Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Børne- og ungdomspsykiatri - uddannelsesudvalg
den 15. januar 2024 kl. 09:00
i Lokale 18, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15

 


Sagnr.: 1-30-72-200-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.  

Beslutning

BUA:


  • Afdelingen har holdt workshop for rekruttering og fastholdelse af speciallæger, også set ind i at de er vigtige for uddannelsen, og for at styrke sammenhængskraften. Der er iværksat forskellige tiltag.


  • Der er også en proces i gang med at opdatere afdelingens hjemmeside og gøre den mere spændende og levende for interesserede, herunder yngre læger.


  • Afdelingen søger aktuelt to speciallæge-UKYL'er.


  • Christine (PKL) stræber efter at have tæt kontakt med den nyansatte psykoterapeutiske overlæge på afdelingen for at være opdateret inden for det fagområde, herunder med henblik på at kunne tage relevant viden med ind i uddannelsesudvalget.


  • Afdelingen sender to læger afsted på kurset for 360 graders facilitatorer ift. den nye spørgeramme.


  • Afdelingen skal snart afholde 3 timers møde, hvor der indtil videre er talt om emner som ledelse med særligt fokus på konferencer. Dette er som følge af, at der i seneste inspektorrapport blev lagt fokus på at konferencernes læringsværdi skulle optimeres.


  • Flere fra afdelingen har deltaget i MUK 2023.


  • Fokus på hvordan der sikres et godt samarbejde med den nye cheflæge i psykiatri i Region Midtjylland.


  • Fin rekruttering til I-stillinger. Grundet den øgede dimensionering af Introduktionsstillinger, skal der kigges på den fremtidige struktur i forhold til fortsat at kunne levere god uddannelse til introlægerne. På den baggrund undersøges det, hvorvidt ungeafsnittene kan fylde mere i introduktionsstillingen.


Aalborg:


  • Der er blevet ansat ledende overlæger i ambulatorierne – nogle af dem er konstituerede.


  • Afdelingen gør sig overvejelser omkring, hvordan uddannelseslægerne ansættes i de forskellige funktioner og afsnit. I den forbindelse blev det i udvalget nævnt, at afdelingen med fordel kunne kigge på organiseringen i BUA, AUH for at indhente inspiration, herunder at det kan være nødvendigt at kigge på progression i uddannelse, og ophold på sengeafsnit.


  • Afdelingen har fokus på efteruddannelse af 360 graders facilitatorer (ligesom BUA)


  • Afdelingen har flyttet forvagtskontoret op i afdelingen for at nye læger kan få bedre forståelse for vagten. Der er blevet etableret receptvagt, hvilket giver mere tid til andre opgaver.


  • Der er få ansøgere til I-stillinger.


  • Der er fokus på at skabe bedre klinikophold for medicinstuderende for at sikre, at de får en så god oplevelse af specialet som muligt. Derudover er det også med håbet om, at det kan rekruttere flere yngre læger til specialet. Det er hensigten, at særligt HU-lægerne skal tage sig af de medicinstuderende, når de har deres klinikophold.


  • Med henblik på rekruttering af yngre læger, fortalte BUA, AUH om den store interesse der er for deres sommerferiepraktik (lønnet) hos de medicinstuderende.

  • Der afholdes 3 timers møde om et par uger, hvor fokus er daglige læringsmuligheder og den gode vejledning.


  • Status på psykoterapi er, at afdelingen er lidt udfordret på det teoretiske kursus, hvor det er bestemt, at det skal være en børne- og unge psykiater, der skal stå for den primære undervisning. Aktuelt er det en voksenpsykiater, der står for det, hvor der i psykoterapibetænkningen er bestemte krav til specialet af underviser.
  • Der er lavet en opsætning med fast tid til psykoterapipatient. Det er en decideret terapiblok som er reserveret. Ud fra de rammer der er tilgængelige, så er det tilfredsstillende.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

4. Nyt fra PKL

Beslutning

Christine fortalte, at hun har været på introkursus for PKL'er og været til temadag med de andre PKL'er. Temadagene afholdes som udgangspunkt fire gange årligt med deltagelse af alle PKL'erne, UKO'er og Videreuddannelsessekretariatet.


Christine vil aftale et PKL-besøg i Aalborg, som er en oplagt mulighed for at forberede et potentielt inspektorbesøg.


Forskningstræning: Det er ikke mange aftaler, som PKL har modtaget, så en opfordring til at huske at få afleveret det til PKL. UAO i Aalborg fortæller, at flere af deres HU-læger har ph.d., hvilket kan være en del af forklaringen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

5. Planlægning af fælles vejlederdag den 15. marts 2024

Beslutning

- 360 graders evaluering boost.

- Evalueringskultur

- Uddannelseslæge.dk

- Invers feedback

- Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb – fx oplæg fra Jane Ege Møller og Karina Damsgaard Nørby, som havde workshop til MUK om 'den svære samtale med uddannelseslægen'.

- Den gode vejledning

- Optimere læringsudbytte af allerede etablerede fora

- Kreative løsninger ift. vejledning – fx gruppevejledning. Udnytte ressourcer ift. vejledning af uddannelseslæger.

- Transitioner – overgangen fra en ansættelse til en anden.


Der blev lavet en plan A og en plan B afhængig af om de ønskede oplægsholdere kan deltage.


Der blev sat ansvarlige på de forskellige dele af indholdet på vejlederdagen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

6. Inputs til fælles vejledning til forskningstræningsopgaven fra BUPs forskningsudvalg

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget kommer med inputs til det igangværende arbejde med en fælles vejledning til forskningstræningsopgaven

Sagsfremstilling

Christina Horsager Pedersen sidder i en arbejdsgruppe under BUPs forskningsudvalg, som arbejder med en fælles vejledning til forskningstræningsopgaven. Christina vil gerne drøfte denne opgave med de øvrige i uddannelsesudvalget ift. inputs.


Christina indleder punktet.

Beslutning

Christina fortalte, at der arbejdes på en fælles national vejledning. Vejledningen laves med udgangspunkt i al den info, der kunne samles fra de tre videreuddannelsesregioner og SST. Arbejdsgruppen er i den forbindelse blevet opmærksomme på, at der er forskellige praksis for forskningstræningsopgaven.


PKL gjorde opmærksom på, at Videreuddannelsesregion Syd ikke har specialespecifikke PKL'er og dermed er der ikke samme mulighed for, som i Nord, at have PKL med indover forskningstræningen og opgaven.


Den fælles vejledning skal også tydeliggøre rækkefølgen af de forskellige dele af forskningstræningen.


Christina tog inputs med sig i det videre arbejde med vejledningen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-504-22

7. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Specialevalgsdag 2024 (november 2023)
Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober 2024, hvor der afholdes Specialevalgsdag i personalekantinen på AUH.

Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand.

De postgraduate kliniske lektorer vil efter sommerferien få mulighed for at tilmelde specialet og angive navnet på en kontaktperson.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2023)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2023 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2023). Tallene for 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Oktober 2023)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2023 og hele 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2023). Tallene for 2. halvår 2023 og hele 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.


Fleksibilitet i antal I-stillinger (Oktober 2023)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2023, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2023). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 3 (Middel søgning) til pejlemærke 2 (Lav søgning)

Anæstesiologi

Fra pejlemærke 4 (lav søgning) til pejlemærke 4 (middel søgning)

Kardiologi

Fra pejlemærke 2 (Lav søgning) til pejlemærke 3 (Middel søgning)

Retsmedicin


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

8. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

16. september 2024 fra kl. 09.00-12.00 i Regionshuset Aarhus. Kasper har sendt mødeinvitation ud via Outlook.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

9. Eventuelt

Beslutning

Inspektorordningen: det var oppe at vende ved sidste møde, at der ikke er så mange inspektorer i specialet på national plan. Der er dog et fint antal deltagere fra Videreuddannelsesregion Nord.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-22

10. Deltagere

Beslutning

Christine Ebbesen, PKL (mødeleder), BUA, Region Midtjylland

Anne Sørensen, UAO, BUA, Region Midtjylland

Sara Poulsen, UAO, Aalborg

Carina Gammelmark, UKYL, Aalborg

Christina Pedersen, UKYL, Aalborg

Stina Bak Julsgaard, UKYL, Aalborg

Lise Nielsen Wulff, UKYL, BUA, Region Midtjylland

Ditte Høg Molin, UKYL, BUA, Region Midtjylland

Kasper Clausen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)

Tilbage til toppen