Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Når du klikker på en af mødedatoerne i venstre side, kan du se dagsorden, referat og bilag for det pågældende møde.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer
Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
den 26. maj 2021 kl. 14:00
i Virtuelt mødelokale: meet.rm13@rooms.rm.dk

 


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00-14.05)
2 Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05-14.10)
3 Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer (10 min. kl. 14.10-14.20)
4 Status på handleplan fra ØNH, AUH efter inspektorbesøg i 2019 (15 min. kl. 14.20-14.35)
5 Temadrøftelse: Kvalitetsmonitorering af uddannelse på enhederne (50 min. kl. 14.35 -15.25)
6 PAUSE (10 min. kl. 15.25-15.35)
7 Orientering om dimensioneringsplan 2022-2025 (10 min, kl. 15.35-15.45)
8 Status på revision af den lægelige videreuddannelse (10 min. kl. 15.45-15.55)
9 Kvalitetsmonitoreringsmodel: Udvikling af uddannelsesgiverne samt de obligatoriske generelle kurser og forskningstræning (20 min. kl.15.55-16.15)
10 Afrapportering fra UKYL og DYNAMU udviklingsforløb (15 min. kl. 16.15-16.30)
11 PAUSE (5 min. kl. 16.30-16.35)
12 Lægelig videreuddannelse i Kirurgi i Region Nordjylland: Opfølgning (15 min. kl. 16.35-16.50)
13 Godkendelse af kommissorium for udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer (5 min. kl. 16.50-16.55)
14 Udpegning af medlemmer Sundhedsstyrelsens følgegruppe for inspektorordningen (5 min. kl. 16.55-17.00)
15 Dermato- venerologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (4 min. kl. 17.00-17.04)
16 Oto-rhino-laryngologi introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (2 min. kl. 17.04-17.06)
17 Oto-rhino-laryngologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (2 min. kl. 17.06-17.08)
18 Neurokirurgi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (4 min. kl. 17.08-17.12)
19 Almen medicin hoveduddannelse Region Midtjylland - godkendelse af lægefaglig indstilling (4 min. kl. 17.12-17.16)
20 Intern medicin introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling ( 4 min. kl. 17.16-17.20)
21 Orientering: Årsrapport 2020, Regionshospitalet Horsens
22 Orientering: Kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse, Aalborg Universitetshospital
23 Orientering: PKL´ernes erfaringer med undervisning og uddannelse under COVID-19
24 Orientering: Genopslag i neurologi
25 Orientering: Inspektorrapporter
26 Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP
27 Orientering: PKL
28 Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum
29 Eventuelt (10 min. kl. 17.20-17.30)
30 Deltagere
Sagnr.: 1-01-72-1-21

1. Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00-14.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.


Dagsordenspunkterne 21 til 28 er orienteringspunkter, der kun behandles på mødet, såfremt et medlem af Rådet ønsker dette. Såfremt et punkt ikke aktivt behandles på mødet, godkendes indstillingen per automatik.


Sekretariatschef Mads Skipper vil bistå formanden med den virtuelle mødeledelse.

Beslutning

Formand Lone Winther Jensen havde forfald til dagens møde. Sekretariatschef Mads Skipper varetog mødeledelsen i formandens fravær.


Dagsordenen blev godkendt.


Der blev budt velkommen til Susanne Nøhr i den nye funktion som ledende klinisk lektor.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

2. Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05-14.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde i DRRLV er vedlagt som bilag.


Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger til referatet.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-258-18

3. Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer (10 min. kl. 14.10-14.20)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager præsentationen til orientering.

Sagsfremstilling

Der er nu formelt ansat to nye ledende lektorer for den Pædagogiske Udviklende Funktion tilknyttet henholdsvis Aalborg og Aarhus Universitet.


Overlæge Flemming Randsbæk er ansat som ledende lektor tilknyttet Aarhus Universitet samt tilknyttet klinisk funktion ved Hospitalsenhed Midt per 1. februar 2021. Uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr er ansat som ledende lektor tilknyttet Aalborg Universitet per 1. april 2021. Susanne vil være frikøbt 50 % af sin arbejdstid til at varetage funktionen som ledende klinisk lektor, de resterende 50 % vil være med fortsat funktion som uddannelseskoordinerende overlæge ved Aalborg Universitetshospital.


De to klinisk ledende lektorer vil sammen med sekretariatschefen i Videreuddannelsesregion Nord udgøre ledelsesgruppen for den Postgraduate Udviklende Funktion og de postgraduate kliniske lektorer.


På seneste møde i DRRLV præsenterede Flemming sig selv samt egne visioner for stillingen. Under dagsordenspunktet vil Susanne få mulighed for at præsentere sig selv og egen individuelle indgangsvinkel og fokus til stillingen.

Beslutning

Susanne Nøhr præsenterede sig selv som nytiltrådt ledende lektor og egen indgangsvinkel til funktionen:

  • Susanne har allerede erfaring som PKL og medlem af DRRLV på vegne af de uddannelsesgivende læge igennem mange år som en god platform for at bygge ovenpå det store arbejde, som de tidligere ledende lektorer allerede har lagt for dagen.
  • Susanne bibeholder derudover funktionen som uddannelseskoordinerende overlæge ved Aalborg Universitetshospital 50 procent af tiden.
  • Det blev vurderet som et muligt arbejdsområde at styrke samarbejdet yderligere imellem de to universiteter i Videreuddannelsesregionen samt sammenhængen imellem det præ- og postgraduate område bl.a. i forbindelse med at styrke overgangen fra medicinstudie til klinisk basisforløb.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

4. Status på handleplan fra ØNH, AUH efter inspektorbesøg i 2019 (15 min. kl. 14.20-14.35)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager opfølgningen til efterretning, og
at Rådet beslutter, om der er behov for yderligere opfølgning i Rådet.

Sagsfremstilling

Den 24. september 2020 præsenterede Øre, Næse og Halskirurgisk Afdeling fra AUH deres handleplan på baggrund af en kritisk inspektorrapport fra et ekstraordinært inspektorbesøg i januar 2020.


Rådet roste afdelingen for en omfattende handleplan og ønskede en opdateret status efter det planlagte genbesøg i januar 2021.

Genbesøget blev afholdt 16. marts 2021 som følge af COVID-19 situationen i januar 2021.


Afdelingen giver på mødet en opdatering på baggrund af inspektorbesøget den 16. marts 2021, herunder en status for arbejdet med handleplanen.

Der foreligger endnu ikke en færdig inspektorrapport på baggrund af besøget den 16. marts 2021.


Til punktet er vedhæftet afdelingens handleplan, der blev præsenteret for Rådet i september 2020. Inspektorrapporten fra januar 2020 er ligeledes vedhæftet.


Afdelingen giver en mundtlig status på mødet.


Deltagere fra afdelingen:

  • Ledende overlæge Henrik Jacobsen
  • UAO Kristian Bruun Petersen

Beslutning

Afdelingen præsenterede status siden seneste inspektorbesøg:

  • Den officielle inspektorrapport fra genbesøget afventes fra Sundhedsstyrelsen. Denne rapport vedlægges som bilag til næstkommende DRRLV møde efter, at VUS har fået tilsendt rapporten med en opmærksomhed på, hvorvidt rapporten skal løftes op udover den vanlige skriftlige orientering.
  • Der forventes i rapporten stadigt at være nogle bemærkninger til de uddannelsesmæssige forhold, men med et samlet gennemsnit på 2,9 kontra 1,9 efter inspektorbesøget i januar 2020.
  • Der forventes genbesøg på afdelingen igen i slutningen af 2022 dvs. mere end et år efter det seneste genbesøg.


Allerede igangsatte initiativer på afdelingen:

  • Ændringer på morgenkonferencen, så denne er styrket fagligt og læringsmæssigt.
  • Ændring af procedure for stuegang.
  • Dialog med skemalægger ift. at optimere uddannelsesrammerne
  • Fokus på læringskulturen
  • Alle speciallæger, som fungerer som vejledere, skal på vejlederkursus for speciallæger i 2021.
  • Etableringen af 1-2 case gennemgange om ugen.
  • Etableringen af teammøde mellem uddannelsesteam og ledelse en gang om måneden samt faste vejledermøder.


Fremadrettede initiativer:

  • Der arbejdes videre med at optimere læringskulturen.
  • Fokus på hoved/hals ambulatoriet, da disse kompetencer udelukkende kan erhverves ved Aarhus UH. PKL indenfor specialet bakker op om en øget uddannelsesindsats i halsteamet.
  • Der pågår i øjeblikket initiativer relateret til bemandingsproblematikken.


Opsamling:

  • Orienteringen er blevet taget til efterretning og DRRLV roste afdelingens handleplan.
  • Det blev aftalt at afvente næste inspektorbesøg i 2022 og herefter vurdere, om den nye rapport giver anledning til behov for, at afdelingen inviteres til endnu et møde i DRRLV for at give en orientering om den forventede positive udvikling. Det blev på nuværende tidspunkt ikke vurderet som en nødvendighed, at afdelingen genbesøger DRRLV.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-20

5. Temadrøftelse: Kvalitetsmonitorering af uddannelse på enhederne (50 min. kl. 14.35 -15.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter og kvalificerer resultaterne fra seneste PKL-UKO-VUS temadag samt kommer med input til den videre kvalitetsmonitorering af uddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen meddelte ultimo januar 2020, at det desværre ikke var muligt for dem at afvikle alle ventede inspektorbesøg i 2020. Årsagen var, at Sundhedsstyrelsens samlede budget for 2020 blev reduceret, som følge af finansloven 2020. Sundhedsstyrelsen har derfor måtte foretage væsentlige tilpasninger i flere af styrelsens centrale opgaveområder, herunder inspektorordningen.


Sundhedsstyrelsen meddelte, at de i første omgang ville prioritere at få afviklet de opfølgende og ekstraordinære inspektorbesøg i 2020. Dvs. uddannelsessteder, hvor uddannelsesforholdene har givet anledning til opfølgning.


Flere afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord har siden oplevet en nedgang i antallet af inspektorbesøg i 2020 og i 2021. På vegne af DRRLV d. 14. april 2021 har formans Lone Winther og sekretariatschef Mads Skipper sendt en forespørgsel til Sundhedsstyrelsen vedr. status på de afholdte og kommende inspektorbesøg i 2020 og 2021 i videreuddannelsesregionen.


Den 16. marts 2021 blev der afholdt PKL-UKO-VUS temadag, hvor der bl.a. blev drøftet, hvorledes der lokalt i videreuddannelsesregionen kan etableres en supplerende struktur for fortsat at kunne kvalitetsmonitorere den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord, eksempelvis i form af PKL-besøg på afdelingerne med forskellige forslag til struktureret fagligt indhold under besøgene (referat vedhæftet som bilag).


Temadrøftelsen består af tre dele:

  1. Præsentation af bidrag fra PKL-UKO-VUS dagen d. 16. marts 2021 vedr. reduceret antal inspektorbesøg
  2. Gruppedrøftelser
  3. Opsamling i plenum


1. Sekretariatschef Mads Skipper orienterer om de overordnede drøftelser og løsningsforslag fremkommet på temadagen.


2. Korte gruppedrøftelser

Hver gruppe tildeles et separat virtuelt møderum samt et specifik ide/emne fra PKL-UKO-VUS dagen. Gruppen drøfter ideen, herunder:

  • Fordele/ulemper
  • Hvordan ideen kan videreudvikles og kvalificeres
  • Evt. praktisk tilgang/afvikling af ideen - hvordan igangsættes den og kommer "ud og leve"?


3. Opsamling i plenum

Efter gruppedrøftelserne vil der være en opsamling i plenum, hvor hver gruppe præsenterer resultatet af drøftelsen, herunder kvalificering af ideerne fra PKL-UKO-VUS dagen samt input og forventningsafstemning til yderligere form og struktur på et eventuelt lokalt set-up for supplerende kvalitetsmonitorering til inspektorordningen i Videreuddannelsesregion Nord.

Beslutning

Dagsordenspunktet blev indledt med en status fra VUS:

  • Der er blevet afholdt ni inspektorbesøg i 2020 og indtil videre syv besøg i 2021 i Videreuddannelsesregion Nord. Der er endnu ikke aftalt besøgsdato for seks besøg i 2020 og der er yderligere ti besøg i proces.
  • De sparsomme inspektorbesøg og eventuelle supplerende tiltag hertil blev drøftet på PKL-UKO-VUS temadag d. 16. marts 2021. Der fremkom flere konkrete ideer og forslag på dagen.
  • Der var en opmærksomhed på, hvordan fremtidens inspektorordning generelt kommer til at udvikle sig samt et fokus på den uddannelsesmæssige værdi, som inspektorordningen giver på afdelingerne, herunder før- og efterbehandling af besøgene samt netværksdannelse på tværs.
  • Det kan derudover være vigtigt at overveje, hvordan og hvornår eventuelle tiltag kan give mest mulig værdi til flest mulige mennesker.


Herefter blev der afholdt gruppedrøftelser:


Gruppe 1 behandlede spørgsmålet:

Hvordan benytter vi os mere målrettet og i større udstrækning af de eksisterende data (Evaluer.dk, 360 graders evalueringer, data fra tidligere inspektorrapporter)?

  • Eventuel benchmarking eller udvikling over tid?
  • Lokalt og eventuelt på tværs af afdelinger?
  • Til overblik og kvalitetsudvikling af uddannelsen?


Gruppe 2 behandlede spørgsmålet:

Hvor stort er behovet for lokale besøg initieret af videreuddannelsesregionen på afdelingerne (som supplement til inspektorbesøg) og hvordan skulle de foregå i praksis?

  • Rutinebesøg eller efter behov?
  • Hvem bør forestå og involveres i besøgene?
  • Forberedelse og afvikling af besøgene?


Gruppe 3 behandlede spørgsmålet:

SWOT analyse opleves som et nyttigt redskab - hvordan kan SWOT benyttes til kvalitetsudvikling af uddannelsen?

  • Som forberedelse til lokale besøg?
  • Rutinemæssigt med et vist interval på afdelingerne? Lokalt og evt. sammenligning på tværs?
  • Andet?


Gruppe 4 behandlede spørgsmålet:

Hvorledes kan netværksdannelse indenfor eller på tværs af specialer i større udstrækning bruges til kvalitetsmonitorering og kvalitetsudvikling?

  • Dannelse af en regional task force med opgave om at følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse, herunder kultur og arbejde på tværs af afdelinger?
  • Hvordan kan netværksdannelse understøttes og hjælpes på vej?
  • Hvordan vil netværksdannelse optimalt set bidrage til kvalitetsmonitoreringen?


Gruppe 5 behandlede spørgsmålet:

Hvordan kan afdelingerne understøttes i en konsekvent og eventuelt øget brug af de allerede tilgængelige redskaber til kvalitetsmonitorering samt kvalitetsudvikling?

  • Eksempelvis 3-timers møder, selvevalueringer, invers feed-back, holdningspapir vedr. evalueringskultur, skriftlig status fra UKO?
  • Beskrivelse og tydeliggørelse af afdelingens brug af de forskellige redskaber?
  • Nye tiltag som med fordel kan igangsættes?


Efter gruppedrøftelserne blev der afholdt en fælles op samling i plenum, hvor hver gruppe opsummerede de indbyrdes drøftelser.


Gruppe 1:

  • Der skal tages udgangspunkt i de foreliggende data som inspektorrapporter og evalueringer. 360 graders evalueringer er problematiske, da det drejer sig om personlige data.
  • Data bliver allerede anvendt, men der kan være mere fokus på ensretning.
  • Der anvendes begrænset data i VUS - initiativet til anvendelse af data skal komme fra slutbrugerne, så databrugen kan tilpasses de lokale behov og leve ude på afdelingerne.
  • Der kan være mere struktur på sammenligning af data over tid, dvs. udvikling over tid. Kan man eventuelt kombinere andre former for data fx patientoplevelser eller trivsel og holde det sammen med uddannelsesdata og derved opdage nye sammenhænge?


  • Gruppe 2:
  • Det blev vurderet som væsentligt med en form for inspektorbesøg, da det løfter uddannelsen (også igennem forberedelsen op til besøget). Denne opgave kan evt. løftes på tværs af de tre uddannelsesregioner. Det blev ligeledes betragtet som vigtigt, at udfaldet på et eventuelt lokalt besøg efterfølgende tages alvorligt, så der handles på besøgets anbefalinger.
  • Det er muligt at gå på tværs af specialer ift. at påpege uhensigtsmæssigheder fx uhensigtsmæssig læringskultur.
  • Når det kommer til, om eventuelle lokale besøg skulle være rutinemæssige eller behovsdrevet, kunne det fx være en mulighed at indføre rutinemæssige selvevalueringer én gang årligt. Hvis disse viser sig problematiske, kan det være muligt at initiere et besøg på afdelingen.
  • Det blev italesat som vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle lokale besøg vil flytte en udgift og et ressourceforbrug fra Sundhedsstyrelsen til regionerne.


Gruppe 3:

  • Det blev nævnt, at hvis SWOT skal bruges som gennemgående redskab, skal rammerne herfor afklares på forhånd ift, hvordan denne udarbejdes og af hvem. Derefter er det også et spørgsmål om, hvordan efterbehandlingen skal tilrettelægges/sættes i struktur.
  • Det vil ikke være formålstjenstligt at udarbejde SWOT analyser med alt for korte mellemrum, da større uddannelsesmæssige emner ikke vil ændre sig over en kortere tidsperiode.
  • SWOT analyser kan foretages af uddannelseslæger uden deltagelse af afdelingens speciallæger for at give et mere frit rum til konstruktivt kritik.


Gruppe 4:

  • Der var enighed i gruppen om, at det ikke er muligt at undvære eller erstatte inspektorordningen, idet de eksterne øjne på uddannelsesforholdene giver helt centrale forbedringsmuligheder. Den nuværende situation kan eventuelt være indgangsvinkel til at afprøve nye tiltag og udvikle nogle nye koncepter fx baseret på erfaringer med allerede etablerede og velfungerende strukturer.
  • Det blev drøftet, at der kan være et særligt potentiale i at gå på tværs af specialer samt hospitaler, da dette kan give friske øjne på afdelingernes uddannelsesforhold, også så det bliver muligt at udfordre hinanden på en konstruktiv facon i en udviklende indsats på uddannelsesområdet. Det er muligt at gå på tværs af specialer/afdelinger og stadigt have fokus på uddannelsesopgaven. Dette kan kræve, at DRRLV i højere sætter rammen for den gode uddannelse i Videreuddannelsesregionen.
  • Besøgene skal være en forbedringsindsats og ikke en kontrolindsats, hvilket kræver en balancegang i tilrettelæggelsen af besøget, så dette opfattes som respektfuldt og uvildigt.


Gruppe 5:

  • Vigtigheden af at understøtte afdelingerne i at følge op på status efter seneste tre timers møder fx via Evaluer.dk og andre redskaber blev drøftet.
  • Der er sjældent fuldstændig anonymitet i forbindelse med evalueringer i Evaluer.dk og dette skal italesættes, så der skabes optimale forhold for konstruktiv dialog om uddannelsesforholdene og mulige forbedringsområder på afdelingen.
  • Rapport vedr. kvalitetssikring af uddannelse kan indgå i LUS samtaler, da den indeholder kendte parametre. Det er en naturlig konsekvens at man bliver opmærksom på de parametre, som man bliver målt på.
  • Struktur på uddannelsesområdet skal gerne sikre, at der følges op på de igangsatte initiativer.


Det blev opsummeret, at rådets bemærkninger tages med tilbage til PKL-UKO gruppen til orientering. Der var opbakning fra DRRLV til at arbejde videre med emnerne eventuelt igennem mindre arbejdsgrupper med forskellige repræsentanter, som senere kan præsentere konkrete tiltag for rådet, som der kan arbejdes videre med.


Der lød en opfordring til også at lade sig inspirere af de forskellige kvalitetsrapporter fra hospitalerne. Der er allerede etableret gode tiltag og nye tiltag skal ikke nødvendigvis erstatte disse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

6. PAUSE (10 min. kl. 15.25-15.35)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-146-18

7. Orientering om dimensioneringsplan 2022-2025 (10 min, kl. 15.35-15.45)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen om status på arbejdet med dimensioneringsplanen 2022-2025 til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse den 24. marts 2021 meddelte Sundhedsstyrelsen, at udkast til dimensioneringsplan 2022-2025 blev trukket tilbage med henblik på at genoverveje dimensioneringsplanen.


Der orienteres på mødet om seneste status på arbejdet med dimensioneringsplanen 2022-2025.

Beslutning

Sekretariatet orienterede om, at der ikke udkommet en ny status siden seneste møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (DNRLV). Der blev under seneste møde i DNRLV udtrykt bekymring til det daværende udkast til dimensioneringsplan. Resultatet blev, at Sundhedsstyrelsen trak udkastet tilbage for at genoverveje formidlingen af dette.


Herefter blev der indkaldt til møde i Task Force gruppen samt Prognose- og dimensioneringsudvalget. Møderne er herefter blevet udskudt og der forventes status på arbejdet med dimensioneringsplanen, når disse møder afholdes. Det blev betragtet som en mulighed, at Sundhedsstyrelsen præsenterer et nyt udkast til dimensioneringsplan på det kommende møde i DNRLV.


DRRLV vil blive orienteret, når der kan offentliggøres nyt på området.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-137-20

8. Status på revision af den lægelige videreuddannelse (10 min. kl. 15.45-15.55)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager den opdaterede status til orientering.

Sagsfremstilling

Efter aftale med Rådet orienteres og inddrages Rådet løbende i arbejdet ifm. revision af den lægelige videreuddannelse. I forbindelse med møder i arbejdsgrupperne i Sundhedsstyrelsen aktiveres videreuddannelsesregionens baggrundsgrupper derudover, umiddelbart forud for møderne i arbejdsgrupperne.


Videreuddannelsessekretariatet giver en kort mundtligt overordnet status for arbejdet, hvorefter arbejdsgruppemedlemmerne i Rådet har mulighed for kort at orientere Rådet om deres perspektiver fra møderne i foråret 2021. Arbejdsgruppe 1 afholdte 2. møde den 3. maj. Arbejdsgruppe 2 afholder 2. møde den 2. juni 2021. Arbejdsgrupper 3 og 4 mødes først igen i efteråret.


DRRLV bedes herefter drøfte det foreløbige og forestående arbejde med revision af den lægelige videreuddannelse og derigennem give input til opmærksomhedspunkter i forbindelse med det videre arbejde.


Til punktet er vedhæftet Sundhedsstyrelsens justeret tidsplan for arbejdet.


Oversigt over de fire arbejdsgrupper og medlemmer fra Videreuddannelsesregion Nord:


Arbejdsgruppe 1 - Indhold og omfang af opbygning af LVU samt lægeroller

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers/formand for det Regionale Råd Nord, Lone Winther Jensen

Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt


Uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, Susanne Nøhr på vegne af Danske Regioner


Arbejdsgruppe 2 - Specialestruktur

Lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen

Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt


Uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Gitte Eriksen på vegne af Danske Regioner


Arbejdsgruppe 3 - Modeller for dimensionering af videreuddannelsen

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens, Nils Falk Bjerregaard

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, Søren Hjortshøj


Arbejdsgruppe 4 - Videreuddannelsens Governance

Lægefaglig direktør, Psykiatrien Region Nordjylland, Tina Gram Larsen

Sekretariatschef, Videreuddannelsesregion Nord, Mads Skipper

Beslutning

Sekretariatet orienterede om, at arbejdet med revisionen af den lægelige videreuddannelse er blevet forsinket pga. COVID-19. Arbejdsgruppe 3 og 4 er derfor blevet pauseret og grupperne arbejder i øjeblikket med to skriftlige opsamlingsopgaver vedr. dels uddannelseskapacitet og dels PUF funktionen.


Arbejdsgruppe 1 har afholdt møde ift. evt. fremtidige nye modeller for KBU og der er udsendt referat fra seneste møde.


Arbejdsgruppe 2 har snart møde og der er afholdt baggrundsgruppemøde forinden, hvor der var en god drøftelse af eksempelvis nye kriterier for at oprette/nedlægge specialer.


Status på revisionen behandles igen på næste møde i DRRLV. Det skriftlige output skal ligge færdigt sommeren 2022 som følge af forsinkelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

9. Kvalitetsmonitoreringsmodel: Udvikling af uddannelsesgiverne samt de obligatoriske generelle kurser og forskningstræning (20 min. kl.15.55-16.15)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager afrapporteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet den 5. december 2019 godkendte Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) udkastet til en kvalitetsmonitoreringsmodel.


Kvalitetsmonitoreringsmodellen er bygget op med 4 overordnede områder

  1. Udvikling af uddannelsesgiverne (Faculty Development)
  2. De obligatoriske generelle kurser og forskningstræning
  3. Forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik og den pædagogisk udviklende funktion
  4. Struktur og formelle rammer


På seneste DRRLV møde i marts 2021 blev modellen evalueret og tilpasset med mindre ændringer i afrapporteringen. Hermed følger den halvårlige afrapportering af kvalitetsmonitoreringsmodellen for følgende to områder:

  1. Udvikling af uddannelsesgiverne (Faculty Development)
  2. De obligatoriske generelle kurser og forskningstræning


På mødet gives der en mundtlig orientering af afrapporteringen med supplerende skriftligt datamateriale (vedhæftet)


Herunder opsummeres afrapporteringen ift. kvalitetsstandarderne i kvalitetsmonitoreringsmodellen.


De obligatoriske generelle kurser, forskningstræningskurserne og kurserne under UUU har alle været påvirket af COVID-19 i 2020. Særligt i forbindelse med nedlukningen i foråret 2020 og efterfølgende i forbindelse med planlægning og afholdelse af erstatningskurser under skiftende forhold.


På trods af COVID-19 viser evalueringerne, fra samtlige kurser, at der er tale om gode og velfungerende kurser. Alle kurser scorer fortsat gennemsnitlig over middel i kursusevalueringerne, hvilket er et af kvalitetsmålene.


Et andet kvalitetsmål er årlige gennemsyn af en eksisterende kurser. På møderne i Følgegruppen for de generelle kurser og i Udvalget for Udvikling af de uddannelsesgivende har samtlige kurser været til gennemsyn. For de generelle obligatoriske kurser skete dette på mødet i Følgegruppen for de generelle kurser i marts 2020. Det sker igen på mødet i følgegruppen i juni 2021. For kurserne under UUU skete gennemsynet senest på mødet i UUU 3. maj 2021. Forskningstræningskurserne har ikke været til gennemsyn i 2020, eftersom Styregruppen for forskningstræning ikke var aktiv.


Det sidste fastsatte kvalitetsmål er, at samtlige kurser skal revideres hver 3. år.

Eftersom 2020 har været præget af COVID-19 er der ikke sket en revision af de enkelte kurser i en klassisk forstand.

Det skal dog fremhæves at læringskurset ifm. COVID-19 har undergået en markant revision med omlægning til virtuel undervisning. De øvrige kurser har ligeledes, i varierende omfang, gennemgået lignende omlægninger eller tilpasninger som følge af COVID-19.


I løbet af 2021 vil Videreuddannelsessekretariatet gå i dialog med de nye ledende lektorer med henblik på behovet for revisioner af de forskellige kurser.


Til punktet er vedhæftet datanotater for evalueringerne fra de generelle obligatoriske kurser, kurserne under UUU og fra de obligatoriske forskningstræningskurser.

Desuden er vedhæftet en rapport vedrørende KBU-lægens læringsudbytte af Kursus i akut kommunikation, akut behandling og transport udarbejdet af Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland.

Beslutning

Der blev redegjort for status på målsætningerne fastsat i kvalitetsmonitoreringsmodellen:

  1. Alle kurser scorer over middel i kursusevalueringer på alle spørgsmål.
  2. Kurser under UUU og de generelle kurser har været til gennemsyn i 2020 og der er fortsat opbakning fra udvalg og følgegruppe.
  3. Det er en målsætning, at der skal foretages revision af det enkelte kursus hver 3. år. Ingen kurser har været til traditionel revision i 2020 grundet COVID-19. Emnet drøftes med de ledende lektorer i løbet af 2021.


Derudover blev der gennemgået enkelte nedslag i afrapporteringen indenfor de tre områder:


UUU

  • I 2020 var planen fokus på organisatorisk transfer. Grundet COVID-19 og udskiftning på formandspost må dette fokus udskydes eller redefineres.
  • Evalueringerne for UAO kurser er gået en smule ned. Kursusledelsen og UUU vurderer dog, at der er tale om en konkret situation og ikke en tendens. Der er fortsat fuld opbakning fra UUU til kursusledelsen.


Generelle kurser

  • Disse kurser har været meget påvirket af COVID-19 og nedlukningen i foråret 2020. Alle kurser er nu gennemført.
  • Det kan fremhæves, at evalueringerne fra SOL 1 er mere positive end ellers. Til gengæld er SOL 3 evalueret mindre positivt end vanligt (men bibeholder fortsat et højt niveau).


Forskningstræning

  • Som følge af at styregruppen har været inaktiv, har der heller ikke været arbejdet systematisk med kvalitetsmonitorering. Det er planen, at styregruppen i 2021 bl.a. skal behandle systematisk afrapportering fra kurserne.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-15

10. Afrapportering fra UKYL og DYNAMU udviklingsforløb (15 min. kl. 16.15-16.30)

Videreuddannelsessekretariatet og UUU indstiller,

at Rådet tager afrapporteringen til efterretning, og
at Rådet indstiller, at forløbet gentages og implementeres som en del af kompetenceudviklingstilbuddet til uddannelsesgivere i Videreuddannelsesregion Nord.

Sagsfremstilling

Rådet blev på mødet i marts foreløbigt orienteret om resultaterne fra pilotprojektet vedr. et kompetenceudviklingsforløb for UKYL'er og DYNAMU'er.


Kursusledelsen har efterfølgende udarbejdet en evalueringsrapport, som efterspurgt i forbindelse med godkendelse af pilotprojektet. Evalueringsrapporten er udarbejdet med fokus på planlægningsfasen, gennemførslen af forløbet og kursister, såvel som organisationens udbytte af forløbet. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger.


Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende (UUU) behandlede rapporten på deres møde den 3. maj 2021 og indstiller på den baggrund, at forløbet gentages og implementeres som en del af kompetenceudviklingstilbuddet til uddannelsesgivere i Videreuddannelsesregion Nord.


UUU foreslår ligeledes, at Rådet også bakker op om anbefalingerne vedr. koordineret tilmelding via enhederne og PKL i almen medicin, og organisatorisk forankring ved en af kursusudbyderne i Videreuddannelsesregionen.


Kursusledelsen Berit Skjødeberg Toftegaard og Trine Kirkegaard Petersen præsenterer rapporten og dens anbefalinger. Rådet har efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til rapporten og anbefalingerne.

Beslutning

Rapporten blev gennemgået. Denne redegør for afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet:

  • Forløbet bygger på en behovsanalyse fra 2018 samt drøftelser i DRRLV og UUU og der blev givet pædagogisk didaktisk input fra Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland.
  • Der er blevet indhentet data på skriftlige evalueringer afgivet under selve kurset samt efterfølgende gennemførte semi-strukturerede interviews.
  • Der har været positiv tilbagemelding fra afdelingsledelserne om, at udviklingsforløbet har givet et godt udbytte for de deltagende UKYL'er.


Anbefalingerne for fremtidige forløb blev gennemgået:

  • At udviklingsforløbet gentages i efteråret 2021 og bliver en fast del af kompetenceudvikling af uddannelsesgivere i Videreuddannelsesregion Nord.
  • At forløbet fremadrettet afholdes en gang årligt med 20 deltagere (indstilling fra UUU).
  • At pladserne på forhånd tildeles det enkelte hospital på baggrund af antal afdelinger eller patientgrundlag.
  • At forløbet fremadrettet administreres via en af kursusudbyderne.


DRRLV anbefalede, at kompetenceudviklingsforløbet fortsætter og herefter kan der afsøges muligheder for finansiering. Der var også forslag om at afholde to årlige kompetenceudviklingsforløb i fremtiden.


Mulige udvælgelseskriterier med hensyn kursuspladser blev drøftet:

  • Her blev det vurderet som vigtigt fortsat at huske DYNAMU'erne i fordelingen af pladser per hospital.
  • Det blev meddelt, at Aarhus UH gerne vil være behjælpelige med at vurdere, hvem det giver mest værdi at tilbyde hospitalets kursuspladser til. Der kan fastsættes nogle kriterier, som pladserne uddeles efter. Kursusledelsen skal gerne kigge på ledelsespotentiale blandt UKYL'erne og lang-tids-holdbarhed ift. at få udbytte tilbage i UKYL funktionen.
  • Der bør være en form for fordelingsnøgle, og det kan være et forslag at medtage et diversitetsprincip heri, så der fx tilbydes kursuspladser på tværs af specialerne.


VUS tager forslagene til udvælgelseskriterier samt fordelingsnøgle til efterretning og konkretiserer disse samt afklarer de foreliggende finansieringsmuligheder.


Indstillingen blev godkendt med følgende forbehold: Økonomien hertil skal først afklares.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

11. PAUSE (5 min. kl. 16.30-16.35)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-45-18

12. Lægelig videreuddannelse i Kirurgi i Region Nordjylland: Opfølgning (15 min. kl. 16.35-16.50)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager status for uddannelsen til efterretning, og
at Rådet tager stilling til, hvorvidt der er behov for yderligere opfølgning på området.

Sagsfremstilling

På mødet d. 25. maj 2020 i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) blev der behandlet et dagsordenspunkt vedr. den lægelige videreuddannelse i kirurgi i Region Nordjylland. Baggrunden for behandling af emnet var følgende:


En inspektorrapport fra besøg d. 9. oktober 2019 på Kirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital gav anledning til kritiske kommentarer bl.a., at læring i rollen som medicinsk ekspert var utilstrækkelig. Rapporten og fremtidige tiltag blev drøftet af uddannelsesudvalget. UAO og afdelingsledelsen udarbejdede en handleplan, som blev fremlagt for DRRLV d. 25. maj 2020.


Også uddannelsesforholdene på Kirurgisk afdeling på RH Nordjylland var på daværende tidspunkt under kritik, dels af hoveduddannelseslægerne og dels af KBU-lægerne på afdelingen. Det var kendte uddannelsesmæssige udfordringer på afdelingen og PKL havde besøgt afdelingen tidligere og sparret med UAO, UKO og afdelingsledelsen om mulige løsninger. Situationen udviklede sig dog i foråret 2020, idet uddannelseslægerne rejste en bekymringshenvendelse til VUS og Hospitalsledelsen.


På mødet i maj 2020 præsenterede Kirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital en handleplan for kritikpunkterne i inspektorrapporten. Der blev også fremlagt en handleplan for uddannelsen på Kirurgisk afdeling, RH Nordjylland.


Rådet udtrykte på mødet ros til afdelingerne for handleplanerne og anmodede om en status fra RH Nordjylland til foråret 2021 i DRRLV med en evaluering/redegørelse for, hvor langt afdelingen er nået med de relevante tiltag på nuværende tidspunkt. Det blev påpeget, at denne redegørelse bør gerne indeholde refleksioner over, om og hvorledes der er sket en bedring af læringsmiljøet for uddannelseslægerne.

Beslutning

Baggrunden for dagsordenspunktet blev præsenteret. Emnet blev drøftet på DRRLV møde i 2020 og konklusionen blev her, at DRRLV efterspurgte en ny status til foråret 2021.


Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland gennemgik den nyeste status:

  • Der arbejdes stadigt godt med handleplanen, hvor der er konkretiseret fire forskellige indsatsområder: Organisatoriske tilpasninger, supervision, sikring af et godt arbejds- og læringsmiljø samt faglig udvikling.
  • De organisatoriske tilpasninger er faldet på plads med ny ledende overlæge. Der er derudover afsat tid i vagtplanen for UAO og UKYL til at arbejde med uddannelse. Uddannelse koordineres ind i skemaplanlægningen.
  • Der arbejdes med superviseret stuegang, hvilket også kræver, at der er bemanding hertil.
  • Der er etableret en kompetencetavle, hvilket kræver et løbende fokus herpå.
  • Der etableres endoskopi på afdelingen for at sikre yderligere faglig udvikling.


PKL i Kirurgi har været inviteret på afdelingen over flere omgang og bakker fortsat op om handleplanen.


DRRLV takkede for status og gav udtryk for tryghed ved den positive udvikling i uddannelsesforholdene på afdelingen.


Det blev aftalt, at VUS afventer det kommende genbesøg på afdelingen og hvis inspektorrapporten herfra giver anledning til yderligere behandling, inviteres afdelingen igen til status i DRRLV. Heri skal der også tages hensyn til det kommende inspektorbesøg ved kirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Hvis ikke inspektorrapporten giver anledning til bekymring, vil der ikke være yderligere behov for afrapportering i DRRLV.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-73-18

13. Godkendelse af kommissorium for udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer (5 min. kl. 16.50-16.55)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender det opdaterede kommissorium for Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer.

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet har i samarbejde med Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) opdateret det nuværende kommissorium for UGUP fra 2009.


Opdateringerne omhandler primært en uddybelse af baggrunden og formålet for UGUP. Derudover er det blevet tilføjet, at der kan foretages genudpegning af udvalgsmedlemmer og at de udpeges i en periode af 3 år, hvor det tidligere var for en 2-årig periode.


Det opdaterede kommissorium kan ses i bilag.

Beslutning

Det opdaterede kommissorium blev godkendt.


Der lød en opfordring til at undersøge om godkendelsen af uddannelsesprogrammer kan foregå ved en smidigere proces end på nuværende tidspunkt.


Der blev tilkendegivet ønske om, at hospitalerne ønsker overblik over hvor mange programmer, som snarest skal opdateres.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-236-18

14. Udpegning af medlemmer Sundhedsstyrelsens følgegruppe for inspektorordningen (5 min. kl. 16.55-17.00)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender indstillingen.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har den 30. april fremsendt en henvendelse til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, med henblik på udpegning af en repræsentant fra Videreuddannelsesregion Nord til Følgegruppen for Inspektorordningen i perioden 1. maj 2021- 30. april 2025.


Videreuddannelsessekretariatet indstiller, at Rådet udpeger Ledende lektor Flemming Randsbæk til følgegruppen.


Udpegningsbrevet og Sundhedsstyrelsens vejledning om inspektorordningen i den lægelige videreuddannelse er vedhæftet.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-241-17

15. Dermato- venerologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (4 min. kl. 17.00-17.04)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Der er behov for en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i dermato- venerologi eftersom den eksisterende lægefaglige indstilling, ikke beskriver de rette forløbssammensætninger eller fordeler hoveduddannelsesårsværk. Herudover er den eksisterende indstilling senest godkendt i 2010.


Forløbssammensætningen som er beskrevet i den gældende lægefaglig indstilling, er ikke blevet taget i anvendelse, da det ikke viste sig muligt at indgå de nødvendige aftaler med privatpraksis, efter den lægefaglige indstilling blev godkendt i 2010. I stedet har den tidligere anvendte forløbssammensætning fortsat været anvendt. Forløbssammensætningen har dermed været anvendt siden 2004 og vurderes fortsat til at være den rette forløbssammensætning.


Udarbejdelsen af en ny lægefaglig indstilling sker først nu, da det har været forventningen, at Afdeling for Hud og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital indenfor overskuelig tid er vurderet klar til at indgå i speciallægeuddannelsen. Det er nu afklaret, at afdelingen i første omgang kommer til at indgå i introduktionsuddannelsen. Når afdelingen er klar til at indgå i hoveduddannelsen udarbejdes der en nye lægefaglig indstilling.


Da det tidligere har været forventet, at Afdeling for Hud og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital har skulle indgå i hoveduddannelsen, har det betydet, at der i stedet for fire årlige forløb kun har været slået tre årlige forløb op. Dette er efter aftale mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det fjerde forløb skal forankres på Afdeling for Hud og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital.


På baggrund af ovenstående fordeler den nye lægefaglige indstilling tre ud af fire årlige hoveduddannelsesstillinger (12 ud af 16 årsværk). Samtidig beskriver den nye lægefaglige indstilling den rette og anvendte forløbssammensætning og fordeler hoveduddannelsesårsværkene mellem uddannelsesafdelingerne.


Den nye lægefaglige indstilling ændrer ikke ved fordelingen af årsværk mellem uddannelsesafdelingerne, dog reduceres Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital med 0,5 årsværk fra 2 til 1,5. Dette skyldes, at afdelingen i den nuværende godkendte lægefaglige indstilling står til at modtage uddannelseslæger svarende til 2 årsværk årligt. Reelt har afdelingen modtaget uddannelseslæger svarende til 1,5 årsværk årligt. Det vil fortsætte fremadrettet.


Den lægefaglige indstilling er i høring ved Aarhus Universitetshospital frem til 20. maj 2021. Høringssvar eftersendes.

Beslutning

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

16. Oto-rhino-laryngologi introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (2 min. kl. 17.04-17.06)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Den eksisterende lægefaglige indstilling for Oto-rhino-laryngologi er godkendt i 2014. Der er således vurderet behov for at indstillingen revurderes og opdateres.


Det specialespecifikke uddannelsesudvalg har drøftet den eksisterende lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen i specialet og bakker fortsat op om denne. Udvalget bakker dermed også fortsat op om fordelingen af uddannelsesstillinger mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland.


Fordelingen mellem de to regioner betyder, at 58 % (min.) henholdsvis 56 %(max) af stillingerne fortsat er placeret i Region Midtjylland, mens 42 % (min.) henholdsvis 44 % (max) af stillinger fortsat er placeret i Region Nordjylland.

Beslutning

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-279-18

17. Oto-rhino-laryngologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (2 min. kl. 17.06-17.08)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Den eksisterende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i Oto-rhino-laryngologi er godkendt i 2014. Der er således vurderet behov for at indstillingen revurderes og opdateres.


Det specialespecifikke uddannelsesudvalg har drøftet den eksisterende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i specialet og bakker fortsat op om denne. Udvalget bakker dermed også fortsat op om fordelingen af uddannelsesstillinger såvel som forløbstyper mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der indstilles derfor ikke ændringer i fordeling af stillinger eller forløbstyper.


Fordelingen mellem de to regioner betyder, at 58 % af stillingerne fortsat er placeret på afdelinger i Region Midtjylland, mens 29 % af stillinger fortsat er placeret på afdelinger i Region Nordjylland. De resterende 13 % er fortsat placeret i speciallægepraksis i Region Midtjylland såvel som Region Nordjylland.

Beslutning

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-266-18

18. Neurokirurgi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling (4 min. kl. 17.08-17.12)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den seneste dimensioneringsplan for 2021 er det besluttet, at der kan opslås fleksforløb. I den forbindelse er ønsket, at der i specialet neurokirurgi skal opslås to fleksforløb i videreuddannelsesregionen, fordelt med et til hver driftsregion. Det er dog ønsket, at de to fleksforløb hver især skal være sammensat på en ikke hidtil godkendt måde. Kombinationerne fremgår af den vedhæftede lægefaglige indstilling. Med henblik på opslag af de foreslåede fleksforløb er det derfor nødvendigt med en ny lægefaglig indstilling.


Der vil blive udarbejdet uddannelsesprogrammer til de to nye forløbstyper. Det er ikke planen, at der i øvrigt skal ændres i den faste opslagskadence. Indstillingen har således ingen økonomiske konsekvenser for hospitalerne.


Indstillingen er sendt til orientering til de relevante hospitalsledelser, og der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget indsigelser. Såfremt der måtte komme indsigelser inden mødet i Det Regionale Råd, vil disse blive viderebragt på mødet.


I forhold til de to aktuelle forløb er planen, at de skal slås op med ansættelsesstart 1. januar 2022. Alle relevante afdelinger har været hørt og er indforståede med, at der ikke følger regional medfinansiering med til fleksforløb.


PKL i neurokirurgi Helga Gulisano bakker op om den nye lægefaglige indstilling.

Beslutning

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-281-18

19. Almen medicin hoveduddannelse Region Midtjylland - godkendelse af lægefaglig indstilling (4 min. kl. 17.12-17.16)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den kommende udflytning til Det nye hospital i Vest Gødstrup (DNV-Gødstrup) planlægges det at den intern medicinske delansættelse, for hoveduddannelseslæger i almen medicin med ansættelse ved DNV-Gødstrup, skal opdeles med 3 måneder på Kardiologisk afdeling og 6 måneder på Medicinsk afdeling. Den tidligere delansættelse var på samlet 9 måneder på enten Medicinsk afdeling, Herning eller Medicinsk afdeling, Holstebro.


Af gældende bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger fremgår det af § 12 stk. 4, at en delansættelse som minimum skal vare 6 måneder. Undtaget herfra er ansættelsesforhold, hvor særlige målbeskrevne kompetencer kan opnås på kortere tid. I den forbindelse er der søgt om dispensation ved Sundhedsstyrelsen i forhold til at etablere en delansættelse på 3 måneder på Kardiologisk afdeling. Der forventes svar på dispensationsansøgningen fra Sundhedsstyrelsen senest den 25. maj 2021.


Ændringen skal træde i kraft i forbindelse med hoveduddannelsesforløbene, der har ansættelsesstart 1. november 2021 og dermed med ansættelsesstart på Kardiologisk afdeling 1. maj 2022. Ændringen er således betinget af, at udflytningen til Gødstrup er sket senest den 1. maj 2022 samt at Sundhedsstyrelsen giver dispensation til, at der etableres delansættelse på 3 måneder.


Der er sendt høringsbrev til HE Vest med svarfrist den 18. maj 2021. Eventuelle indsigelser vil blive præsenteret til mødet.


Specialets tre PKL´er bakker op om ændringen.


Søren Prins (PKL i almen medicin) deltager i mødet.

Beslutning

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-190-20

20. Intern medicin introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling ( 4 min. kl. 17.16-17.20)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

Anledningen til den nye lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen i intern medicin er, at den nyoprettede Afdeling for Hjerte, Diabetes, Hormon- og stofskiftesygdomme, Regionshospital Nordjylland inkluderes i introduktionsuddannelsen for at udnytte den fulde uddannelseskapacitet på RH Nordjylland, Hjørring.


Ændringen i den lægefaglige indstilling består udelukkende i flytning af én maksimum stilling fra Medicinsk Område til Afdeling for Hjerte, Diabetes, Hormon- og stofskiftesygdomme.


Alle 9 PKL'er i intern medicin bakker op om den nye lægefaglige indstilling.

Stillingerne er fordelt med 1/3 i Region Nordjylland og 2/3 i Region Midtjylland.


Den lægefaglige indstilling er i høring med frist d. 20. maj 2021. Eventuelle kommentarer behandles på mødet.

Beslutning

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

21. Orientering: Årsrapport 2020, Regionshospitalet Horsens

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens har udgivet årsrapporten 2020 for den lægelige videreuddannelse på enheden.


Rapporten vedlægges som bilag til Rådets orientering. Der planlægges med et mundtligt oplæg vedrørende rapportens resultater og tematikker på næste møde i DRRLV d. 23. september 2021.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

22. Orientering: Kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse, Aalborg Universitetshospital

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Aalborg Universitetshospital har udgivet den årlige rapport: Udvikling af den lægelige Videreuddannelse 2020, Aalborg Universitetshospital.


Rapporten vedlægges som bilag til Rådets orientering. Der planlægges med et mundtligt oplæg vedrørende rapportens resultater og tematikker på næste møde i DRRLV d. 23. september 2021.


Artiklen, som omtales på bagsiden af rapporten, beskriver et feltstudie fra et ph.d.-projekt på Aalborg UH om KBU, som er aktuel i forhold til SST's revision af den lægelige videreuddannelse:

Klitgaard et al. Struggling to fit the white coat and the role of contextual factors within a hospital organisation - an ethnographic study on the first months as newly graduated doctors. BMC Medical Education.
https://doi.org/10.1186/s12909-021-02493-2

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-258-18

23. Orientering: PKL´ernes erfaringer med undervisning og uddannelse under COVID-19

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har ved møde den 7. december 2020 ønsket at inddrage PKL´erne i forbindelse med at indsamle relevante erfaringer og viden på området for online undervisning samt definere de pædagogiske aspekter, der skal tages højde for i en tid med COVID-19. Emnet blev også berørt ved temadrøftelsen ved seneste møde i DRRLV den 4. marts 2021.


Ved seneste PKL-UKO-VUS temadag den 16. marts 2021 drøftede og udvekslede PKL´erne og UKO´er derfor deres erfaringer i forhold til, hvad COVID-19 har haft af betydning for underviseren og undervisningen indenfor både klinisk og online undervisning.


Referatet fra gruppedrøftelserne den 16. mats 2021 kan ses i vedhæftede bilag under punkt 13.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-44-18

24. Orientering: Genopslag i neurologi

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Neurologi har igennem længere tid oplevet rekrutteringsudfordringer, især i Nordjylland. På baggrund af tidligere udfordringer med alle afdelingers accept til genopslag, er der opstået en ide om at erstatte året på Neurologi, AUH, som hovedsagligt er dedikeret til den klassiske neurologi med et år på Queen Square i London, hvor de samme kompetencer kan opnås. Håbet er bl.a. at tiltrække kandidater fra Videreuddannelsesregion Øst, der oplever stor søgning til specialet og afviser mange kvalificerede ansøgere.


Forløbene bliver slået op som vanlige genopslag af ubesatte forløb, men med den udtrykkelige mulighed, at man kan udskifte året på AUH med et år i London. Teknisk set er der tale om et udlandsophold med mulighed for merit og en forhåndsgodkendelse heraf, der allerede foreligger på tidspunktet for ansættelse i HU-forløbet. Konstruktionen har været forelagt Sundhedsstyrelsen, der bakker op om projektet.


Der er opmærksomhed på, at de sædvanlige krav og procedurer i forhold til forhåndsgodkendelse af merit for ophold i udlandet bliver overholdt, ligesom alle afdelinger ved, at der ikke følger yderligere midler med til opslagene, heller ikke til London. Der bliver ligeledes taget hånd om udfordringer i forhold til Brexit og kursusdeltagelse i de obligatoriske kurser for uddannelseslægen, der kommer til at arbejde i London.


Det vides endnu ikke, hvornår de første forløb kommer i opslag, men neurologisk afdeling i Aalborg, der er initiativtager til projektet, er i dialog med hospitalet i London.

Beslutning

Orienteringspunktet blev også drøftet mundtligt, da rådet havde en opmærksomhed på sikring af kompetenceopnåelse ved Queen Square i London, såfremt delansættelsen placeres her. Det blev afklaret, at der i så tilfælde bl.a. udarbejdes uddannelsesprogrammer samt, at delansættelsen vil blive håndteret som en klassisk meritsag, hvor der er krav om plan for kompetenceopnåelse, uddannelsesprogram og vejlederaftaler.


Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-20

25. Orientering: Inspektorrapporter

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet har ikke officielt modtaget nye inspektorrapporter siden seneste møde i DRRLV.


Sekretariatet er dog bekendt med, at Sundhedsstyrelsen har offentliggjort flere inspektorrapporter fra afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord. Disse afventes, så det også vil muligt at videregive Sundhedsstyrelsens kommentarer til DRRLV.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-73-18

26. Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Seneste møde i UGUP(Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer) i 2021 var den 19. marts, hvor der var indsendt 12 uddannelsesprogrammer til vurdering.


Ét af de 12 programmer blev ikke godkendt. Det pågældende program var et HU-program i gynækologi og obstetrik, som primært blev afvist grundet uklarhed i forhold til, hvor og hvornår de forskellige kompetencer skal opnås.


Nye medlemmer i UGUP

Flemming Randsbæk, ledende klinisk lektor er tiltrådt som formand for UGUP. Anette Schlemmer har været konstitueret formand siden medio 2020. Derudover er Charlotte Vestergaard udpeget som ny Yngre Læge repræsentant, som erstatter Mette B. Iversen.


Næste møde i UGUP er den 25. juni 2021.


De resterende møder i 2021 er følgende:

  • 25. juni 2021
  • 10. september 2021
  • 12. november 2021


Afleveringsfrist for indstilling af uddannelsesprogrammer til godkendelse er en måned før mødedato.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-258-18

27. Orientering: PKL

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Besatte PKL stillinger:

Thure Haunstrup er ny PKL i klinisk immunologi fra den 1. april 2021. Thure arbejder til dagligt på Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Tillykke med den nye stilling.


PKL stillinger i opslag:

Der er pt. 8 PKL (Klinisk lektor/ekstern lektor) stillinger i opslag med tiltrædelse 1. maj 2021 eller snarest herefter:


  • Thoraxkirurgi (opslået pga. opsigelse).
  • Arbejdsmedicin (opslået fordi ansættelsen udløber).
  • Diagnostisk Radiologi (opslået fordi ansættelsen udløber).
  • Kardiologi (opslået fordi ansættelsen udløber).
  • Oto-rhino-laryngologi (opslået fordi ansættelsen udløber).
  • Akut medicin (RN) (opslået fordi ansættelsen udløber).
  • Klinisk Mikrobiologi (opslået fordi ansættelsen udløber.
  • Klinisk Biokemi (opslået pga. opsigelse).


Aalborg Universitet er i proces med at få etableret den pædagogiske udviklende funktion med henblik på, at der kan ansættes PKL´er ved Aalborg Universitet. Det er intentionen, at ca. 1/3 af PKL-stillingerne skal forankres ved Aalborg Universitet. Indtil videre er alle PKL stillinger fortsat forankret ved Aarhus Universitet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.


Efter mødet i DRRLV er status følgende med hensyn til besættelse af PKL-stillinge:

  • Arbejdsmedicin - Anette Kærgaard - genansat som PKL
  • Diagnostisk Radiologi - Arne Lücke - genansat som PKL
  • Kardiologi - Dorte Guldbrand - genansat som PKL
  • Orto-rhino-laryngologi - Jens-Jacob Mølby Henriksen - genansat som PKL
  • Akut Medicin (Region Nordjylland) - Marc Ludwig - genansat genansat som PKL
  • Klinisk Mikrobiolgi - i proces
  • Klinisk Biokemi - Tina Parkner
  • Thoraxkirurgi - genopslag
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-20

28. Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.


Siden seneste møde i DRRLV har Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på to I-stillinger i psykiatri udover maksimums dimensioneringen i perioden:

  • d. 1. maj 2021 - 30. april 2022
  • d. 1. juli 2021 - 30. juni 2022


Siden seneste møde i DRRLV har Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på en I-stilling i psykiatri udover maksimums dimensioneringen i perioden:

  • d. 1. august 2021 - 31. juli 2022


Siden seneste møde i DRRLV har Klinisk farmakologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på en I-stilling i klinisk farmakologi udover maksimums dimensioneringen i perioden:

  • d. 1. juni/1. juli 2021 - 31. maj/30. juni 2022 (tidsperioden vil afhænge af, hvornår stillingen kan besættes).

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

29. Eventuelt (10 min. kl. 17.20-17.30)

Beslutning

Det blev aftalt, at næstkommende møde i DRRLV afholdes med fysisk fremmøde under formodning om, at COVID-19 restriktionerne vil tillade dette til september 2021.


Derudover blev der tilkendegivet ønske om, at gæsteoplægsholdere fx i forbindelse med status på handleplaner for afdelinger, som har modtaget negative inspektorrapporter fremover inviteres til at afgive status via videoforbindelse for at spare transporten.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

30. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland - deltager indtil kl. 17.00

Julie Slengerik , reservelæge, Almen praksis, suppleant for uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende overlæge, Regionshospitalet Horsens, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Sofie Lodahl Gjessing , reservelæge, Almen Praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Christine Kroer Nielsen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland - deltager fra kl. 15.00

Lisbeth Uhrskov Sørensen, Overlæge, Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland - deltager indtil kl. 16.00

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Susanne Nøhr, ledende lektor og uddannelseskoordinerende overlæge Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Anne Zahrtmann Møller, reservelæge, Hospitalsenhed Midt, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland - deltager kl. 14.20-17.30

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig, direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Claus Thomsen, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland - deltager kl. 14.00-15.00

Ditte Hughes, vicedirektør, suppleant for den regionale administration, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland


Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler og specialkonsulent

Ditte Louise Egeskov Munkedal, sagsbehandler og 1. reservelæge

Maria Langschwager, sagsbehandler og afdelingslæge

Marie-Louise Høgh, praktikant

Mette Dahl Jacobsen, sagsbehandler, referent


Gæster

Britt Lindegaard, på vegne af Lægeforeningen, Region Midtjylland

Ina Houmann Jensen, næstformand i Yngre Læger i Region Nordjylland, på vegne af Lægeforeningen i Region Nordjylland-

Henrik Jacobsen, ledende overlæge, Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Kristian Bruun Petersen, Uddannelsesansvarlig overlæge, Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Lars Maagaard, ledende overlæge, Kirurgi, Regionshospitalet Nordjylland, Region Nordjylland

Marianne Sønderkjær, ledende uddannelseskoordinator, Regionshospitalet Nordjylland, Region Nordjylland

Nina Wensel, uddannelsesansvarlig overlæge, Kirurgi, Regionshospitalet Nordjylland, Region Nordjylland

Anders Husted Madsen, PKL i Kirurgi, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland

Jens-Jacob Mølby Henriksen, PKL i Orto-rhino-laryngologi, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland

Læge Sine Holst-Albrechtsen


Afbud

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Tue Kruse Rasmussen, 1. reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers, formand

Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende overlæge, Regionshospitalet Randers uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Per Höllsberg, studieleder for medicin, Health - Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet

Inger Brødsgaard, ledende overlæge Klinik Psykiatri Syd, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland


Ikke til stede

Gitte Anna Madsen, formand, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Jette Kolding Kristensen, vice-institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Tilbage til toppen