Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Neurologi - uddannelsesudvalg
den 13. marts 2023 kl. 13:00
i [Lokale 15, OPA 15 (908728359.ep@rooms.rm.dk), Regionshuset Aarhus Olof Palmes Alle 15]

 


Sagnr.: 1-30-72-211-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

VUS indstiller,

at dagsordenen godkendes

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som pdf.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

VUS indstiller,

at udvalget følger op på relevante punkter fra sidste møde

Sagsfremstilling

Referatet er vedlagt som bilag

Beslutning

Merika; genopslag med forventning om samtale den 13./14. april, der findes en kandidat til stillingen.


Læring fra uhensigtsmæssige forløb om proces ved tvivl om kandidater.

Ændret fra at have to ansættelses tidspunkter til 4, så afstanden fra intro til HU ikke er så lang.

Konsekvens ved forskellige forlængelser, de 4 ansættelsestidspunkter taler også herind i.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

3. Rekruttering til intro og hoveduddannelse

VUS indstiller,

at udvalget drøfter tiltag der kan understøtte rekruttering til specialet

Sagsfremstilling

På uddannelsesudvalgsmødet den 11. januar 2023 aftalte udvalget, at de på næste møde ville drøfte rekruttering til specialet.


Udvalget bedes på den baggrund drøfte muligheder for at optimere rekrutteringen til specialet, herunder hvor udfordringerne opstår. Heri kan indgå brainstrom, inspiration fra andre specialer, videndeling om lokale tiltag, der kan understøtte rekruttering.


Beslutning

Udvalget oplever, at relativt få uddannelseslæger med en i-stilling i neurologi søger hoveduddannelse i specialet efterfølgende (ca. 50 %). Tesen er, at det især er den store arbejdsmængde og måden hoveduddannelsen er sat sammen på (meget kørsel), der virker afskrækkende. Uddannelseslægerne er afsøgende ift. "det gode lægeliv" og efterspørger i stigende grad deltid af logistiske og praktiske årsager.


Udvalget videndelte om eksisterende rekrutteringstiltag:


Aarhus Universitetshospital

På afdelingen på AUH har man indført fællesfrokost hver onsdag som et tilbud til hele afdelingens lægestab (uformel middagskonference). Derudover har man oprettet et rekrutteringsudvalg, hvor uddannelseslæger på forskellige niveauer deltager.


Hospitalsenhed Midt

På afdelingen i Viborg få uddannelseslægerne mulighed for at have tid i specialklinikker.


Regionshospitalet Gødstrup

På afdelingen i Gødstrup har man indført brug af studentervikarer (tilbydes samme vejledning som KBU'er og må gå stuegang og forvagt). Afdelingen har desuden fokus på effektivitet og prioritering af tid - til gengæld får uddannelseslægerne mere dybdesupervisering. Derudover har man indført fællesfrokost og hyggefredag


Hammel Neurocenter

På Hammel Neurocenter får I-lægerne ansvar for vejledningen af uklassificerede reservelæger og for at systematisere deres kompetenceopnåelse. Afdelingen har fokus på uddannelsesmiljøet - man skal føle sig tryg og det skal være fedt at gå på arbejde.



Faktorer, der hindrer rekruttering

  • dårlig bemanding og dermed stor arbejdsbelastning bliver en ond spiral ift. rekruttering.
  • når uddannelseslægerne er det kit, der får vagtlaget til at hænge sammen.
  • når uddannelseslægerne ikke har en speciallægestilling i udsigt.


Gode idéer ift. rekruttering

  • afdelingerne kan indlemme uddannelseslægerne i projekter for at øge tilknytning, kompetencer og ansvar.
  • systematiseret opfølgningssamtale efter i-stilling.
  • det er vigtigt at give uddannelseslægerne det gode indblik i neurologien (eks. trombolysevagt - hvis man lykkedes med det, kommer succesfølelsen).
  • fleksibilitet ift. forskning/deltid.
  • rekruttering via akutafdelingen evt. ved jævnlige undervisningsseancer,
  • brug af studentervikarer (tilbydes samme vejledning som KBU'er og må gå stuegang og forvagt).
  • mere supervision og tilsvarende mere ansvar.
  • vise bredden i specialet og demonstrere, at der er plads til forskellige typer mennesker og temperamenter.
  • en grundbog som går på tværs af regionen, kan give mulighed for læsegrupper på tværs af de neurologiske afdelinger (eks. neurology at the bedside).


Det blev aftalt, at uddannelsesudvalget (evt. i regi af DNS) udformer et spørgeskema, der har til formål at undersøge, hvorfor uddannelseslæger med en i-stilling i neurologi fravælger at søge hoveduddannelse i specialet. Marika udformer ca. 5 spørgsmål og Birger søger sparring hos Lars Blok vedr. dataindsamling via redcap. Spørgeskemaet bør desuden have et felt med mulighed for fritekst. Uddannelsesudvalget godkender spørgeskemaet på næste møde.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

4. Revision af hoveduddannelsesforløb

VUS indstiller,

at udvalget fortsætter drøftelsen af den fremtidige sammensætning af hoveduddannelsen i neurologi

Sagsfremstilling

På uddannelsesudvalgsmødet den 11. januar 2023 drøftede udvalgte, hvordan vi generelt sikre et bedre uddannelsesforløb til vores HU-læger? Skal forløbene revideres for at tilpasse dem til nye behandlingstiltag og udfordringer, som er kommet i afdelingerne?


Drøftelserne på mødet viste at der var behov for at fortsætte dialogen på et ny uddannelsesudvalgsmøde - den 13. marts 2023.


Fordeling af kompetencer mellem delansættelser i neurologi

Ansættelse

Kompetence

Psykiatri

Ib 1-Ib 3

Neurokirurgi

Ib 4- IB 5

Neurofysiologi

Ib 6-Ib 8

Neurologi (tidlig HU)

Ia 1-Ia 15

Neurologi (sen HU)

Ic 1- Ic 15

Neurolgi (ukendt tidspunkt

Id 1, II 1- II 27


Se også den vedlagte målbeskrivelse side 17-37

Herunder fremgår sagsfremstillingen og referatet fra drøftelserne i januar 2023


Baggrund

Der har gennem lang tid været meget stort pres på de opgaver og den læring som HU-lægerne i Neurologi er igennem i de forskellige forløb af uddannelsen.

Det medfører meget stor forskel i dels vagtbelastningen og dels den læring som skal opnås i de respektive ophold. Det medfører igen en påvirkning af arbejdsmiljøet og i sidste ende vores evne til at rekruttere og fastholde læger i neurologi og sikre et positivt indtryk af specialet.

Der ønskes en drøftelse af:

- hvordan kan vi sikre et fortsat højt uddannelsesniveau i neurologi i hele uddannelsen, herunder sikre et bedre og ensartet arbejdsmiljø og vagtbelastning og samtidig opretholde en høj læring og kompetenceudvikling samt overholde målbeskrivelsen.

- mulighederne forbedst mulig opnåelse af kompetencer i målbeskrivelsen i løbet af den 4 årige ansættelse i HU-stilling.

- kan dette ske ved en ændring af uddannelsesprogrammerne og sammensætningen af uddannelsesforløb?


Referat fra mødet

Et forslag kunne være at flytte det neurokirurgiske ophold til efter sidste neurologiske ophold, for så kunne lægerne gå i bagvagt i neurologien samtidig med det neurokirurgi-ske ophold.

Vagtbelastningen er størst, når lægerne er i Aarhus eller Aalborg.

Forslag om at skære neurofysiologien ned til 4 mdr., dette forsøgt i Øst og Syd, men de er gået tilbage til 6 mdr. igen.

Forslag om at tænke nogle af kompetencerne sammen.

Kunne man lære psykiatri-kompetencerne på neurologisk afdeling? Måske et fokuseret ophold på 14 dage. Der kunne også være mulighed for at opnå de psykiatriske kompe-tencer i Hammel. Afdelingen har to højtspecialiserede kognitive afsnit, og de fleste pati-enter udvikler depression og andre psykiske gener under forløbet.

Forslag om, at HU-lægerne starter i psykiatrien.

Overuddanner vi i neurofysiologi? Man skal kunne bestille de rette undersøgelser og for-står neurofysiologernes svar

Der var enighed om, at man er nødt til at finde et tidspunkt til et nyt møde.




Beslutning

Udvalget indledte en drøftelse af, hvordan hoveduddannelsen i neurologi kan tilpasses, så den matcher fremtidens behov og fortsat understøtter uddannelse af høj kvalitet.


Model for fremtidens neurolog

Marika fremlagde en model for, hvordan udvalget kan anskue hoveduddannelsens indhold og dermed organiseringen bag fremtidens neurolog. Modellen illustrerer fint, at neurologi er et komplekst speciale med mange snitflader og samarbejdskonstellationer. Udvalget takkede for modellen, som kan være hjælpsom i den fremadrettede proces, hvor der skal træffes valg og fravalg ift. kommende forløbssammensætninger.


Inkludering af neurorehabiliteringen i hoveduddannelsen?

For nuværende er neurorehabiliteringen ikke en integreret del af hoveduddannelsen, men Hammel Neurocenter har ytret ønske om fremadrettet at blive inkluderet. Cheflæge Kåre Severinsen og uddannelsesansvarlig Gharib Sheikh deltog på mødet og præsenterede et skema over, hvilke kompetencer, der vil kunne opnåes på Hammel Neurocenter. Udvalget var enige om, at det som neurolog er værdifuldt at kende til vilkår og muligheder for rehabilitering. Samtidig er der en bekymring for, hvad inkluderingen vil få af konsekvenser for andre sideordnede vigtige områder. Udvalget drøftede muligheden for at kombinere opnåelsen af kompetencer inden for eksempelvis neurorehabilitering og neuropsykiatri (to fluer med et smæk tankegang).


Opmærksomhedspunkter

Udvalget havde følgende opmærksomhedspunkter efter drøftelserne:

  • Hoveduddannelsen kan tidsmæssigt ikke rumme alle områder af neurologien - det er nødvendigt med fravalg. Denne tænkning understøttes af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med revisionen af den lægelige videreuddannelse, hvor der er ønske om en højere grad af generalisme i hoveduddannelsen.


  • Der er behov for at tænkte rekruttering ind som en faktor i forløbssammensætningerne.


  • Sammensætningen af uddannelsesforløbene skal være med til at ophæve silotænkning og understøtte det gode patientforløb.
  • Uddannelsen kan styrkes via strukturen på de enkelte afdelinger og ved at lade uddannelse være en prioriteret opgave på lige vilkår med forskning og patientbehandling.


Videre proces

PKL takkede for den gode drøftelse. Selvom det var tydeligt, at de enkelte UAO'er har forkærlighed for forskellige områder af neurologien, blev drøftelserne holdt i en god faglig tone og med ønsket om høj uddannelseskvalitet som omdrejningspunkt. Det blev aftalt, at udvalget arbejder videre med revisionen af specialets hoveduddannelsesforløb ved et ekstraordinært møde den 23. maj 2023.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

5. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Næste møde bliver den 23. maj 2023, med henblik på forsat diskussion af uddannelsesforløb og rekruttering.

VUS sender kalenderinvitation.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

6. Eventuelt

Beslutning

Der var ingen bemærkninger til eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-211-22

7. Deltagere

Beslutning

Tilstede:

Erik Hvid Danielsen, PKL, AUH

Lorenz Oppel, UAO, Aalborg

Boris Modrau, UAO, Aaborg

Marika Poulsen, UAO, AUH

Gharib Sheikh Taha Ghader, UAO, Hammel

Mihaly Herceg, UAO, HE Midt

Morten Leif Munding Stilund, UAO, Gødstrup

Birger Johnsen,
UAO neurofys., AUH

Peter Kolind Brask-Thomsen, Yngre Neurologer

Kåre Severinsen, Cheflæge, Hammel

Sanne Steenfeldt Tipsmark, VUS (referent)

Christian Petri Foged, VUS (referent)

Tilbage til toppen