Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Neurologi - uddannelsesudvalg
den 14. november 2023 kl. 09:30
i OPA 15, lokale 13

 


Sagnr.: 1-30-72-211-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

VUS indstiller,

at dagsordnen godkendes. Denne er vedhæftet som pdf med henblik på udprint

Beslutning

Dagordnen godkendes

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

VUS indstiller,

at referatet godkendes

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde den 21. august 2023 er vedhæftet som bilag.


Hvis der er punkter fra referatet, som kræver opfølgning, bedes udvalget drøfte disse.

Beslutning

Referatet godkendes.

Genopfriskning af referatet og de drøftelser, der var ved sidste møde: Den generelle udfordring er, at UL ikke får den brede uddannelse, de skal have, fordi de mangler tid i ambulatorierne. 75 % af UL tid går på akutfunktioner og vagt. Fokus på læring og supervision i disse situationer.

Gødstrup: Mener, at der er et problem i, at Viborg ikke har vaskulærudredelse og stiller spørgsmål ved om ressourcerne bruges bedst, når Viborg får lige så mange læger, som de afdelinger, der har en stor vaskulær belastning.
Et modargument blev præsenteret: Der er jo netop læger, der vælger Viborg på grund af, at der ikke er en stor vaskulær belastning.
Specialet har set en seksdobling af patienter, men ikke en seksdobling af læger, så derfor er udfordringerne ikke overraskende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Aalborg: Oplever en udfordring i, at ikke alle HU stillinger er besat hos dem. Effekten vil kunne mærkes igennem de næste 5 år, hvor de vil have en væsentlig undernomering. Det ser bedre ud på i-stillingsniveau.

Gødstrup: Har haft inspektorbesøg. Det gik rigtig godt. Alle UL kunne se sig selv arbejde i afd. igen. Der er ansat extra i-lægestillinger og KBU'er giver udtryk for, at de gerne vil være neurologer. Kritik fra rapport: arbejdstilrettelæggelse ift vagter.
Afdelingen har startet simulationstræning op.
Afdelingen mangler stadig en cheflæge


Neurofys AUH: Har ingen H-læger. Har fået lavet et godt brubart årshjul, som hjælper på at få gennemført de uddannelsestiltag, som afd. gerne vil/skal. (vedlagt som bilag, med henblik på videndeling med de andre afdlelinger i videreuddannelsesregionen)
Afdelingen tilbyder karrierevejledning omkring vejen igennem neurologien og de forskellige muligheder, der er i specialet.

Hammel:
Har kun i-læger. Første gang de har 3 læger samtidigt. Det går fremragende og der er plads, vejledning og supervision nok. Snakker meget med UL om, hvorvidt de vil vælge neurologien. Alle tre har givet udtryk for, at de gerne vil søge HU i specialet.
Har dannet et uddannelsesteam og bruger det mere regelmæssigt. Hver 3. mdr. holdes et møde med CL, hvor der kun drøftes uddannelses og planlæggelse.
Arbejder også på at oprette et vejlederforum.
Afdelingen har ansat en ny neurologisk uddannet afdelingslæge fra 1. november 2023.

AUH
Udd.team er udvidet med endnu en konstitueret UAO (Lotte Levison).
Oplever også at have for få HU-læger. Synes dog, at det går bedre. Har ansat to AC'er til skemalægning. Det giver lidt mere ro og kan supportere ledelsen.
Betyder dog også, at afdelingen allerede nu ved, at de kigger lidt ind i et (bemandingsmæssigt) dystert forår og sommer, med få læger. Forbereder afd.læger om en større vagtbelastning hos dem som konsekvens herpå.
UAO sidder med AC'erne og tjekker, at UL får, det de skal. Fungerer godt med månedelige møder med AC'erne. De er en kæmpe hjælp! UAO var skeptisk til at starte med, men kan nu se, at det, de gør, hjælper og mere og mere bliver grønt (i skemaet og i vagten).
De har kunne se fremad og kan identificere fremtidige driftsudfordringer.
De skal læres op, men det er det værd.
Bruger invers-feedback med inspiration fra anæstesiologisk afd. i gødstrup.
Begyndt på, at UL skal vurdere sig selv, så de får et bedre billede på de enkelte lægeres "selvtillid". Kan fungere som en slags (meget) mini 360-feedback.
Lægerne får den ambulatorietid, som de skal.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

4. Nyt fra PKL

Beslutning

Ikke så meget nyt. Opfordrer til at hvis nogle sidder med ideer til forskning, så vil PKL gerne høre om det. Skal høre mere om det til det kommende PKL-UKO-VUS møde.

PKL har forhørt sig rundt, om der skulle være interesse for at overtage. Men PKL fortsætter lidt endnu. Opfordrer til at tænke på den lange bane i forhold til at et kommende generationsskifte.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

5. Status på lægefaglige indstillinger jf dimensioneringsplanen 2024-2025

Det indstilles,

at udvalget orienteres og drøfter den kommende proces omkring de nye lægefaglige indstillinger jf. sundhedsstyrrelsens dimensioneringsplan 2024-2025

Sagsfremstilling

Nedenstående blev udsendt den 2. oktober, og danner, sammen med kommentarer hertil, grundlagt for det videre arbejde med de nye lægefaglig indstillinger. Udkast til lægefaglige instillinger for både HU og Intro er vedhæftet.


Hoveduddannelsesstillinger

Med baggrund i udvalgets samt afdelingsledelsernes input har sekretariatet i samarbejde med PKL besluttet, at alle drøftelser om ændring i forløbssammensætningerne udskydes til et senere tidpunkt. Derfor vil forløbssammensætningerne i hoveduddannelsen i Neurologi forblive uændret for nu.


Drøftelserne har ingenlunde været forgæves, da disse kan tages op i forbindelse med den forestående overordnede revisionen af den lægelige videreuddannelse.


Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for 2024-2025 betyder, at neurologi er opnormeret fra 10 til 11 årlige hoveduddannelsesforløb. Dette extra forløb skal stadig placeres.


Placeringen af dette extra forløb blev på uddannelsesudvalgsmødet den 21. august 2023 foreslået at blive fordelt ligeligt. Således får alle en lige andel i det extra forløb. Det blev på mødet godtaget af alle tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Derfor er følgende beregning blevet lavet, hvori et udkast til betydningen for det extra forløb, på det fremtidige antal af hoveduddannelsesårsværk, fremgår:


Ansættelsessted

Nuværende antal

hoveduddannelsesårsværk

Fremtidigt antal

hoveduddannelsesårsværk

Neurologi, AUH

10,5

11,5

Neurologisk Afd., AAUH

9,5

10,5

Neurologisk Klinik, RH Gødstrup

5

5,5

Neurologi, HE Midt

5

5,5

Kl. neurofysiologisk afd., AAUH

1

1,125

Neurofysiologisk afd, AUH

4

4,375

Neurokirurgisk afd., AAUH

1,25

1,375

Hjerne- og rygkirurgi, AUH

1,25

1,375

Klinik Psykiatri Syd, Regionsnordjylland

1,25

1,375

PVS Regionspsykirtrien Mid, RM

0,625

0,686

Regionsprykiatrien, Gødstrup

0,625

0,686


I alt

40

44


Forløbstyper og forløbskadence (grundlaget for beregningen) ses i vedhæftede bilag.



Introstillinger

Der er derudover kommet en bemærkning i forhold til fordelingen af introstillinger, hvorfor fordelingen heraf ligeledes foreslås ændret, som vist herunder.


Det nye udkast er lavet ud fra et pragmatisk synspunkt, der fordeler den øgede mængde I-stillinger efter, hvad der er blevet drøftet på mødet den 21. august samt de indvendinger, der er kommet siden:

Ansættelsessted

Nuværende antal introduktionsårsværk

Fremtidigt antal introduktionsårsværk

Minimum

Maksimum

Minimum

Maksimum

Neurologi, Aarhus UH

7

10

8,5*

12,5

Neurologisk afd., Aalborg UH

6

9

8,5

12,5

Neurologi, HE Midt

4

5

4,5

6

Neurologi, RH Gødstrup

3

5

5,0

5,5

Hammel Neurocenter, HEM

0

1

1

2

I alt

20

30

27,5

38,5

*heraf 0,5 til Neurofysiologisk Klink

Beslutning

Gødstrup: Fordelingen, som den har været nu, er ikke retfærdig. Gødstrup mangler læger og mener, at de bør have mere end Viborg grundet den store vaskulære byrde.
Mener desuden, at der bør laves en dimensionering, der tager udgangspunkt i udfordingerne i specialet, og fordele derefter.
Heraf opstod en generel drøftelse af strukturen af fordelingen af læger, om hvad der er fair og hvordan det burde gøres.

Konkret i forhold til fordelingen af I-stillinger og H-stillinger: Aalborg mener ikke, at de får en 1/3 af fordelingen, hvis de udelykkende ser på de neurologiske afdelinger. Som respons herpå blev det pointeret, at Aalborg pt. har mange ubesatte forløb, og derfor blev der spurgt, om det er en drøftelse, vi skal tage eller om det overhovedet giver mening grundet de mange ubesatte forløb - Giver det mening at udbyde flere ubesatte forløb i Aalborg?
Fordelingen, som den står fremført i sagsfremstillingen, blev accepteret af afdelingen i Aalborg, dog vurderer de, at det er en ikke hensigtsmæssig/fair fordeling. Det blev derfor aftalt på mødet, at Aalborg står først for næste gang, der opdimensioneres i specialet.

Forslagene til fordeling af HU og intro blev godkendt af udvalget og der arbejdes videre med ovenstående skema'er, som vil udgøre grundlaget for høreingsbrevene og de nye lægefaglige indstillinger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

6. Lægefaglig indstilling for forskningstræning

Det indstilles,

at udvalget gennemgår og opdaterer den eksisterende lægefaglige indstilling for forskningstræning

Sagsfremstilling

Den nuværende LFI for forksningstræning er sidst blevet opdateret den 6. oktober 2017, hvorfor denne bør blive taget op på ny. Den senste godkendte lægefaglige indstilling for forskningstræning er vedhæftet.

Beslutning

Gennemgang af den nuværende LFI for forskningtræning og korte kommentarer vedr. det praktiske omkring forskningstræningen.
Sp. fra Aalborg: er det er krav fra SST, at der er forskningstræning. Grunden til spørgsmålet er, at der i Aalborg opleves at forskningstræningen ikke slår helt igennem. Afdelingen har ikke set nogle læger tage deres forskningstræning og bruge det til at få en karriere inden for forskning.
Svar til sp: Ja det er et krav og det indgår i bekendgørelsen om uddannelse af speciallæger.
Holdningen blev da heller ikke delt i udvalget. Der blev udtrykt, at forskningstræning er en god mulighed for de, der ikke laver en phd. Foruden at lægerne opnår andre kompetencer end de der relateres direke til forskerkompetencer, der kan bruges i fremtiden; kompetencer i at strukturere hverdagen med sideløbende arbejdsopgaver.

Med det forestående arbejde om en ny målbeskrivelse, blev det imidlertid besluttet, at det på nuværende tidspunkt ikke vil give mening, at revidere LFI'en for forskningstræning. Det er fra udvalget blevet vurderet, at den gældende LFI for forksningstræning stadig er relevant og gyldig.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

7. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Generel drøftelse om mødefrekvens. Det fælles kommisorie for uddannelsesudvalg dikterer, at der mindst skal holdes 2 møder årligt.

Dato og tid for næste møde:
1. marts 2024 fra kl. 9.00 til 14.00
Deruover, at der ved ansættelsesrunder bliver drøftet og udvekslet små korte erfaringsdelinger og uddannelsesmæssige udfordringer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

8. Eventuelt

Beslutning

Følgende emner blev drøftet på mødet:
Administrationsdage:
Hvordan definerer vi timer til UAO, UKYL? Det varierer meget fra afd. til afd. PKL: tror ikke, der ligger noget fast mål for det. Afdelingen frikøber sig til, at den enkelte UAO/UKYL skal løse opgaven. Så det skal løses lokalt med afd.ledelse.
Der blev hertil spurgt til, hvordan det fungerer på de forkellige afdelinger?:
Neurofys: ingen fast ordning
Gødstrup: en dag om ugen
AUH: 3 dage om måneden hver (6 dage i alt) (hjælper ved at bruge admin-dag andensteds fra)
Hammel: en dag om ugen.
Ønske til VUS: kommer med noget mere brugbart omkring de penge, der kommer med en uddannelseslæge til hvor meget tid/penge, der går til at løfte uddannelsesopgaven.
Ikke så meget pengene det handler om. Men mere om en form for dimensionering: om fx x-antal uddanneslssøgende læger, giver x-antal UAO'er. Udvalget efterspørger retningslinjer for antallet af uddannelsesroller til en afdeling. (opdatering pr. 24-11-2023: VUS har ikke noget at gøre med frikøb til UAO rollen og tiden, der bruges på UAO-opgaver. Dette aftales lokalt på hospitalerne. Der findes funktions- og opgavebeskrivelser, hvori der kan fremgå en retningslinje omkring dette. Det findes på AUH (link til inspiration): https://www.fagperson.auh.dk/siteassets/03-job-og-uddannelse/laegelig-videreuddannelse/laegelig-videreuddannelse/pdf/funktionsbeskrivelser-mm/funktions-og-opgavebeskrivelse-uao.pdf)

Drøftelse af ressourcer og fordelingen heraf:
Gødstrup ønsker at have en åben diskussion med Viborg om, hvordan de spiller hinanden gode. Kunne man eventuelt samle begge afdelinger, så alle drifts- og uddannelsesopgaver kan løses bedst? Fusionen af afdelingerne skulle ikke medføre en lukning af den ene, men give en bedre definition af hvilke opgaver, der løses hvor og efterfølgende en ressourcefordeling derefter.
På den måde vil man tænke neurologien over hele regionen (i samarbejde med Region Nordjylland).

Forbedring af uddannelsen:
Hvad er det speciallægerne ser, der er behov for i fremtiden? Hvordan bliver neurologien i fremtiden (om ti år)? Det mener udvalget, at der skal tages højde for.
Hvordan ser I-lægerne og HU-lægerne på, hvad de har behov for (hvad de mangler), når de er færdiguddannet og skal være speciallæger (evt. allerede i 4 år af HU, når de defakto fungerer som speciallæger).

Hvilke sideuddannelser skal hoveduddannelsen indeholde?
Lave en liste over de ting, der skal ind i specialet. Det er klart, at det vil være på bekostning af andre ting. Men der er en drøftelse og øvelse, der skal laves, således uddannelsen giver mening, også i fremtiden. Prioriteringer skal laves. Afvejning af hvad man skærer fra og hvad man lægger til, så det giver den bedste uddannelse.

Et konkret forslag, blev fremsat, om at spørge de HU-læger, der er i sidste år af deres HU, om hvad de mangler og hvad de vil have mere af? For at danne et indtryk af, hvordan uddannelsen laves bedst. Dertil vil der skulle laves en spørgeskemaundersøgelse med baggrund i kompetencerne fra målbeskrivelsen og vurdere hver enkelt, om hvorvidt tiden, der blev brugt på hver enkelt kompetence, var for lidt, tilpas eller for meget. Evt også indeholde muligheden for at komme forslag om kompetencer, som bør/burde/skal indgå i uddannelsen. Lave dette i Redcap. Forslag om købe to 4.-års HU læger fra Gødstrup fri til at lave det, så de laver en poster til DNS, som kan danne grobund for et indspark til en kommende ny målbeskrivelse.
Målgruppen, som skal udfylde spørgeskemaet: Alle HU-læger og speciallæger, der er uddannet inden for de sidste 5 år.
Formålet med spørgeskemaet: bruge data til at lave den bedst mulige nye målbeskrivelse.
Morten UAO i Gødstrup tager opgaven med tilbage til sin afdeling og afklarer om de kan løfte opgaven hos dem, og sætter derefter et møde op med PKL.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

9. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Erik Hvid Danielsen - PKL

Birger Johnsen - UAO Neurofysiologisk Afsnit, Neurologi AUH

Morten Leif Munding Stilund - UAO Neurologisk Klinik RH Gødstrup

Agnes Hauschultz Witt - UAO Neurologi AUH

Grahib Sheikh Taha Ghader - UAO Hammel Neurocenter

Lorenz Oppel - UAO Neurologisk Afd. Aalborg UH

Boris Modrau - UAO Neurologisk Afd. Aalborg UH

Christian Petri Foged - Videreduddannelsessekretariatet (referent)


Afbud:

Mihaly Herceg - UAO Neurologisk afd. HE Midt

Peter Kolind Brask-Thomsen - YL


Fraværende:

Anne Haase Juhl - UAO Neurofys Aalborg UH.

Tilbage til toppen