Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Ortopædisk kirurgi - uddannelsesudvalg
den 27. oktober 2022 kl. 11:00
i Ortopædisk konferencerum, Regionshospitalet Gødstrup

 


Sagnr.: 1-30-72-237-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at udvalget følger op på relevante emner fra seneste møde.

Beslutning

Referat blev godkendt. Det var ingen opfølgning på emner fra seneste møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

3. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Regionshospitalet Gødstrup: Fra Gødstrup orienterede de om, at de har inspektorbesøg om en uges tid, som de har brugt en del tid på at forberede sig på. De er fortsat lidt i flytteproces, men i sidste fase af denne. Derudover er de udfordret på personalemangel og derfor ikke i fuld drift.

Aalborg Universitetshospital: Fra Aalborg orienterede de om, at de dækker deres stillinger samt at de har besat et HU-fleksforløb siden sidst. Udflytning til Aalborg Øst er udskudt til 2026.

Hospitalsenhed Midt, Viborg: Fra Viborg orienterede de om, at de har besat stillinger som de skal. Derudover har de inspektorbesøg den 17. januar 2023, som de er begyndt at forberede sig på.

Hospitalsenhed Midt, Silkeborg: Fra Silkeborg orienterede de om, at de har besat alle stillinger og at de forløber som de skal. De har udfordringer med mangel på anæstesisygeplejersker samt ambulatorier nok. De forsøger at løse udfordringerne ved at give plads til uddannelseslægerne under OP, så de får lært det de skal.

Regionshospitalet Randers: Fra Randers orienterede de om, at de er udfordret fordi de mangler 2 ud af 3 HU3-læger. Derudover er de presset på idrætskirurgi, da de ikke kan give deres læger disse kompetencer og derfor er afhængige af, at andre enheder kan hjælpe. Aalborg har hjulpet en del, men da Aarhus ikke har mulighed for at hjælpe mere står de med en stor udfordring, derfor har UAO ønsket pkt. 9 på dagsordenen for at få løst dette. Derudover afventer de uddannelsesprogrammerne, som de havde håbet var færdige langt tidligere.

Aarhus Universitetshospital: Fra Aarhus orienterede de om, at uddannelsesprogrammerne har stået på programmet. De oplever mangel på sygeplejersker og har derfor lukket lejer, men det er ikke noget de vurderer, at der har betydning for uddannelsen af læger. Derudover informerede de om, at de har været i dialog med akutafdelingen, da de på akutafdelingen skal stille ortopædkirurgiske speciallæger til rådighed til uddannelse af akutlægerne, mens ortopædkirurgisk afdeling ikke får noget igen. Derudover får akutlægerne ikke kompetencerne godkendt der hvor de laver dem, men skal retur til deres vejleder for at få dem godkendte, hvilket ikke er optimalt. De mener, at der er brug for at få et mere formaliseret og systematisk samarbejde. De skal have ledelsen på akutafdelingen i tale omkring samarbejdet.
Det oplyses ligeledes af andre i udvalget, at det er en nationalt problem og at DOS er involveret i problematikken. Flere UKO'er er også informeret.
Derudover orienterede de fra Aarhus om, at de igen har opstartet tværfaglige uddannelsesudvalg med fælles stuegang og feedback, som ellers har stået stille under covid og at dette er meget givende.

Regionshospitalet Horsens: Fra Horsens orienterede de om, at de er bekymret for om uddannelseslæger når det de skal, da de pga. mangel på anæstesisygeplejersker står i kø for at operere. De er ikke dér hvor de skal forlænge nogle for at de kan opnå deres kompetencer. Uddannelseslægerne får det de skal for at kunne opfylde deres kompetencer, men de får mindre end tidligere. Derudover går det rigtig fint med bemandingen og de har mange ansøgere, når de slår uklassificerede stillinger op.


YODA: Fra YODA orienterede Christina om, at de har haft forårsmøde med fokus på håndkirurgi. Det var godt besøgt og de fik gode evalueringer. Derudover er der afholdt bestyrelsesmøde, hvor det blandt andet blev drøftet hvordan man kan få YODA mere vest på. De har forsøgt at afholde kurser i Jylland, men der er ikke så stor tilslutning. Derudover orienterede Christina om, at der kan søges penge hos YODA til sociale arrangementer, hvis der også er et fagligt indhold.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

4. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at PKL orienterer om nyt siden sidste møde.

Beslutning

PKL orienterede om, at arbejdsgrupperne ift. revisionen af den lægelige videreuddannelse ligger stille pga. folketingsvalget.

Derudover orienterede Svend om, at inspektorordningen formentlig vil blive mere forankret måske i form af lovgivning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

5. Status på forskningstræning på afdelingerne

Det indstilles,

at udvalget til fælles inspiration orienterer om igangværende forskningstræningsprojekter på de respektive afdelinger.

Sagsfremstilling

Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.


Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.

Beslutning

Fra Gødstrup orienterede de om, at de fleste er i gang eller har planlagt forskningstræningsprojekter.
Fra Aalborg orienterede Stefan om, at han ikke er involveret i HU-lægernes forskning, så han kan ikke give en aktuel status, men generelt prøver de i afdelingen at have fokus på forskning i dagligdagen.
Fra Viborg orienterede de om, at uddannelseslægerne altid får grundig information omkring forskningstræning når de starter hos dem. Flere har fået dispensation.
Fra Silkeborg orienterede de om, at de har en del i gang, da de har en forskningsansvarlig overlæge som sætter uddannelseslægerne godt i gang. De har oprettet en case-bank, hvor uddannelseslægerne kan vælge en case og derfra komme i gang.
Fra Aarhus orienterede de om, at de har to i gang, hvilket er nyt for dem, da de ofte har ph.d. dem de ansætter.
Fra Horsens orienterede de om, at de har en forskningsansvarlig overlæge som er god til at sætte uddannelseslægerne i gang.
Fra Randers orienterede Rikke om, at hun selv er forskningsansvarlig og derfor holder uddannelseslægerne tæt og at det går fint. De har 5 gode projekter i gang og det er alt fra case rapporter til registerstudier.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

6. Ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsesforløb

Det indstilles,

at udvalget drøfter og evt. godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløb.

Sagsfremstilling

Hoveduddannelse

Den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløb er fra 2012 og beskriver ikke forløbstyper, men blot antal stillinger ved de pågældende afdelinger. Den gældende lægefaglige indstilling er vedhæftet. Der har i en årrække været opslået bestemte hoveduddannelsesforløb efter en fast opslagskadence, men disse er ikke beskrevet i en lægefaglig indstilling. Der er derfor behov for at nå til enighed om en ny lægefaglig indstilling, der kan godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.


Der er i Videreuddannelsesregion Nord en ambition om, at årsværkene mellem de to driftsregioner er fordelt med 1/3 af årsværkene i Region Nordjylland og 2/3 af årsværkene i Region Midtjylland. Med de anvendte forløbstyper og opslagskadence er 22,9 % af årsværkene placeret i Region Nordjylland, mens 77,1 % af årsværkene findes i Region Midtjylland.


Ortopædisk kirurgi er dimensioneret til tolv årlige hoveduddannelsesforløb, og der bliver i øjeblikket anvendt ti forskellige forløbstyper, hvoraf nogle forløb bliver opslået både 1. og 2. halvår.

Nedenfor ses den nuværende, anvendte opslagskadence:



Disse forløb bliver opslået både 1. og 2. halvår:

  • Horsens-Aarhus-Horsens
  • RH Gødstrup (tidl. Hospitalsenheden Vest)-Aarhus-RH Gødstrup


Ved sidste møde i uddannelsesudvalget den 24. marts 2022 var det ikke muligt at nå til enighed omkring en ny fordeling af årsværk. Men størstedelen af udvalget blev enige om, at sende en ny fordeling af årsværk til høring i udvalget, hvor forløbssammensætningen Viborg-Silkeborg-Aalborg-Silkeborg-Viborg udgår som forløbstype, og at forløbet Hjørring-Aalborg-Hjørring opslås to gange årligt fremfor nuværende én gang årligt. HE Midt var ikke enige i denne beslutning. Efter høringen blev det besluttet ikke at gå videre med denne fordeling, da det ikke var muligt at nå til enighed om indstillingen.


PKL og VUS aftalte derfor, at der skulle indhentes nogle overordnede driftstal for de forskellige enheder i Region Midtjylland med henblik på at undersøge hvorvidt afgivelsen af årsværk i Region Midtjylland alternativ vil kunne blive fordelt ud.


Der er indhentet data for ambulant og indlagt aktivitet, akutte og planlagte operationer samt antal læger på de forskellige enheder i Region Midtjylland. Data er sendt seperat til udvalget.


PKL foreslår, at de anvendte forløbstyper fastholdes, men at opslagskadencen ændres, så der opnås en anden fordeling af årsværkene.


På baggrund af data forslår PKL, at forløbene Horsens-Aarhus-Horsens og RH Gødstrup-Aarhus-RH Gødstrup bliver opslået 1,5 gang årligt og ikke to gange årligt som det er tilfældet nu. Derudover opslåes forløbet Hjørring-Aalborg-Hjørring to gange årligt. Forslaget til ny lægefaglig indstilling er vedhæftet og nedenfor ses forløbskadencen:



Dette vil betyde en reduktion af årsværk i Horsens, Aarhus og Gødstrup, men en stigning af årsværk i Aalborg og Hjørring.


Den foreslåede ændring vil betyde, at fordelingen af årsværk mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland vil blive 31,3% til Nordjylland og 68,8% til Midtjylland.





Der gøres opmærksom på, at medlemmerne af udvalget skal sikre ledelsesmæssig opbakning til ændringerne af den lægefaglige indstilling. Ændringen har betydning for afdelingernes medfinansiering og er nærmere beskrevet i Region Midtjyllands finansieringsmodel (vedhæftet).


Hvis der i uddannelsesudvalget nås til enighed om den lægefaglige indstilling, vil hospitalsledelsen på de berørte hospitaler blive hørt i en formel høring. Herefter vil den lægefaglige indstilling blive indstillet til godkendelse ved et møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.


Beslutning

PKL indledte med, at der på baggrund af forudgående mail korrespondance ikke kan opnås enighed om den fremsendte indstilling.


Udvalget drøftede, at i forhold til de opgørelser der er udsendt med høring over dimensioneringen af speciallægeuddannelse, så er det tydeligt at de står overfor et stort generationsskifte i fremtiden, som vil kræve tilvækst af speciallæger i ortopædisk kirurgi.


Derudover var udvalget enige om, at problematikken omkring akutmedicinerne og akutafdelingen, hvor de ortopædkirurgiske afdelinger trækker et stort ansvar ift. uddannelsen af akutmedicinerne – burde kalde på muligheden for at opdimensionere uddannelsen.


Udvalget besluttede derfor, at de pga. ovenstående faglige argumenter vil anmode klinikforum i Midtjylland og det tilsvarende råd i Region Nordjylland om at øge med 2 ekstra HU-stillinger årligt for at løse ovenstående problematikker. Disse stillinger vil skulle placeres i Region Nordjylland og vil derfor skulle løse fordelingen af uddannelsesstillinger mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland - uden at tage uddannelse fra Region Midtjylland.


Det aftales, at PKL udarbejder en indstilling til de to råd.


Muligheden for på skift at springe et forløb over med regionshospitalerne og Aarhus UH blev kort vendt, men Aarhus pointerede, at denne løsning ville ramme Aarhus hårdest da de vil miste en uddannelseslæge hvert år og at dette ville forringe uddannelseskvaliteten i Aarhus betydeligt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

7. Præsentation/status på uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at der gives en status på/præsentation af de nye uddannelsesprogrammer ved UAO fra førstnævnte afdeling.

Sagsfremstilling

  1. Horsens-Århus-Horsens
  2. Gødstrup-Århus-Gødstrup
  3. HE midt-Årh/Aal-HE Midt
  4. Viborg-Aalborg-Viborg
  5. Randers- Årh/Aal-Randers
  6. Hjørring-Aalborg-Hjørring
  7. Aalborg-Århus-Aalborg

8.  Århus-Aalborg-Århus

Beslutning

PKL orienterede om, at den nye målbeskrivelse er lagt på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Afdelingerne redegjorde hver især for hvor langt de var nået. Der var flere afdelingerne der ikke var nået så langt og de efterspurgte inspiration fra andre der var længere. Der var enighed om, at programmerne skulle være så ens som muligt. Gødstrup fremviste deres program, som var sendt ind og som de afventede tilbagemelding på. Randers var ligeledes meget langt i processen.

VUS udsender Gødstrups og Randers' programmer som inspiration til de andre afdelinger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

8. Dimensionering af speciallægeuddannelse

Det indstilles,

at der orienteres om den igangværende høringsproces vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen.

Beslutning

Høringsprocessen vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelse blev der orienteret om under pkt. 6.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

9. Drøftelse om konkrete aftaler ift. subspecialisering

Det indstilles,

at det drøftes hvorvidt det er muligt at lave nogle konkrete aftaler for HU-læger som på nogle regionshospitaler ikke kan opnå f.eks. idrætskompetencer.

Beslutning

Fra Randers orienterede de om, at de er udfordret pga. manglende idrætstraumatologi i Randers. Det drejer sig om uddannelseslæger i fase 1. Indtil videre har Aalborg og Aarhus hjulpet og problemet er blevet løst ved, at uddannelseslægerne har fået 13 mdr. på universitetshospitalerne i stedet for 12 mdr.

Aarhus kan dog ikke tilbyde denne løsning længere, da de selv har mange uddannelseslæger i idrætstraumatologien.

Rikke har afsøgt muligheden for at indgå en aftale herom med det private, men det er en længere proces og hun efterspørger derfor hjælp fra de andre enheder.
Silkeborg vil gerne undersøge, om de kan tage nogle af Randers' uddannelseslæger til idrætsforløbet.


Det blev desuden drøftet, hvad reglerne for ophold af kortere varighed er i lægernes kontrakt. VUS følger op på hvad reglerne for fokuserede ophold er ift. om varigheden må være 2 uger eller 4 uger.


VUS har efterfølgende undersøgt reglerne vedrørende varigheden for fokuserede ophold og disse må være op til 1 måneds varighed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

10. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)

Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: Uddannelseslæge.dk (laegeuddannelsen.dk)


Implementeringsplan:


Systemet uddannelseslæge.dk skal erstatte logbog.net og evaluer.dk fra d. 1. november 2022.

OBS! Al data overføres til uddannelseslæge.dk og gemmes med dobbelt backup, men placeres anderledes i det nye system.

Implementeringsplan:

  • Logbog.net og evaluer.dk lukker 17. oktober (hvorefter der ikke er adgang til data via de to systemer, fordi vi flytter data og tjekker, at alt er klart i det nye system)
  • 1. november åbnes for 5 "små" hospitaler – alle roller (Regionshospitalet Nordjylland, Regionshospitalet Randers, Sygehus Lillebælt, Nordsjællands Hospital og Nykøbing Falster Sygehus)
  • 3. november åbnes for almen praksis – alle roller (i hele landet)
  • 8. november åbnes for 5 "store" hospitaler – alle roller (Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Herlev-Gentofte Hospital og Sjællands Universitetshospital)
  • 10. november åbnes for resten – alle roller

Alle får direkte besked om login på det nye system.


Spørgsmål til projektet kan rettes til:

Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden

Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Specialevalgsdag 2022 (april 2022)

Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande (se vedhæftede invitation).


Baggrundsnotat (September 2022)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").



Beslutning

holder den tilbagevendende specialevalgsdag.

Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande (se vedhæftede invitation).


Baggrundsnotat (September 2022)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").



Bilag

  • One pager godvejledningdk
  • Invitation Specialevalgsdag 2022
  • Bilag til Baggrundsnotat - 2022
  • Baggrundsnotat - 2022

Referat:


Udvalget tog orienteringer til efterretning.


I forhold til specialevalgsdagen orienterede Christina fra YODA om, at de mangler nogle til at stå ved standen, da Christina selv er forhindret. Hun opfordrede til, at udvalget skulle adspørge deres afdelingerne om de har nogle yngre læger der vil melde sig til at stå for det.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

11. Næste møde

Det indstilles,

at der aftales dato, sted og eventuelt emner for næste møde.

Beslutning

Næste uddannelsesudvalgsmøde afholdes den 30. marts 2022 i Randers kl. 12.00-15.00. Rikke står for at booke lokale.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

12. Eventuelt

Beslutning

Ingen punkter under eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-237-18

13. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Svend Erik Østgaard (PKL, formand)

Lone Kirkeby (UAO, RH Gødstrup)

Torben Bæk Hansen (Cheflæge, RH Gødstrup)

Karl Jöhnk (UAO, HE Midt Viborg)

Steen Olesen (Cheflæge, HE Midt Viborg)

Bjørn Thorup (UAO, HE Midt Silkeborg)

Søren Fruensgaard (Specialeansvarlig overlæge, HE Midt Silkeborg)

Rikke Thorninger (UAO, RH Randers) (deltog virtuelt)

Claus Möger (UAO, Aarhus UH)

Sten Larsen (Cheflæge, Aarhus UH)

Stefan Teglhus Jensen (UAO, Aalborg UH)

Christian Pedersen (Cheflæge, Aalborg UH)

Ole Kristensen (UAO, RH Horsens)

Karsten Krøner (Cheflæge, RH Horsens)

Christina Frølich Frandsen (YODA)

Helle Østergaard, Videreuddannelsessekretariatet

Sofie Brøndum Kristensen, Videreuddannelsessekretariatet


Afbud:

Peter Toft (Cheflæge, HE Midt Silkeborg)

Anne Mette Sørensen (Uddannelsesansvarlig speciallæge, Aalborg UH)

Jan Duedal Rölfing (Uddannelse og simulation – midtsim)

Michael Kjeldager Tjørnild (Cheflæge, RH Randers)

Hans Peter Larsen (UAO, Hjørring)


Tilbage til toppen