Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Neurologi - uddannelsesudvalg
den 16. januar 2020 kl. 14:00
i Holstebro


Sagnr.: 1-30-72-44-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Sagsfremstilling

Referat fra seneste møde er vedlagt som bilag.

Beslutning

Der var ingen bemærkninger til referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

3. Inspektorbesøg

Sagsfremstilling

Aarhus har den 16. september 2019 haft inspektorbesøg. Rapporten var kritisk, der fremgår bl.a. følgende: "Inspektorerne vurderer to temaer utilstrækkeligt hhv. medicinsk ekspert og arbejdstilrettelæggelse, ni temaer tilstrækkelige og fem temaer særdeles gode. De særdeles gode temaer er bl.a. introduktion til afdelingen, uddannelsesprogram og læringsmiljøet på afdelingen.

 

Af særlige initiativer nævnes, at afdelingen opererer med en tjekliste, som uddannelseslægerne skal igennem inden første aften-nattevagt, hvilket inspektorerne mener burde være en del af alle afdelingers introduktion. Derudover bliver der lavet simulationstræning i afdelingen med blandet fagpersonale, hvilket er en god mulighed for at afprøve akutfunktioner under kontrollerede forhold.

 

Inspektorerne oplever en afdeling, som er præget af team-ånd og med mange gode idéer og en stor vilje til at skabe et godt læringsmiljø. Introduktionsprogrammet fungerer godt med ovenfor nævnte tjekliste og det skaber stor tryghed for de yngre læger, at deres første aften-nattevagt først er efter en måneds ansættelse. Undervisningen fungerer også godt med fast tilrettelagt undervisning hver dag af forskellig varighed. Ligeledes er der lavet lokale retningslinjer, der omhandler, hvad der skal til, for at godkende den enkelte kompetence for uddannelseslægen.

 

Generelt bliver der udtrykt en bekymring om at uddannelseslægerne ikke har nok tid til det ikke-vaskulære. Således har uddannelseslægerne meget få dage i subspecialeambulatorierne og meget lidt kontakt med den klassiske neurologi. Opholdet på afdelingen under hoveduddannelsen er netop tiltænkt som fokus på subspecialekompetencerne, og inspektorerne finder det problematisk, at det så ikke er tilfældet på afdelingen.

 

Temascoringen og de tilhørende kommentarer udmønter sig i en række indsatsområder, som bl.a. omhandler at der genindføres superviserede speciallæge ambulatorier, således at uddannelsen fremmes på subspecialeniveau, og der foreslås optimeret kompetencevurdering. Alle fire indsatsområder er nogle, som Sundhedsstyrelsen kan støtte op om." 

 

Rapporten i sin helhed kan læses her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aarhus-Universitetshospital/Neurologi/Inspektorrapport-160619.ashx

 

Der ønskes en drøftelse af, hvordan man får højnet hyppigheden af ambulatorietid for HU-lægerne i Aarhus.

 

Kan kompetencefordelingen mellem afdelingerne kan ændres med henblik på en eventuel omfordeling? Med andre ord: kan nogle af de kompetencer, der nu skal opnås i Aarhus, opnås et andet sted? En ændret kompetencefordeling vil kræve nye uddannelsesprogrammer.

 

Et andet løsningsforslag kunne være flere introduktionslæger i Aarhus.

 

Der er også udefra stillet forslag om, at tiden i den neurologiske hoveduddannelse bliver omfordelt, så HU-lægerne for eksempel får 6 måneder på neurofysiologisk afdeling og 14 dages fokuseret ophold på neurokirurgisk for at give mere tid til den klassiske neurologi i Aarhus.

 

Aalborg fik efter inspektorbesøg den 21. juni 2017 en kritisk rapport. Man lavede herefter en handleplan, der vedhæftes til inspiration. Der har siden hen i oktober 2018 været et opfølgende besøg, der ikke gav anledning til bemærkninger.

Beslutning

Marika fortalte, at problemerne, der giver sig udslag i inspektorrapporten handler om bemandingen. Det er blevet besluttet at afdelingen søger om at få penge til 3 introlæger mere, så de kommer op på max. Tidligere kunne reservelæger godt arbejde over, men efter de ikke må det længere er det blevet sværere at få tingene til at hænge sammen. Derudover er der heller ingen vikarer længere. Uddannelseslægernes arbejde er derfor for en stor andels vedkommende vagttid og der er stor sårbarhed ved sygdom.

Den ordning der er vedr. uddannelseslaboratorier skal også i gang. Marika har lavet en plan for alle uddannelseslæger på og placeret dem i de relevante ambulatorier. Men forudsætningen for planen er, at der er de læger, der skal være. Der sker derudover ofte fejlbookinger hos sekretærerne, der glemmer, at det er en uddannelseslæge, de booker til.

Man har fordoblet weekend stuegange hos speciallægerne for at frigøre en ambulatoriedag til uddannelseslægerne. Man har derudover også flyttet undervisningen og simulationstræningen til om morgenen.

I forhold til bedre arbejdstilrettelæggelse er der sket en rokade på skemalæggerposterne, så planerne kan føres ud i livet.

Sundhedsstyrelsen følger op om 2 år.

 

Det blev drøftet om HU-forløbene skal laves om ud fra den tanke at færre skift i et uddannelsesforløb kan være en fordel i forhold til ikke at miste læring. Erik nævnte en undersøgelse foretaget i 2018, hvorefter de yngre læger er meget tilfredse med den nuværende ordning med sideuddannelse i neurokirurgi og psykiatri på 3 måneder hver. Udover at i det hele taget at gøre uddannelsen længere, hvilket der ikke er mulighed for, var der ingen ønsker om at ændre på den nuværende fordeling af uddannelsestid. De skift der er afspejler specialet og der var enighed om, at det er vigtigt at være på de andre afdelinger i forhold til netværk og for ikke at gøre uddannelsen for smal. Erik nævnte , at i man i Øst har forsøgt at få psykiatrien ud af uddannelsen som et selvstændigt ophold, men dette blev afvist af rådet pga. hensynet til vagtbemandingen i psykiatrien.

 

 

Konkluderende er årsagerne til at beholde siddeuddannelsen i psykiatri og neurokirurgi som de er:

  • Det giver bedre patientforløb.
  • Kompleksiteten i neurologi fordrer brede kompetencer
  • Der er kompetencer, det ellers kan være svært at opnå
    • eksempelvis i forhold til hjernedødskriteriet og tvangsmedicinering og fiksering

 

Der er således ikke interesse i at ændre forløbene, men deltagerne går hjem og overvejer om der er kompetencer, der eventuelt kan flyttes fra Aarhus til den andre afdelinger. Man er dog i forvejen opmærksom på denne mulighed, og der sker allerede en løbende justering.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

4. Næste møde

Sagsfremstilling

Vi skal have aftalt hvor og hvornår næste møde skal afholdes

Beslutning

Næste møde bliver den 17. juni 2020 i forlængelse af ansættelsessamtalerne, afhængigt af, hvor mange ansøgere, der kommer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

5. Eventuelt

Beslutning

Søren spurgte i forhold til den mail, det blev aftalt sidst, at man sender til næste afdeling i forbindelse med et skifte, hvad man nærmere må fortælle og hvad man gør, hvis uddannelseslægen ikke vil give sit samtykke. Marika oplyste i den forbindelse, at man i kardiologi lader uddannelseslægen selv udfylde et skema med tre spørgsmål, det kunne f.eks. være:

  • har du opnået de planlagte kompetencer?
    • hvis nej, hvilke mangler.
  • Forventes det at uddannelsen kan gennemføres på den planlagte tid?
  • Hvad skal der fokuseres på i det kommende forløb?

 

Hvis det er lægen selv, der udfylder undgår man problemer med samtykke og hvad man må videregive.

Der vedhæftes til orientering vejledning om hvilke oplysninger man må videregive i videreuddannelsesregion Nord og under hvilke betingelser.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

6. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere

  • Erik Hvid Danielsen (PKL, formand, Neurologisk afd. Aarhus)
  • Elias Zakharia (UAO, Neurologisk afd., HE Midt)
  • Marika Poulsen (UAO, Neurologisk afd., Aarhus)
  • Lorenz Oppel (UAO, Neurologisk afd., Aalborg)
  • Søren Kjær (UAO, Neurologisk afd., HE Vest)
  • Birger Johnsen (UAO, Neurofysiologisk afd., Aarhus)
  •  
  • Sif Gylladottir
  • Maja Bertz (Ref., VUS)

 

Afbud

  • Anne Juhl (UAO, Neurofysiologisk afd., Aalborg)  

 

Tilbage til toppen