Det Regionale Råd For Lægers Videreuddannelse. 23. september 2021 (Referat)

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.

Dagsordenspunkterne 17 til 23 er orienteringspunkter, der kun behandles på mødet, hvis et medlem af Rådet ønsker det. Hvis et punkt ikke aktivt behandles på mødet, godkendes indstillingen per automatik.

Der blev budt velkommen til Jette Kolding Kristensen, viceinstitutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, som afløser for Sten Rasmussen. Der blev orienteret om, at Per Höllsberg, Aarhus Universitet udtræder af Rådet den 1. oktober 2021. Aarhus Universitet har udpeget prodekan for Health, Lise Wogensen Bach, som vil deltage i møderne fremover. Der blev givet en præsentationsrunde.

Dagsorden blev godkendt.

• Dagsorden - DRRLV - 23. september 2021

Referatet fra seneste møde i DRRLV er vedlagt som bilag.

Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger til referatet.

Referatet blev godkendt.

• Referat DRRLV 26.05.2021.pdf

Den lægelige videreuddannelse skal som hovedregel gennemføres som ansættelser på fuldtid. Det er dog muligt at godkende uddannelsesforløb på deltid for enten hele eller dele af videreuddannelsen, hvis det kan begrundes med eksempelvis genoptagelse af arbejde under barselsorlov, særlige personlige forhold, eller når deltidsansættelsen kombineres med forskningsansættelse. Deltid i den lægelige videreuddannelse kan for den enkelte uddannelseslæge give fleksibilitet, men hvordan påvirker det planlægningen på hospitalsafdelinger og kvaliteten af uddannelsen? Har deltid hos den enkelte en betydning for arbejdsfællesskabet på en afdeling?

Som indledning til rådets drøftelser belyses temaet deltid i den lægelige videreuddannelse med oplæg fra et uddannelses- og planlægningsperspektiv. Herudover vil et oplæg fra en uddannelsessøgende læge bidrage til en forståelse af, hvad deltid kan betyde for lægens oplevelse af egen uddannelse.

Oplæg:

1. Uddannelsesperspektiv: Hvilken betydning har deltid for kvaliteten af uddannelse? Teoretisk viden og tendenser

Oplægsholder: Mads Skipper, sekretariatschef, Videreuddannelsesregion Nord

2. Planlægningsperspektiv: Hvilke muligheder og udfordringer giver deltid hos uddannelseslæger i planlægningen på hospitals- og afdelingsniveau?

Oplægsholder: Anette Schlemmer, uddannelseskoordinerende overlæge, Regionshospitalet Randers

3. Hvad betyder deltid for den enkelte uddannelseslæge i forhold til arbejdsliv og uddannelsen?

Oplægsholder: Christine Kroer Nielsen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Der vil som del af det første oplæg blive præsenteret data om udviklingen i antal uddannelsesstillinger på deltid i Videreuddannelsesregion Nord.

Efter oplæggene vil der være gruppedrøftelser og fælles opsamling.

Mads Skipper indledte temadrøftelsen med et uddannelsesperspektiv på deltid:

• I bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger fremgår det, at uddannelsesstillinger i den lægelige videreuddannelse udbydes på fuld tid. Uddannelsen kan dog være på deltid grundet eksempelvis personlige årsager eller kombination med forskningsansættelse.
• Der er siden 2015 sket en stigning af uddannelsesstillinger på deltid – særligt som følge af personlige årsager. Deltid er særligt udbredt i bl.a. almen praksis og psykiatri.
• En uddannelsesproces kan ses som en udvikling, hvor kompetenceniveauet er afhængigt af tid. Det er dog meget individuelt, hvornår og i hvilke tempi kompetencerne bliver udviklet.
• Der er mellem landene store forskelle i normtiden for en arbejdsuge. På trods af færre arbejdstimer i Danmark sammenlignet med eksempelvis USA formår vi i Danmark at uddanne kompetente læger og sikre god patientbehandling.

Anette Schlemmer gav et planlægningsperspektiv på deltid:

• Ønsket om deltid kan enten skyldes livsbetingelser eller forskning, der ofte er relateret til specialet.
• Det er erfaringen, at arbejde på mindre end 80% (29,6 timer/uge) kan svække læringskurven, og at deltiden kan gøre det vanskeligt at sikre tilstrækkelig vagttid, der bidrager til selvstændighed for uddannelseslægen.
• For afdelinger kan deltid gøre det svært at skemalægge vagterne.
• Der var opfordring til, at ønsket om deltid kunne være en del af ansættelsessamtalen, og at der kunne opslås reelle deltidsstillinger i eksempelvis hoveduddannelsen i almen medicin.

Christine Kroer Nielsen gav et perspektiv på deltid fra de uddannelsessøgende læger:

• Uddannelsestid på deltid kan skyldes et ønske om at styrke andre lægeroller – f.eks. forskning og ledelse. Deltid kan desuden få hverdagen til at hænge sammen for en kortere eller længere periode.
• Fordelene ved deltid kan være mere kontinuerlig tid på afdelingen og mere tid til refleksion. Der skabes derudover større rum for forskellighed på afdelingen.
• Uddannelse på deltid stiller større krav til de individuelle uddannelsesplaner, så det sikres, at alle kompetencer bliver opnået.

I den fælles temadrøftelse blev der bl.a. delt følgende perspektiver på deltid i den lægelige videreuddannelse:

• Det er væsentligt at skelne mellem deltid som følge af personlige årsager og som følge af ønsket om at styrke andre lægeroller, herunder forskning og ledelse. Svær sygdom hos enten den uddannelsessøgende læge eller nærmeste familie kan desuden være en årsag til deltid. Det kan være interessant at undersøge bevæggrundene for den store stigning i antallet af forløb på deltid som følge af personlige årsager, hvor årsag til deltid eksempelvis er et ønske om en anden work life balance eller en generation af læger med en ændret opfattelse af identiteten som læge.
• Det primære fokus i den lægelige videreuddannelse er at uddanne gode speciallæger uanset arbejdstid. Der er ikke evidens for, at en arbejdsuge på 37 timer er det meste optimale timeantal for at opnå kompetencerne i videreuddannelsen.
• Der var en opfordring til at undersøge PKL'ers erfaringer med uddannelse på deltid, herunder om der sker en yderligere forlængelse af forløb på grund af manglende kompetenceopnåelse. Der var en særlig bekymring for kompetencer i specialer, der kræver gentagende træning.
• Arbejdsplanlægningen med deltid kan eventuelt lettes ved at skifte fra arbejdsrul med vagter til en model, hvor medarbejderne ønsker vagter, der tager hensyn til deres individuelle arbejdstid.
• Der er en oplevelse af, at det for almen praksis er blevet lettere at få tilladelse til at arbejde på deltid.
• Muligheden for deltid kan blive brugt som en måde at skabe attraktive vilkår for specialer eller geografier med lav søgning.
• Der mangler viden om årsager til og konsekvenserne af deltid i den lægelige videreuddannelse, og disse bør blive undersøgt nærmere.

Formanden konkluderede på baggrund af drøftelserne, at emnet var relevant og med mange nuancer og perspektiver, samt at Rådet ved drøftelserne havde taget hul på første del i forhold til at få emnet belyst. Formanden opfordrede til, at Rådet skulle genbesøge emnet, efter en sekretariatsmæssig opsamling af de mange input og perspektiver fra rådets drøftelse.

• VURDeltid Christine K
• Mads Skipper - Deltid i uddannelse - DRRLV 240921
• Anette Schlemmer - Deltidsansættelser AS 23.09.21_

Processen omkring revisionen af den lægelige videreuddannelse har delvist været på pause i foråret og sommeren 2021 som følge af COVID-19-relaterede opgaver.

Arbejdsgrupper 3 og 4 har midlertidigt været i bero, mens der har været planlagt møder i arbejdsgruppe 1 og 2 i maj og juni måned 2021.

2. møde i arbejdsgruppe 1 (Indhold) blev afholdt den 3. maj, hvilket der blev refereret fra på seneste møde i Rådet.

2. møde i arbejdsgruppe 2 (Specialestruktur) den. 2. juni 2021 blev aflyst.

Sundhedsstyrelsen (SST) oplyste på mødet i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (NRLV) den 16. juni, at de ønskede at genstarte revisionsprocessen. Baggrunden for genstarten var, at der var gået for lang tid siden de første arbejdsgruppemøder blev afholdt i efteråret 2020. SST har givet udtryk for, at de ønsker at genstarte processen på en god og systematisk måde, hvor der dannes et fælles overblik over det videre arbejdsforløb, skabes sammenhæng mellem drøftelserne, får fælles forståelse af processen, mv. Det vil være et godt grundlag for det videre fælles arbejde med at revidere den lægelige videreuddannelse.

På det kommende møde i NRLV den 29. september præsenterer SST en ny plan for revisionsprocessen.

Videreuddannelsesregion Nords repræsentanter fra de fire arbejdsgrupper giver hver en status for det forudgående arbejde i revisionen og en status for, hvad de hver især er optaget af i den videre proces, herunder hvilket behov de har for input fra Rådet ved genstarten af processen.

Oversigt over de fire arbejdsgrupper og medlemmer fra Videreuddannelsesregion Nord:

Arbejdsgruppe 1 - Indhold og omfang af opbygning af LVU samt lægeroller

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers/formand for det Regionale Råd Nord, Lone Winther Jensen

Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt

Uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, Susanne Nøhr på vegne af Danske Regioner

Arbejdsgruppe 2 - Specialestruktur

Lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen

Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt

Uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Gitte Eriksen på vegne af Danske Regioner

Arbejdsgruppe 3 - Modeller for dimensionering af videreuddannelsen

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens, Nils Falk Bjerregaard

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, Søren Hjortshøj

Arbejdsgruppe 4 - Videreuddannelsens Governance

Lægefaglig direktør, Psykiatrien Region Nordjylland, Tina Gram Larsen

Sekretariatschef, Videreuddannelsesregion Nord, Mads Skipper

Sundhedsstyrelsens dagsorden til næste møde i NRLV den 29. september indeholder plan for revisionsarbejdet. Der forventes en delrapportering primo 2022 og en samlet afrapportering til høring medio 2022. Den endelige rapport forventes ultimo 2022.

Der er fra styrelsen udarbejdet en tids- og leveranceplan, der beskriver temaer for møder i de fire arbejdsgrupper. Der er desuden udarbejdet et udkast til en disposition for den endelige rapport. Videreuddannelsesregion Nord har bl.a. bidraget med en beskrivelse af den pædagogiske udviklende forløb til arbejdsgruppe 4 om governance og med en beskrivelse af "Forskning i medicinsk pædagogik – og dets betydning for den fremtidige udvikling af den lægelige videreuddannelse i DK" til arbejdsgruppe 1. De fire baggrundsgrupper vil blive genaktiveret i forbindelse med de kommende møder i Sundhedsstyrelsen.

Uddannelseskoordinerende overlæge Berit Skjødeberg Toftegaard vil på mødet præsentere årsrapporten 2020 for den lægelige videreuddannelse ved Regionshospitalet Horsens samt udvalgte tematikker herfra.

Årsrapporten er en status og dokumentation for, hvordan der på hospitals- og afdelingsniveau arbejdes strategisk og systematisk med at udvikle kvaliteten af den

lægelige videreuddannelse på hospitalet, blandt andet med et særligt fokus på psykologisk sikkerhed i den lægelige videreuddannelse.

Rapporten redegør for, hvordan COVID-19‐beredskabssituationen gav en særlig anledning til at samarbejde og tænke i løsninger på tværs af afdelinger. Tid fra identifikation af udfordring til handling har været kortere og nye samarbejdsaftaler om patientopgaver er løbende indgået under respektfuld udveksling af perspektiver.

Rapporten behandler den lægelige videreuddannelse, Regionshospitalet Horsens blandt igennem følgende emner:

• Aktiviteter i den lægelige videreuddannelse
• Særlige tiltag bl.a. workshop i forandringsledelse og hospitals-DYNAMU
• Tilbagemelding fra afdelingerne
• Årsmøde i lægelig videreuddannelse 2020
• Monitorering af lægelig videreuddannelse

Berit Skjødeberg Toftegaard præsenterede årsrapporten fra Regionshospitalet Horsens:

• Der har været et særligt fokus på sund fornuft i patientbehandlingen, som er inspireret af Vælg Klog-samarbejdet mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber. Denne tilgang kræver psykologisk sikkerhed af lægerne, da der sker afvigelse af retningslinjer i konkrete tilfælde, hvor en bestemt behandling er overflødig for den enkelte patient.
• Ændring af funktioner som følge af COVID-19 har give et bedre indblik i andre afdelingers arbejdsopgaver.
• Der har på trods af COVID-19 været mange uddannelsesinitiativer, herunder indførelse af alle læger-møder, der giver forståelse for hospitalsledelse på et mere overordnet niveau, og oprettelse af DYNAMU-funktion, der styrker almen praksis-lægers forløb på hospitalet.

• Årsrapport lægelig videreuddannelse RHH2020_end
• Berit Skjødeberg Toftegaard

Uddannelseskoordinerende overlæge og ledende lektor Susanne Nøhr vil på mødet præsentere udvalgte tematikker fra den årlige rapport "Kvalitetsudvikling af den lægelige Videreuddannelse 2020, Aalborg Universitetshospital".

Kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse (postgraduate uddannelse) på Aalborg Universitetshospital sker primært igennem følgende tre redskaber:

• Inspektorrapporter
• Evaluer.dk
• 3-timersmøderne

Rapporten giver også en status på arbejdet med at sikre, at alle speciallæger tilknyttet hospitalet har gennemført et gældende vejlederkursus.

Derudover behandles følgende tematikker:

• Organiseringen af den lægelige videreuddannelse
• 360-samtaler med uddannelseslægerne. Optimering af dette var et indsatsområde i 2020
• Erfaringerne med at inddrage evaluer.dk som dialog- og feedbackredskab til optimering af uddannelsesmiljøet på afdelingerne
• "3-timersrapporten 2020. Idégenering- og udveksling i en coronatid" beskriver uddannelsesmulighederne under (og efter) corona.

Dagsordenspunktet udgik.

• Kvalitetssikring af lægelig videreuddannelse AalborgUH 2020 final
• 3-timersrapporten-2020, Aalborg Universitetshospital

UUU ønsker at opdatere kommissoriet for UUU således, at kurserne under UUU ikke nævnes eksplicit, da dette kan ændre sig over tid.

Der er i kommissoriet foretage to ændringer

1. Formuleringen, vedr. hvilke kurser UUU dækker, er fjernet.

2. Formuleringen, vedr., hvornår UUU blev udpeget første gang, er tilpasset.

Udkastet er vedhæftet.

Kommissoriet blev godkendt.

• Kommissorium for Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivend 100821

UGUP (Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer) har drøftet, hvem der kan godkende kompetencer hos uddannelseslæger, som i deres uddannelsesforløb er ansat i et sidespeciale. Eksempelvis HU-lægen (hoveduddannelseslægen) i psykiatri, der er ansat i sin neurologiblok. UGUP har foreslået en model, som beskriver hvilke kriterier, der skal være opfyldt for personen, der godkender uddannelseslægens kompetencer, når denne er ansat i et sidespeciale.

Udgangspunktet er, at kompetencevurdering skal foretages af en læge, der er minimum et uddannelsestrin højere end den pågældende uddannelseslæge. UGUP arbejder med fire uddannelsestrin: KBU-læge, intro-læge, HU-læge og speciallæge. Det betyder eksempelvis, at en HU-læge i kirurgi på en kirurgisk afdeling kun kan få sine kompetencer godkendt af en speciallæge i kirurgi, mens en introlæge i kirurgi på en kirurgisk afdeling kan få sine kompetencer godkendt af både en HU-læge og/eller en speciallæge i kirurgi.

For uddannelseslæger, der har ansættelse i sidespecialer som eksempelvis HU-lægen i psykiatri, der er ansat i sin neurologiblok, gælder det, at HU-lægen i neurologi kan godkende den psykiatriske HU-læges kompetencer, hvis HU-lægen i neurologi selv har opnået den pågældende kompetence. Dermed er der tale om, at en HU-læge får godkendt sine kompetencer af en læge på samme uddannelsestrin.

På baggrund af udvalgets drøftelse kan nedenstående model for kompetencegodkendelse opstilles.

Med mindre andet er angivet i det pågældende speciales målbeskrivelse, kan kompetencer godkendes af læger:

- Der er minimum et uddannelsestrin højere

- Der er HU-læge i andet speciale og selv har opnået kompetencen (som beskrevet i eksemplet ovenfor med ansættelse i sidespeciale)

Følgende specialer har under hoveduddannelsen ansættelse i sidespecialer:

- Akutmedicin

- Almen medicin

- Arbejdsmedicin

- Dermato-venerologi

- Gynækologi og obstetrik

- Kl. farmakologi

- Kl. genetik

- Kl. mikrobiologi

- Kl. onkologi

- Neurokirurgi

- Neurologi

- Plastikkirurgi

- Psykiatri

- Samfundsmedicin

Rådet godkendte den foreslåede model for godkendelse af kompetencer, hvor en HU-læger kan få sine kompetencer godkendt af anden HU-læge. Det er under forudsætning af, at lægen, der godkender kompetencen, selv har opnået den, og at de to HU-læger har forløb i forskellige specialer. Det blev understreget, at det fortsat er den uddannelsesansvarlige overlæge, der har ansvaret for, at kompetencerne bliver endeligt godkendt. Uddannelsesprogrammerne vil beskrive rammerne for godkendelse af kompetencer for specialer, der under uddannelsen har ansættelse i sidespecialer.

Den 18.-20. februar 2020 var der et rutinemæssigt inspektorbesøg på Bedøvelse & Operation samt Intensiv, Aarhus Universitetshospital (AUH) (se bilag 1).

Sundhedsstyrelsens kommentarer til inspektorrapporten kan læses sidst i dette punkt.

Da der er tale om en større afdeling, er der lavet flere delrapporter. Overordnet set beskriver inspektorerne en afdeling præget af omstrukturering med sammenlægninger og opsplitninger med en stab af speciallæger med stor velvilje over for afdelingens uddannelse, men også pres på tid til supervision. På baggrund af en helhedsvurdering af afdelingens videreuddannelse vurderer Sundhedsstyrelsen afdelingens videreuddannelse som utilfredsstillende (bortset fra Bedøvelse & Operation, afsnit Øst 3). Det skyldes omfanget af temaer, der scores som utilstrækkelige og særdeles problematiske, at særligt vægtede temaer som læring og kompetencevurdering og arbejdstilrettelæggelsen er gennemgående blandt de lavt scorede temaer (foruden uddannelsesprogram, som der foreligger helt konkrete planer for at rette op på) og bekymrende beskrivelser i rapportens prosadel. På baggrund af rapporten fremrykkes næste inspektorbesøg til et opfølgende besøg primo 2022.

Afdelingen har udarbejdet kommentarer til inspektorrapporten samt en handleplan (bilag 2 - eftersendes). Hospitalsledelsen og de uddannelseskoordinerende overlæge på AUH bakker op om denne.

På mødet i DRRLV vil AUH fremlægge handleplanen, herunder hvilke tiltag der er iværksat efter inspektorbesøget sidste år. PKL vil afgive sin vurdering af uddannelsesforholdene og mulighederne for forbedring. Da der er tale om inspektorrapporter for adskillige afsnit, fokuseres der på tværgående uddannelsesforbedrende initiativer.

Fra AUH deltager:

• Birgitte Brandsborg, ledende overlæge Bedøvelse og Operation 1 og repræsenterer de nu i alt fem afdelingsledelser, der er involveret i den anæstesiologisk hoveduddannelse på AUH
• Helle Lykkeskov Nibro, PKL for anæstesiologi og uddannelsesansvarlig overlæge
• Christian Melchoir Olesen, uddannelseskoordinerende yngre læge
• Karina Houborg Bækby, ledende overlæge
• Maibritt Provstgaard Klitholm, hoveduddannelseslæge og uddannelseskoordinerende yngre læge
• Betina Vest Hansen, uddannelseskoordinerende yngre læge
• Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

• Det drejer sig om et rutinebesøg, grundet omstruktureringer overvejende med karakter af førstegangsbesøg, på en stor anæstesiafdelingen organiseret i flere afsnit. For overblikkets skyld og for at skabe det bedste grundlag for udvikling på uddannelsesområdet er inspektorrapporten opdelt i seks delrapporter for de enkelte afsnit, hvilket følgelig afspejler sig i kommentarerne.
• Afdelingen varetager uddannelsesfunktion for 33 hoveduddannelseslæger.
• Overordnet set beskriver inspektorerne en afdeling præget af omstrukturering med sammenlægninger og opsplitninger med en stab af speciallæger med stor velvilje over for afdelingens uddannelse, men også pres på tid til supervision. Der er et stort fokus på at sikre sammenhæng i uddannelsen for det treårige ophold på afdelingen for læger i hoveduddannelse og en struktur for arbejdet i den uddannelseskoordinerende gruppe bestående af tre uddannelsesansvarlige overlæger, fire uddannelseskoordinerende yngre afdelingslæger og en hoveduddannelses-uddannelseskoordinerende yngre læge.
• Afsnittenes selvevalueringer bærer generelt præg af stort engagement og deltagelse.
• Inspektorerne beskriver, at uddannelsesprogrammet for de første tre år af hoveduddannelsen udkom under inspektorbesøget, og at afdelingen forud for dette ikke har haft et uddannelsesprogram i 2½ år. Dette afspejler sig i rapporten ved, at uddannelsesprogram vurderes lavt i den tematiske scoring, da det ved tiden for inspektorbesøget ikke er implementeret. Trods den dårlige scoring indgår det ikke i indsatsområderne, da det forventes, at det nye uddannelsesprogram implementeres umiddelbart efter inspektorbesøget uden at kræve et særskilt indsatsområde.
• Inspektorerne har i hver delrapport indstillet til ordinært besøg efter fire år. På baggrund af en helhedsvurdering af afdelingens videreuddannelse vurderer Sundhedsstyrelsen afdelingens videreuddannelse som utilfredsstillende (bortset fra Bedøvelse & Operation, afsnit Øst 3). Det skyldes omfanget af temaer der scores som utilstrækkelige og særdeles problematiske, at særligt vægtede temaer som læring og kompetencevurdering og arbejdstilrettelæggelsen er gennemgående blandt de lavt scorede temaer (foruden uddannelsesprogram, som der foreligger helt konkrete planer for at rette op på) og bekymrende beskrivelser i rapportens prosadel. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at næste inspektorbesøg skal finde sted som et opfølgende besøg primo 2022, hvor der forventes at kunne ses effekt af de nye uddannelsesprogrammer såvel som af implementeringen af alle indsatsområder.

Repræsentanterne fra AUH præsenterede handleplanen. Tidspunktet for inspektorbesøget var præget af flytninger og organisationsændringer, hvilket gjorde, at uddannelseslægerne fik mere fragmenterede forløb. Det er nu ændret, så alle læger starter det samme sted og roterer afdeling på samme måde. Det giver mere psykologisk sikkerhed, da HU-lægen vil følge de samme HU-lægekolleger under hele forløbet. Der er udarbejdet en tværgående handleplan og iværksat indsatsområder for de særskilte spor. Afdelingens data fra evaluer.dk er blevet brugt til at følge udviklingen og effekten af tiltag, og der har for størstedelen af parametrene været en fremgang siden besøget. Som del af indsatsområderne har der været fokus på kompetenceudvikling af vejledere samt styrkelse af rollen som medicinsk ekspert og forsker.

Rådet takkede for indsatsen for at forbedre uddannelse på afdelingen. Det blev bemærket, at der eventuelt kan være læring fra forløbet for andre afdelinger, der står over for flytninger og omstruktureringer. Der var en generel opfordring til at være opmærksom på arbejdstilrettelæggelse og på at sikre rum til uddannelse. Rådet ser frem til rapporten fra det opfølgende genbesøg af inspektorerne, i så fald rapporten er tilfredsstillende forventes der ikke yderligere behandling i Rådet.

• Inspektorrapport180220_Bedøvelse & Operation samt Intensiv
• Handlingsplan - Bedøvelse & Operation samt Intensiv AUH
• Oplæg - Inspektorrapport for Bedøvelse og Operation samt Intensiv, AUH

Afdeling for Hud og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital er af PKL Anne Braae Olesen vurderet klar til at indgå som uddannelsessted i introduktionsuddannelsen i Dermato-venerologi.

Afdelingen har udarbejdet et uddannelsesprogram, mens PKL Anne Braae Olesen ligeledes har været på besøg i afdelingen og har vurderet afdelingens parathed og uddannelseskapacitet.

I forbindelse med godkendelse af Afdeling for Hud og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital som uddannelsesafdeling, ibrugtages også den fulde dimensionering af introduktionsstillinger, hvilket betyder en stigning fra 5-6 (min.-maks.) til 6-8 (min.-maks.).

Den nuværende gældende lægefaglig indstilling er ydermere fra 2010.

Der er derfor behov for en ny lægefaglig indstilling.

Indstillingen har været drøftet mellem de to pågældende afdelinger i stedet for det specialespecifikke uddannelsesudvalg, eftersom Hud og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital indtil nu har været den eneste uddannelsesafdeling i Videreuddannelsesregion Nord.

Den nye lægefaglig indstilling følger fordelingsnøglen mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Den nye lægefaglige indstilling er i høring på hospitalerne til og med 16. september 2021. Eventuelle høringssvar eftersendes.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.  

• Underskrevet LFI Intro Dermato- venerologi 2021

Region Nordjylland indstiller, at den lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen i Almen medicin ændres fra minimum 51,1 stillinger og maksimum 78,7 stillinger i 2021 til minimum 59 stillinger og maksimum 78,7 stillinger i 2022-2023. Minimum- og maksimum dimensionering fastholdes efter ønske om mere fleksibilitet fra Region Nordjylland til at styre, hvor mange stillinger der skal opslås.

Fordelingen af stillinger sker ud fra en aftale om en tredjedel til Region Nordjylland og to tredjedel til Region Midtjylland af den gældende dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen. Ifølge dimensioneringsplanen 2022-2023 skal der opslås minimum 177 og maksimum 236 introduktionsstillinger i almen medicin i VUR Nord.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.  

• Almen medicin intro - Lægefaglig indstilling 2022-23

Den nye lægefaglige indstilling er en følge af et ønske om at tilføje endnu to kombinationer til de eksisterende forløbstyper, så der kan opslås forløb, der har udgangspunkt i Region Nordjylland, men med start på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det er alene tidligere ubesatte forløb, der ønskes opslået i en af de nye kombinationer.

PKL Erik Hvid Danielsen og uddannelsesudvalget for neurologi bakker op om indstillingen.

Den nye lægefaglige indstilling har ingen indflydelse på fordelingen af uddannelsestid mellem de enkelte afdelinger og hospitaler, ligesom den nye indstilling ikke påvirker økonomien eller fordelingen mellem de to politiske regioner. Indstillingen har derfor ikke været i høring ved de berørte hospitaler.

Der er endnu ikke udarbejdet uddannelsesprogrammer for forløbstyperne, der såfremt indstillingen bliver godkendt, skal slås op første gang med ansættelsesstart 1. marts 2022.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.  

• LFI neurologi 31.08.21 underskrevet

Den lægefaglige indstilling revideres, da Regionshospitalet Randers, Medicinsk afdeling; Hospitalsenheden Vest, Medicinsk afdeling Holstebro og Regionshospitalet Horsens, Medicinsk afdeling inkluderes i den reumatologiske del af hoveduddannelsen.

Stillingerne er fordelt med en tilstræbelse af 1/3 i Region Nordjylland og 2/3 del i Region Midtjylland. 3 ud af 9 forløb er hovedsageligt placeret i Region Nordjylland, men inkluderer hver 15 måneder på Aarhus Universitetshospital. Den nøjagtige fordeling er 25 % i Region Nordjylland og 75 % i Region Midtjylland.

Der vil blive udarbejdet uddannelsesprogrammer til de fire nye forløbstyper.

Den lægefaglig indstilling er sendt i høring hos de relevante hospitalsledelser, og der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget indsigelser. Hvis der måtte komme indsigelser inden mødet i Det Regionale Råd, vil disse blive viderebragt på mødet.

PKL i reumatologi Annette Schlemmer bakker op om den nye lægefaglige indstilling.

Der er indgivet dissens fra Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Hjørring. Den lægefaglige indstilling vil blive drøftet i uddannelsesudvalget og forventes at blive indstillet til godkendelse ved det næste møde i DRRLV.

• LFI for HU i IM Reumatologi

I dimensioneringsplanen for 2018-2020 fra Sundhedsstyrelsen blev IM: Lungesygdomme opnormeret fra 6 til 7 hoveduddannelsesforløb årligt. Administrative fejl gjorde, at dette forløb endnu ikke er blevet oprettet. I den indeværende dimensioneringsplan for 2021 samt fremtidige dimensioneringsplan for 2022 har IM: Lungesygdomme stadig 7 hoveduddannelsesforløb årligt.
På denne baggrund indstilles vedhæftede lægefaglige indstilling til godkendelse.

I 2022 har det specialespecifikke uddannelsesudvalg valgt at placere det 7. forløb i Region Nordjylland på henholdsvis Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland. Der er ingen nye forløbssammensætninger.
I forhold til fordelingen af hoveduddannelsesforløb mellem Region Nordjylland (RN) og Region Midtjylland (RM) giver dette henholdsvis 37,12% og 62,86%.
I den gældende lægefaglige indstilling er fordelingen mellem RN og RM henholdsvis 26,6% og 72,3%

Det skal bemærkes, at IM Lungesygdomme opnormeres fra 7-8 hoveduddannelsesforløb årligt fra 2023, hvorfor der inden længe udarbejdes en ny lægefaglig indstilling, hvilket kommer til at påvirke fordelingen mellem RN og RM.

Den nye lægefaglige indstilling er i høring på hospitalerne til og med 20. september 2021. Eventuelle høringssvar eftersendes.

Den lægefaglige indstilling blev godkendt.  

• lægefaglig indstilling hoveduddannelse IM Lungesygdomme

Den 28. juni 2021 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen den nye dimensioneringsplan for 2022 og 2023.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse blev orienteret om dette via mail den 29. juni 2021.

På landsplan stiger antallet af uddannelsesforløb fra 1.005,5 forløb i 2021 til 1.067,5 forløb i 2022 og 1.090 forløb i 2023. Der er ligeledes sket ændringer af ratioen for introduktionsstillinger inden for enkelte specialer.

Vedlagt som bilag er dimensioneringsplan 2022-2023 og en oversigt, der viser den nye dimensioneringsplan i forhold til dimensioneringsplanen for 2021. Der er indsat grønne markeringer, der hvor der sker øgninger i Videreuddannelsesregion Nord. Videreuddannelsessekretariatet har igangsat den videre proces i forhold til effektueringen af ændringerne i dimensioneringsplanen i Videreuddannelsesregion Nord. Det indebærer bl.a. drøftelser i de respektive uddannelsesudvalg, udarbejdelse af lægefaglige indstillinger og høring af de involverede afdelinger og enheder.

Rådet tog orienteringen til efterretning.

• Dimensioneringsplan for speciallaegeuddannelsen 2022-2023
• Sammenligning 2022 og 2023 med nuværende 2021

Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer www.logbog.net og www.evaluer.dk, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.

Mens den nye it-løsning udvikles, fortsætter driften af logbog.net og evaluer.dk uforandret indtil ultimo 2022, og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.

Tidligere:

• Der er igangsat et projekt på tværs af landet efter Danske Regioners projektmodel, hvor Region Midtjylland har projektledelsen, men med bistand fra Region Hovedstaden. Projektet har status som et RSI-projekt (Regionernes Sundheds-it).
• Per 31.10.2022 lukker evaluer.dk og logbog.net. Indtil da kører og serviceres systemerne som vanligt. De eksisterende data overføres til de nye systemer.
• Økonomien er blevet godkendt af Danske Regioners Sundhedsdirektørkreds, og finansieringen varetages af regionerne, og der er afsat ressourcer til videreudvikling af det nye system. Der er eksisterende krav til, hvad det nye system skal kunne.
• Der er nedsat en projektorganisering med en styregruppe, en projektgruppe samt to projektledere.
• Projektorganisationen er i gang med at udpege brugergrupperepræsentanter til at deltage i arbejdet.

Aktuelt:

• Kontrakt er indgået med leverandør.
• Der gennemføres en brugerundersøgelse af de to nuværende systemer. Undersøgelsen afsluttes d. 31. august 2021. Undersøgelsen er udsendt til alle uddannelseslæger, vejledere, uddannelsesansvarlige og tutorlæger, der er registreret i logbog i dag.
• Der udpeges til følgende brugergrupper, der mødes første gang medio september/primo oktober:
  • I- og H-gruppen (udpeget af specialeselskaberne)
  • Kerne-gruppen (udpeget af videreuddannelsesregionerne)
  • KBU-gruppen (udpeget af regionerne)
  • Almen medicin-gruppen (udpeget af specialeselskabet)

Næste skridt:

• Analyse og udvikling af nyt system i samarbejde med leverandør og brugergrupper.
• Planlægning af overgang fra nuværende it-system til nyt it-system.

På mødet i december vil der kunne afrapporteres på brugerundersøgelsen og projektgruppernes indledende arbejde.

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Hvis medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt for at give afdeling og hospitalsledelse mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

Videreuddannelsessekretariatet har fået tilsendt følgende inspektorrapporter siden seneste møde i DRRLV:

1. Nuklearmedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning - Hospitalsenheden Vest - 13 ud af 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", og tre ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god".

2. Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers - 14 ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god", og de resterende to temaer vurderes som "tilstrækkelig".

3. Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital - elleve ud af 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", og fem ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god".

4. Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital - elleve ud af 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", fire temaer som "særdeles gode" og ét tema vurderes som "utilstrækkelig".

5. Patologi, Aarhus Universitetshospital - syv temaer vurderes som "tilstrækkelig", seks som "særdeles god" og tre som "utilstrækkelig".

6. Billeddiagnostisk Afdeling (BDA), Regionshospitalet Nordjylland - tolv ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god", tre som "tilstrækkelig" og ét tema som "utilstrækkelig".

7. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring - 15 ud 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", mens et tema vurderes som "særdeles god".

8. Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital - elleve ud af 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", to temaer vurderes som "særdeles god", to temaer vurderes som "utilstrækkelig" og ét tema vurderes som "særdeles problematisk".

Nuklearmedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning

• Sundhedsstyrelsen havde følgende kommentarer:
• Det drejer sig om et rutinebesøg på en nuklearmedicinsk afdeling, som varetager uddannelsesfunktion for en læge i introduktionsforløb og to læger i hoveduddannelse.
• Ved selvevalueringen deltog seks læger, herunder alle afdelingens uddannelseslæger
• Ved inspektorbesøget deltog en bred repræsentation af relevante parter, lægefaglig direktør og uddannelseskoordinerende overlæge, speciallæger, alle afdelingens uddannelseslæger og andre relevante faggrupper.
• Både afdelingen og inspektorerne har vurderet tre temaer som særdeles gode med enighed om temaerne introduktion til afdelingen og arbejdstilrettelæggelse. Ud over disse to har inspektorerne vurderet temaet uddannelsesprogram som særdeles god og afdelingen læringsmiljøet på afdelingen. Inspektorerne har vurderet de resterende 13 temaer som tilstrækkelige. Afdelingen har vurderet tolv temaer som tilstrækkelige og temaet sundhedsfremmer som utilstrækkeligt.
• Ved seneste inspektorbesøg i 2015 var der aftalt fire indsatsområder, som der er taget godt hånd om, omend der fortsat er rum for udvikling.
• Inspektorerne beskriver, at afdelingens personale fremstår visionært og engageret, herunder at alle faggrupper støtter op om de uddannelsessøgende lægers videreuddannelse. Der beskrives et godt læringsmiljø med gode muligheder for daglig direkte supervision og feedback og tilpasningsmuligheder i forhold til den enkelte uddannelseslæge, men også et behov for yderligere strukturering af uddannelsesplaner, læring og kompetencevurdering.
• Der er aftalt indsatsområder inden for læring og kompetencevurdering, uddannelsesplaner, forskning og læringsmiljø.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.
• Af inspektorrapporten fremgår, at rollen som uddannelsesansvarlig overlæge overdrages til en afdelingslæge. Sundhedsstyrelsen vurderer at det generelt er mest hensigtsmæssigt (hvis forholdene lokalt giver mulighed for det), at funktionen varetages på overlægeniveau med tilknytning til ledelsen.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om fire år eller snarest muligt derefter.

Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers

Sundhedsstyrelsen havde følgende kommentarer:

• Det drejer sig om et opfølgende besøg (udsat et år pga. COVID-19) på en akutafdeling, der varetager uddannelsesfunktion for 15 læger i klinisk basisuddannelse, fem læger i introduktionsstilling i Akutmedicin og ti læger i hoveduddannelse i henholdsvis Akutmedicin (3) og Almen medicin (7)
• Ved selvevalueringen (18. dec. 2020) deltog 17 ud af daværende 21 yngre læger, heraf tre virtuelt.
• Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder tolv uddannelseslæger, lægefaglig direktør, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesansvarlig overlæge, ledende overlæge, forskningskonsulent, speciallæger og afdelingssygeplejersker.
• Afdelingen har vurderet fem temaer som tilstrækkelige og elleve temaer som særdeles gode. Inspektorerne har vurderet to temaer som tilstrækkelige og 14 temaer som særdeles gode. Inspektorvurderingen er således på samtlige temaer hævet mindst et niveau siden seneste inspektorbesøg.
• Ved sidste inspektorbesøg i september 2019 var der aftalt seks indsatsområder, der alle er implementerede med god succes. Inspektorerne beskriver, at afdelingen har formået at organisere uddannelsesarbejdet i en spiralkonstruktion, der understøtter de videre ambitioner for udvikling, og at der er potentiale og engagement til at højne kvaliteten yderligere.
• Efter aftale har afdelingen i maj 2020 indsendt en fyldestgørende status på og plan for indsatser på baggrund af inspektorbesøget.
• Ved indeværende besøg beskriver inspektorerne, at stemningen er vendt til det positive, og at det nu er en afdeling hvor de yngre læger trives, føler sig trygge og får opfyldt deres behov for supervision. Afdelingen har ydet en stor indsats for at forankre uddannelsestiltag og ændret arbejdstilrettelæggelsen, så den understøtter videreuddannelsen og har bl.a. styr på individuelle, ”levende” og operationelle uddannelsesplaner og uddannelsestavler og indført tværfaglig simulationstræning, ugentlig refleksionsgruppe for yngre læger og buddy-ordning for læger i klinisk basisuddannelse. Inspektorerne fremhæver desuden følgevagter inkl. følgevagt med sygeplejerske for at styrke tværfagligt samarbejde og ”kompetencebutikken”, der afholdes to gange ugentligt som en times tværfagligt uddannelsestilbud efter drop-in-model med fokus på kliniknære emner/procedurer.
• Der er ved besøget aftalt tre indsatsområder inden for fælles instrukser, forskning og supervision med en tidshorisont på op til et år.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om fire år eller snarest muligt derefter.

Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsen har følgende bemærkninger

• Det drejer sig om et rutinebesøg på en klinisk genetisk afdeling, der varetager uddannelsesfunktion for tre læger i introduktionsuddannelse og fem læger i hoveduddannelse.
• Ved selvevalueringen deltog alle afdelingens læger, og der er udarbejdet en selvevalueringsrapport, der bærer præg af stort engagement og med handleplanspunkter på baggrund af SWOT-analysen.
• Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder syv uddannelseslæger, speciallæger, bioanalytiker, ambulatoriesygeplejerske og molekylærbiolog.
• Afdelingen og inspektorerne vurderer med fuld overensstemmelse alle temaer enten tilstrækkelige (11) eller særdeles gode (5 - professionel, undervisning, konferencernes læringsværdi, læring og kompetencevurdering og læringsmiljø).
• Inspektorerne beskriver en afdeling med fokus på uddannelse på alle niveauer, og at uddannelsen forsøges prioriteret trods travlhed. Inspektorerne fremhæver en ny struktur med faglige teams, der understøtter læringen og giver god mulighed for sparring og stor velvillighed fra andre faggrupper til at bidrage til læring.
• Ved seneste inspektorbesøg i 2014 var der aftalt to indsatsområder, der grundlæggende er taget godt hånd om samtidig med, at inspektorerne oplever yderligere potentiale inden for det ene.
• Der er ved besøget aftalt tre indsatsområder med en implementeringshorisont på ½-2 år inden for fokus på den kliniknære læring og evaluering, svarafgivelse samt krydspunkter og faglig sparring.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse indsatsområder.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om fire år eller snarest muligt derefter.

Patologi, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsen har følgende bemærkninger:

• Det drejer sig om et rutinebesøg på en stor patologiafdeling, der er organiseret i 10 søjler. Afdelingen varetager uddannelsesfunktion i introduktionsforløb (aktuelt fire læger) i Patologisk anatomi og cytologi og hoveduddannelsesforløb (aktuelt seks læger) i Patologisk anatomi og cytologi og i Retsmedicin.
• Ved selvevalueringen deltog otte uddannelseslæger (der tilsammen repræsenterer alle typer af uddannelseslæger i afdelingen), uddannelsesansvarlig overlæge, ledende overlæge og speciallæger
• Ved inspektorbesøget deltog en bred repræsentation af relevante parter, herunder alle uddannelseslæger samt sygehus/centerledelse, speciallæger og andre faggrupper.
• Afdelingen og inspektorerne har helt samstemmende vurderet syv temaer som tilstrækkelige, seks som særdeles gode og tre, i form af uddannelsesprogram, forskning og læring og kompetencevurdering, som utilstrækkelige. For uddannelsesprogram er der en opdatering undervejs der tager højde for de seneste års omrokering af kliniske specialer og patologiske områder og ændring af fordelingen af uddannelsesopholdsvarighed mellem hospitalsafdelinger i hoveduddannelsen. Forskningsområdet beskrives som presset på tid og ressourcer, men der er planer for at højne forskningsniveauet med bl.a. et nyt forskningsråd på afdelingen og forskningsnyhedsbreve.
• Afdelingen havde senest inspektorbesøg i 2010. Inspektorerne har ved indeværende besøg vurderet, at ét indsatsområde var forældet, ét taget fint hånd om og ét i form af systematisk feedback på beskrivelser tåler fornyet fokus.
• Inspektorerne vurderer, at afdelingen har god supervision ved mikroskopi og en generel positiv stemning og fremhæver bl.a. fælles præparatfremvisning og internt laboratoriekursus i molekylærpatologi, som har stor læringsværdi. Inspektorerne beskriver at afdelingen, herunder uddannelsesmiljøet, er udfordret af underbemanding på speciallægesiden.
• Der er aftalt syv indsatsområder inden for udskæring, afgivelse af patologisvar, søjleskift, forskning, interne kurser (laboratoriefunktioner og molekylærpatologi), uddannelsesprogrammer og kompetencevurdering.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om fire år eller snarest muligt derefter.

Billeddiagnostisk Afdeling (BDA), Regionshospitalet Nordjylland (RHN)

Sundhedsstyrelsen har følgende bemærkninger:

• Det drejer sig om et rutinebesøg på en radiologisk afdeling, der varetager uddannelsesfunktion for to læger i introduktionsuddannelse og fem læger i hoveduddannelse i Radiologi.
• Ved selvevalueringen deltog tolv læger foruden afsnitsleder, radiografer, sekretær og udviklings- og kvalitetsansvarlig/uddannelseskoordinator.
• Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder seks uddannelseslæger, sygehus/centerledelse, speciallæger og andre.
• Afdelingen vurderer de fire temaer uddannelsesprogram, akademiker, forskning og undervisning som tilstrækkelige og de øvrige tolv temaer som særdeles gode. Inspektorerne vurderer uddannelsesprogrammet som utilstrækkeligt, de tre temaer introduktion til afdelingen, akademiker og forskning som tilstrækkelige og de øvrige tolv temaer som særdeles gode.
• Afdelingen angiver at være i proces vedr. videreuddannelsesregionens godkendelse af uddannelsesprogrammet for hoveduddannelseslæger og vurderer selv dette utilstrækkeligt indtil godkendelsen opnås.
• Inspektorerne er af det indtryk, at trods et stort produktionspres prioriteres uddannelse over produktionen. Inspektorerne fremhæver bl.a. systematisk udveksling af introduktionslæger med akutmodtagelsen for øget gensidig forståelse af hinandens arbejdsområder. De fysiske rammer understøtter mesterlære og supervision, og dette prioriteres højt. Læringsmiljøet beskrives som åbent og trygt.
• Ved seneste inspektorbesøg i 2016 blev der ikke aftalt nogen indsatsområder, idet inspektorerne fandt det fuldt ud tilstrækkeligt, at afdelingen allerede selv havde udarbejdet en omfattende plan for forbedring og udvikling af den lægelige speciallægeuddannelse.
• Der er aftalt tre indsatsområder inden for uddannelsesprogrammet for hoveduddannelseslægerne, rekruttering og vejlederkursus.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg efter fire år eller snarest muligt derefter.

Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Sundhedsstyrelsen har følgende bemærkninger:

• Det drejer sig om et rutinebesøg på en bred intern medicinsk afdeling, der varetager uddannelsesfunktion for introduktionslæger i Intern medicin (5) og hoveduddannelseslæger i Intern medicin: Infektionsmedicin (1-2), Almen medicin (2-5), Intern medicin: Reumatologi (1), Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi (1), Intern medicin: Lungemedicin (1-3), Intern medicin: Kardiologi (2-4), Intern medicin: Geriatri (1-3) og Intern medicin: Endokrinologi (1-3).
• Ved selvevalueringen deltog ti uddannelseslæger og tolv speciallæger.
• Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder ni uddannelseslæger, speciallæger, lægefaglig direktør og øvrige.
• Inspektorerne beskriver en overordnet set velfungerende uddannelsesafdeling, hvor man har fokus på at udnytte uddannelsespotentialet i bl.a. stuegang, ambulatorier, konferencer og formaliseret, intern undervisning, ligesom systematiseret oplæring i henholdsvis endoskopi og ekkokardiografi for hoveduddannelseslæger i relevante specialer fremhæves. Inspektorerne udtrykker bekymring for, om forestående omstruktureringer vil tage tid fra uddannelsesmæssige relevante opgaver til opgaver med begrænset uddannelsespotentiale.
• Afdelingen vurderer de tre temaer introduktion, medicinsk ekspert og læringsmiljøet som særdeles gode og de øvrige 13 temaer som tilstrækkelige. Inspektorerne vurderer introduktionen som særdeles god og de øvrige 15 temaer som tilstrækkelige.
• Ved seneste inspektorbesøg i 2014 var der aftalt fem indsatsområder, hvoraf nogle er opfyldt, mens andre går igen i de nye indsatsområder.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg på en samlet afdeling om fire år eller snarest muligt derefter.

Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Det er planlagt, at afdelingen vil præsentere en status på sine indsatsområder for Rådet i maj 2022 i forbindelse med afdelingens status til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har følgende bemærkninger:

• Det drejer sig om en genbesøg, 14 måneder efter et fremskyndet besøg, på en afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi. Afdelingen varetager uddannelsesfunktion for fem læger i introduktionsuddannelse og 15 læger i hoveduddannelse i Oto-rhino-laryngologi samt hoveduddannelse i kæbekirurgi, ortodonti og plastikkirurgi i surnummereret funktion.
• I selvevalueringen deltog alle uddannelseslæger foruden uddannelsesansvarlig overlæge og andre speciallæger. Processen indeholdt mulighed for anonymiserede bidrag.
• Ved inspektorbesøget deltog et bredt udvalg af relevante parter, herunder fem introduktions- og otte hoveduddannelseslæger, hospitalsledelse, afdelingsledelse, uddannelsesansvarlig overlæge og øvrige speciallæger.
• Afdelingen vurderer arbejdstilrettelæggelsen som særdeles problematisk, de to temaer forskning og læring og kompetencevurdering som utilstrækkelige, tolv temaer som tilstrækkelige og introduktion til afdelingen som særdeles god.
• Inspektorerne vurderer temaet medicinsk ekspert som særdeles problematisk, temaerne læring og kompetencevurdering og arbejdstilrettelæggelsen som utilstrækkelige, elleve temaer som tilstrækkelige og temaerne introduktion til afdelingen og konferencernes læringsværdi som særdeles gode. Inspektorerne bemærker, at de finder forholdene inden for øre- og næsesøjlerne tilstrækkelige, men at forholdende inden for halssøjlen fortsat må betegnes som særdeles problematiske. I forhold til afdelingens uddannelsesforpligtigelse er dette ekstra problematisk, idet denne søjle dækker over cancerudredning og behandling, der fortrinsvis skal foregå på universitetsafdelinger.
• Der har ved besøget været fokus på opfølgning på de ved seneste besøg identificerede kritisable forhold, hvorfor der ikke har været fokus på audiologien eller Randersmatriklen som i væsentlig grad blev fundet velfungerende ved seneste besøg.
• Inspektorerne beskriver et anderledes positivt indtryk i forhold til sidste besøg med øget synliggørelse og prioritering af uddannelsen. Dette afspejler sig også i en generelt betydelig bedring i den tematiske scoring. Inspektorerne bemærker, at afdelingen ved besøgstidspunktet er overnormeret med fem uddannelseslæger, hvorfor det kan bekymre, om der kan findes samme overskud til at opretholde de positive tiltag ved normal normering.
• Der var ved seneste besøg aftalt ni indsatsområder, hvoraf en del er fint implementerede, men de højest prioriterede kritikpunkter fra det seneste besøg står uændrede.
• Der er ved besøget aftalt indsatsområder, med en implementeringshorisont på op til tolv måneder, inden for uddannelse i ambulatoriefunktion og kompetenceudvikling af vejledergruppen.
• Sundhedsstyrelsen bakker op om disse tiltag.
• Der er desuden aftalt et indsatsområde inden for at relatere bemanding til uddannelseskapacitet i forhold til cancerspor og akutspor. Indsatsområdet berører strukturelle forhold vedrørende bemanding og produktion, som falder uden for inspektorordningens rammer, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke kan forholde sig til dette. Sundhedsstyrelsen støtter intentionen om at sikre forhold der muliggør nødvendig progression i læring og at uddannelsen kan gennemføres.
• Sundhedsstyrelsen noterer sig at der er iværksat en dybdegående analyse af afdelingens samlede drift, på baggrund af hvilken man forventer at kunne justere forholdet mellem produktion og uddannelse.
• Sundhedsstyrelsens helhedsvurdering af afdelingens videreuddannelse på baggrund af inspektorrapporten er, at der, trods gode tiltag og flere velfungerende områder, er tale om utilfredsstillende videreuddannelse. Det skyldes bl.a., at afdelingens udfordringer vedrører helt centrale temaer som medicinsk ekspert, arbejdstilrettelæggelsen og lærings- og kompetencevurdering, at der inden for halssøjlen ikke er sket en positiv udvikling siden det seneste, fremskyndede besøg. Der er desuden sået behørig tvivl om, hvorvidt uddannelseslægerne kan få opfyldt deres kompetencemål. Sundhedsstyrelsen har bedt afdelingen sende en status med konklusioner og eventuelle tiltag på baggrund af den iværksatte analyse samt en generel status på uddannelsesforhold, indsatsområder og tiltag til sikring og forbedring af den lægelige videreuddannelse senest per 1. april 2022. På dette tidspunkt forventes de aftalte indsatsområder at være implementerede, og den eventuelle effekt af normal normering efter en periode med overnormering vil kunne ses.. På baggrund af den indsendte status vil Sundhedsstyrelsen tage stilling til, hvornår et nyt opfølgende besøg skal finde sted.

Rådet tog orienteringen til efterretning.

• Inspektorrapport 230120 HEV
• Inspektorrapport 090321 Akut, Randers
• Inspektorrapport 100920, Klinisk Genetisk Afdeling, AUH
• Inspektorrapport 300120 HÆM, AAU
• Inspektorrapport 310120_Patologi, Aarhus Universitetshospital
• Inspektorrapport 200521_Radiologi, Hjørring
• Inspektorrapport_Medicinsk Afdeling, RH Hjørring
• Inspektorrapport 160321_ØNH AUH

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

Siden seneste møde i DRRLV har Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på en I-stillinger i psykiatri udover maksimumsdimensioneringen i perioden:

• Den 1. juli 2021 - 30. juni 2022

I-stillingen var i forvejen godkendt som en midlertidig udvidelse ud over maksimumsdimensionering. Lægen, som oprindeligt var ansat i stillingen, fratrådte forløbet og stillingens ansættelsesperiode er dermed justeret efter ansættelse af ny læge.

Siden seneste møde i DRRLV har Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fået godkendelse til to midlertidige udvidelser på I-stillinger i psykiatri ud over maksimumsdimensioneringen i perioden:

• Den 1. oktober 2021 - 30. september 2022

Siden seneste møde i DRRLV har Neurologi, Aarhus Universitetshospital fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på tre I-stillinger i neurologi ud over maksimumsdimensioneringen i perioden:

• Den 1. september 2021 - 31. oktober 2022

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Da den nye konstruktion af den pædagogisk udviklende funktion ved Aalborg Universitet ikke er endeligt etableret, samt at et stort antal PKL-ansættelser udløber i 2021, har der været behov for at lave midlertidige aftaler eller forlænge ansættelsen med en række PKL'er. Dermed sikres det, så vidt muligt, at hvert speciale fortsat har en PKL tilknyttet.

Følgende PKL'er, hvis ansættelse er udløbet, har indgået aftale med Videreuddannelsesregionen om, at de fortsat varetager de rådgivende og administrative funktioner svarende til PKL-stillingens funktionsbeskrivelse under de vanlige vilkår. Aftalen gælder i den mellemliggende periode fra PKL-stillingens oprindelige udløb og frem til, at stillingen genbesættes:

Neurologi – Erik Hvid Danielsen

Hæmatologi – Ilse Christiansen

Gastroenterologi og hepatologi – Jens Frederik Dahlerup

Klinisk Genetik – Lone Sunde

Børne- og Ungdomspsykiatri – Peter Ramsing

Almen medicin – Roar Maagaard

Almen medicin – Søren Prins

Pædiatri – Thomas Balslev

Kæbekirurgi – Thomas Jensen

Klinisk farmakologi – Torben Laursen

Følgende PKL'er har fået deres ansættelse forlænget med et år:

Anæstesiologi – Helle Nibro

Psykiatri – Morten Kjølbye

Almen medicin – Joachim Frølund

Lungemedicin – Ulla Møller Weinrich

Neurokirurgi – Helga Gulisano

Øvrige PKL stillinger:

Klinisk mikrobiologi - Marianne Kragh Thomsen er genansat frem til 31/8-2026

Thoraxkirurgi - stillingen er fortsat i proces

Rådet tog orienteringen til efterretning.

UGUP (Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer) havde møde den 25. juni 2021, hvor der var indsendt 14 uddannelsesprogrammer til vurdering. Et program blev godkendt uden kommentarer, mens de resterende 13 programmer blev godkendt med enkelte kommentarer, som skal afklares/er afklaret med de pågældende afdelinger.

Næste møde i UGUP er den 10. september, hvor der er indsendt 9 uddannelsesprogrammer til vurdering.

Det sidste møde i 2021 er den 12. november. Afleveringsfrist for indstilling af uddannelsesprogrammer til godkendelse er en måned før mødedato.

Videreuddannelsessekretariatet har desuden igangsat en proces med at udarbejde opdaterede oversigter over de uddannelsesprogrammer, som skal opdateres. Oversigterne vil blive sendt ud til hospitalsenhederne.

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Videreuddannelsessekretariatet foreslår følgende datoer for møder i 2022:

Medlemmer af Rådet bedes give besked, hvis nogen af de ovenstående datoer giver store problemer for mødedeltagelse i 2022.

Rådet tog orienteringen til efterretning. Det andet møde er blevet rykket fra 18. maj til den 1. juni. Der vil blive indkaldt til ovenstående møder.

Det blev foreslået, at et tema om identiteten som læge, herunder som lønmodtager vs. vidensmedarbejder, kunne drøftes ved et kommende rådsmøde.

Deltagere

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør Regionshospitalet Randers, formand

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Inger Brødsgaard, ledende overlæge Klinik Psykiatri Syd, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Jonas Bruun Kjærsgaard, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Anette Schlemmer, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Christine Kroer Nielsen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Anne Zahrtmann Møller, reservelæge, Hospitalsenhed Midt, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig, direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Claus Thomsen, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Ditte Hughes, vicedirektør, suppleant for den regionale administration, Region Midtjylland

Jette Kolding Kristensen, viceinstitutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Roar Maagaard, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler og specialkonsulent

Sanne Steenfeldt Tipsmark, sagsbehandler og AC-fuldmægtig
Rune Kramer Knudsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig

Casper Larsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig (referent)

Gæster

Birgitte Brandsborg, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Britt Lindegaard, på vegne af Lægeforeningen, Region Midtjylland

Helle Lykkeskov Nibro, PKL for anæstesiologi og uddannelsesansvarlig overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Ina Houmann Jensen, næstformand i Yngre Læger i Region Nordjylland, på vegne af Lægeforeningen i Region Nordjylland

Gitte Anna Madsen, formand, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Maibritt Provstgaard Klitholm, uddannelseskoordinerende yngre læge, Aarhus Universitetshospital

Christian Melchior Olesen, uddannelseskoordinerende yngre læge, Aarhus Universitetshospital

Karina Houborg Bækby, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital

Betina Vest Hansen, uddannelseskoordinerende yngre læge, Aarhus Universitetshospital

Afbud

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Lisbeth Uhrskov Sørensen, Overlæge, Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Per Höllsberg, studieleder for medicin, Health - Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet

Tue Kruse Rasmussen, 1. reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Sofie Lodahl Gjessing, reservelæge, Almen Praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Susanne Nøhr, ledende lektor og uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland