Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Neurologi - uddannelsesudvalg
den 11. januar 2023 kl. 13:00
i Opa 15, Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-44-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Sagsfremstilling

Referatet fra sidste møde er vedhæftet.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Aalborg:


Der er ansat ny ledende overlæge, Lotte Vinge. Søren Bruno er kørt i stilling til at blive UAO til at erstatte enten Boris eller Lorenz. Det er meningen, at der skal være fuld udskiftning på UAO-posten. Har 3 UKYL'er. Har haft 10 ubesatte forløb sidne 2028, de mangler nu på sidste år, det er en stor udfordring. Har forsøgt at lave en neuroscience-stilling med en udenlandsk afdeling i kombination med Aalborg, ligger nu ved hospitalsledelsen. Det er godkendt ved Sundhedsstyrelsen. Der skal muligvis findes et legat til at finansiere projektet. Boris har et møde med ledende overlæge og klinikledelsen om en uge, hvor de bl.a. skal snakke om finansieringen. Flytningen er skubbet til 2026. Sygehus Nord skal lukkes, men de beholder medicinerhuset i Syd, hvor demenslaboratoriet skal være.


Aarhus:


Igennem Emento er man ved at udvikle en app til introduktion/onboarding. Der skal gives adgang til nyansatte 30 dage før de starter. Den bliver færdig inden for de næste to mdr. Afdelingen har 9 introlæger ad gangen. Lige nu er der 4 i postintrostillinger, hvor de laver ambulatoriearbejde. Det er tænkt som en del af rekrutteringen til en hoveduddannelse, ved at give dem det, de efterspørger. Marika holder regnskab med hvor mange af dem, der har fået disse stillinger, senere vælger at søge ind i en hoveduddannelse. Det er ikke meningen, at dette skal være et alternativ til HU, men i stedet et rekrutteringstiltag. Afdelingen har et problem med telefon-bagvagten, som er meget belastet. Der er ikke HU-læger nok til at passe telefonen, så speciallægerne hjælper til. Det tager meget lang tid at komme igennem til bagvagten. Aften, nat og weekender er bagvagten koblet med trombolysevagten, det opleves belastende. Der er indført en sweeperfunktion for at afløse bagvagten. Afdelingen har nedsat en rekrutteringsgruppe, som bl.a. har snakket om vigtigheden af netværk og om at matche yngre læger med ældre læger i afdelingen.


Neurofysiologisk, AUH:


Afdelingen har fået et samarbejde med Aalborg om en læge i fagområdeuddannelse. Lægen skulle gerne være færdiguddannet om et par år. Det har været svært at få to regioner til at arbejde sammen. Afdelingen har haft inspektorbesøg den 28. november 2022, det gik godt. Eneste opmærksomhedspunkt var sundhedsfremmer. Der er lavet en handlingsplan med gode forslag til bla. introduktionsbreve, deltagelse i visitation og uddannelsesmøder.


Hammel:


Afdelingen har haft PKL-besøg, Erik fik rundvisning og deltog i konferencer og fik talt med intro-lægerne. Afdelingen var glad for besøget, de er en ny uddannelsesafdeling med nye uddannelsestiltag. Introlægerne er meget glade og tilfredse. Der er ansat en ledende overlæge, som er neurokirurg og en del af uddannelsesteamet. Der kommer en neurolog i Skive fra 1. februar og en neurolog fra 1. marts i Hammel. Afdelingen får en HU-læge fra Aalborg i uklassificeret stilling for at finde ud af om der skal laves et phD projekt. Der kommer mellem 150-200 medicinstuderende hvert semester en dag. Der har været lidt utilfredshed med formiddagsprogrammet. Hammel holder kursus i neurorehabilitering for i-læger den 1. februar, men der er kun 6 deltagere. Cheflægerne har ikke godkendt den 5. kursusdag for i-læger. Afdelingen ønsker at deltage i hoveduddannelsen med et 6 ugers ophold.


Viborg:


Mihàly Herceg er ny UAO på afdelingen. Der er ansat to speciallæger på Vestdansk Center. Adelingen har 3 læger i evalueringsansættelse. Afdelingen har fået lov til at slå en i-stilling op ud over dimensioneringen. Afdelingen har 4 HU-læger på orlov til phD og nr. 5 har lige søgt. Vedkommende får afslag og fremover får de afslag på deres ansøgning om orlov, det er ikke muligt at få vikarer til de funktioner, som HU-lægerne på sidste år skal dække. De får 2 KBU-læger fra 1. februar. Afdelingen har også tilbudt uklassificerede stillinger for at hjælpe unge læger med at blive helt sikre på specialevalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

4. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

Erik orienterer.

Beslutning

Erik har været til landsdækkende PKL-møde i Svendborg, hvor Søren Brostrøm bl.a. kom og fortalte om hvad Sundhedsstyrelsen forventer skal ske i fremtiden. De arbejder på at lave uddannelsesforløb inden for specialerne, hvor man vil gøre uddannelserne brede og mindre specifikke. Baggrunden er at sikre, at man kan varetage bredere medicinske og kirurgiske funktioner, og samtidig gøre det lettere for folk at skifte speciale. Der kommer derfor til at være nye måder at uddanne folk på, og HU-læger vil ikke kunne det samme i højden som nu, men til gengæld mere i bredden. Man vil skulle have hjælp til at uddanne folk andre steder fra end i dag. Vi kan derfor se frem til at skulle lave nye målbeskrivelser. Det er en stor proces og en stor opgave for fremtiden.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

5. Inspektorbesøg i Gødstrup

Sagsfremstilling

Den 16. juni 2022 var der et rutinemæssigt inspektorbesøg på Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup, rapporten kan læses her https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Goedstrup-Regionshospital/Neurologi/Inspektorrapport-160622.ashx


På baggrund af rapporten har afdelingen været inviteret til at møde op i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.


Efter inspektorbesøget nedsatte afdelingen en forbedringsgruppe bestående af både uddannelseslæger og speciallæger.


Tiltag indtil videre, bl.a.:

  • Alle uddannelseslæger har fået en opdateret uddannelsesplan og der er etableret undervisning vedr. forskning.
  • Der er udarbejdet nyt introduktionsprogram, bl.a. ved brug af forløbsguide app'en fra Emento.
  • Ekstra speciallæge til stuegang for at sikre bedre supervision


Dertil kommer et øget fokus på vejledersamtaler og uddannelsesplaner for at sikre, at disse overholdes stringent. Der planlægges med at fastsætte rammerne for simulationstræning samt feed-back fra både de uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger. Der kommer i fremtiden til at være et større fokus på forskning og deltagelse heri for yngre læger på alle uddannelsestrin.


Rådet roste afdelingen for en meget omhyggelig handleplan samt et fokuseret arbejde med at føre denne ud i livet.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

6. Revision af uddannelsesforløbene

Sagsfremstilling

Hvordan sikrer vi generelt et bedre uddannelsesforløb til vores HU-læger? Skal forløbene revideres for at tilpasse dem til nye behandlingstiltag og udfordringer, som er kommet i afdelingerne?


Baggrund:

Der har gennem lang tid været meget stort pres på de opgaver og den læring som HU-lægerne i Neurologi er igennem i de forskellige forløb af uddannelsen.

Det medfører meget stor forskel i dels vagtbelastningen og dels den læring som skal opnås i de respektive ophold. Det medfører igen en påvirkning af
arbejdsmiljøet og i sidste ende vores evne til at rekruttere og fastholde læger i neurologi og sikre et positivt indtryk af specialet.


Der ønskes en drøftelse af:

- hvordan kan vi sikre et fortsat højt uddannelsesniveau i neurologi i hele uddannelsen, herunder sikre et bedre og ensartet arbejdsmiljø og vagtbelastning og samtidig
opretholde en høj læring og kompetenceudvikling samt overholde målbeskrivelsen.

- mulighederne forbedst mulig opnåelse af kompetencer i målbeskrivelsen i løbet af den 4 årige ansættelse i HU-stilling.

- kan dette ske ved en ændring af uddannelsesprogrammerne og sammensætningen af uddannelsesforløb?


Beslutning

Et forslag kunne være at flytte det neurokirurgiske ophold til efter sidste neurologiske ophold, for så kunne lægerne gå i bagvagt i neurologien samtidig med det neurokirurgiske ophold.

Vagtbelastningen er størst, når lægerne er i Aarhus eller Aalborg.

Forslag om at skære neurofysiologien ned til 4 mdr., dette forsøgt i Øst og Syd, men de er gået tilbage til 6 mdr. igen.

Forslag om at tænke nogle af kompetencerne sammen.

Kunne man lære psykiatri-kompetencerne på neurologisk afdeling? Måske et fokuseret ophold på 14 dage.

Forslag om, at HU-lægerne starter i psykiatrien.

Overuddanner vi i neurofysiologi? Man skal kunne bestille de rette undersøgelser og forstår neurofysiologernes svar

Der var enighed om, at man er nødt til at finde et tidspunkt til et nyt møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

7. Status på uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Vi afholdte skrivemøde den 4. september. Siden mødet har introduktionsprogrammet for AUH/neurofysiologi været for UGUP. Programmet blev ikke godkendt, men er nu rettet og afventer fornyet behandling i UGUP. Programmer for AUH/Hammel og Viborg/Hammel er begge blevet rettet til og ligger nu på hjemmesiden.


Vi mangler stadig introduktions- og hoveduddannelsesprogrammet for Aalborg og hoveduddannelsesprogrammet for Gødstrup.

Beslutning

Søren Bruno sidder med Aalborg-programmerne. Marika sidder med Aarhus-Aalborg programmet. Maja undersøger hvor Gødstrup programmet er i processen. Deadline for næste møde i UGUP er 2. februar.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

8. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS



Baggrundsnotat

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kl. Genetik

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Oftalmologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Kl. Mikrobiologi


MUK 2023

I Videreuddannelsesregion Nord er vi igen gået gang med at arrangere den store danske fælles medicinske uddannelseskonference om lægeuddannelsen (MUK2023) for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. MUK2023 afholdes d. 24.-26. september 2023 i Aarhus.

Tilmelding åbner den 1. februar 2023 via www.rm.plan2learn.dk, hvor man skal søge på "MUK2023"

Formålet med MUK2023 er at inspirere til videreudvikling og nytænkning af den lægelige uddannelse fra studie over videreuddannelse til efteruddannelse.

Konferencens overordnede tema er: ”Hvordan skaber vi lægers uddannelse i fremtiden - sammen?”. Invitation til MUK2023 er vedhæftet som bilag.




Beslutning

Maja orienterede om MUK - resten til skriftlig orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

9. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Det blev aftalt at holde et møde om rekruttering og revision af uddannelsesforløbene den 13. marts 2023 fra kl. 13-15.30. Maja indkalder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

10. Eventuelt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

11. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Erik Hvid Danielsen, PKL (formand)

Boris Modrau, uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg UH

Birger Johnsen, uddannelsesansvarlig overlæge, neurofysiologisk afd., AUH

Miláhy Herceg, uddannelsesansvarlig overlæge, HE Midt

Elias Zakharia, cheflæge HE Midt

Gharib Ghader, uddannelsesansvarlig overlæge Hammel

Marika Poulsen, uddannelsesansvarlig overlæge, AUH

Peter Kolind Brask-Thomsen, repræsentant for Yngre Neurologer


Maja Bertz, videreuddannelsessekretariatet (referent)


Afbud:

Morten Stilund, uddannelsesansvarlig overlæge Gødstrup

Anne Haase Juhl, kl. neurofysiologisk afd, Aalborg UH


Tilbage til toppen