte med en dag og bytte med en anden, hvis der er en operation, det giver mening, man er med til.


Man lykkes ikke helt med supervision i ambulatoriet. Meningen er at uddannelseslægerne skal forberede sig dagen før, og så er der sat 30 min af før ambulatoriet starter hos en speciallæge, men denne
speciallæge har også selv ambulatorier. Der er ikke så stor variation i ambulatoriet, de yngre læger ser mange lette rygge.


Aalborg: Man har skemalagte op-dage, bl.a. for at synliggøre, at man deles om de operationer, der nu engang er. Der er mangel på plejepersonale, hvilket har gjort, at man har måttet lukke lejer. De yngre læger har ikke nok operationer og har været ret hårdt ramt. Afdelingen har prøvet at indføre OSATS, men løber panden mod en mur, så det er umuligt at få implementeret.


OUH: Inspireret af AUH har man indført en supervisions og feedbackmodel. Som et led i evalueringen er der mulighed for at køre en OSATS. Den yngre læge gennemgår fokuspunkterne. Det har kørt i 3 mdr., særligt hos prækursister. Der har været en god feedback og det er blevet brugt rigtigt meget. Oftest er det inden, man lejrer en patient eller går i vask og sammen med den man skal operere med. Skemaet hænger på kontoret og ude på operationsgangene. Det er godt, at det ikke bare en lukket evaluering- Evalueringen efter operationen tager udgangspunkt i fokuspunktet. Initiativet skal komme fra den yngre læge. Det virker, fordi de yngre læger får meget ud af det. Det bliver også nævnt på morgenkonferencen.


Der er også forstuegang, de yngre læger har hidtil været meget alene. Nu er der hver dag sat 30 min. af, hvor en speciallæge går med op og går stuegang. Det er meget nyt.


Der er stadig lidt supervisionsambulatorium for de helt unge læger. En dag om ugen er der en speciallæge, der er tilknyttet, som de yngre læger kan spørge i løbet af dagen. Det er egentlig meningen, at alle yngre læge ambulatorier skulle være på den dag, men det har ikke været muligt i praksis. Det er skemalagt for speciallægen.

Op-dage fungerer godt, da det skaber forudsigelighed og sikrer en minimumsaktivitet. De yngre læger skal være med til at koordinere og planlægge og føler på den måde ansvar.


Afdelingen begynder snart på simulationstræning. Mads har taget en uddannelsen inden for simulation og debriefing. Alle yngre læger til og med afdelingslægeniveau og sygeplejersker på kranieafsnittet skal deltage. Temaet er patienten med krampe. En neurolog holder oplæg. Fremadrettet skal det være hvert halve år, hver anden gang med udgangspunkt i UTH'er. Det er et af hospitalets mål at der skal være teambaseret træning. Der er derfor sat penge af til afdelingslægeprojekter. Det starter til februar.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

4. Nyt fra PKL

Beslutning

Specialet har ikke været involveret i revisionen af speciallægeuddannelsen. Mette havde meldt sig på vegne af SUS, men har ikke fået nogen invitationer. Specialet har ikke været nævnt i forhold til underarbejdsgrupperne om eventuel sammenlægning af specialer eller en fælles grunduddannelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

5. Flexforløb 2024

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af flexforløb i 2024. I 2023 er der slået to flexforløb op. Et Aalborg-RH og et OUH-RH.

Beslutning

Dette punkt og punkt 6 om den næste dimensioneringsplan blev slået sammen.


Der var forslag om at holde en pause i forhold til flexforløb.


I forhold til dimensioneringsplanen var der enighed om at anbefale en øgning med de samme argumenter, der har været brugt før om et nært forestående generationsskifte og en mangel på rygkirurger. Derudover fremgår det af udbudsprognosen figur 3 og 4 i forhold til neurokirurgi, at antallet af speciallæger falder. I både Glostrup og Aalborg har man p.t. ubesatte overlægestillinger. Helga lavet et svar og genbruger nogle af argumenterne fra tidligere års svar.


Dimensioneringsplanen skal være klar i marts 2023 og det blev derfor aftalt at mødes igen i april, hvor man så enten kan drøfte fordelingen af ekstra forløb eller muligheden for opslag af flexforløb, hvis der ikke sker en øgning af dimensioneringen. Maja indkalder til et møde. I forhold til dette møde er det vigtigt at have baglandet klar i forhold til en tilkendegivelse af, om der er økonomi til et flexforløb.


Hvis det bliver aktuelt med flexforløb kunne det være interessant med et OUH-RH forløb igen og måske et Aarhus-Aalborg som i 2022.


Det var også forslag om helt generelt at lave sidste forløb til 12 mdr.
stedet for 14 mdr., det kunne være aktuelt at tage med i drøftelserne, hvis der kommer flere forløb.


Der var bekymring for om, om Aalborg-RH forløbet er interessant for ansøgere. Det blev dog påpeget, at der er en del ansøgere i denne runde, der har søgt forløbet.


RH er meget interesseret i et uddannelsesmæssigt samarbejde med andre regioner. Det blev også drøftet om, man kunne lave en fælles beslutning om, at de afgivende afdelinger siger nej, hvis ansøgerne spørger om, de kan få flyttet sidste del. Der blev ikke opnået enighed herom.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

6. Høring ifm. Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2024-2028

Sagsfremstilling

Selskabet har modtaget vedhæftede høringsbrev. I forbindelse med udarbejdelsen af dimensioneringsplan 2024-2028 for antallet af speciallægeuddannelsesforløb, ønsker Sundhedsstyrelsen input til vurdering af behovet for speciallæger i fremtiden.

  

Høringsmaterialet er ligeledes tilgængeligt på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66725

Beslutning

Punktet er drøftet under forrige punkt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

7. Aktivitetsniveau for kirurgi pga personalemangel for LUU /JJR

Sagsfremstilling

Helga fremlægger punktet.

Beslutning

Der er en bekymring for om mangel på plejepersonale lukker operationslejer, sådan at de yngre læger kommer til at mangle operationer. Dette kan give store problemer på lang sigt, burde man derfor centralt skrive et bekymringsbrev? Skal det private være med i uddannelsen? Det er vigtigt at være forberedt, inden man står i problemet. Helga oplyste, at alle lægevidenskabelige selskaber med kirurgi laver en fælles skrivelse til Danske regioner om denne problemstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

8. Nyt kursus i basale neurokirurgiske færdigheder

Sagsfremstilling

Helga præsenterer dette nye kursus( beskrivelse vedhæftet) for introlæger og læger i uklassificeret stilling.

Beslutning

Næste gang bliver den 26. oktober 2022, og fremover vil det blive tilbudt til alle helt nye introlæger. Man planlægger med 10 kursister om året. Forløbet bliver udbudt igen til foråret 2023. Det koster 4800 kr. pga. især kraniemodeller. Man vil prøve at få en firmafinansiering, så det måske kan gøres billigere. Afdelingerne må gerne gøre reklame for kurset, Helga sender materiale ud. Hvis der er plads må der gene komme uklassificerede læger med, som f.eks. afventer intro. Materialet må gerne sendes ud tre måneder i forvejen pga. muligheden for at lave vagtplan.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

9. Budget for de specialespecifikke kurser i 2023

Sagsfremstilling

Helga fremlægger budgettet.

Beslutning

Der er tre kurser: kirurgisk færdighedskursus, kommunikationskursus og det internationale kursus. Kommunikationskurset er planlagt til 4 dage plus en opfølgningsdag, men opfølgningsdagen giver ikke længere mening. Der er derfor nu en ledig kursusdag. Helga kommer ikke til at søge om penge til denne i 2023, man man kunne overveje om man kunne tage et kursus ind på en dag. Jakob stillede forslag om at dele det kirurgiske færdighedskursus op i tre dage med ryg og tre dage med kranie med 3 dage til hver. Dette kræver nok to delkursusledere, en til ryg og en på kranie. Det burde være muligt, da man ikke bruger de samme kadavere, selv om de muligvis kommer fra samme person. Hvis man ændrer på kurserne, skal der laves ny målbeskrivelse.  Det er i princippet først i 2025, at der næste gang kommer et færdighedskursus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-116-22

10. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Hele landet:


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb


Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb 2021 (sst.dk)


Opgørelsen indeholder både de nationale tal og for hver videreuddannelsesregion.


Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: Uddannelseslæge.dk (laegeuddannelsen.dk)


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Videreuddannelsesregion Nord:


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Specialevalgsdag 2022

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Region Midtjylland


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Videreuddannelsesregion Syd:


Specialernes dag 2022

Afholdes d. 23. november 2022 Kl. 11-16 på OUH.

Der bliver tre oplæg og efterfølgende mulighed for at besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til de regionale uddannelsesudvalg og UAO’er.


Lektorer i medicinsk pædagogik

Pr. 1. september 2022 udgør 7 postgraduate kliniske og eksterne lektorer i medicinsk pædagogik og en daglig leder den Pædagogiske Udvikling Funktion i Videreuddannelsesregion Syd. Der søges 1-2 lektorer mere til funktionen.

Amrit Rai er den lektor, som er tilknyttet Neurokirurgi, og han kan kontaktes ved behov.

Læs mere her: Pædagogisk udviklende funktion (videreuddannelsen-syd.dk)


Efteruddannelsen til uddannelsesansvarlig overlæge

I budget 2020 blev der afsat midler til kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige overlæger samt lektorerne i Pædagogisk Udviklende Funktion. Der er derfor oprettet en efteruddannelse til uddannelsesansvarlige overlæger i Region Syddanmark, som er et særligt tilrettelagt og kliniknært regionalt efteruddannelsestilbud, som giver de uddannelsesansvarlige overlæger et fælles regionalt fundament at stå på. Uddannelsen er nu kommet godt i gang på de første 3 moduler, og der er pt. Ca. 95 UAO’er i gang på uddannelsen.

Læs mere: Efteruddannelsen til uddannelsesansvarlige overlæger (videreuddannelsen-syd.dk)






Beslutning

Pga. tidsnød blev dette punkt til skriftlig orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

11. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Der blev jf. punkt 5 aftalt et møde til 19. april 2023 i Odense fra kl. 11-16. Der blev ligeledes aftalt et møde som vanligt dagen før ansættelsessamtalerne den 27. september 2023 i Odense fra kl 16-19.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

12. Eventuelt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

13. Deltagere

Beslutning

Tilstede:


Helga Gulisano PKL VUR Nord

Tina Obbekjær, UAO AUH

Pia Olesen, UKYL Aalborg

Jens Jakob Riis, UAO Aalborg

John Hauerberg Tamm, UAO RH

Mads Hjortdal Grønhøj, UKYL OUH

Jakob Hakon Arngrim, Yngre neurokirurger

Mette Schultz, UAO OUH

Marika Dalsgaard Aagaard, VUR Syd

Tobias Kongstad-Hansen, VUR Øst

Maja Bertz, VUR Nord( referent)


Afbud:


Jørgen Møller Degn, UAO Glostrup

Per Bjørnstad Rochat, PKL VUR Øst

Arzu Bilgin-Freiert, UKYL AUH

Tilbage til toppen