Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Neurologi - uddannelsesudvalg
den 12. juni 2019 kl. 14:00
i Aalborg


Sagnr.: 1-30-72-44-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at 

uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

 

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles, at referatet fra seneste møde godkendes.

at uddannelsesudvalget følger op på relevante emner fra seneste møde.

Sagsfremstilling

Referat fra seneste møde er vedlagt som bilag.

Beslutning

Referatet er allerede godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

3. Status for uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter status for arbejdet med at opdatere uddannelsesprogrammer for introduktionsuddannelsen

Sagsfremstilling

Status for uddannelsesprogrammerne er, at programmet for Aarhus inkl. neurofysiologisk afdeling har været behandlet i UGUP, men er sendt tilbage mhp en del ændringer. Programmet ligger ved neurologisk afdeling. De øvrige programmer har ikke været i UGUP.

 

Den videre plan mod færdiggørelse af programmerne skal fastlægges.

 

Der er mulighed for i forbindelse med et uddannelsesudvalgsmøde at invitere en medarbejder fra videreuddannelsessekretariatet til et oplæg om, hvordan man laver et uddannelsesprogram i den nye skabelon og gøre dette møde til et skrivemøde, hvor der således vil være hjælp at hente i selve skriveprocessen.

 

Beslutning

Marika oplyste, at hun har to halve uddannelsesprogrammer, som hun arbejder på. Erik påpegede, at processen handler om at gøre dem anvendelige og brugbare. Erik orienterede om muligheden for at inviterer en VUS-medarbejder med til et skrivemøde. Der var ikke umiddelbart stemning herfor. Den nye skabelon er tilgængelig på videreuddannelsessekretariatets hjemmeside. Der var spørgsmål til, hvordan man på hjemmesiden kan se, hvornår et uddannelsesprogram er godkendt. Det kan man se, hvis man kører musen hen over titlen. Der er godkendte programmer for alle HU-forløb efter den nyeste målbeskrivelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

4. Inspektorbesøg

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Aarhus står over for et inspektorbesøg i efteråret.

Beslutning

Der har ikke været inspektorbesøg siden sidste møde i udvalget. Aarhus skal have besøg den 16. september. Uddannelsesteamet er i fuld gang med at forberede. Aalborg delte tre erfaringer:

 

- I forhold til selvevalueringen blev det kritiseret, at alle læger havde deltaget. Det skulle kun have været de yngre læger. Elias oplyste, at de fik de også bemærkning om i Viborg. Marika har fået at vide af sin UKO, at så amnge som muligt skal deltage, helst også sygeplejersker.

 

- Der var ikke tilstrækkelig dokumentation for supervision, f.eks. i form af minicex, kompetencekort eller afkrydsningsskemaer.

 

- Der var også kritik for manglende dokumentation for systematisk opfølgning i henhold til individuelle uddannelsesplaner. I Region Midtjylland har man RMUK, der er et system, der kan håndtere netop uddannelsesplaner og opfølgningen herpå.

 

Marika er bekymret for om lægerne får den uddannelse, de skal have, især forstået på den måde, om de får den tid i specialambulatorier, som de skal have. Der er ofte uoverensstemmelse mellem, hvor mange, der skal gå i vagt og hvor mange, der så kan gå i ambulatorium.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

5. Uhensigtsmæssigt forløb

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

at det drøftes, hvordan sådanne forløb eventuelt kan forhindres i fremtiden

Sagsfremstilling

På neurofysiologisk afdeling i Aarhus har man netop haft en læge, hvor forløbet ikke kunne godkendes. Dette resulterer i en afskedigelsessag. Lægen er forsøgt forlænget uden resultat, ligesom PKL har vurderet, at det ikke vil give mening at tage delforløbet i Aalborg. Der vedhæftes til inspiration et udsnit af referatet fra et uddannelsesudvalgsmøde i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, hvor man har besluttet at indføre overdragelsessamtaler for at forhindre denne slags situationer. Der vedhæftes også forskellige notater til inspiration til diskussion.

Beslutning

Det blev drøftet, hvordan overleveringen mellem afdelinger sikres bedst muligt fremadrettet. Andre specialer har lavet en prøvehandling, hvor der gennemføres en samtale for alle HU-læger ca tre uger før afdelingskift med deltagelse af lægen og UAO fra de to afdelinger. Der var ikke opbakning til denne ordning.

 

Birger pointerede, at man fremover også skal være opmærkson ved ansættelsessamtalerne, idet de uhensigtsmæssige forløb nogen gange kan forhindres allerede der. praktisk problem med nureokirugr og psykiatri.

 

Boris spurgte om man rent juridisk må overbringe informationen mellem afdelingerne. Maja oplyste, at det må man godt, og at der findes et notat, der beskriver de nærmere betingelser. Notatet medsendes referatet.

 

Erik oplyste, at det på landsplan er undersøgt, at uhensigtsmæssige forøb oftest opstår, når man kommer på universitetshospital, og når lægeuddannelsen er fra et ikke EU-land.

  

Boris foreslog en kort skriftlig rapport ved hver overlevering. Der var enighed om, at når den tidsmæssige del godkendes af UAO sendes en kort mail til UAO på næste afdeling. Dette skal ske ved alle læger efter det første år. Mailen skal kort beskrive om de forventede kompetencer er opnået og andre eventuelle nyttige informationer om forløbet. Uddannelseslægen skal gøres bekendt med indholdet og sættes cc på mailen. Mailen skal ikke sendes til neurokirurgisk afdeling eller psykiatrien, men til den afdeling lægen skal være på efter disse to korte ophold.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

6. Ledige forløb

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Der er vedhæftet en oversigt over de ledige forløb i specialet. Der var ikke tilslutning til at slå et af de ledige forløb op i denne runde.

Beslutning

Der er 4 nye ubesatte forløb, der skal tilføjes listen plus et fra første halvår. I henhold til den netop afviklede ansøgningsrunde blev det drøftet, om de ansøgere, der ikke har fået forløb i Øst eventuelt kunne være interesseret i at søge her, hvis der blev lavet et genopslag. Der var enighed om at lade Erik høre PKL i øst om vedkommende har kendskab til, om der er aktuelle kandidaer, der kunne være interesserede i at søge, hvis vi laver et genopslag. I øvrigt vil Elias, Boris og Marika høre om, der kunne være en konkret introlæge på hver deres afdeling, der ville være interesserede i at søge, hvis vi laver et genopslag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

7. Læger i i-stillinger

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Der vedlægges en liste over læger i introduktionsstillinger i 2019, så man eventuelt kan danne sig et overblik over kommende ansøgere.

Beslutning

I Aalborg har de fået rekordhøjt antal ansøgere til introstillinger, der er dog også i hvert fald en, der ikke er kvalificeret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

8. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at afdelingerne orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag

 

at afdelingerne orienterer om igangværende forskningstræningsprojekter

Sagsfremstilling

Orientering om uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag, der f.eks. kan omhandle arbejdet med brugen af kompetencevurderingsmetoder.

Beslutning

Marika oplyste, at der er åbent hus i Aarhus den 15. juni.

 

Bemandingssituationen blev drøftet bordet rundt. Marika oplyste, at de pt. har en læge, der i gang med forskningstræningen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

9. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

 

Fleksibilitet i antal i-stillinger

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

 

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2018, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb). Der er sket følgende ændringer:

 

 

Baggrundsnotat

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret maj 2018 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat" og "bilag til baggrundsnotat").

 

Sprogundervisning for udenlandsk uddannede læger
Region Midtjylland tilbyder sprogundervisning til udenlandske læger under uddannelse, hvis det vurderes, at lægen ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber via de kommunale tilbud. Det er afdelingslederne som skal ansøge om sprogundervisning og de skal være indstillet på at frigøre lægen til at følge undervisningen. Der henvises til følgende hjemmeside for yderligere information:
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/udenlandske-lager/

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/udenlandske-lager/sprogundervisning/

 

I Region Nordjylland tilbyder Aalborg UH, Regionshospitalet Nordjylland og Psykiatrien forskellige tiltag i forhold til at fremme sprogniveauet ved udenlandsk uddannede læge. Såfremt man har brug for at benytte tilbuddet kan hospitalets respektive UKO være behjælpelig med at henvise til relevante personer på hospitalerne.

 

Ny kontorchef/sekretariatschef

Mads Skipper tiltrådte 3. januar 2019 stillingen som kontor og sekretariatschef i Koncern HR Sundhedsuddannelser.    

 

  

 

Beslutning

Maja orienterede.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

10. Nyt fra landsmødet

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Erik orienterer fra det seneste landsmøde.

Beslutning

Der har været landsmøde for PKL'er i Svendborg. Temaet var mesterlære.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

11. Næste møde

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget aftaler tid og sted for næste møde i udvalget.

 

Beslutning

Næste møde bliver i forlængelse af møde i ansættelsesudvalgsmøde den 16. januar 2020, afhængigt af antal ansøgere, der skal til samtale.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

12. Eventuelt

Beslutning

Elias oplyste, at bliver inviteret til ansættelsesudvalg i psykiatri, og vil gerne høre de øvrige holdning til hans eventuelle deltagelse. Vil en neurolog i udvalget gøre en forskel i forhold til, hvilke kandidater, der bliver ansat i psykiatri? Der var enighed om, at dette var en god ide, da flere følte at deltagelse af en psykiater i dagens ansættelsesudvalgsmøde havde været en meget positiv og givende oplevelse. Maja oplyste, at Elias er den eneste neurologi i ansættelsesudvalget i psykiatri.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

13. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere

  • Erik Hvid Danielsen (PKL, formand, Neurologisk afd. Aarhus)
  • Boris Modrau (UAO, Neurologisk afd. Aalborg)
  • Elias Zakharia (UAO, Neurologisk afd., HE Midt)
  • Marika Poulsen (UAO, Neurologisk afd., Aarhus)
  • Lorenz Oppel (UAO, Neurologisk afd., Aalborg)
  • Søren Kjær (UAO, Neurologisk afd., HE Vest)
  • Birger Johnsen (UAO, Neurofysiologisk afd., Aarhus)
  • Christian Kirkedal (UKYL, Neurologisk Afd., Aalborg)
  • Sif Gylladottir
  • Maja Bertz (Ref., VUS)

 

Afbud

  • Anne Juhl (UAO, Neurofysiologisk afd., Aalborg)  

 

Tilbage til toppen