Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Patologisk anatomi og cytologi - uddannelsesudvalg
den 16. juni 2023 kl. 09:00
i Skou Auditoriet, Indgang 5, RH Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

 


Sagnr.: 1-30-72-229-22

1. Rundvisning på afdelingen

Sagsfremstilling

Vi mødes til en kort opsamling i Skou Auditoriet inden rundvisning på afdelingen ved UKYL Anders Oest.


Oversigtskort er vedhæftet og kan også findes her: https://rhnordjylland.rn.dk/praktisk-information/find-vej-og-parkering-paa-hospitalet/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Faelles-for-hele-hospitalet/Find_vej_kort-RHN/Nye-kort/Oversigtskort_Regionshospital_Nordjylland_Hjoerring.ashx


Skou Auditoriet findes bedst ved at benytte indgang 5 (markeret med grønt på kortet) og følge skiltningen herefter.

Beslutning

Rundsvisningen blev efter aftale placeret sidst på dagsordenen.


Anders viste det resterende udvalg rundt på afdelingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

2. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen til mødet.


Indmelding af evt. punkter til Eventuelt.


Dagsordenen er vedhæftet som pdf fil.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

3. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at referatet godkendes.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde d. 24. november 2022 er vedhæftet som bilag.


Evt. opfølgning fra referatet behandles.

Beslutning

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

4. Uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at der sker en gensidig orientering om status på udarbejdelse af opdaterede uddannelsesprogrammer.

Sagsfremstilling

På seneste møde i uddannelsesudvalget blev der afsat tid til orientering og koordinering vedr. uddannelsesprogrammer mm. med henblik på kommende opdatering af alle uddannelsesprogrammer efter ny målbeskrivelse.


Følgende proces blev aftalt:

  • Efter at Mikkel har rundsendt de opdaterede skabeloner, påbegynder hver afdeling skrivearbejdet .
  • Regionshospitalerne afklarer hvilken kompetenceopnåelse, som kan varetages på enhederne.
  • AUH og AAUH afholder møde sammen med tilhørende regionshospitaler, Randers og Viborg ift. fordelingen af kompetencer. AAUH afholder på samme måde møde med Hjørring – Astrid og Benedicte er tovholdere.
  • Herefter afholdes fælles møde til afklaring af resterende spørgsmål og kompetencefordeling – Mette er tovholder. Som udgangspunkt forlænges dagen d. 6. marts, hvor der i forvejen afholdes ansættelsessamtaler til HU-stillinger.
  • Som udgangspunkt forventes programmerne færdigskrevet til maj, så de kan komme på UGUP møde i juni 2023.


Der ønskes en drøftelse af, hvor langt hver enkelt hospitalsenhed er i arbejdet med at opdatere uddannelsesprogrammerne efter ny målbeskrivelse.


I forlængelse heraf kan der på indeværende møde med fordel ske en drøftelse af:

  • Introduktionsuddannelsen, indhold og hvilke kompetencer der skal opfyldes under intro-stillingen.
  • Molekylærpatologi i den nye målbeskrivelse - hvordan det indarbejdes i de nye uddannelsesprogrammer ift. analyse af molekylære prøver. Hvordan dette kan implementeres på en fornuftigt måde drøftes først under kompetencefordelingsmøder imellem universitets- og regionshospitalerne.


Som supplerende hertil har RH Randers indmeldt følgende punkt til drøftelse:

Implementering af den nye målbeskrivelse med særlig fokus på kravet om molekylære analyser


Følgende er i den forbindelse også relevant at tage med i betragtning:

Region Syddanmark model

  • Odense har et 1 måneds forløb som er godt evalueret, men pga. tidspres er det ændret således at det splittes op i 2 uger i Odense og 2 uger på Regionshospital.
  • Herlev har tidligere haft 2 dage i lab. sammen med molekylærbiolog. Nu 1 case pr. måned i hver søjle med dokumentation efterfølgende.
  • Der diskuteres koordinering af uddannelse indenfor Regionerne?

Beslutning

Der blev gjort en fælles status med det foreløbige arbejde med at opdatere uddannelsesprogrammerne efter ny målbeskrivelse:

  • Indtil videre er to introprogrammer indsendt med henblik på behandling i UGUP.
  • Aarhus UH programmet for hoveduddannelse forventes snarest opdateret, i kombination med RH Randers og RH Viborg.
  • Aalborg UH programmerne forventes opdaterede i løbet af sommerperioden. Der er blevet arbejdet med at indsætte tidsangivelser på kompetenceopnåelsen i samarbejde med Viborg, Randers og Aarhus. Hjørring indmelder delkompetencer for 3. år.


Det blev aftalt, at hoveduddannelsesprogrammet for Aarhus UH - RH Randers indsendes til UGUP først og deles (via Mikkel) i uddannelsesudvalget til generel inspiration ift. fx generelle elementer og opsætning efter behandling i UGUP.


Molekylære analyser blev drøftet og det blev nævnt, at kompleksiteten af molekylær analyser er forskellig i forskellige teams, så det kan være en løsning at dokumentere analyserne løbende. Der blev argumenteret for at have analysearbejdet integreret i de forskellige teams for at sikre konneks til specifikke prøver og produktionen. Dette kan også gøres på regionshospitalerne, da immunkemiske analyser også medtages. Uddannelseslægerne følger dermed de molekylær analyser, som teamet alligevel varetager. Princippet i at påvise antigener blev vurderet som det mest centrale og den beskrevne proces blev italesat som den mest meningsfyldte i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Det blev ift. målbeskrivelsen betragtet som en fordel at sprede molekylære analyser ud over fire-fem organområder.


Det blev nævnt, at der i Aarhus arbejdes på et udkast til HU-lægernes introduktion til molekylær analyser, inkl. inddragelse af resterende faggrupper. Stine har mulighed for at sende introduktionsprogrammet til de resterende afdelinger til inspiration.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

5. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning.

Sagsfremstilling

Mikkel vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner.


Efterfølgende evt. drøftelse om emnerne i plenum.

Beslutning

Nyt initiativ blev behandlet under punkt ni relateret til forskningstræning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

6. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.


Der foreslås en gensidig orientering om evt. uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag i forhold til to forskellige perspektiver:


  1. En generel orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning.
  • Hver afdeling deler evt. nyheder, problemstillinger og andet relevant til fælles orientering og refleksion.


  1. En mere specifik orientering under overskriften 'stjæl vores gode ide'.
  • Hver afdeling bedes præsentere et vellykket uddannelsestiltag, som vurderes generelt relevant og overfør bart.

Beslutning

Der skete en gensidig orientering fra de enkelte afdelinger.

 
Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelseslæger i Hjørring.
 
Aalborg UH berettede bl.a. om:
  • Afdelingen har fået tilknyttet en ressourceperson til at supervisere ved obduktioner hver tirsdag. Supervisor deltager i hele obduktionen, hvilket fungerer rigtigt godt.
 
RH Randers fortalte at:
  • Der pågår på nuværende tidspunkt forberedelse til kommende inspektorbesøg.
  • Afdelingen oplever god søgning til I-stillinger, men efterspurgte udvalgets erfaringer med uddannelsesforløb på deltid. Der blev redegjort for, at afdelingerne mestendels har gode erfaringer hermed, men deltidsforløb bør organiseres konkret ift. at opnå kontinuitet i uddannelsen, tilpasse deltagelse i teams og relevant kompetenceopnåelse. Det mest ideelle blev vurderet til ikke mindre end fire dage om ugen fx for at nå et colonforløb.
 
RH Viborg bemærkede at:
  • Der arbejdes på at skabe mere fysisk plads i afdelingen for at imødekomme kommende uddannelseslæger. Der blev italesat mulighed for at låne et ekstra mikroskop fra Aarhus.
  • Efter tre timers møde er der indført mere fast supervisering af I-lægerne, ved HU-lægerne. Dette har været et ønske fra begge parter.
  • Der er blevet indført tiltag, hvor den ugentlige casefrokost én gang om måneden erstattes af mere regulær undervisning. Derudover er der planer om at opstarte en "light" journal club.
  • Afdelingen planlægger med at indføre mere selvstændig udskrivning. Før uddannelseslægen udskriver, gennemføres EPA og der opstilles konkret skriftlig aftale med speciallæge/supervisor.
 
Aarhus UH orienterede om:
  • Der planlægges med at allokere mere tid til et subspeciale svt. seks måneder i HU-lægernes sidste delansættelse for, at de kan bruge tiden til at opnå mere erfaring med at varetage eget ansvar, svare ud og styre egne konferencer. Dette vil blive tilrettelagt individuelt og kun i tilfælde af passende kompetenceopnåelse. Aalborg har også gode erfaringer med denne strukturering af 3. delansættelse, såfremt organiseringen støtter op herom.
  • At der er flere nye initiativer undervejs fx undervisning vedr. udarbejdelse af fyldestgørende CV, møde imellem uddannelseslægerne og afdelingens forskningsgruppe og orientering om karriereværket ved Yngre Læger.
  • Afdelingen er ved at udarbejde en virtuel brochure samt en film om "prøvens gang", primært målrettet fagfolk men kan også bruges til patientinformation.
  • Der arbejdes på at indføre "stjerneløb", når der introduceres nye medarbejdere indenfor alle faggrupper, for at illustrere strukturen/arbejdsfordelingen i afdelingen. Her følges én bestemt prøve igennem afdelingen.
 
Det blev efter mødet afklaret i VUS, at den centrale medfinansiering til I-stillinger udbetales fast svt. afdelingens antal minimum I-stillinger per år. Dette er udelukkende gældende for medfinansieringen i Region Midtjylland.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

7. Rekruttering til nordjyske hoveduddannelsesforløb

Det indstilles,

at udvalget drøfter mulighederne for at forbedre rekrutteringen generelt til hoveduddannelsesforløbene ved Aalborg - Hjørring, og
at udvalget drøfter muligheder for at indføre konkrete tiltag til at sikre bedre søgning til HU- og I-stillinger.

Sagsfremstilling

Der opleves stadigt en lavere søgning til hoveduddannelsesforløbene i Region Nordjylland frem for dem i Region Midtjylland.


Der ønskes en drøftelse af rekrutteringssituationen til Aalborg, Hjørring og hvordan det kan gøres mere attraktivt at søge disse forløb. Hvad kan der gøres på de enkelte afdelinger inden, at ansøgerne skal prioritere deres forløb til hoveduddannelse.


Punktet er tiltænkt som en menings- og ideudveksling til forbedringstiltag og -områder.


Som supplerende hertil har AUH indmeldt følgende punkt til drøftelse:


Den aktuelle situation med ubesatte HU-forløb og genansættelser i I-stillinger

Der ønskes en drøftelse af, om der bør indføres konkrete tiltag fx igennem ændringer af de lægefaglige indstillinger for at bedre situationen. Er der noget, som kan/bør gøres anderledes?


Aktuelle forslag til ændringer (indsendt af AUH):

  • Genoptage Aarhus / Aalborg forløbene?
  • Midlertidigt flytte en HU-stilling og måske også en I-stilling?


Ingen af de foreslåede ændringer behøver at være permanente, men der ønskes en drøftelse af mulige løsninger på det akutte problem.


De nuværende lægefaglige indstillinger er vedhæftet som bilag. Opgørelse over antal Introlæger fordelt på enhederne har tidligere været behandlet på uddannelsesudvalgsmøde og er også vedhæftet som bilag til orientering.


Bilag derudover:

  • Et opdateret træk af antal introlæger inkl. startdato for 2021, 2022 og 2023
  • Oversigt over besættelsen af HU-stillinger de seneste fem år
  • Eksempler på rekrutteringstiltag fra andre specialer.


De lægefaglige indstillinger har betydning for omfanget af medfinansiering i Region Midtjylland. Finansieringsmodellen for uddannelsesstillinger i Region Midtjylland er vedhæftet. Der gøres opmærksom på, at medlemmerne af udvalget skal sikre ledelsesmæssig opbakning til den lægefaglige indstilling.

Beslutning

Dimensionering

Der blev indledningsvis redegjort for, at den nye dimensioneringsplan 2024-2025 netop er blevet offentliggjort. Patologi, Videreuddannelsesregion Nord stiger i antal årlige forløb fra syv til otte hoveduddannelsesforløb og fra 14 (min.) - 21 (max) til 16 (min.) - 24 (max) introduktionsforløb. Der skal dermed også udarbejdes nye lægefaglige indstillinger og processen herfor blev beskrevet.


På seneste uddannelsesudvalgsmøde blev det drøftet, hvorvidt det ekstra forløb eventuelt kan få afsæt fra Aarhus Universitetshospital i kombination med et relevant regionshospital. Dette drøftes i de respektive afdelinger/hospitaler inden næste møde i uddannelsesudvalget til august 2023. Muligheden for at konvertere ét eksisterende Aalborg - Hjørring forløb til et Aalborg - Aarhus forløb blev også drøftet, hvilket der umiddelbart ikke var konsensus om.


Det blev aftalt, at uddannelsesudvalget drøfter videre på de indledende forslag på næstkommende møde.


Rekruttering

Ift. rekruttering fortalte AUH, at afdelingen planlægger med at opnormere indsatsen på sociale medier fx indeholdende 'dagens case' osv. Derudover planlægges der med at modtage praktikanter fra folkeskolen.


Andre ideer til branding og synliggørelse af specialet blev drøftet:

  • Fyraftensmøder
  • Specialevalgsdagen
  • Besøg af medicinstuderende i 2 dage ad gangen (små hold af 2-3 studerende)
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

8. Fokuserede ophold under introduktionsuddannelsen

Det indstilles,

at mulighederne for fokuserede ophold for introlægerne drøftes.

Sagsfremstilling

Punktet er indmeldt af RH Randers, som kan uddybe dette yderligere.


Følgende elementer kan være til drøftelse:

  • Faste aftaler mellem universitetsafdelinger og regionale hospitaler om tilbud om fokuseret ophold til introlæger
  • Introduktionsstillinger som delestillinger mellem 2 afdelinger.

Beslutning

Mulighederne for fokuserede ophold under introduktionsuddannelsen blev drøftet.


Fagligt blev det betragtet som en god ide med fokuserede ophold både fra universitetshospital til regionshospital og omvendt. Det blev tydeliggjort, at det er uddannelseslægens eget ansvar at arrangere det fokuserede ophold. Det personlige uddannelsesprogram opdateres også hermed.


Der var enighed blandt flertallet om, at den fulde intro-stilling bør placeres på én afdeling og ikke deles imellem to afdelinger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

9. Forskningstræningsprojekt i hoveduddannelsen

Det indstilles,

at kravene til forskningstræningsprojekt drøftes.

Sagsfremstilling

Punktet er indmeldt af RH Randers, som kan uddybe dette yderligere.


Følgende elementer kan være til drøftelse:

  • Krav til gennemførsel - tidsmæssigt og vejleder.

Beslutning

Der var enighed om, at der bør strammes op på, at godkendelsen af forskningstræningsprojektet falder i løbet af de første to år af hoveduddannelsen. PKL tilsendes projektbeskrivelse.


Det blev oplyst, at der er mulighed for at afholde Teams-møde med PKL for at præsentere projektet. Fælles præsentation af projektet kan ske i regi af UU, HV og FV.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

10. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Specialevalgsdag 2023 (april 2023)

I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
UAO'erne i Region Nordjylland vil med cc. til PKL'er og UKO'er i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i RegionNordjylland (maria.jul@rn.dk)

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Beslutning

Punktet blev alene behandlet som skriftlig orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

11. Næste møde

Det indstilles,

at der fastsættes en dato for næste møde i uddannelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Det foreslås at afholde næste møde i november 2023.


Konkrete datoforslag kan være:

  • d. 27.-30. november 2023 (uge 48)
  • d. 1. december 2023 (uge 48)


Sted: AUH, medmindre andet ønskes.

Tid: Som udgangspunktet kl. 09.00-12.00 (med efterfølgende frokost), medmindre andet ønskes.


Udvalget bedes drøfte, hvis der allerede nu er ønsker til bestemte dagsordenspunkter, temaer eller emner på næste møde.

Beslutning

Der var enighed om, at det kommende arbejde med opdatering af de lægefaglige indstillinger også nødvendiggør et ekstraordinært møde, gerne i august 2023. Mette rundsender forslag til mødedatoer til gruppen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

12. Eventuelt

Beslutning

Der blev orienteret om, at Astrid stopper som UAO i Aalborg til efteråret 2023.


Det blev fortalt, at Mikkel planlægger med at tage på PKL-besøg til afdelingerne i løbet af efteråret 2023.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-229-22

13. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Mikkel Eld (mødeleder og PKL), Aalborg UH

Anders Oest, UKYL, RH Nordjylland

Astrid Petersen, UAO, Aalborg UH

Lise Haugaard, UKYL, Aalborg UH

Parag Dabir, Cheflæge, RH Randers

Arne Vidar Tind Wøyen, UALO, RH Viborg

Stine Horskær Madsen, UALO, AUH

Mette Dahl Jacobsen, VUS (referent), deltog til og med kl. 10:45


Afbud:

Lene Agerbo, UAO, RH Nordjylland

Simon Lenler-Eriksen, UKYL, RH Viborg

Mary Holten Bennetsen, UKYL. RH Randers

Greta Butkiene, UKYL Aalborg UH

Tilbage til toppen