Det Regionale Råd For Lægers Videreuddannelse. 24. september 2020 (Referat)

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Dagsordenspunkterne 14 til 21 er orienteringspunkter, der kun behandles på mødet, såfremt et medlem af Rådet ønsker dette. Såfremt et punkt ikke aktivt behandles på mødet, godkendes indstillingen per automatik.

Der blev budt velkommen til de nyeste medlemmer af DRRLV.

Dagsordenen blev godkendt.

Videreuddannelsessekretariatet ønskede at give en mundtlig status tilknyttet det skriftlige orienteringspunkt 15 vedrørende dimensioneringsplan 2021.

• Dagsorden DRRLV d.24.9.2020
• Referat DRRLV 24.9.2020

Referatet fra seneste møde i DRRLV er vedlagt som bilag.

Der er indkommet skriftlige bemærkninger til referatet, som er blevet sagsbehandlet i en særskilt proces.

Referatet blev godkendt.

• Referat DRRLV d.25.05.2020

COVID-19 opfølgning efter drøftelse på seneste DRRLV-møde

Punktet består af en orientering om seneste nyt relateret til COVID-19 situationen på uddannelsesområdet i Videreuddannelsesregion Nord og en fælles drøftelse i plenum af relevante opmærksomhedspunkter og mulige læringsperspektiver.

Videreuddannelsessekretariatet: Orientering om status siden maj-mødet vedr. påvirkningen af COVID-19 på den lægelige videreuddannelse i regionen:

• Status på generelle kurser, også i forhold til virtuel afholdelse af kursusdage
• Indmeldinger til Sekretariatet vedr. evt. ændringer i uddannelseslægernes uddannelsesaftaler pga. COVID-19
• Indmeldinger til Sekretariatet vedr. hvorvidt uddannelsen i bestemte specialer er blevet særligt berørt af COVID-19
• Er der kommet andre nye perspektiver på COVID-19 situationen?

Fælles drøftelse:

• Er der er opstået nye uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter siden sidst?
• Er der opstået bestemte lokale tiltag til at bevare den uddannelsesmæssige kvalitet bedst muligt under COVID-19 situationen?
• Hvilke læringsperspektiver kan vi tage med os videre, også hen over efteråret/vinteren?
• Input til den organisatoriske læring, som Rådet har gjort sig ift. uddannelse og kompetenceudvikling under Covid-19 i foråret mhp. at bidrage til en fælles læringsopsamling i regi af koncernledelsen, Region Midtjylland.
• Særlige opmærksomhedsområder, som rådsmedlemmerne blev opmærksomme på i forbindelse med COVID-19: Hvordan bringes emnerne videre og hvordan kan der læres af disse emner?

Dagsordenspunktet blev indledt med en status på nuværende omstændigheder for den lægelige videreuddannelse i videreuddannelsesregion Nord i relation til den fortsatte COVID-19 situation:

• Emnet er siden seneste DRRLV møde blevet behandlet i flere forskellige fora indenfor regionen som på tværs af videreuddannelses- og driftsregionerne.
• COVID-19 påvirker uddannelsesområdet forskelligt i specialerne og nogle specialer vurderes som mere udfordret end andre i forbindelse med at sikre kompetenceopnåelse indenfor planlagt tid.
• Det er ambitionen at koordinering med relevante parter finder sted hurtigt og fleksible, såfremt COVID-19 situationen forværres igennemefteråret/vinteren.
• Kursusaktiviteterne er genoptaget igen, og der bliver arbejdet på at opsamle erstatningskursusgangene hen over efteråret/vinteren 2020. COVID-19 situationen har givet anledning til en større brug af online/virtuel kursusafvikling, hvor der har været positive erfaringer med en øget brug af onlinekurser samt en fleksibel tilgang til kurserne, så der er en plan, hvis fysisk fremmøde ikke lader sig gøre i bestemte perioder.

Der blev på den anden side også nævnt mindre positive erfaringer med virtuel kursusafholdelse. Det kan være svært at lykkes helt med den pædagogiske interaktion på virtuelle kurser. Nogle specialer har svært ved at tilbyde virtuel kursusafholdelse fx i kirurgiske indgreb – her kan udskydelse af kurser evt. være en bedre mulighed.

Derudover blev der drøftet gode erfaringer med at inkorporere videoløsning i den daglige undervisning/læring fx ved morgenkonferencerne, hvor det giver øget mulighed for at deltage i konferencerne, selvom uddannelseslægen evt. er hjemme på dagen. Andre mulige initiativer i den forbindelse kan fx være virtuelle journal clubs, læsegrupper eller case studies.

Der var desuden nogle gode overvejelser omkring en øget opmærksomhed på, hvordan de akutte situationer udnyttes optimalt til uddannelse, når der fx er begrænset aktivitet i de planlagte ambulatoriespor.

VUS har fået tilsendt en artikel, som samler konklusionerne fra en lang række studier og på den baggrund giver praktiske anvisninger til, hvordan medicinske uddannelsesprogrammer kan tilpasses Covid-19 relaterede udfordringer (vedhæftet som bilag). VUS vil derudover udarbejde en oversigt over generelle inspirations- og opmærksomhedspunkter.

• Training disrupted

I februar 2018 blev specialet akutmedicin oprettet og specialet er et centralt omdrejningspunkt i akutafdelingerne i Videreuddannelsesregionen, fagligt og uddannelsesmæssigt.

Siden sommer 2018 er der blevet udbudt introduktionsstillinger i specialet. Introduktionsstillingerne har generelt god søgning. Siden foråret 2019 er der blevet udbudt HU-stillinger. Her er søgningen ikke lige så god. Der udbydes årligt 12 HU-stillinger i VUR Nord. Til og med andet halvår 2020 er der besat 11 hoveduddannelsesforløb i VUR Nord, mens der reelt har været mulighed for at ansætte i alt 24 hoveduddannelseslæger.

Noget tyder derfor på, at der er tale om en svær rekrutteringssituation, hvilket kan have påvirkning på uddannelses- og kvalitetsmæssige faktorer for specialet.

På baggrund af den eksisterende rekrutteringssituation og at der er tale om et nyt speciale, som vi gerne vil have bedst muligt fra start, ønskes en drøftelse i Rådet af, hvorvidt og i så fald, hvad der kan og skal gøres for at understøtte specialet Akutmedicin.

PKL' er i Akutmedicin Charlotte Green og Marc Ludwig giver forud for drøftelsen et oplæg om

• Status pt.
• Udfordringer/muligheder?
• Fremtidsudsigter for specialet i Videreuddannelsesregion Nord
• Anbefalinger til hvad der kan/skal gøres for at hjælpe succesen på vej.

Der er afsat 15 minutter til selve oplægget.

DRRLV bedes herefter drøfte uddannelsesmæssige udfordringerog muligheder for specialet:

• Hvilke udfordringer betragtes som mest presserende - henholdsvist i Region Nordjylland og Region Midtjylland?
• Skal der iværksættes bestemte tiltag/handlinger el.lign. for at fremme specialet? Hvad kan DRRLV gøre?
• Hvordan sikres det, at specialet er attraktivt at søge ind i?
• Kan der iværksættes bestemte rekrutterings- eller kvalitetsmæssige tiltag?

Dagsordenspunktet blev indledt med oplæg fra PKL i Akutmedicin, Charlotte Green:

• Der opleves god søgning til intro-stillingerne i specialet. Det er større udfordringer forbundet med søgningen til hoveduddannelsen.
• Det er et speciale med forholdsvis meget vagtarbejde og akutafdelingerne opleves generelt at være præget af et højt arbejdspres, hvilket kan have betydning for søgningen til HU-stillinger.
• Det kan være svært at bevare overblikket over aktuelle karrieremuligheder i specialet. I Danmark er der også forskelle på arbejdets indhold og organisering, hvilket kan give uklarhed over, hvad uddannelseslægen går ind til som speciallæge i akutmedicin.
• Specialet er præget af en forholdsvis lav uddannelseskapacitet med fire uddannelseslæger per speciallæge.

Derudover indeholdt oplægget en række anbefalingerne, som omfattede:

• Flere introduktionsstillinger indenfor specialet
• Forbedring af læringsmiljø og uddannelsesvilkår
• Flere speciallæger for at have tydelige rollemodeller indenfor specialet
• Klar strategi for fremtiden indenfor akut medicin
• Klarhed over hvad uddannelseslægerne kan forvente ved at søge ind i specialet
• Ensartethed i akutafdelingerne og arbejdsopgaverne

Det blev efterfølgende drøftet, at specialet stadigt er i en overgangsfase. Der blev italesat erfaringer med, at specialets arbejdsvilkår med vagter, arbejdstid og opgavetilrettelæggelse kan gøre det mindre attraktivt for uddannelseslæger, som befinder sig i en livsfase med bl.a. etablering af familie. Samtidigt er arbejdstiden mv. i stor udstrækning et blivende vilkår i akutafdelingerne for at sikre døgnmodtagelsen af den akutte patient. Rådet drøftede, at dette til en vis udstrækning ikke kan ændres, men kræver en italesættelse af, hvordan arbejdslivet i en akutafdeling kombineres med privat- og familieliv. Det blev italesat som vigtigt, at der kan tilbydes realistiske muligheder for langsigtede karrieremuligheder.

Det faglige fællesskab i specialet og mulighederne for styrkelse heraf blev også drøftet. Det blev i høj grad betragtet som et kulturarbejde at udvikle specialet som fagområde med specifikke fokusområder og arbejdsopgaver og sikre relevant faglig støtte fra de resterende afdelinger i hospitalet, herunder blev nævnt en større brug af tilkald og samarbejde fra andre afdelinger ved stor travlhed i akutafdelingerne.

Der blev talt for at tænke specialets målbeskrivelse igennem med hensyn til, om uddannelseslægerne skal rundt på andre afdelinger end oprindeligt planlagt for at sikre passende synergi imellem specialerne. En anden mulighed kunne være i højere grad at modtage uddannelseslæger fra andre specialer på fokuserede ophold i akutafdelingerne. Dette kan evt. også skabe et bredere kendskab til arbejdet i akutafdelingerne.

Der blev til sidst samlet op på, at emnet fortsat skal behandles i de relevante fora, både i uddannelses- og ledelsesregi.

• DRRLV 240920

Den 29. januar 2020 var der et ekstraordinært inspektorbesøg på Øre, Næse og Halskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH). (se bilag 1). Øre, Næse og Halskirurgisk Afdeling på AUH har en satellit på Regionshospitalet Randers, der er en del af afdelingen på AUH.

Sundhedsstyrelsens kommentarer til inspektorrapporten kan læses sidst i dette punkt.

I rapporten blev to af de 16 temaer angivet som tilstrækkeligt opfyldt, men 10 som utilstrækkeligt og fire som særdeles problematisk.

Dertil beskriver inspektorerne, at afdelingen ikke til fulde har implementeret de aftalte indsatser fra forrige besøg (21. marts 2017) og at de emner fra den gang derfor stadig påvirker uddannelsesforholdene.

Temascoringen og de tilhørende kommentarer udmønter sig i en række indsatsområder, som omhandler prioritering af uddannelse i dagligdagen og arbejdsplanlægning, relatere bemanding til uddannelseskapaciteten, uddannelse i; ambulatoriefunktion, stuegangsfunktion og kirurgisk funktion, vejledersamtaler, fastholde formel undervisning, systematisk anvendelse af kompetencevurderingsredskaber og samarbejde ml. UAO/UKYL og Afdelingsledelsen.

På grund af alvorligheden, de mange udfordringer og den utilstrækkelige implementering efter forrige inspektorbesøg, foreslår inspektorerne genbesøg inden for et års tid (primo 2021)

Afdelingen har udarbejdet kommentarer til inspektorrapporten samt en handleplan (se bilag 2). Hospitalsledelsen og den uddannelseskoordinerende overlæge på Aarhus Universitetshospital bakker op om denne.

På mødet i DRRLV vil Aarhus Universitetshospital fremlægge handleplanen og PKL vil afgive sin vurdering af uddannelsesforholdene og mulighederne for forbedring.

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

"Afdelingen havde sidst besøg i 2017, og næste besøg var oprindelig planlagt til 2021, men blev fremskyndet på baggrund af henvendelse fra bekymrede uddannelseslæger i afdelingen.

Siden forrige inspektorbesøg er afdelingen flyttet, og såvel denne omvæltning som de nye forhold påvirker afdelingen og dens uddannelsesfunktion.

Ved inspektorbesøget deltog næsten alle uddannelseslæger, repræsentanter for afdelingens speciallæger, ledelsen samt sygehusets ledelse.

Uddannelsesopgaven er fordelt på matriklerne i Randers hhv. Århus, og rapporten søger at adressere de forskellige forhold der gør sig gældende de to steder.

Samlet set beskriver inspektorerne, at afdelingen ikke til fulde har implementeret de aftalte indsatser fra forrige besøg og at de emner fra den gang derfor stadig påvirker uddannelsesforholdene.

Inspektorerne scorer to af de 16 temaer som tilstrækkeligt opfyldt, men 10 som utilstrækkeligt og fire som særdeles problematisk. Dette er er del mere pessimistisk end afdelingens selvevaluering.

På grundlag heraf udpeges hele 9 særlige indsatsområder som inspektorerne har aftalt med afdelingen, at der skal ske betydende forbedringer inden for den nærmeste tid for at sikre tilstrækkelig læring for afdelingens uddannelseslæger.

På grund af alvorligheden, de mange udfordringer og den utilstrækkelige implementering efter forrige inspektorbesøg, foreslår inspektorerne genbesøg inden for et års tid.

Sundhedsstyrelsen støtter de aftalte indsatser og planlægger med, at næste inspektorbesøg finder sted som et opfølgende besøg primo 2021.

Sundhedsstyrelsen anerkender samtidig at det af kommentarer fra afdelingen, i forbindelse med rapportudfærdigelsen, fremgår at der allerede er iværksat en række indsatser for at ændre forholdene for uddannelseslægerne i afdelingen."

På mødet deltager

Afdelingsledelsen

Jesper Bille*, konstitueret ledende overlæge

Uddannelsesteamet

Kristian Bruun Petersen, konstitueret UAO

Matilde Lonka, afdelingslæge, UKYL

Jens Faunø Thrane, HU-læge, UKYL

PKL

Jens-Jacob Mølby Henriksen

Derudover deltager lægefaglig direktør Claus Thomsen som repræsentant for Hospitalsledelsen

Dagsordenspunktet blev indledt med et oplæg omhandlende handleplanen og konkrete initiativer heri:

• Der er indført strukturændringer, så uddannelsen i afdelingen behandles på møder hver måned.
• Der er etableret et fast introforløb med forskellige temaer på skemalagte dage.
• Morgenkonferencerne er blevet reorganiserede, så der bliver tid til tjek-ind om morgenen og sidemandsoplæring.
• Der er blevet tilknyttet flere sygeplejersker til ambulatoriesporene.
• De formaliserede uddannelsestilbud er implementerede og der er indført faste case gennemgange på flere af ugens dage.
• Der arbejdes på at ændre uddannelseskulturen positivt samt indføre en øget brug af bedside supervision. Der er behov for oplæring af vejledergruppen heri og der har i den forbindelse været opstartsmøde.

Afdelingen monitorerer løbende på indsatserne og output heraf.

Det blev drøftet, at afdelingen bruger dublering af ambulatoriespor i undervisningshenseende. I tilfælde af sygdom prioriteres det at aflyse ambulatoriesporet med en opmærksomhed på, at der maks. kan aflyses op til 50 procent af dubleringerne. Dubleringen af sygeplejersker i ambulatoriesporet er en prioritet, som der arbejdes videre med.

Introduktionslægerne tilser cancerpatienter med støtte fra to speciallæger, hvoraf en er til stede under konsultationen.

Rådet roste afdelingen for en omfattende handleplan og ønskede en opdateret status efter det planlagte genbesøg i januar 2021.

• Inspektorrapport-290120 AUH
• Handleplan ØNH AUH Inspektorbesøg 29 januar 2020 til DRRLV.docx
• ØNH AUH inspektorrapport 24.sept 2020

Uddannelseskoordinerende overlæge Marianne Kleis Møller vil på mødet præsentere årsrapporten 2019 for den lægelige videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital samt udvalgte tematikker herfra.

Årsrapporten er en status og dokumentation for, hvordan der på hospitals- og afdelingsniveau arbejdes strategisk og systematisk med at udvikle kvaliteten af den

lægelige videreuddannelse på hospitalet.

”Uddannelsen i balance" er mottoet for Årsrapporten 2019. Et motto, der er valgt fordi, der på AUH er en stor opmærksomhed på, at muligheden for at løse

uddannelsesopgaven tilfredsstillende er udfordret på en række afdelinger på. En udvikling, der nødvendiggør en ekstra bevågenhed på hele uddannelsesopgaven fremadrettet.

Årsrapporten behandler bl.a. emnerne: Særlige tiltag, uddannelsesprojekter og kvalitetssikring og monitorering samt arbejdet med 5-punktsplanen.

I rapporten fremhæves blandt andet følgende tiltag på AUH:

• Arbejdet med invers feedback, Neurologi
• Implementering af tjekliste til brug for systematisk overdragelse ved overgange mellem afdelinger i hoveduddannelse, Nuklearmedicin og PET
• Tilstræbe at patienterne ses på rette spor, Led- og Bindevævssygdomme
• Brug af in-situ simulation til kompetenceudvikling i COVID-19 Klyngerne AUH, Lungesygdomme og MidtSim

Der har i 2019 været prioriteret indsatser indenfor områderne:

• Den kliniske oplæring - dygtige læger og god patientbehandling
• Lærings- og uddannelsesmiljø - åbenhed og tryghed
• Arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning - effektiv læring
• Udviklingen af uddannelsesorganisation og faculty - ledelse og kompetencer
• Kvaliteten i de formelle vejledersamtaler - indhold, forventninger og ansvar.

Der er i Årsrapporten 2019 ikke præsenteret en plan for, hvilke indsatsområder indenfor den lægelige videreuddannelse, der skal arbejdes med i 2021/2022. Dette skal diskuteres på efterårets møder med UAO'er/UKYL'er og HL, hvor der vil blive taget afsæt i "Strategi for Læring Uddannelse og Kompetenceudvikling"

Årsrapporten og strategi for Læring, Uddannelse og Kompetenceudvikling på AUH er vedlagt til skriftlig orientering.

Punktet bestod primært af et oplæg omhandlende den lægelige videreuddannelse på AUH og relevante fokusområder præsenteret igennem årsrapporten fra 2019:

• Der har som følge af mange ændringer i læringsmiljøerne fx som flytninger været behov for at stabilisere uddannelsesområdet.
• Der opleves generelt stor opbakning til den lægelige videreuddannelse på AUH.
• Der arbejdes med faste temaer og efter et årshjul. Der arbejdes også datadrevet med uddannelse, ud fra både kvantitative og kvalitative data.

Årsrapport:

• Denne konkluderer hvordan der arbejdes videre med uddannelse fx systematisk kompetencevurdering.
• Der holdes et særligt fokus på de kirurgiske specialer for at sikre, at introduktionslægerne lærer tilstrækkeligt i forhold til målbeskrivelsen.
• COVID-19 har betydet, at der er kommet erfaringer med styrken i simulationsbaseret teamtræning på tværs af faggrupper.

Emne til tre timers møde: Psykologisk sikkerhed, hvor der blev udvalgt en række tematikker til det videre arbejde koncentreret omkring psykologisk sikkerhed i 2020. Der er blandt andet erfaringer med, at simulationsbaseret teamtræning relateret til COVID-19 kan øge den psykologiske sikkerhed.

• Årsrapport 2019_Lægelig Videreuddannelse AUH
• Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling juli 2019
• DRRLV 25 sep 2020_Endelig

Igangsættelse af revision af den lægelige videreuddannelse

Sundheds- og Ældreministeren har orienteret Folketinget om, at han har anmodet Sundhedsstyrelsen om at igangsætte arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse. Arbejdet er organiseret i 4 arbejdsgrupper og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (DNRLV) får en væsentlig opgave med løbende at melde tilbage på de oplæg, der kommer fra arbejdsgrupperne for at sikre den principielle koordinering af arbejdet. Overblik, principper, tværgående udfordringer, fremdrift og lignende drøftes ligeledes i DNRLV.

Baggrund for revisionen:

• Samfund og sundhedsvæsen har ændret sig på 20 år væsentligt siden ‘Speciallægekommissionen’.
• Demografi, sygdomsmønster, forventninger m.v. giver stigende behov for lægefaglige kompetencer, der omfatter ”hele” patienten.
• Løsning af flere, og mere komplekse, opgaver i det primære sundhedsvæsen
• Teknologisk udvikling, flere muligheder – nye kompetencer
• Behov for fleksibilitet og mobilitet af lægekompetencer
• Den danske speciallægeuddannelse skiller sig på en række punkter ud fra andre landes uddannelse.

Hver arbejdsgruppe arbejder med et tema:

1. Indhold i og omfang af opbygning af den lægelige videreuddannelse samt lægeroller
2. Specialestruktur
3. Modeller for dimensionering af videreuddannelsen
4. Videreuddannelsens governance.

Hver arbejdsgruppe har følgende medlemmer:

• 1 repræsentant for Sundhedsstyrelsen (formand)
• 2 repræsentanter for hver af de tre Videreuddannelsesregioner
• 1 repræsentant for Universiteterne
• 1 repræsentant for Lægevidenskabelige Selskaber
• 4 repræsentanter for Lægeforeningen
• 2 repræsentant for Danske Regioner
• 1 repræsentant for Sundheds- og Ældreministeriet
• 1 repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet
• 1 repræsentant for Styrelsen for Patientsikkerhed
• 1 repræsentant for de Medicinstuderende i arbejdsgruppe 1, 2 og 3.

Der kan indkaldes særlig viden udefra til at bistå grupperne, f.eks. ift. oplæg og/eller særlige drøftelser.

Udpegede repræsentanter fra VUR Nord:

Arbejdsgruppe 1 - Indhold og omfang af opbygning af den lægelilge videreuddannelse samt lægeroller

Lægefaglig direktør/formand for det Regionale Råd Nord, Lone Winther Jensen

Lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt

Uddannelseskoordinerende overlæge, Susanne Nøhr på vegne af Danske Regioner

Arbejdsgruppe 2 - Specialestruktur

Lægefaglig direktør, Claus Brøckner Nielsen

Lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt

Uddannelseskoordinerende overlæge Gitte Eriksen på vegne af Danske Regioner

Arbejdsgruppe 3 - Modeller for dimensionering af videreuddannelsen

Lægefaglig direktør, Nils Falk Bjerregaard

Lægefaglig direktør, Søren Hjortshøj

Arbejdsgruppe 4 - Videreuddannelsens Governance

Lægefaglig direktør, Tina Gram Larsen

Sekretariatschef, Mads Skipper

Der vil på mødet også blive redegjort mundtligt for den interne faglige arbejdsstruktur i Videreuddannelsesregion Nord i forbindelse med det kommende arbejde med revisionen af den lægelige videreuddannelse.

Tidsplan

• Juli 2020: Anmodning om udpegelse af repræsentanter.
• August 2020: Repræsentanter udpeget, indkaldelse til arbejdsgruppemøder.
• September 2020: første møder i gruppe 1 og 2
• December 2020: første møder i gruppe 3 og 4
• Primo 2022: Delrapportering (løbende) og senest primo 2022.
• Medio 2022: Samlet afrapportering sendes i høring.

Der blev orienteret om, at der i løbet af sommerferien blev udarbejdet kommissorier for arbejdsgrupperne og udpegningen af repræsentanter hertil. Det var en hurtig proces med kort deadline til udpegningen.

Arbejdsgrupperne opstartes i to tempi: Gruppe 1 og 2 påbegynder arbejdet i oktober 2020 og gruppe 3 samt 4 i december 2020, idet arbejdet i de første to grupper naturligt danner fundament for det videre arbejde i gruppe 3 og 4.

Det blev drøftet, at Videreuddannelsessekretariatet lægger op til at etablere fire baggrundsgrupper for at supportere og drøfte emnerne i hver arbejdsgruppe forud for møderne heri. DRRLV medlemmerne blev opfordret til at meddele sekretariatet, såfremt de har interesse i at indtræde i en baggrundsgruppe. Hvis der er flere interesserede end pladser, fordeles disse af sekretariatet og DRRLV formandskabet i samråd. Der vil blive orienteret løbende tilbage til DRRLV igennem de år, som revisionen beløber sig over.

De uddannelsessøgende læger tilbød også at bidrage med input til den kommende debat i revisionsarbejdet, hvilket blev hilst velkomment.

• Revision af den lægelige videreuddannelse sbro 240620
• Referat fra møde i DNRLV 24. juni 2020

På mødet den 5. december 2019 godkendte DRRLV udkastet til en kvalitetsmonitoreringsmodel.

Samtidig godkendte DRRLV et årshjul for afrapportering vedrørende kvalitetsdata. På mødet i september præsenteres DRRLV for kvalitetsdata vedrørende udvikling af uddannelsesgiverne (Faculty development), herunder især kompetenceudvikling af postgraduate kliniske lektorer (PKL) i VUR Nord.

Der er udarbejdet en rapport om PKL’ernes kompetenceudvikling og deres arbejde med transfer gennem de seneste 2 år (vedhæftet). Rapporten har særligt fokus på de postgraduate kliniske lektorers (PKL) kompetenceudvikling og videreformidling af pædagogisk viden til de kliniske afdelinger. Rapporten indgår i kvalitetsmonitoreringen i VUR-Nord, der blandt andet omfatter en årlig spørgeskemaundersøgelse til afdækning af PKL’ernes forsknings- og udviklingsprojekter, udbytte af kompetenceudviklende aktiviteter (Faculty development) samt arbejdet i de specialespecifikke uddannelsesudvalg.

Rapporten klargør, at PKL'ernes kompetenceudvikling er central at bygge videre på og at det har stor betydning for gruppen at have muligheder for at skabe relationer og netværk på tværs af specialer i et fagligt forum centeret omkring den pædagogiske uddannelsesfunktion. Derudover giver rapporten en række anbefalinger til det videre arbejde med kompetenceudvikling og aktiviteter forbundet hermed. Rapporten italesætter derudover en række anbefalinger til det videre arbejde med udviklingen af den pædagogiske udviklende funktion i VUR Nord.

På mødet giver Sekretariatschef Mads Skipper en kort introduktion til rapporten og der vil være mulighed for at spørge ind til denne.

Punktet blev indledt med en opsummering af rapportens hovedresultater heriblandt:

• Der blev i 2019 afholdt 67 møder i de specialespecifikke uddannelsesudvalg og fire temadage i VUR Nord.
• Alle specialer undtaget ét har afholdt minimum et uddannelsesudvalgsmøde i 2019
• Kvalitetsparametrene i forbindelse med antal udgivne artikler og relevant repræsentation ved konferencer er til fulde overholdt.
• Det angives at have stor netværksværdi for PKL'erne at mødes på tværs af specialerne til inspiration og sparring.

Projektet relateret til transfer har været afholdt i forbindelse med de faste temadage for PKL-UKO-VUS kredsen og der har været fokus på, hvordan det er lykkes at bringe viden fra temadagene videre ud i uddannelsessystemet. Videregivelse af tematikker fra temadagene har fyldt godt 1/3 del af emnerne på de efterfølgende uddannelsesudvalgsmøder.

Herefter blev rapportens afsluttende anbefalinger gennemgået. Hvordan den fremtidige kompetenceudvikling for PKL'erne kommer til at se ud, vil også blive formet af de to kommende ledende lektorer.

DRRLV godkendte og anerkendte den tredje regelmæssige afrapportering i kvalitetsmonitoreringsmodellen.

• Færdig PKL-rapport_090620
• DRRLV sept.24 kvalitetsmodel

Den nye lægefaglige indstilling er en følge af et ønske igennem længere tid fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter om at være en del af den lægelige videreuddannelse i neurologi. Der er blevet indgået aftale med Neurologi, AUH om at slå to dele-stillinger op om året, sådan at introduktionslægen er et halvt år på AUH og herefter et halvt år på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Stillingen er nødt til at være en delestilling, idet introduktionslægerne ikke kan opnå alle de målbeskrevne kompetencer på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Det årsværk Regionshospitalet Hammel Neurocenter skal bruge til de to delestillinger bliver taget fra Neurologi, HE Midts maksimum. Regionshospitalet Hammel Neurocenter er organisatorisk en del af HE Midt.

PKL Erik Hvid Danielsen og uddannelsesudvalget for neurologi bakker op om indstillingen.

Den lægefaglige indstilling har været i høring ved de berørte hospitaler, der ikke har haft nogen bemærkninger.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved den nye indstilling, da Regionshospitalet Hammel Neurocenter organisatorisk er en del af HE Midt

Der er allerede udarbejdet et uddannelsesprogram for forløbstypen, der dog endnu ikke er godkendt i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

• Lægefaglig indstilling i neurologi for introduktionsstillinger

I specialet samfundsmedicin søger uddannelseslægerne i samarbejde med deres UAO og PKL kliniske ansættelser inden for relevante afdelinger. Det er en omfattende og langvarig proces, og det har over de sidste år vist sig vanskeligere at få lavet aftaler med afdelingerne. I 2019 fik vi godkendt den nuværende lægefaglige indstilling: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/hoveduddannelse/specialer/samfundsmedicin/lagefaglig-indstilling/lfi_h_samfundsmedicin-270519.pdf. Her beskrives det, at man skal have ansættelse inden for minimum 4 hovedområder.

• Hospitalsafdeling med patientindtag inden for områderne:
  • Akutmedicin
  • Medicin
  • Kirurgi
• Almen medicin
• Psykiatri
• Afdeling med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde - fx et palliativ team, en smerteklinik, eller en rehabiliteringsinstitution

Det har vist sig at være ganske vanskeligt at efterleve de gode intentioner om et tværfagligt og tværsektorielt klinisk ophold, da der er begrænsede muligheder for ansættelser i palliation, smerteklinikker, neurorehabilitering. Derfor er der behov for en tilpasning af den lægefaglige indstilling.

Den lægefaglige indstilling er derfor tilpasset (vedhæftet) således, at den flugter fuldstændig med målbeskrivelsen i specialet https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser og DASAMS anbefalinger https://www.dasams.dk/media/eyeniak4/anbefalinger_vedr-_sammensætning_af_uddannelse.pdf.

PKL Dorte Balle Rubak og uddannelsesudvalget for samfundsmedicin bakker op om indstillingen.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved den nye indstilling, da ændringen vedrører de kliniske ansættelser som aftales konkret.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

• Lægefaglig indstilling Samfundsmedicin

Den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelse i Patologi trænger til en opdatering, dels for at sikre fyldestgørende beskrivelse af alle de gældende forløbskombinationer og dels for at overføre den til ny skabelon for lægefaglige indstillinger. Samtidigt indføres en tilpasset opslagskadence og ny fordeling af antal årsværk imellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.

Fordelingen af årsværk går derfor fra en fordeling på 50 procent til begge regioner til en fordeling med 39,3 procent af det samlede antal hoveduddannelsesårsværk til Region Nordjylland. Dette opfylder ikke til fulde den aftalte fordelingsnøgle med 2/3 dele til Region Midtjylland og 1/3 del til Region Nordjylland, men er en forbedring af fordelingen imellem regionerne jf. aftalte.

Den nye lægefaglige indstilling indeholder dermed følgende ændringer:

• Skitsering af alle gældende forløbssammensætninger
• Tilpasset fordeling af antal årsværk med relevant flytning af uddannelsestid imellem regionerne
• Indsat i ny skabelon

PKL Mikkel Eld og uddannelsesudvalget for Patologi bakker op om indstillingen.

Indstillingen har været i høring ved hospitalsledelserne for alle hospitalsenheder, som bliver påvirket af ændringer i stillingsmassen som følge af den nye lægefaglige indstilling. Der er ikke indkommet indvendinger i høringsprocessen.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

• LFI HU Patologi

Som følge af, at stillingen som ledende lektor/professor ikke er besat på nuværende tidspunkt, har der været behov for at konstituere formænd i en række udvalg og følgegrupper.

I Følgegruppen for de generelle kurser er PKL og UKO Susanne Nøhr konstitueret som formand

I Udvalget for udvikling af uddannelsesgivende er PKL og lægefaglig kursusleder Anne Braae Olesen konstitueret som formand

I Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer er PKL Annette Schlemmer konstitueret som formand.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort dimensioneringsplanen for 2021.

Set i lyset af COVID-19 har Sundhedsstyrelsen valgt at ændre på processen for udarbejdelsen af den kommende dimensioneringsplan. Det betyder, at der vil blive udarbejdet én plan for 2021 og efterfølgende en 5-årig plan for perioden 2022-2026. Dette initiativ er sat i værk for at sikre, at der foreligger en dimensionering af hoveduddannelsesforløb i rette tid for året 2021.

Grundet pandemien er udarbejdelsen af en femårig dimensioneringsplan flyttet til at påbegyndes i efteråret 2020. I stedet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en dimensioneringsplan for 2021 med udgangspunkt i dimensioneringsplanen for 2020, således, at dimensioneringen er rettidigt klar til at blive implementeret i 2021.

I udarbejdelsen af Dimensioneringsplanen 2021 er der blandt andet taget hensyn til:

• Fastholdelse af rammen fra 2020 i 2021
• Fastholdelse af 350 forløb i almen medicin, inkl. hhv. 30 og 50 ekstra forløb efter politiske aftaler
• Akutmedicin forbliver dimensioneret uden for den samlede ramme
• Mulighed for fleksibilitet på 5 % i hver videreuddannelsesregion, således at ubesatte hoveduddannelsesforløb kan konverteres til andre forløb i andre specialer.

Arbejdet med Dimensioneringsplanen har været drøftet i Prognose- og Dimensionerings-udvalget under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og Dimensioneringsplanen har været forelagt det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

For Videreuddannelsesregion Nord fastholdes dimensioneringen af Hoveduddannelses- og Introduktionsforløb med undtagelse af:

• Maksimum antallet af introduktionsstillinger i Akutmedicin øges fra 13,5 - 36 til 13,5 - 48
• De allerede planlagte øgninger i almen medicin er indarbejdet i dimensioneringsplanen 2021.

Der blev givet en status for processen forbundet med at etablere fleksforløb dvs. ubesatte forløb, som allerede har været forsøgt besatte i den etårige prøveperiode.

Videreuddannelsessekretariatet har i dialog med ledelsesniveauet i Region Midtjylland og Region Nordjylland udarbejdet et udkast til processen. I Videreuddannelsesregion Nord kan der i alt konverteres maks. 17 forløb i 2021, hvori ubesatte forløb fra anden ansættelsesrunde i 2020 kan medtages som de første fleksforløb. Der opretholdes den nuværende fordeling med 2/3 dele til Region Midtjylland dvs. maks. 11 forløb og 1/3 del dvs. maks. 6 forløb til Region Nordjylland. Ubesatte forløb kan først konverteres til et andet speciale, hvis der er minimum to ubesatte forløb i det speciale, som leverer fleksforløbene. Der skal fordeles bredt, både geografisk og specialemæssigt. Det skal være driftsledelsen i de to regioner, som skal prioritere specialerne, som der skal tilgå ubesatte forløb til, også for at medtage en vurdering af den aktuelle uddannelseskapacitet. Der kan ikke konverteres forløb, som ikke har været forsøgt opslået og der kan kun konverteres fra et speciale én gang.

DRRLV vil blive orienteret løbende om processen, hvor der vil være mulighed for at evaluere denne.

• Dimensioneringsplan-for-speciallaeger-2021

Videreuddannelsesregionerne har juni 2020 modtaget besked fra Sundhedsstyrelsen videreformidlet fra Sundhedsministeriet om, at den nuværende implementeringsplan for indførsel af 100 procent almen praksis i 2. delansættelse fastholdes:

I rapporten Lægedækning i hele Danmark - rapport fra regeringens lægedækningsudvalg (2017) fremgår bl.a. et forslag om, at alle læger skal arbejde et halvt år i almen praksis som en del af den kliniske basisuddannelse (KBU). Det er tidligere besluttet, at der skal ske en gradvis implementering af forslaget over flere år. Jf. Lægedækning i hele Danmark - Status på lægedækningsudvalgets forslag og politisk aftale om bedre lægedækning (2018) forventes det således, at 90 pct. af alle KBU-forløb i 2019 vil indeholde et ophold i almen praksis, og at forslaget vil være fuldt indfaset i 2021, hvis målsætningen om 90 pct. implementeres succesfuldt.

I forlængelse af ovenstående fortsættes den planlagte implementering af forslaget med henblik på, at alle læger skal arbejde et halvt år i almen praksis som en del af KBU.

Klinikforum i Region Midtjylland blev på møde d. 14. august også orienteret om Sundhedsstyrelsens udmelding. I samme omgang behandlede Klinikforum en tidligere principdrøftelse om inddragelse af andre hospitalsafdelinger end Akutafdelingerne i regionen til KBU-lægernes første delansættelse. Klinikforum bakkede på mødet op om fortsat at medtage andre hospitalsafdelinger end akutafdelingerne i 1. delansættelse, når det vurderes relevant for den uddannelsesmæssige kvalitet og kapacitet.

Efter orientering på Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, sendes en kort orientering om Klinikforums beslutning ud til hospitalerne i Region Midtjylland.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Videreuddannelsessekretariatet har ikke fået tilsendt yderligere inspektorrapporter siden seneste møde i DRRLV.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Status på ansættelse af ledende lektorer

De to stillinger som ledende lektorer har været i opslag med ansøgningsfrist til d. 30. august 2020. Den ene stilling som ledende klinisk lektor er dels tilknyttet Aalborg Universitet og dels Videreuddannelsessektionen, Aalborg Universitetshospital. Den anden stilling som ledende lektor er dels tilknyttet Aarhus Universitet med 2/3 dele af arbejdstiden (opgaver tilknyttet det ledende kliniske lektorat) og dels Koncern HR, Sundhedsuddannelser med en 1/3 del af arbejdstiden (opgaver tilknyttet en overlægestilling).

Der er indkommet ansøgere til begge stillinger. Ansøgerne skal først lektorbedømmes, før de eventuelt bliver indkaldt til ansættelsessamtaler, som forventes afholdt i løbet af oktober og november. Dermed forventes de to stillinger at blive tiltrådt tidligst 1. januar 2021.

Status på ansættelse af ny PKL i karkirurgi

Der er indkommet ansøgninger til stillingen. Samtaler forventes afholdt i oktober.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer (UGUP) har afholdt møde den 14. maj, hvor der blev behandlet 14 uddannelsesprogrammer. 4 af uddannelsesprogrammerne blev godkendt. De resterende 10 blev ikke godkendt.

Af de ikke godkende programmer var der 9 HU-programmer i Gastroenterologi. De 9 uddannelsesprogrammer blev ikke godkendt bl.a. fordi det er uklart, hvornår forskningstræning ligger under HU-forløbet. Derudover er der ikke taget stilling til progressionen af arbejdsopgaver og ansvar i løbet af HU-lægens forløb og ansættelser. Det sidste program der ikke blev godkendt var et HU-program i neurokirurgi, hvor bl.a. beskrivelsen af arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af dem ikke var beskrevet fyldestgørende.

UGUP har også afholdt møde den 5. juni 2020, hvor 6 uddannelsesprogrammer blev vurderet. Alle programmer blev godkendt på nær ét HU-program i plastikkirurgi, hvor det ikke var klart, hvor mamma kompetencer opnås og hvordan.

UGUP har desuden afholdt møde den 4. september 2020, hvor 5 uddannelsesprogrammer blev vurderet. Ét introprogram i radiologi blev ikke godkendt, primært fordi skabelonen ikke var fulgt tilstrækkeligt.

Møder i UGUP i 2020:

30. oktober 2020

27. november 2020

Afleveringsfrist for uddannelsesprogrammer til vurdering er en måned før mødedato.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

Siden seneste møde i DRRLV har Blodbank og Immunologi, Aalborg Universitetshospital fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på en I-stilling udover maksimums dimensioneringen i perioden:

• d. 1. november 2020 - d. 31. oktober 2021

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Årsrapporten 2019 for den lægelige videreuddannelse på Aalborg Universitetshospital præsenteres som skriftlig orientering efter ønske fra uddannelseskoordinerende overlæge.

Emner i Årsrapporten omhandler bl.a. inspektorbesøg på hospitalets afdelinger i 2019, evalueringer i Evaluer.dk, status fra 3-timers møderne i 2019, gennemførsel af vejlederkursus samt status på 360-samtaler.

Udpluk af rapportens resultater og hovedkonklusioner:

• Rapporten viser generelt gode evalueringer igennem uddannelseslægernes egne evalueringer. Hospitalet har haft 6 inspektorbesøg i 2019, hvor en enkelt afdeling kan forvente genbesøg efter et år.
• Hospitalet har udviklet et dialogredskab til brug i vejledersamtalen.
• 503 speciallæger har et opdateret vejlederkursus og 101 speciallæger mangler et opdateret vejlederkursus, heraf er 29 allerede tilmeldt kurset i 2020.
• Der er flere afdelinger, som ikke får afholdt de forventede 360-samtaler.

I rapporten formuleres der også kommende uddannelsesmæssige indsatsområder for 2020:

• Fokus på indsatsområder i forhold til arbejdstilrettelæggelse og introduktion, som inspektorrapporterne peger på – og som er en forudsætning for god arbejdspladslæring ifølge uddannelsesforskning.
• Initiativerne fra 3-timersmødet 2019 for at højne læringsudbyttet ved konferencerne – også på tværs af matrikler.
• Få de sidste speciallæger opdateret med gældende vejlederkursus
• Optimere brugen af evaluer.dk til at forbedring af Aalborg som uddannelsessted og understøtte en god evalueringskultur med systematisk efterspørgsel af konstruktiv feedback og bruge det nye dialogredskab til vejledersamtalerne.
• Implementere systematisk afholdelse af 360-samtaler via systemet Feedbacksystem.net for uddannelsesforløb på 6 mdr. eller mere – dvs. både i KBU, introduktions- og hoveduddannelse. Derudover sikre fokus på, at der ved hver samtale bliver udarbejdet en handleplan, som også tilgår hovedvejlederen.

Årsrapporten er vedlagt til skriftlig orientering. Derudover er der vedlagt den seneste 3-timers rapport fra 2019, som omhandlende konferencernes læringsværdi.

Følgende betragtninger gør sig blandt andet gældende i forbindelse med konferencerne:

• Der opleves et behov for øget struktur.
• Konferencekulturen er af stor betydning.
• Konferencernes uddannelsespotentiale kan optimeres.
• Konferencetyperne er forskelligartede og varierer efter speciale.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

• Kvalitetssikring af lægelig videreuddannelse AalborgUH 2019
• 3-timersrapport-2019-Web

Der var ingen punkter til eventuelt.

Deltagere

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør Regionshospitalet Randers, formand

Ditte Hughes, afdelingschef, suppleant for den regionale administration, Region Midtjylland

Claus Thomsen, lægefaglig direktør Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Inger Brødsgaard, ledende overlæge Klinik Psykiatri Syd, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Inge Marie Møller, PKL i Gynækologi og obstetrik, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Tue Kruse Rasmussen, 1. reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Jonas Bruun Kjærsgaard, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Lisbet Hørslev Pedersen, specialkonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Per Höllsberg, studieleder for medicin, Health - Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet

Thea Heide Faaborg, 1. reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Christine Kroer Nielsen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Morten Kjølbye, uddannelseskoordinerende overlæge, Psykiatrien, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Anette Bagger Sørensen, uddannelseskoordinerende overlæge, Hospitalsenhed Midt, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler

Ditte Louise Egeskov Munkedal, sagsbehandler og 1. reservelæge

Maria Fournais Langschwager, sagsbehandler

Maja Bertz Hansen, sagsbehandler

Bertil Selde Krogh, sagsbehandler

Mette Dahl Jacobsen, sagsbehandler, referent

Gæster

Britt Lindegaard, på vegne af Lægeforeningen, Region Midtjylland

Ina Houmann Jensen, Næstformand i Yngre Læger i Region Nordjylland, på vegne af Lægeforeningen i Region Nordjylland

Charlotte Green, PKL i Akutmedicin, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Marc Ludwig, PKL i Akutmedicin, Regionshospital Nordjylland, Region Nordjylland

Dorte Balle Rubak, PKL i Samfundsmedicin, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland

Jesper Bille, konstitueret ledende overlæge, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Kristian Bruun Petersen, konstitueret UAO, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Matilde Lonka, UKYL, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Jens Faunø Thrane, UKYL, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Jens-Jacob Mølby Henriksen, PKL i Øre-, Næse- og Halskirurgi

Afbud

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Sofie Gjessing, reservelæge, almen praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Lisbeth Uhrskov Sørensen, Overlæge, Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Gitte Anna Madsen, formand, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Sara Mathilde Radl Hensel, reservelæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Sten Rasmussen, vice-institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet