Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Oto- rhino- laryngologi - uddannelsesudvalg
den 6. maj 2019 kl. 09:00
i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, C1


Sagnr.: 1-30-72-198-15

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at der efter behov følges op på referatet fra sidste møde.

Sagsfremstilling

Referatet er vedhæftet.

Beslutning

Der var ingen kommentarer til referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

3. Det specialespecifikke uddannelsesudvalg og dets kommissorium

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

På sidste møde aftalte udvalget, at der på det næstkommende møde skulle være en præsentation af det specialespecifikke uddannelsesudvalg ift. dets opgaver, mandater og deltagere.

 

Kommissoriet er fælles for alle specialespecifikke uddannelsesudvalg i Videreuddannelsesregion Nord. Det kan findes her: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/postgraduat-klinisk-lektor/dokumenter-der-er-nyttige-for-pkl/nyt-kommissorium-for-uddannelsesudvalg-2015.pdf

 

VUS præsenterer på mødet udvalgets kommissorium.

 

Beslutning

Orientering blev taget til efterretning, herunder at udvalget er rådgivende.

 

Udvalget fastholder i udgangspunktet 2 møder årligt. Der er dog mulighed for at løbende vurdering af behovet for møder.

 

Udvalgets medlemmer oplever visse udfordringer med at få fri med løn til deltagelse i udvalgets møder. Udvalget oplever dette som uhensigtsmæssigt, da deltagelse i møderne er centralt ift. videndeling og udvikling af uddannelsen.

 

Udvalget indstiller derfor til afdelingsledelserne, at UAO, uddannelsesansvarlig afdelingslæge og UKYL får fri med løn til at deltage i møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. Dette kan bl.a. indgå som en del af funktionsbeskrivelsen for de enkelte funktioner.

 

Hver afdeling har ansvar for at gøre opmærksom på denne indstilling ved de respektive afdelingsledelser.

 

Udvalget drøftede om uddannelseslæger i praksis og audiologi skal have særskilte pladser i udvalget.

Udvalget har i den næste tid fokus på, hvorvidt repræsnetationen ved UKYL'er fra ØNH-afdelinger er tilstrækkeligt. Hvis udvalget herefter vurderer, at der mangler en vinkel fra uddannelseslæger i praksis og audiologien, ser udvalget igen på, hvordan man kan sikre denne vinkel.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-198-15

4. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Afdelingerne bedes orientere om uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag med fokus på implementering af speciallægen i front ift. bagvagtsfunktionen og det indflydelse på uddannelsen.

 

På sidste møde blev situationen beskrevet som herunder:

"Alle afdelinger har taget højde for dette og har indtil videre gode erfaringer med tilpasningerne.

Efter behov følger udvalget op på, hvorvidt ændringerne og tilpasninger påvirker uddan-nelseslægernes mulighed for at opnå de målbeskrevne kompetencer. Grundlæggende er der dog ikke tvivl om, at uddannelseslægerne fortsat kan opnå deres kompetencer."

Beslutning

Aarhus UH: ØNH

AUH arbejder fortsat på at få opdelt uddannelsestiden i hoveduddannelsen i de tre søjler.

 

Eksempler på uddannelseselementer i hverdagen:

Der er parallel ambulatorier således, der sidder en speciallæger i ambulatoriet ved siden af uddannelseslægen.

Operationsplanlægningen for uddannelseslæger er blevet meget bedre. bl.a. er der påbegyndt  oplæring i forskellige operationer i bl.a. Randers hver mandag. Dette for HU læger i sidste del af hoveduddannelsen.

Der er kommet flere supervisionsdage i Randers. Dertil er der skabt mere plads i skemaet, således der er mere plads til patienterne og uplanlagte patienter.

Den 1. onsdag i måneden er der simulationstræning på afdelingen.

 

Der er udarbejdet et årshjul for uddannelsen herunder 3 timersmøder, undervisning osv. Dertil frokostmøderne med ledende overlæge. Disse findes stadig. Når man deltager er det godt, men det kan være svært at finde tid som uddannelseslæge, hver gang.

 

Afdelingen oplever øget efterspørgsel på tilsyn på børne-akutten, eftersom afdelingerne er rykket til samme matrikel. Der er i gang med at blive set på belastningen ift. om den skal deles.

 

Aarhus UH: Audiologisk Afdeling

Afdelingen forventer, at der kommer til at blive udfordringer med skemalægningen ift uddannelse i den umiddelbare fremtid. Planen lægges ift antallet af audiologisk assistenter. Indtil nu har der forholdsmæssigt været færre af disse end læger. Nu er situation omvendt om dette kan skabe et pres på lægernes skema. Skemalægningen flyttes til ledende overlæge og UAO Hanne skifter stilling overleverer hun til anden speciallæge, således afdelingen er bekendt med problemstillingen.

 

HE Vest: ØNH

Afdelingen fortsætter med sweeper funktionen. Det fungerer rigtig godt og fungere 90 % af tiden. Afdelingen fortsætter desuden med at dublere uddannelsesoperationer.

 

I efteråret var der 3 timersmøde. På den baggrund er der igangsat et forsøg med septum-OP.

Desuden viste 3 timersmødet et ønske om mere søjleopdeling. Dette arbejdes der på. Afdelingen er dog ikke i mål endnu.

 

Katrine Skov har overtaget UKYL funktionen. Derudover forventer afdelingen af der snart kommer en ekstra UAO.

 

Afdelingen får inspektorbesøgt i september og afdelingen er i gang med forberedelserne. Herunder evaluer.dk data, der ser gode ud.

 

Hver uge gennemgås Uge-quizzen - en net baseret case som UAO udarbejder. Alle skal besvare quizzen med der udvælges en uddannelseslæge der skal gennemgå quizzen. Der er ca. 15 min til gennemgangen og der findes ca. 60 forskellige versioner, hvilket passer til et år.

 

Afdelingen har deltaget i oplæring til modtagelse af akutte patienter i Gødstrup. Afdelingen forventer, at flytningen sker i efteråret 2020.

 

HE Vest: Audiologisk (Viborg)

Stadig meget tæt supervision, da alle læger deler kontor. Både mulighed for at drøfte henvisninger, program og den konkrete patient.

 

Praksis (Tutor)

Thomas (Tronholmen) er glad for at tutoropgaven og får ligeledes positive meldinger fra tutorlægerne i Silkeborg.

 

Tutorlægerne vil gerne have et specialespecifikt kursus, som skal ligge forud for praksis opholdet. Dette er de i dialog med selskabet om.

 

Aalborg UH: ØNH

Uddannelsen går rigtig godt, herunder gode evalueringer. UAO oplever at uddannelseslægerne er super dygtige og tager ansvar for deres uddannelse.

 

Afdelingen kører 360 graders evalueringer helt systematisk og skemalagt. Det fungerer godt.

 

Afdelingen har oplever god søgning til intro-stillinger. Sidst var der 8 ansøgere til 1 introstilling. En af årsagerne til denne fremgang kan være opholdet for samtlige medicinstuderende på afdelingen i 2,5 uge. Afdelingen har 6-8 studerende ad gangen af medicin studerende. Dette gennem hele semesteret, fremadrettet. Flere af de studerende laver forskning på afdelingen som en del af deres forskningssemester.

 

De medicinstuderende kræver tæt supervision, men påvirker ikke afdelingens drift.

 

Afdelingen kører dobbelt ambulatorier i Øre og hals. Det halter lidt med pt grundet færre speciallæger. Forventningen er, at det kommer til at fungere bedre når der kommer en ny speciallæge på afdelingen.

 

Afdelingen forsøger i øjeblikket med at allokere en speciallæge til løbende supervision i dagtid. Speciallægen vil dog også have til opgave at være med på stuegang og tage sig at de nødvendige tilsyn. 

 

Udover det afdelingsspecifikke tiltag drøftede udvalget også speciallægen i front, kompetence forud for praksis ophold og KBU-lægernes uddannelsesdage.

 

Speciallægen i front

På AUH er alle HU-læger er flyttet til forvagtslaget. Dermed er der i vagtid altid en speciallæge i front. Dette har givet flere uddannelseslæge i dagstid.

 

HU-lægerne dækker i stedet bagvagtsfunktionen i dagstid, mens der er altid mulighed for supervision ved en speciallæge. Dette gælder både for tidlige og sene HU-læger. Graden af supervision ved speciallægen afhænger af den enkelte uddannelseslæges niveau. Der er dog ikke skemasat tid i speciallægernes skema til supervision af HU-læger i bagvagt. Afdelingen oplever dog, at tilgængeligheden er tilstrækkelig.

 

Ved akutkald går speciallægen og HU-lægen med bagvagtstelefonen til kaldet. 

Udvalget vurderer klart, at løsningen er uddannelsesmæssigt god, da det giver HU-lægerne superviseret erfaring med bagvagtsfunktion i dagtid. Udvalget udtrykker dog bekymring for, at der ikke er skemasat tid hos speciallægerne til at supervisere HU-lægen i bagvagt.

Udvalget bakker desuden op om, at HU-læger på sidste år skal kunne indgå i bagvagtslaget uden for dagtid.

 

Dertil skal afdelingerne og ikke mindst uddannelseslægerne være opmærksomme på de læringsmuligheder der er. Dette på alle tider af døgnet - både for forvagt og bagvagt.

 

Skiftet fra bagvagt til forvagt i vagttid har givet lidt utilfredshed blandt hoveduddannelseslægerne. Udvalget mener dog, at skiftet kan betyde markant bedre supervisionsforhold for uddannelseslægerne.  

 

På HE Vest har der i 10 år alene være speciallæger i bagvagt. Dette fortsætter.

 

på Aalborg UH allokeres HU-lægerne i det sidste år i de te søjler i 3 måneder og den sidste tid kan, efter aftale, være der, hvor HU-lægen helst vil være.

 

Kompetencer forud for ophold i praksis

Tutorlægerne oplever ikke altid, at uddannelseslægerne, der kommer i praksis, er klædt godt nok på fagligt. De er for eksempel overrasket over, at HU-læger ikke er oplært i Rhinoskopi. Dette vil umiddelbart forventes. Dertil er er nogle gange set meget få ørepatienter.

 

Tutorlæger vil forvente, at de kan det mest basale Øre og Næse. Herunder vurdering af akutte næse og øre og Rhinoskopi. Umiddelbart mener tutorlægerne, at dette skal læres under intro-stillingen.

Dertil oplever praksis stor variation af, hvad uddannelseslægerne kan om søvnapnø. På HE Vest ses de ikke, da lungemedicin har patienterne. Dette bliver der ikke umiddelbart lavet om på.

 

For AUHs vedkomne vurderes det, at de efterspurgte kompetencer kan læres på klinikgangen i Randers, hvor der bl.a. sat mere tid at til forundersøgelser med supervision.

 

Udvalget indstiller, at uddannelsesafdelingerne på hospitalerne har mere fokus på de basale undersøgelsesmetoder under introduktionsuddannelsen, således HU-lægerne, har den nødvendige erfaring forud for hoveduddannelse og dermed forud for ophold i praksis.

Udvalget indstiller desuden, at afdelingerne arbejder mere for søjleopdeling både under intro op hoveduddannelsen. 

 

Der er fra tutorlægerne desuden blevet efterspurgt mere vestibulogi for HU-lægerne forud for ansættelse i praksis. Der planlægges umiddelbart ikke med mere af dette i undervisningen. Dertil er det også en svær kompetence, der skal læres over en lang løbende periode. Udvalget er enigt om, at hvis der forsat er et ønske om mere vestibulogi tidligere i uddannelsen, skal dette indgå i selskabets arbejde med en ny målbeskrivelse.

 

Der er enighed om at HO13, 14, 15 i udgangspunktet bliver godkendt under det andet vestibulogiske fokuserede ophold i praksis.

 

KBU læger på uddannelsesdage

ØNH på HE Vest oplever stor interesse fra KBU-lægerne, der gerne vil have et ophold i afdelingen. Afdelingen er derfor i gang med at lave et mere fast program for disse i 3-5 dage.

 

Klinikgangen i Randers, vil gerne, hvis der er interesse åbne op for KBU-læger, der gerne vil forbi ØNH.

 

Tutorlægerne oplever samme interesse som HE vest og tager gerne KBU læger ind i det omfang, det er muligt.

 

Udvalget ser gode mulighed for rekruttering via velplanlagte uddannelsesdage i specialet.

 

VUS følger op på, hvorledes der kan gives mulighed for at godkende specifikke fokuserede ophold under hoveduddannelsen i logbog.net. 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-198-15

5. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

PKL opfordrer fortsat til anvendelse af læringsmetoden "mesterlære". Metoden viser fortsat gode resultater. Mesterlæge er desuden emnet for det årlige PKLseminar i Svendborg i juni måned.

 

PKL minder ligeledes udvalget om fokus på transfer mellem teori og praksis.

For at få mest muligt udbytte af de specialespecifikke kurser, skal disse placeres således der er sammenhæng mellem funktioner i klinikken og teorien. PKL opfordrer derfor til, at arbejdsfunktioner tilpasses de specialspecifikke kurser i videst mulige omfang.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-1-18

6. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Sammenhængende uddannelsesforløb (februar 2019)

Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.

I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.

Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019.

 

Fleksibilitet i antal i-stillinger (9. november 2018)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

 

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2018, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb). Der er sket følgende ændringer:

 

 

Nye KBU tal (opdateret 9. november 2018)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

 

 

Sprogundervisning for udenlandsk uddannede læger (februar 2019)
Region Midtjylland tilbyder sprogundervisning til udenlandske læger under uddannelse, hvis det vurderes, at lægen ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber via de kommunale tilbud. Det er afdelingslederne som skal ansøge om sprogundervisning og de skal være indstillet på at frigøre lægen til at følge undervisningen. Der henvises til følgende hjemmeside for yderligere information:
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/udenlandske-lager/

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/udenlandske-lager/sprogundervisning/

 

Region Nordjylland her tilbyder Aalborg UH, Regionshospitalet Nordjylland og Psykiatrien forskellige tiltag i forhold til at fremme sprogniveauet ved udenlandsk uddannede læge. Såfremt man har brug for at benytte tilbuddet kan hospitalets respektive UKO være behjælpelig med at henvise til relevante personer på hospitalerne.

 

Ny kontorchef/sekretariatschef (November 2018)

Mads Skipper tiltrådte 3. januar 2019 stillingen som kontor og sekretariatschef i Koncern HR Sundhedsuddannelser    

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

7. Vurderingsskemaer ifm. ansøgning om hoveduddannelse

Det indstilles,

at udvalget drøfter og reviderer de eksisterende vurderingsskemaer, således der sikres ensartet vurdering på tværs afafdelinger.

Sagsfremstilling

På sidste møde i udvalget drøftede vi ganske kort, hvorvidt vurderingsskemaerne, der anvendelse i forbindelse med ansøgning om hoveduddannelsen reelt anvendes ensartet på tværs af afdelinger, og derfor om der vurderes på samme grundlag i alle afdelinger.

Drøftelsen viste, at der var behov for yderligere drøftelse af sagens.

 

De eksisterende vurderingsskemaer er vedhæftet.

OP-listen er allerede blevet opdateret således det fremgår, at der skal anføres operationer pr. patient.

 

Udvalget bedes gennemgå de vedhæftende skemaer og lister, med fokus på, hvorledes udfyldelse af dem, kan blive mere ensartet på tværs af afdelinger og hvorledes vi sikre, at de uddannelsessøgende udfylder skemaer mest korrekt ift. hensigten. VUS vil efterfølgende opdaterer skemaerne jf. aftalerne på mødet.

 

Beslutning

Udvalget indstiller til uddannelsesudvalget i selskabet, at OP-listen opgøres pr. indgreb og ikke pr patient. Dertil bør det anføres klart hvilken operation der er tale om, herunder om den er uni eller bilateral.

 

Udvalget vil yderligere indstille at punkt "e" i vurderingsskemaet slettes. Dette er ikke en vurdering, men en reel opgørelse, som også fremgår af OP-listen.

 

Udvalget indstiller desuden at man på uddannelsesafdelingerne tages en dialog om, hvordan man udfylder skemaet og dermed arbejder hen moden ensartet praksis på de enkelte afdelinger. hvis der er tvivlspøgsmål, kan de tages op i uddannelsesudvalget. Afdelingerne kan bl.a. drøfte dette på vejledermøder.

 

PKL tager indstillingerne med til næste møde i selskabets uddannelsesudvalg. 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

8. Fellowships og subspecialisering

Det indstilles,

at orienteringen tager til efterretning
at udvalget drøfter fordele og ulemper ved de forskellige efteruddannelsesmuligheder

Sagsfremstilling

På sidste møde drøftede udvalget, hvorvidt der er behov for at arbejde for en tidsmæssig udvidelse af hoveduddannelsen i ØNH og/eller behovet for efteruddannelse af speciallæger i bl.a. fagområder, subspecialisering og fellowships.

På baggrund af drøftelsen besluttede udvalget at drøfte sagen videre på det næstkommende møde, inkl. oplæg fra colorectal fellowship-ordningen.

 

VUS har efterfølgende undersøgt nærmere vedr. fellowships. Som situationen er pt. er der fra VUS ikke planer om økonomisk eller administrativ bistand til yderligere fellowships og slet ikke regionale fellowships.

 

Derudover er det dog som altid en mulighed, at et selskab opretter en form for efteruddannelsen eks. fagområde og eller subspecialisering.

Eftersom det egentlige arbejde med at oprette og designe national efteruddannelse ikke ligger i det specialespecifikke uddannelsesudvalg i de enkelte regioner og der ikke kan forventes økonomisk eller administrativ bistand fra VUS har VUS og PKL aftalt, at der alligevel ikke inviteres oplægsholdere til mødet.

 

I stedet lægges der op til en drøftelse af fordele og ulemper ved de forskellige modeller for efteruddannelse og tidsmæssig forlængelse af hoveduddannelsen. Inputtet fra udvalget tager PKL med videre til uddannelsesudvalget i selskabet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Muligheden for fellowships og efteruddannelse drøftes videre i selskabets uddannelsesudvalg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

9. Ændringer i hoveduddannelsesforløb

Det indstilles,

at udvalget drøfter om der er behov for, at ændre i den eksisterende praksis ifm. ændret uddannelsesforløb.

Sagsfremstilling

PKL og VUS har behov for input fra uddannelsesudvalget ift., hvorvidt der er behov for, at den eksisterende proces i forbindelse med ændringer uddannelsesforløb revideres.

 

En ændring kan være nødvendig pga. barsel, sygdom, orlov til forskning, uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb osv.

 

Den vanlige proces for langt de fleste forløb, generelt i VUR Nord, er som angivet herunder:

1. VUS bliver kontaktet at pågældende uddannelseslæge, med henblik på et ændret forløb

2. VUS er i dialog med uddannelseslægen om ønsker og muligheder for ændringer.

3. VUS kontakter PKL får at få en lægefaglig vurdering af, hvorledes det pågældende forløb bedst muligt tilrettelægge ift. kvalitet i uddannelsen.

4. VUS kontakter udd.lægen med henblik på at få indhentet accept fra de involverede afdelingsledelser. Primært ift. uddannelseskapacitet og drift i afdelingen/praksis.

5. Når alle har godkendt den foreslået ændring udarbejdes der en ny uddannelsesaftale for uddannelseslægen.

 

I ØNH skal vi derudover, særligt, være opmærksomme på, kapaciteten i speciallægepraksis. I udgangspunktet skal der være én uddannelseslæge i den enkelte praksis ad gangen. På nuværende tidspunkt indgår der fem speciallægepraksis i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Dette betyder, at der i udgangspunktet altid vil være en praksis i "overskud".

 

Den ekstra praksis giver gode muligheder for at give vores uddannelseslæger gode uddannelsesforhold i praksis, da vi ofte vil have mulighed for ændre forløb, uden der behøver, at være to uddannelseslæger i én praksis ad gangen. VUS og PKL forsøger at udnytte denne mulighed mest muligt, ved at placere uddannelseslæger ved en praksis, der har ledig kapacitet, når der sker ændringer i pågældende uddannelsesforløb.

 

I hver enkel sag, vil der dog være tale om en individuel vurdering ift. den konkrete uddannelseslæge. Hvis PKL og VUS vurderer, at uddannelseslægen, uddannelsesmæssigt, vil få mere ud af, at fortsætte i den oprindelige praksis, selvom det vil betyde to uddannelseslæger på én gang, vil udspillet fra VUS være, at uddannelseslægen fortsætter i en oprindelige praksis. Dette vil selvfølgelig forudsætte at den oprindelige praksis har de nødvendige fysiske rammer til rådighed.

 

Udvalget bedes drøfte om der er behov for en ændring i proces.

 

Beslutning

Udvalget drøftede forskellige elementer ift. ændring af uddannelsesforløb.

 

Udover de gældende rammer, som beskrevet i sagsfremstillingen, bakker udvalget op om følgende overordnet rammer:

 

  • Uddannelsesmæssigt vil det ofte være mest optimalt at hele forløbet rykkes (fastfryses). Udfordringen kan dog være uddannelseskapaciteten i de små audiologisk afdelinger og tutorpraksis. Dette tages der i det nødvendige og mulige omfang højde for.

 

  • Begrænsninger i uddannelseskapacitet i praksis og de audiologisk afdelinger betyder, at der kan være behov for at fastholde tidspunktet for ansættelser disse steder. Ved fastholdelse af tidspunkt for audiologi og/eller praksis, bakker udvalget op om, at der i udgangspunktet skal være gennemført 70 % af den tidligere ansættelse. Dette for at sikre en hensigtsmæssig progression i uddannelsen. Den resterende del af ansættelsen placeres, i disse tilfælde, efter ansættelse i audiologisk afdeling og/eller praksis. Det er dog altid en konkret individuel vurdering.

 

  • Udvalget er enigt om, at der ved ændringer i uddannelsesforløb, skal ske den nødvendige overlevering mellem de involverede afdelinger, således alle er informeret om de uddannelsesmæssige behov. Dette er især vigtigt ved uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.

 

Herudover blev det bekræftet, at det er uddannelseslægens opgave at orientere de involverede afdelinger, i tilfælde af orlov til barsel. Dertil er det uddannelseslægens opgave at indhente accept fra de involverede afdelinger, hvis der ønskes orlov til bl.a. forskning.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-198-15

10. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget træffer beslutning om dato for det næste møde.

Sagsfremstilling

VUS foreslår 21. oktober, 25. oktober, 30. oktober eller 1. november. 09.00-13.00

 

Beslutning

 

Næste møde afholdes den 30. oktober i Regionshuset Viborg kl.09.00-13.00

Fremadrettet vil udvalget forsøge at placere, hver andet møde på en uddannelsesafdeling eller i en praksis.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-198-15

11. Eventuelt

Beslutning

Meritsager afgøres ud fra en konkret individuel vurdering. Afgørelsen træffes af i videreuddannelsessekretariatet på vegne af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Dette efter lægefaglig vurdering fra PKL.

Udvalget er indforstået med denne proces og bakker den op.

 

På næste møde drøftes koordinering af introkurset mellem de to politiske regioner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-198-15

12. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Jens-Jacob Henriksen (PKL)

Frank Mirz (UAO HE Vest)

Matilde Lonka (UKYL, AUH))

Hanne Owen (UAO, Audiologisk AUH)

Adnan Madzak (UKYL, AUH))

Dan Hougaard (UAO, Audiologisk AalborgUH)

Mikkel Møller Futtrup (UAO, Audiolgisk Vest)

Jonas Rickers (Praksis)

Thomas Kvist (Tutorlæge, Randers)

 

Afbud:

Kirsten Hald (UAO, AalborgUH)

Jesper Bille (UAO, AUH)

Christian Sander (UKYL, AalborgUH) Udtræder af udvalget

Kristian Bruun (UKYL AUH) Udtræder at udvalget. Matilde Lonka erstatter Kristian

 

 

Beslutning

Fremadrettet vil Ditte Hermansen sammen med Frank Mirz fungere som UAO på HE Vest og ligeledes deltage i uddannelsesudvalget. Ditte vil blive inviteret til de kommende uddannelsesudvalgsmøder.

Tilbage til toppen