Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde:

Abonnér

Dagsordner og referater

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Dermatovenerologi - uddannelsesudvalg
den 30. august 2023 kl. 15:00
i Virtuelt: rooms.rm.dk. Lokale: meet.rm07@rooms.rm.dk,

 


Sagnr.: 1-44-72-359-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som Pdf.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-359-22

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at der følges op på relevante punkter

Sagsfremstilling

Referatet er vedlagt

Beslutning

Der var ikke bemærkninger til referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-359-22

3. Deltagelse på kurser undervejs i praksis

Det indstilles,

at udvalget drøfter og når til enighed vedrørende deltagelse på obligatoriske kurser under tid i praksis

Sagsfremstilling

På uddannelsesudvalget den 7. juni 2023 drøftede udvalget kort hvorvidt uddannelseslæger skal deltage på obligatoriske kurser mens de er i praksis.


På landsplan har der i regi af selskabets uddannelsesudvalg tidligere været den holdning, at uddannelseslæger ikke skal deltage i obligatoriske kurser mens de er i praksis.

Realiteten i dag er dog, at flere uddannelseslæger ender med at deltage kurser obligatoriske kurser mens de er i praksis.


Drøftelserne den 7. juni viste at der er i udvalget er enighed om, at der skal være en forventningsafstemning mellem uddannelsesstederne og uddannelseslægerne ift. hvornår kurserne placeres i hoveduddannelsen. Der er i udvalget dog forskellige holdninger til, hvorvidt der skal planlæges med kursusaktivitet mens uddannelseslægerne er i praksis. Der er imidlertid en fælles forståelse af at det er begrænset, hvor meget kursusaktivitet, der reelt kan være i praksis ift. at sikre tiden til den nødvendige og tilstrækkelige kliniske uddannelse.


Formålet med drøftelsen er at få forventningsafstemt i Videreuddannelsesregion Nord og Syd ift. deltagelse på obligatoriske kurser mens uddannelseslægerne er i praksis.



Beslutning

PKL Anne Braae indledte punktet med en opsummering af rammen for punktet, herunder drøftelserne fra sidste møde.


Rammer for kurserne under hoveduddannelsen

Der er i alt 10 specialespecifikke kurser. Den nuværende plan er, at alle kurser gennemføres over 2 år, med fem kurser om året. HU-lægerne skal i dag selv tilmelde sig alle kurser.

De tre SOL-kurser gennemføres i udgangspunktet mens HU-lægen er i den primære videreuddannelsesregion. SOL 2 gennemføres når dette er muligt, som følge af lange ventelister

Forskningstræningen gennemføres på den primære hud-afdeling. Kurserne kan dog også gennemføres mens HU-lægerne er på den medicinske afdeling.


Der er enighed om, at udgangspunktet er, at de specialespecifikke kurser gennemføres i løbet af de første 2 år, som de i dag er planlagt og som vurderes at give god mening ift. uddannelsesprogression og kvalitet. Alle parter er dog åbne for at enkelte kurser også kan afholdes senere i uddannelsen, såfremt det ikke har været muligt at gennemføre kurserne ved første udbud af de enkelte kurser.


Udvalget lægger vægt på, at uddannelseslægerne har et ansvar for at få tilmeldt sig kurserne og få dem gennemført i første halvdelen af uddannelsen som de er planlagt i dag.


Udvalget drøftede forskellige muligheder for at understøtte at kurserne gennemføres som de er planlagt oprindeligt. udvalget bakker op om at forsøge med følgende model


1. Automatisk tilmelding til alle specialespecifikke kurser via UAO.

2. Hvis kursusrækken ikke følges skal uddannelseslægen søge om dispensation ved nærmeste leder.

I tilfælde af barsel eller sygdom træffes, der beslutning om dispensation på den enkelte afdeling. Hvis der skal gives dispensation på anden baggrund, oplyses uddannelseslægen om at sådanne dispensationen drøftes på tværs af de involverede afdelinger/tutorlæger.


Udvalget tager følgende med til selskabets uddannelsesudvalg

- Kan kursusrækken for de specialespecifikke kurser kendes længere frem i tiden.

- Kan/skal ordningen gøres landsdækkende


På næste møde i uddannelsesudvalget ønskes en drøftelse af hvordan og hvornår implementerer vi den nye praksis mht automatisk tilmelding til kursusrækken via UAO?



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-359-22

4. Næste møde

Sagsfremstilling

Næste møde afholdes den 6. december kl 08.30-10.00.

Mødet afholdes samme sted som MMI.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-359-22

5. Eventuelt

Beslutning

Der var ikke punkter under eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-44-72-359-22

6. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Anne Braae Olesen (PKL, VUR Nord)

Henrik Thorman (Tutorlæge Syd)

Sanne Fast (Tutorlæge Syd)

Henrik Sølvsten (tutorlæge Nord)

Jacob Torp Madsen (Tutorlæge (Syd)

Sumangali Prasad (UAO OUH)

Rikke Bech (UAO AUH)

Maiken Dalager (Cheflæge og UAO AalborgUH)


Afbud:

Anna Lamberg (Tutorlæge Nord)

Mette Deleuran (Cheflæge AUH)

Sigurd Broesby (Cheflæge OUH)

Tilbage til toppen